Titel:
Sprog før metoder – vejledning af indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:

Af Camilla Sichlau, projektkoordinator og Isa Braagaard, virksomhedskoordinator


Når vi vejleder indvandrere med begrænset dansk, er det ekstra vigtigt, at vi fokuserer på modtagerens forståelse og ikke på at gøre det ”rigtigt”. Vi skal vejlede, så det er let at forstå. Vejledningsmetoderne er vigtige, fordi de hjælper os med at komme ud over vores fordomme og dybere ned i de egentlige årsager til problemet. Men metoderne skal ændres efter sproget – ellers kan vejledningen gøre mere skade end gavn.


Artikel

Person:
Fotoreportage:
Lang tekst:

I sidste uges artikel i Vejlederforum fortalte vi om vores erfaringer med og overvejelser over vejledning af indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande i det københavnske projekt Perspektiv, som vi har skrevet om i bogen "Det er ligesom om, at nogen har tændt lyset på gangen". Det er svært at bruge vejledningsmetoderne, fordi kvinderne taler begrænset dansk og ikke er vant til den type refleksion, som bruges i vejledningen. Vi har talt med vejledere og behandlere, som har opgivet brugen af vejledningsmetoderne, men uden dem ender vi hurtigt i rådgivning, hvor vi tager styringen fra den vejledte, som bliver passiv modtager i stedet for en aktiv medspiller. Lad os møde en af de kvinder, vi taler om:


Fatima kommer til vejledning. Hun er nervøs og ved ikke helt, hvad der skal ske. Hendes danske er ikke så godt, så det er svært at snakke sammen om andet end det helt konkrete. Fatima har ikke meget skolegang bag sig og har ikke arbejdet før. Hun har boet i Danmark i ti år, men har mest været hjemme og passe sine børn. Fatima vil gerne have et job – et hvilket som helst job – men nu er hun stoppet efter første dag i praktik. Hvordan griber vejlederen en sådan samtale an?


Vi vil gerne udforske Fatimas motivation for at komme i arbejde, så vi kan styrke den indre motivation og afdække, hvorfor hun er stoppet i praktik. Direkte adspurgt siger Fatima bare "nej… ikke godt job for mig." Når der spørges til, hvordan jobbet ikke er godt for hende, lyder svaret "nej, jeg gider ikke… ikke godt job."


Håb giver energi

Kvinderne i Perspektiv er efter en årrække med begrænset kontakt til det omgivende samfund ofte ramt af en følelse af håbløshed. Følelsen dræner energi og får mennesker til at give op før, de er begyndt. Derfor arbejder vi målrettet på at indgyde håb og tro på, at det kan lade sig gøre for dem at nå deres mål. Følelsen af håb skal være den drivkraft, som får kvinden til at tage de store skridt, det kræver at få fodfæste på det danske arbejdsmarked.


Men hvordan skaber vi håb? Noget af det vigtigste er at møde kvinden ligeværdigt med en tro på, at hun kan og vil. Derudover er sproget helt centralt: Vi skal tale dansk på en måde, så hun forstår og føler sig forstået.


Tilpas sproget: 11 gode råd

Danskere er svære at forstå. Vi taler hurtigt og indforstået og "sluger" ofte halvdelen af ordene. De færreste af os er i stand til at tilpasse vores sprog, når vi taler med mennesker, der ikke har dansk som modersmål, ligesom vi i Danmark er dårlige til at forstå mennesker, som taler med accent. Derfor bliver den sproglige barriere mellem "gammel" og nydanskere større, end det er nødvendigt.


Det er sværere at tilpasse sit sprog og tale enkelt og let forståeligt end man skulle tro – og det kræver træning. Derfor kommer vi her med en række konkrete råd til at tale med mennesker, som er i gang med at lære dansk:

  • Vælg enkle ord og undgå svære eller sammensatte ord.
  • Tal langsomt, udtal hvert enkelt ord tydeligt og i hele sin længde.
  • Brug korte sætninger og undgå at bruge mange indskudte eller relative sætninger.
  • Vær opmærksom på den, du taler med, og find andre ord eller beskriv med en ekstra sætning, hvis du tror, at modtageren ikke helt har forstået.
  • Minimer brugen af svære grammatiske former som fx konjunktiv (forestillende måde), perfektum (før nutid) og pluskvamperfektum (før datid) og tal i nutid og datid.
  • Brug bekræftelse ved at gentage modtagerens ord for at sikre dig, at du har forstået.
  • Brug mimik, gestik og positiv udstråling.
  • Brug gerne mapping, tegninger og nedskrivning af enkle ord.
  • Brug direkte tale: I stedet for at sige: "Du siger, at du kører i bil til arbejdet" siges: "Du siger: "jeg kører i bil til arbejde"".
  • Skab en konkret situation i stedet for at tale generelt, fx "Nu er vi i 2022. Jeg møder dig på gaden. Så siger jeg: Hej Fatima, du ser glad ud, hvordan går det? Hvad laver du nu?"
  • Vær parat til at gå på kompromis i brugen af spørgsmålstyper – hellere formulere et uperfekt spørgsmål som forstås end et perfekt spørgsmål, som ikke forstås, og som måske ovenikøbet gør modtageren usikker. Brug fx "hvorfor" i stedet for "hvordan kan det være".

Pauser åbner vinduer

Vejledningsmetoder kan kvalificere vejledningen og den hjælp, kvinden får. En vejledningssituation, hvor hun ikke forstår spørgsmålene og hensigten med dem, kan dog virke modsat. Den kan få kvinden til at føle, at hun ikke slår til og bidrage til følelsen af håbløshed i stedet for at skabe det håb, som jo netop skal give energi til at skabe forandring. Derfor skal vi være omhyggelige med at vælge enkle, let forståelige og få spørgsmål. Kvinden bruger energi både på at være i den uvante situation, begribe meningen med vejledningen, forstå spørgsmålene og formulere sine svar.


Stiller vi mange spørgsmål, bliver samtalen ikke opbyggende men et udmattende forhindringsløb. Vi må indstille os på et langsommere tempo med mange små tænkepauser. I pauserne får kvinden tid til at tænke og formulere svar, og vejlederen får tid til at overveje næste greb og spørgsmål. Det sidste er nødvendigt, fordi vi har færre "skud i bøssen" end normalt. Ofte er det i de små pauser, at kvinden kommer med udsagn, som åbner vinduer i vejledningen og bringer os og kvinden til en bedre forståelse af, hvad der ligger bag hendes handlinger og udsagn. For at pauserne kan have positiv effekt, er det afgørende, at der er skabt en god relation. Ellers kan stilheden blive ubehagelig for kvinden.


Hvis vi bruger tegning/mapping i samtalen, ligger der tit et stykke papir på bordet, og det kan bruges til at aflede opmærksomheden fra kvinden, sådan at begge fokuserer på et fælles tredje.


Kvinderne er praktisk og kulturelt låst

I vores arbejde med kvinderne i Perspektiv, må vi indtænke, at kvinderne er del af et "system", som udgøres af familien og deres minoritetsetniske miljø. Langt de fleste af de kvinder, vi møder, ønsker at finde arbejde og støttes af deres mænd. Det bekræftes i en rapport fra Als Research fra februar 2020 om social kontrol blandt voksne indvandrerkvinder. Kvinden er dog hovedansvarlig for hjem og børn, mens hendes mand som eneforsørger ofte arbejder meget og på skæve tider. Samtidig er der kulturelle forventninger fra både omgivelserne og kvinden selv til, at hun skal være den perfekte mor og husmor. Kvindens rolle er på den måde både praktisk og kulturelt "låst".


Kvinde med mand i baggrund_946x500

Foto: Rolf Plant


Derfor er der i vejledningen behov for, at kvinden får mulighed for at gå hjem og drøfte planen med familien og at reflektere over den i fred og ro: Hvilke positive og negative konsekvenser vil det have for hele familien, hvis hun får et bestemt job?


I vores tidligere eksempel kommer Fatima tilbage og siger, at hun ikke vil have jobbet. Her er det nødvendigt at grave dybere ned og finde ud af, hvad der ligger bag hendes afvisning: Er det familien, der sætter begrænsninger eller Fatima selv? Eller er der noget galt på arbejdspladsen? Ofte har kvinden ikke selv gjort sig klart, hvad det handler om, eller hun har ikke sprog til at beskrive det. Kommer vi ikke ned i de virkelige årsager, kan vi ikke skabe refleksion omkring det og udfordre det. Her kan vejledningsredskaber hjælpe os med at udforske kvindens forståelse, så vi ikke forlader os på vores forforståelser, fx at indvandrerkvinder kulturelt set ikke gider at arbejde, bekræftet gennem Fatimas udsagn "jeg gider ikke". I stedet for at lade den umiddelbare konklusion dominere, er det vigtigt, at vi bevarer nysgerrigheden og spørger ind.


Magtforholdet kan rykkes

I enkelte tilfælde viser det sig, at kvinden udsættes for negativ social kontrol og forhindres i at lære dansk, tjene penge eller få et netværk. Det er klart, at kønsrollerne og afhængigheden af ægtefællen forstærkes, når kvinden er kommet til Danmark som voksen og derfor ikke mestrer sproget, ikke har egen indkomst eller opholdstilladelse, ikke forstår systemet, ikke kender arbejdsmarkedet og sine muligheder, ikke har eget netværk og derfor har svært ved at komme i arbejde. Hun er afhængig og har brug for hjælp, og skønt de fleste mænd gør, hvad de kan for at hjælpe deres kone, er der en risiko for, at skævheden kan tippe magtforholdet mellem ægtefællerne.


Som vejleder af indvandrerkvinder skal man have øje for negativ social kontrol, men man må samtidig passe på, at det ikke bliver en kulturel forforståelse. Vi oplever indimellem, at det, der umiddelbart fremstår som social kontrol, viser sig at handle om noget helt andet. Omvendt kan den sociale kontrol også vise sig, hvor man ikke forventede det, og her kan vejledningsmetoderne hjælpe os med at skabe et håb om, at situationen kan ændre sig, som kan give kvinden mod til at udfordre rammerne.


Hvis vejledningen tilpasses kvinderne, kan den bidrage til at styrke deres selvindsigt, mod, tro og beslutsomhed til at bevæge sig ud på arbejdsmarkedet. Det at få et arbejde kan skabe et mere ligeværdigt magtforhold i hjemmet og løse problemer med fattigdom, manglende social anseelse, negativ social kontrol og manglende dansk sprog. Brug af vejledningsmetoder kan bidrage til at løfte en gruppe mennesker, som med den rette hjælp viser sig at være god arbejdskraft. De kan blive en ressource i samfundet samtidig med, at den sociale sammenhængskraft styrkes.





Vil du vide mere?


Disclaimer:
Denne artikel er normalt ikke gratis, men vi synes alligevel, at du skal læse den. Prøv også Vejlederforum i en måned. Så kan du læse mange flere.

I sidste uges artikel i Vejlederforum fortalte vi om vores erfaringer med og overvejelser over vejledning af indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande i det københavnske projekt Perspektiv, som vi har skrevet om i bogen "Det er ligesom om, at nogen har tændt lyset på gangen". Det er svært at bruge vejledningsmetoderne, fordi kvinderne taler begrænset dansk og ikke er vant til den type refleksion, som bruges i vejledningen. Vi har talt med vejledere og behandlere, som har opgivet brugen af vejledningsmetoderne, men uden dem ender vi hurtigt i rådgivning, hvor vi tager styringen fra den vejledte, som bliver passiv modtager i stedet for en aktiv medspiller. Lad os møde en af de kvinder, vi taler om:


Fatima kommer til vejledning. Hun er nervøs og ved ikke helt, hvad der skal ske. Hendes danske er ikke så godt, så det er svært at snakke sammen om andet end det helt konkrete. Fatima har ikke meget skolegang bag sig og har ikke arbejdet før. Hun har boet i Danmark i ti år, men har mest været hjemme og passe sine børn. Fatima vil gerne have et job – et hvilket som helst job – men nu er hun stoppet efter første dag i praktik. Hvordan griber vejlederen en sådan samtale an?


Vi vil gerne udforske Fatimas motivation for at komme i arbejde, så vi kan styrke den indre motivation og afdække, hvorfor hun er stoppet i praktik. Direkte adspurgt siger Fatima bare "nej… ikke godt job for mig." Når der spørges til, hvordan jobbet ikke er godt for hende, lyder svaret "nej, jeg gider ikke… ikke godt job."


Håb giver energi

Kvinderne i Perspektiv er efter en årrække med begrænset kontakt til det omgivende samfund ofte ramt af en følelse af håbløshed. Følelsen dræner energi og får mennesker til at give op før, de er begyndt. Derfor arbejder vi målrettet på at indgyde håb og tro på, at det kan lade sig gøre for dem at nå deres mål. Følelsen af håb skal være den drivkraft, som får kvinden til at tage de store skridt, det kræver at få fodfæste på det danske arbejdsmarked.


Men hvordan skaber vi håb? Noget af det vigtigste er at møde kvinden ligeværdigt med en tro på, at hun kan og vil. Derudover er sproget helt centralt: Vi skal tale dansk på en måde, så hun forstår og føler sig forstået.


Tilpas sproget: 11 gode råd

Danskere er svære at forstå. Vi taler hurtigt og indforstået og "sluger" ofte halvdelen af ordene. De færreste af os er i stand til at tilpasse vores sprog, når vi taler med mennesker, der ikke har dansk som modersmål, ligesom vi i Danmark er dårlige til at forstå mennesker, som taler med accent. Derfor bliver den sproglige barriere mellem "gammel" og nydanskere større, end det er nødvendigt.


Det er sværere at tilpasse sit sprog og tale enkelt og let forståeligt end man skulle tro – og det kræver træning. Derfor kommer vi her med en række konkrete råd til at tale med mennesker, som er i gang med at lære dansk:

  • Vælg enkle ord og undgå svære eller sammensatte ord.
  • Tal langsomt, udtal hvert enkelt ord tydeligt og i hele sin længde.
  • Brug korte sætninger og undgå at bruge mange indskudte eller relative sætninger.
  • Vær opmærksom på den, du taler med, og find andre ord eller beskriv med en ekstra sætning, hvis du tror, at modtageren ikke helt har forstået.
  • Minimer brugen af svære grammatiske former som fx konjunktiv (forestillende måde), perfektum (før nutid) og pluskvamperfektum (før datid) og tal i nutid og datid.
  • Brug bekræftelse ved at gentage modtagerens ord for at sikre dig, at du har forstået.
  • Brug mimik, gestik og positiv udstråling.
  • Brug gerne mapping, tegninger og nedskrivning af enkle ord.
  • Brug direkte tale: I stedet for at sige: "Du siger, at du kører i bil til arbejdet" siges: "Du siger: "jeg kører i bil til arbejde"".
  • Skab en konkret situation i stedet for at tale generelt, fx "Nu er vi i 2022. Jeg møder dig på gaden. Så siger jeg: Hej Fatima, du ser glad ud, hvordan går det? Hvad laver du nu?"
  • Vær parat til at gå på kompromis i brugen af spørgsmålstyper – hellere formulere et uperfekt spørgsmål som forstås end et perfekt spørgsmål, som ikke forstås, og som måske ovenikøbet gør modtageren usikker. Brug fx "hvorfor" i stedet for "hvordan kan det være".

Pauser åbner vinduer

Vejledningsmetoder kan kvalificere vejledningen og den hjælp, kvinden får. En vejledningssituation, hvor hun ikke forstår spørgsmålene og hensigten med dem, kan dog virke modsat. Den kan få kvinden til at føle, at hun ikke slår til og bidrage til følelsen af håbløshed i stedet for at skabe det håb, som jo netop skal give energi til at skabe forandring. Derfor skal vi være omhyggelige med at vælge enkle, let forståelige og få spørgsmål. Kvinden bruger energi både på at være i den uvante situation, begribe meningen med vejledningen, forstå spørgsmålene og formulere sine svar.


Stiller vi mange spørgsmål, bliver samtalen ikke opbyggende men et udmattende forhindringsløb. Vi må indstille os på et langsommere tempo med mange små tænkepauser. I pauserne får kvinden tid til at tænke og formulere svar, og vejlederen får tid til at overveje næste greb og spørgsmål. Det sidste er nødvendigt, fordi vi har færre "skud i bøssen" end normalt. Ofte er det i de små pauser, at kvinden kommer med udsagn, som åbner vinduer i vejledningen og bringer os og kvinden til en bedre forståelse af, hvad der ligger bag hendes handlinger og udsagn. For at pauserne kan have positiv effekt, er det afgørende, at der er skabt en god relation. Ellers kan stilheden blive ubehagelig for kvinden.


Hvis vi bruger tegning/mapping i samtalen, ligger der tit et stykke papir på bordet, og det kan bruges til at aflede opmærksomheden fra kvinden, sådan at begge fokuserer på et fælles tredje.


Kvinderne er praktisk og kulturelt låst

I vores arbejde med kvinderne i Perspektiv, må vi indtænke, at kvinderne er del af et "system", som udgøres af familien og deres minoritetsetniske miljø. Langt de fleste af de kvinder, vi møder, ønsker at finde arbejde og støttes af deres mænd. Det bekræftes i en rapport fra Als Research fra februar 2020 om social kontrol blandt voksne indvandrerkvinder. Kvinden er dog hovedansvarlig for hjem og børn, mens hendes mand som eneforsørger ofte arbejder meget og på skæve tider. Samtidig er der kulturelle forventninger fra både omgivelserne og kvinden selv til, at hun skal være den perfekte mor og husmor. Kvindens rolle er på den måde både praktisk og kulturelt "låst".


Kvinde med mand i baggrund_946x500

Foto: Rolf Plant


Derfor er der i vejledningen behov for, at kvinden får mulighed for at gå hjem og drøfte planen med familien og at reflektere over den i fred og ro: Hvilke positive og negative konsekvenser vil det have for hele familien, hvis hun får et bestemt job?


I vores tidligere eksempel kommer Fatima tilbage og siger, at hun ikke vil have jobbet. Her er det nødvendigt at grave dybere ned og finde ud af, hvad der ligger bag hendes afvisning: Er det familien, der sætter begrænsninger eller Fatima selv? Eller er der noget galt på arbejdspladsen? Ofte har kvinden ikke selv gjort sig klart, hvad det handler om, eller hun har ikke sprog til at beskrive det. Kommer vi ikke ned i de virkelige årsager, kan vi ikke skabe refleksion omkring det og udfordre det. Her kan vejledningsredskaber hjælpe os med at udforske kvindens forståelse, så vi ikke forlader os på vores forforståelser, fx at indvandrerkvinder kulturelt set ikke gider at arbejde, bekræftet gennem Fatimas udsagn "jeg gider ikke". I stedet for at lade den umiddelbare konklusion dominere, er det vigtigt, at vi bevarer nysgerrigheden og spørger ind.


Magtforholdet kan rykkes

I enkelte tilfælde viser det sig, at kvinden udsættes for negativ social kontrol og forhindres i at lære dansk, tjene penge eller få et netværk. Det er klart, at kønsrollerne og afhængigheden af ægtefællen forstærkes, når kvinden er kommet til Danmark som voksen og derfor ikke mestrer sproget, ikke har egen indkomst eller opholdstilladelse, ikke forstår systemet, ikke kender arbejdsmarkedet og sine muligheder, ikke har eget netværk og derfor har svært ved at komme i arbejde. Hun er afhængig og har brug for hjælp, og skønt de fleste mænd gør, hvad de kan for at hjælpe deres kone, er der en risiko for, at skævheden kan tippe magtforholdet mellem ægtefællerne.


Som vejleder af indvandrerkvinder skal man have øje for negativ social kontrol, men man må samtidig passe på, at det ikke bliver en kulturel forforståelse. Vi oplever indimellem, at det, der umiddelbart fremstår som social kontrol, viser sig at handle om noget helt andet. Omvendt kan den sociale kontrol også vise sig, hvor man ikke forventede det, og her kan vejledningsmetoderne hjælpe os med at skabe et håb om, at situationen kan ændre sig, som kan give kvinden mod til at udfordre rammerne.


Hvis vejledningen tilpasses kvinderne, kan den bidrage til at styrke deres selvindsigt, mod, tro og beslutsomhed til at bevæge sig ud på arbejdsmarkedet. Det at få et arbejde kan skabe et mere ligeværdigt magtforhold i hjemmet og løse problemer med fattigdom, manglende social anseelse, negativ social kontrol og manglende dansk sprog. Brug af vejledningsmetoder kan bidrage til at løfte en gruppe mennesker, som med den rette hjælp viser sig at være god arbejdskraft. De kan blive en ressource i samfundet samtidig med, at den sociale sammenhængskraft styrkes.





Vil du vide mere?


Tidsskriftsnr.:
Publiceringsdato:
16-06-2020
Kommentarer
Kommenter link:

Ophavsret


© Schultz Information

Se vilkår og betingelser

Kommentarlink:
kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 7228 2826  E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke