Hvad har du undersøgt?
Vi har undersøgt, hvilken betydning den eksistentielle dimension har for unge, der er vurderet ikke-uddannelsesparate og derfor indgår i en gruppevejledningsproces for at blive klar til uddannelse.

Undersøgelsen består af videooptagelser af gruppevejledningssessionerne og fokusgruppeinterviews med de unge, der har deltaget.

Hvorfor er din forskning vigtig?
Vi mener, det er vigtigt for de unge at arbejde med eksistentielle spørgsmål i vejledningen. Den gruppevejledning, der allerede er forsket i, er langt hen ad vejen en målrettet didaktisk disciplin, der ikke beskæftiger sig særlig meget med eksistentielle spørgsmål. 

Det er nødvendigt at interessere sig for kvaliteten i gruppevejledningen. Vi har den opfattelse, at eksistentielle spørgsmål er vigtigere end nogensinde, fordi den kan tilbyde et alternativ eller et supplement til den målstyrede vejledning.

Vi har valgt gruppevejledning som ramme for den eksistentielle vejledning, fordi vi ønsker at afindividualisere og afprivatisere de unges udfordringer med uddannelsesvalg. Individualiseringen af uddannelsesvalget medfører, at børn og unge gøres til ansvarlige for egne frie valg og for ikke at lykkes.

Hvad er forskningens vigtigste budskaber?
Ud fra de foreløbige data, kan vi konkludere, at gruppevejledning i sig selv frembyder nogle muligheder, som ikke er til stede i den individuelle vejledning. Oplevelsen af et tilhørsforhold i en gruppe, hvor de andre deltagere har lignende udfordringer som én selv, giver en følelse af fællesskab, hvor man hjælper og støtter hinanden. De unge fremhæver gang på gang, at de er mere tilbøjelige til at åbne op for svære emner, når de mærker de andres støtte. Man er ikke alene og føler sig derfor mindre presset.

De eksistentielle temaer: Hvem er jeg? Hvad giver mening for mig? Hvor kan jeg føle et tilhørsforhold? Hvilken betydning har min følelse af mestring? Det er spørgsmål, der engagerer de unge og skaber en vej til afklaring.

Vi kan se, at vejlederrollen har stor betydning. Når vejlederen indtager en faciliterende rolle, skabes der engagement og taleiver i gruppen. Den faciliterende vejleder stiller typisk cirkulære og refleksive spørgsmål. Cirkulære spørgsmål er udforskende og tager udgangspunkt i det, der er blevet sagt, hvor de refleksive lægger op til refleksion om fremtiden.

Vi ser også en mere styrende vejleder i nogle situationer, en vejleder der nærmer sig en underviserrolle. I de situationer kan vi se, at engagementet falder blandt de unge, og det kommer let til at minde om en lærer-elev adfærd.

Endelig må vi konkludere, at stilladsering af vejledningsprocessen har stor betydning for udbyttet. Stilladsering betyder det, som den vejledte lærer med assistance fra mennesker i omverdenen. Man kan opstille sproglige stilladser ved fx at strukturere samtaler ud fra CL-strukturer[1], og man kan inddrage konkrete stilladser i form af legoklodser, billeder, tegnegrej og styrkekort. 

Det falder i god jord hos de unge, når der arbejdes med konkrete materialer, da det kan være lettere at udtrykke sig, når man har noget konkret at tænke med. Især legoklodserne har vist sig konstruktive i vores undersøgelse. Man bygger fx sin fremtid eller sine kompetencer. Derefter fortæller bygherren om sit byggeri, og resten af gruppen stiller sammen med vejlederen spørgsmål til fortælleren.

Hvad kan praktikerne lære af din forskning?
Vejlederne kan få indsigt i, hvilken betydning eksistentielle spørgsmål har for vejledningsprocessen, og hvilke spørgsmål og temaer, der engagerer de unge. Det kan være spørgsmål som: Hvad karakteriserer dig som person? Hvad betyder det at respektere andre? Hvornår oplever du at høre til? Hvem vil du gerne leve op til?

Projektet giver nogle bud på, hvad det er vigtigt at være opmærksom på, når man tilrettelægger og gennemfører gruppevejledning. Hvis gruppedynamikken skal fungere og få alle på banen i forhold til den fælles vejledningsproces, stiller det nogle krav til vejlederen om at slippe noget af styringen og i højere grad fungere som facilitator, der rammesætter processen.

Projektet giver desuden bud på, hvordan man kan stilladsere vejledningsprocesser i praksis.

Noter

[1] CL står for Cooperative Learning, der via højt strukturerede samarbejdsprocesser skaber en helt ny dynamik i gruppen. Man arbejder ud fra nogle spilprincipper: 1) Samtidig interaktion – at flest muligt er aktive samtidigt, 2) positiv indbyrdes afhængighed – at deltagerne samarbejder, 3) individuel ansvarlighed – at de hver især tager ansvar på sig, og 4) lige deltagelse – at de bidrager lige meget til arbejdet. En simpel struktur er fx turtagning, hvor alle bidrager efter tur. En anden struktur er responsroller, hvor alle i gruppen får en rolle i forhold til det, der fortælles om. Rollen kan fx være udfordrende, anerkendende eller ide-givende.