Titel:
Professioner i ny fælles båd
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:

Etableringen af et Ungecenter i Greve Kommune har været svært for andre end uddannelsesvejlederne, siger socialchef Mariann Mikkelsen, for det kræver mod at arbejde tværfagligt og turde lægge sine sager og arbejdsmetoder frem for nye kolleger. Men vejlederne ser også ud til at være nøglen til en spirende gevinst.


Af Annette Haugaard

Person:
Billede:
Mariann Mikkelsen_70x80
Navn:
Mariann Mikkelsen
E-mail:
Titel:
Socialchef
Arbejdssted:
Greve Kommune
Fotoreportage:
Lang tekst:

Et vink med en vognstang kalder socialchef i Greve Kommune, Mariann Mikkelsen, lovgivningen om en sammenhængende ungeindsats, som sidste år var årsag til, at UU-vejledere og seks andre faggrupper skiftede arbejdsplads til et nyetableret Ungecenter. For når lovens mål er, at udsatte unge skal have bedre hjælp, vurderede byrådet i Greve Kommune, at det krævede en helt ny organisatorisk enhed med tværfaglighed i centrum.


Derfor mødtes både socialrådgivere, familierådgivere, jobcenter­rådgivere, pædagoger, akademikere, HK'ere og ni uddannelsesvejledere i juni 2019 for første gang hinanden i byrådssalen og tog senere på internat for at lære hinanden at kende som kolleger. Den slags er svært og tager tid, ved Mariann Mikkelsen fra dengang strukturreformen i 2007 lagde kommuner sammen, og opbygningen af en ny kultur i Ungecentret er da heller ikke på plads endnu.


"Det ideelle ville være at bruge tid på at finde ud af, hvilken vej man skal gå sammen, før arbejdet begynder, men sådan er verden ikke. Alle har skulle finde deres egne faglige ben i det nye samtidig med, at de har travlt og helt konkret skal arbejde sammen på tværs af fag. Det er krævende, men alle er i samme båd, og ingen skal passe ind i en eksisterende kultur, for vi er simpelthen i gang med at skabe en ny," siger hun.


Mod til tværfaglighed

Det mest radikalt anderledes for alle 25 medarbejdere i Greve Kommunes nye Ungecenter er, at der hver uge er tværfaglig konference, hvor skiftende repræsentanter fra hver faggruppe skal lægge en sag frem og få feedback fra kollegerne. For tværfagligt samarbejde kræver en forpligtende og formel ramme.


"Det er meget populært at sige, at man arbejder tværfagligt, men det kommer ikke af sig selv. Selvfølgelig kunne alle også tidligere kontakte hinanden og sætte initiativer i gang, hvis der var behov for det, men nu ligger det mere lige til højrebenet, fordi faggrupperne er samlet om et bord og kan belyse en situation fra mange vinkler og lave konkrete aftaler om indsatser," siger Mariann Mikkelsen.


Vejledere_tværfaglighed_946x500


I praksis har de tværfaglige konferencer dog ikke været helt lette, og flere faggrupper har følt sig presset.


"Nogle oplever, de bliver udstillet, fordi man pludselig skal lægge sine opgaver frem, både når de går godt og er kørt fast. Man kan måske føle, at man ikke er dygtig nok eller blive usikker, fordi andre pludselig spørger, hvordan man arbejder. Det kan nogle gange indebære, at man får kastet lys på blinde pletter eller bliver trådt på sine selvfølge­ligheder, fordi man ikke kender hinandens arbejdsmåder endnu. Det kræver mod og ydmyghed at få til at fungere. Vi har gjort meget ud af, at man skal forholde sig til hinandens arbejde med nysgerrighed og rummelighed ud fra et ønske om at skabe den største effekt for de unge," siger hun og oplever samtidig, at netop de tværfaglige konferencer er med til at skabe den fælles kultur i Ungecentret.


"Lige nu kan man måske ikke helt se, hvilken kultur vi har, men den løsningsfokuserede tilgang er nu blevet valgt som fælles metode, og det er et vigtigt skridt mod at blive til et nyt vi."


UU'ernes vigtige bidrag

Tværfaglighed udelukker på ingen måde fag-faglighed, understreger Mariann Mikkelsen. Tværtimod. Særkendet ved de enkelte professioner er vigtigt.


"Præmissen for at handle tværfagligt er, at man tager afsæt i sin egen fag-faglighed og opdager nuancer og problematikker, som andre professioner ikke nødvendigvis ville have øje for. Først derefter kommer vidensdeling og samarbejde," siger hun og oplever, at uddannelses­vejlederne er en væsentlig årsag til, at Ungecentret er godt på vej til at opfylde sit formål.


"Vi er i gang med et turn-around, hvor uddannelsesvejlederne spiller en vigtig rolle. De har kontakt til unge langt tidligere end andre faggrupper har tradition for, fordi de støder på dem med mange skoleskift, højt fravær og mistrivsel, der ikke bliver erklæret uddannelsesparate. Det er tidlig indsats på en ny måde, hvor vi kan handle hurtigere og sætte indsatser i gang, der rækker ud over skoleregi, som har været uddannelses­vejleder­nes område."


Mariann Mikkelsen oplever, at når flere fagligheder involveres, bliver flere instrumenter i forskellige lovgivninger husket. Nogle kan vurdere, om der er brug for en underretning, andre om en støtte­kontakt­ordning eller en mentor kan hjælpe en ung, og inden længe ansætter Ungecentret to unge­guider til mere pædagogiske opgaver for indirekte at styrke uddannelsesvejledernes arbejde.


"De kan nogle gange se, at der måske er brug for at tage ud og banke på døren og få en ung ud af sengen, der har gået hjemme længe og skal gøres klar til fx at begynde en FGU," siger hun.


Det kommunale som præmis

Socialchefen er dog klar over, at det for Ungecentrets største faggruppe, de ni uddannelsesvejledere, nok har været en ekstra stor omvæltning at skifte arbejdsplads. Derfor besøgte hun og Ungecentrets dengang nyansatte leder sidste år deres daværende arbejdsplads, UUV Køge Bugt, for at vide, hvad de kom fra og med.


"Det har måske været en større hurdle for dem at blive rykket til noget nyt og anderledes, fordi de kom fra en mindre, selv­kørende enhed med en og samme faglighed på et sted, der var indrettet specifikt til deres formål. Det kan helt forståeligt opleves som et tab at blive nedlagt og flytte ind i noget, der er mere kommunaliseret med nøgle­systemer og egne procedurer på et rådhus. Men der var ikke andre muligheder, når Ungecentret skulle samles på en matrikel, som vi har vægtet højt," siger hun og tilføjer, at ledelsen derfor har prioriteret, at medarbejderne selv var med til at indrette lokalerne.


"Især for de unge, som kommer her, anerkender jeg, at det har en betydning, hvordan der ser ud, og hvilket miljø man bliver mødt af, men vi kan ikke ændre på, hvor vi bor. Vi må få det bedste ud af det," siger Mariann Mikkelsen.


Levedygtig profession

For uddannelsesvejledere kan det være fremmed at blive en del af en organisation, der især på beskæftigelsesområdet er vant til mange og målbare effektmål, men Mariann Mikkelsen forestiller sig ikke, at det samme sker specifikt for vejlederne.


"Greve Kommune er en effektorganisation, der går op i at måle, hvordan vores indsatser virker, men vi har med vilje fredet Ungecentret i det første år, for at de kan finde deres egne ben. Vi kommer til i fremtiden at måle samlet set på effekterne for unge, og der vil uddannelses­vejledernes indsats indgå som en del af indsatsen," siger Mariann Mikkelsen.


Socialchefen er ikke bekymret for, at uddannelsesvejlederne som profession og særlig faglighed bliver glemt og klemt i det nye Ungecenter, selvom de ikke har deres egen leder men i stedet en faglig koordinator.


"Med syv forskellige faggrupper kan vi ikke have lige så mange ledere til bare 25 medarbejdere, så vi har udpeget faglige koordinatorer med ansvar for at holde det fag-faglige niveau højt. Jeg ser uddannelses­vejlederne som en faggruppe, der i den grad bliver ved med at være brug for, men måske kommer de til med tiden også at arbejde med en yngre målgruppe for at få fat i udsatte unge så tidligt som muligt," siger hun.





Vil du vide mere?


Tidsskriftsnr.:
2020 nr. 2
Publiceringsdato:
28-04-2020
Kommentarer
Kommenter link:

Ophavsret


© Schultz Information

Se vilkår og betingelser

Kommentarlink:
kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 7228 2826  E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke