Titel:
Unge på kanten af konkurrencestaten
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
Gruppen af udsatte unge forbliver relativt konstant – måske endda voksende – i volumen, til trods for ambitiøse politiske målsætninger og effektfulde lokale projekter. Hvad gør vi forkert?
Person:
Billede:
Pia-Vigh-203089_70x80
Navn:
Pia Vigh
Titel:
Sekretariatsleder
Arbejdssted:
UU Danmark
Fotoreportage:
Lang tekst:

"Jeg kan selvfølgelig godt stå op om morgenen, men det er virkelig virkelig virkelig svært for mig. Også når jeg har haft et arbejde, og det er også, selv om jeg går tidligt i seng. Så kan jeg måske møde til tiden i en uge eller fjorten dage og så mister jeg interessen. Og så kan jeg ikke. Og derfor har jeg så også svært ved at skulle finde ud af, hvad skal jeg være, hvad skal jeg læse, og hvad skal der ske." Emilie, 22 år. [i]


2019 har budt på en mindre kommunalreform og en helt ny uddannelsesform og -institution – samtidig. Dens omkalfatrende implikationer, økonomisk, organisatorisk og fagligt, er vist ikke rigtig gået op for andre end de praktikere, der sidder midt i det. 


Den sammenhængende kommunale ungeindsats (KUI) er fra politisk side ønsket om handledygtige lokale organisationer. Det handler om at give de unge muligheder for deltagelse i uddannelse og beskæftigelse. Det gælder alle unge. Det gælder specielt de udsatte unge. Og specielt til de udsatte unge skal den forberedende grunduddannelse (FGU) være det tilbud, der muliggør adgangen til uddannelse og beskæftigelse.


KUI og FGU er det politiske svar til Emilie på 22 og med hende alle de andre ca. 70.000 unge i den såkaldte restgruppe. [ii] Spørgsmålet er, om det er svar nok?


Det spørgsmål er afsættet for UU DANMARKs store satsning: "Unge med kant".


Fra politik til praksis: Fra sammenhæng til kædeansvar
"Unge med kant" er ambitionen om at omsætte og løfte den politiske målsætning muligt og meningsgivende i kommunerne, for praktikerne og for de unge. [iii]


Om "Unge med kant"

"Unge med kant" er en samlet programportefølje, som understøtter de mest udsatte unge. Det er unge mellem 15-29 år, som står uden uddannelse og uden for arbejdsmarkedet. De unge skal støttes til at opnå selvforsørgelse og et liv, de ønsker sig. Programmet er iværksat og ledes af UU DANMARK og gennemføres i Region Syddanmark og Region Hovedstaden - i samarbejde med 11 kommuner og 6 erhvervsskoler.


Tillige indgår et europæisk søsterprojekt i samarbejde med Island, Slovenien og Tyskland. Programporteføljen gennemføres henover de kommende år med direkte bevillinger fra Region Syddanmark, Region Hovedstaden, Den Europæiske Socialfond og Erasmus+, i alt +25,5 millioner kr. COWI, VIVE og VIA University College bidrager samlet med evaluering, forskningsledsagelse og kompetenceudvikling.


Læs mere om:

UU DANMARKs samlede program- og projektportefølje findes på ungeværk.dk.


"Unge med kant" er samtidig en bestræbelse på at løfte ambitionsniveauet for KUI betragteligt, når det gælder arbejdet med de mest udsatte unge.


Alle tre projekter (se faktaboks) arbejder med en markant udvidet forståelse af den tværprofessionelle kommunale ungeindsats. I rammerne af både "Unge med kant" og "Youth in transition" etablerer projekterne et sammenflettet kædeansvar omkring den enkelte unge og imellem alle involverede fagprofessionelle. Ikke alene indgår de oplagte samarbejdspartnere fra unge-, social- og beskæftigelsesforvaltningen i kommunerne, men også samarbejdspartnere fra udskolingen, FGU og ungdomsuddannelserne.


Kædeansvaret skal række ud over kommunernes egne forvaltninger. I den omfattende omorganisering til KUI har mange kommuner en tendens til at lukke sig om sig selv: fokusere på sammenhængen mellem egne forvaltninger og aktører og at etablere én indgang til kommunen. Men hvor er udgangen? For de unge er kommunen ikke matrikler, budgetter og forvaltninger, men dér hvor man bor og hører til. Det er afgørende, at kommunernes ungeindsatser rækker ud over sig selv og etablerer faste, kendte og forpligtende samarbejdsmodeller med øvrige eksterne ungeaktører.


"I rammerne af arbejdet med "Unge med kant" står det allerede helt klart, at samarbejdet om de unges udvikling også forudsætter, at eksterne parter (eksterne i forhold til KUI) klædes på til og bliver en del af den forståelsesramme, man arbejder med de unge i. Det kræver fælles sprog og fælles forståelse på tværs af et komplekst, offentligt system. Men det kræver også samarbejde og koordinering om fælles sprog, fælles forståelse, metoder etc. med uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser, klubber, eksterne projekter, osv., som kunne tænkes at spille en rolle i arbejdet med de unge." Bo Klindt Poulsen, lektor, VIA University College.


I "Unge med kant" fokuserer vi især på det forpligtende samarbejde med FGU og erhvervsuddannelserne (EUD). Det byder på mærkbare udfordringer. På systemisk niveau: mellem kommune og stat. På lokalt niveau: mellem et stærkt ungeperspektiv i kommunernes uddannelsesvejledning, et klart brancherettet perspektiv i EUD, og FGU som har været tvunget til kickstart uden at have det nødvendige fundament af didaktik, it-understøttelse og økonomi på plads.


Tre eksempler fra praksis
Et konkret eksempel på én variant af et sådant forpligtende samarbejde i rammerne af "Unge med kant Hovedstaden": Tårnby Kommune er med flere andre hovedstadskommuner gået sammen med Hotel- og Restaurantskolen om at udarbejde et katalog med aktiviteter, der er skræddersyet til de medvirkende kommuners udsatte unge. Det er bl.a. helt korte besøg eller korterevarende moduler såsom "Mad over bål", "Køkken ABC", "Kost og motion", "Hygiejne – adgangsbillet til branchen", "Kørekort til hverdagen", "Snusepraktik" eller "Virksomhedsbesøg". 


Kommunernes uddannelsesvejledere forbereder de unge, følger dem ind på skolen, støtter undervejs og samler op efterfølgende. På skolen står elever, som selv kender til eller har overkommet tilsvarende problemer, og professionelle parat til at tage imod. Formålet er, at de unge får et indtryk af, hvad ikke bare Hotel- og Restaurantskolen kan tilbyde, men et generelt indtryk af hvad EUD kan tilbyde, og hvordan det at ’gå i skole’ kan have en helt anden form, end de kender.


Et andet konkret eksempel fra "Unge med kant Syddanmark" bemærker nødvendigheden af kommunikationen af KUI og kædeansvar: Implementeringen af KUI fra august 2019 er en kompleks opgave i mange kommuner. Der findes ingen standardmodel for implementering, og dermed findes der heller ingen standard for kommunikation af ny organisering og realisering. Ud over de centralt involverede forvaltninger fra ungeafdelingen, social- og beskæftigelsesområdet, er samarbejdspartnerne i høj grad FGU og ungdomsuddannelsesinstitutionerne, hér især erhvervsskolerne. Men også forældre, fritidsorganisationer og andre frivillige har brug for at kende til de nye processer og nøglepersoner. 


Tønder Kommune har formået at skabe sammenhæng også i kommunikationsvejene. KUI har fået sin egen virtuelle platform: en simpel men effektiv Padlet til brug for alle fagprofessionelle og interessenter og med fri adgang til de centrale dokumenter og skabeloner. [iv] Padlet’en fungerer som en drejeskive og samlende platform for KUI og sikrer transparens, overblik og mulighed for indflydelse hos alle aktører.


Et tredje konkret eksempel på kædeansvar omkring den enkelte unge er fra "Youth in transition": At kunne konstruere individuelle ungeforløb på en meningsgivende måde for de unge er en kompleks og didaktisk krævende opgave. Samtidig er formålet med kædeansvaret at bringe de lokale samarbejdspartnere og ungdomsuddannelserne aktivt i spil. Operationelle modeller, der krydser tilgangene hos de forskellige aktører og involverer de unge som meddesignere, findes endnu ikke. Men UU Kolding har aktuelt udarbejdet en metodeuafhængig model, der illustrerer den samlede proces.


Model fra artikel_946x507

De 5 faser omfatter 1) at skabe et fælles fundament for det tværprofessionelle samarbejde, 2) at kortlægge de lokale ressourcer, 3) at udarbejde profiler for de enkelte unge og deres behov, 4) at udarbejde forløbsplaner sammen med de unge og 5) at omsætte forløbsplanen sammen med de andre aktører og at støtte de enkelte unge på deres vej. [v]


Fra praksis til politik: En kant er også et afsæt
Som det også bemærkes i lederen "Når de unge falder fra", er den såkaldte restgruppe, altså andelen af unge 25-årige uden ungdomsuddannelse, ret konstant. Og det har den været de sidste 25 år. [vi] Nyere undersøgelser peger endog på, at den del af restgruppen, der defineres som NEETs [vii], er stigende i Danmark. Andelen af unge mellem 15 og 24 år, som står uden for uddannelse og beskæftigelse (altså NEETs) har været stigende siden den finansielle krise, fra 4,3 % i 2008 til 7 % i 2017, hvorefter andelen faldt til 6,5 % i 2018, men jo altså langtfra er tilbage til udgangspunktet før finanskrisen. [viii]


Kan det hænge sammen med, at den førte uddannelsespolitik, som henover i hvert fald de seneste fire regeringer, har forvekslet visioner med kvantitative målsætninger? Kan det tænkes, at det massive politiske pres på de unge om at vælge rigtigt, vælge rigtigt første gang og helst vælge en (erhvervs)uddannelse, som på kort sigt honorerer et samfundsbehov, virker kontraproduktivt og medvirker til faldende trivsel og stigende frafald? At frafald også er udtryk for fravalg, ikke bare af en bestemt uddannelse men af hele det nærsynede normativ, der betragter unge primært som arbejdskraftsressource? Et normativ, som især udsatte unge umiddelbart har meget vanskeligt ved at honorere. Kan det tænkes, at samfundets behov forstås for snævert og defineres for entydigt på bekostning af de individuelle unges muligheder og ønsker?


Med det insisterende fokus på uddannelsesvalget, stiller vi de svageste unge de sværeste spørgsmål. Måske det er tid til et perspektivskifte fra valg til læring, som også Randi Boelskifte Skovhus diskuterer i sin ph.d. [ix] Skovhus konkluderer bl.a., at et skarpt fokus på uddannelsesvalg betyder, at mange unge blænder ned i stedet for at sætte det lange lys på og forholde sig åbent, nysgerrigt og reflekterende – til uddannelser, til job og til sig selv og eget liv.


Valgdiskursen overskygger vejledningens øvrige potentialer. Så måske er det tid til at genoverveje uddannelsesvejledningens rolle og funktion, at redefinere vejledningsprofessionen, så den i langt højere grad virker frigørende og støtter mennesker i at udvikle et standpunkt for sig selv og påvirke egne muligheder for at lære og for at træffe beslutninger (også om uddannelse og arbejde).


I "Unge med kant" har vejledningen funktion som en implementerende, opsøgende og vedholdende kraft for den kommunale ungeindsats og for den enkelte unge. I ”Unge med kant” forsøger vi at handle os til ny tænkning frem for omvendt. Det er visionen om, at uddannelsesvejledning kan bidrage til, at færre udsatte unge falder ud over kanten i konkurrencestaten, at vejledningen kan bidrage til chancelighed for alle. [x] Den vision tager sit afsæt i de unge med kant.


"Jeg kan næsten ikke tro, at jeg nu virkelig har så stor motivation og godt kan arbejde sammen med andre." Oliver, 26 år. [xi]


UU DANMARK bliver ny enhed i KL

1. januar 2020 etablerer KL 'Enhed for uddannelses- og erhvervsvejledning i kommunerne', som skal fortsætte og videreudvikle UU DANMARKs opgaver med uddannelsesvejledning.


Enheden for uddannelses- og erhvervsvejledning oprettes den 1. januar 2020. Enheden forankres i KL's kontor for Børn, Unge og Folkeskole. UU DANMARKs samlede projekt-programportefølje, inklusiv "Unge med kant" videreudvikles og gennemføres som planlagt.


Læs mere her.





Vil du vide mere?





Noter

[i] Katznelson, N., Jørgensen, H. E. D., og Sørensen, N. U. (2015): Hvem er de unge på kanten af det danske samfund?: Om hverdagsliv, ungdomskultur og indsatser der gør en positiv forskel. (1 udg.) Aalborg Universitetsforlag. (Ungdomsliv; Nr. 1).

[ii] Notat fra Undervisningsministeriets egne beregninger til Stefan Hermann udvalget, maj 2016.

[iii] "Unge med kant Hovedstaden": Sammendrag: Indsats for udsatte unge. 

[iv] Tønder Kommune (2019). Indsatser for Børn og Unge. Padlet. 

[v] "Unge med kant Hovedstaden". Beskrivelse af "Kontaktperson+". 

[vi] SFI v/ Mette Deding, forskningschef, oplæg på Venstres konference 11. januar 2017, Christiansborg.

[vii] NEET-begrebet er kendt fra den internationale forskningslitteratur, hvor unge, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, omtales som NEET, hvilket er en forkortelse for Not in Employment, Education or Training. Selvom "Training" ofte opfattes som synonym med aktivering, så indgår unge under aktivering i en dansk kontekst som regel også i gruppen af NEET.

[viii] Eurostat, Labour Force Survey: defineret som andelen af alle (inkl. personer i arbejdsstyrken og de som står uden for arbejdsstyrken) 15-24-årige, som ikke er i uddannelse, beskæftigelse eller træning. På statistikbanken.dk (NEET1 og NEET2) findes registerbaserede opgørelser af udviklingen i den danske NEET-gruppe (16-24-årige) baseret på antal.

[ix] Skovhus, R. B. (2017): Vejledning - valg og læring.

[x] Se en række af de væsentligste uddannelsesorganisationers og -aktørers tænketanksnotat: Vejledning til fremtidens fremtid. 

[xi] Oliver i en evalueringssamtale. Oliver indgår i "Unge med kant Hovedstaden". 



Tidsskriftsnr.:
2020 nr. 1
Publiceringsdato:
14-01-2020
Kommentarer
Kommenter link:

Ophavsret


© Schultz Information

Se vilkår og betingelser

Kommentarlink:
kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 7228 2826  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.