Titel:
Overvismandens fup eller fakta
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:

Fremtiden for ufaglærte er ikke umulig, men dog vanskelig, så det er fortsat vigtigt at hjælpe flere til at afslutte en ungdomsuddannelse, lyder det fra økonomiprofessor Michael Svarer, når han skal forholde sig til typiske antagelser om den såkaldte restgruppe.


Af Annette Haugaard

Person:
Billede:
BB_2_70x80
Navn:
Michael Svarer
Titel:
Økonom og professor
Arbejdssted:
Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
Fotoreportage:
Lang tekst:

Cirka hver femte ung fejrede i 2016 sin 25 års fødselsdag velvidende, at der ikke lå andre eksamens­beviser i skuffen end det fra grundskolen. Men det betyder ikke per definition, at de har udsigt til at stå uden for arbejds­markedet, lyder det fra professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og tidligere økonomisk overvismand, Michael Svarer.


"Ledigheden er godt nok større for ufaglærte end for andre grupper, men der vil formodent­lig blive ved med at være behov for ufaglært arbejds­kraft. Alligevel er det en god idé at gøre en indsats for, at flere tager en uddannelse, selvom det ikke er så enkelt, at det i sig selv giver pote at smide en milliard mere i uddannel­ses­systemet," siger han.


Det kan opleves som om, at trods adskillelige tiltag og politiske målsætninger er der samme andel af en årgang, der aldrig gennemfører en ungdoms­­uddannelse. Hvordan har det udviklet sig over tid?

"Tal fra Danmarks Statistik viser, at der siden 1986 har været et fald i andelen af 25-årige uden afsluttet ungdomsuddannelse. Dengang lå det på omkring 37 % " en årgang, mens det i 2016 var omkring 20 %. Jeg tør ikke spå om, hvorvidt faldet er en tendens, men i de senere år ser det ud til, at andelen ligger nogenlunde stabilt på omkring 20-25 % med lidt flere unge med udenlandsk baggrund, som ikke får en ungdoms­uddannelse end blandt unge med dansk baggrund. Man skal dog huske, at nogle af de unge enten er i gang med en uddannelse eller i arbejde enten på fuld tid eller færre timer."


Det er en udbredt opfattelse, at jobs til ufaglærte for­svinder. Hvordan ser du fremtids­udsigterne?

"Det er ikke helt så enkelt. En analyse fra Det Økono­miske Råd i efteråret 2018 viste, at teknologi ganske rigtigt overtager nogle ufag­lærte opgaver, andre bliver outsourcet til udlandet, og at tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft til Danmark påtager sig især den type jobs. Men man kan ikke entydigt konkludere, at ufaglærtes arbejdskraft er mindre efterspurgt i dag end tidligere, for der er stadig jobs til ufaglærte. I 2018 var over en halv million mennesker i arbejde uden anden uddannelse end grund­skolen, og 50.000 af dem var unge mellem 20 og 24 år. Men det er rigtigt, at der samlet set er blevet færre ufaglærte jobs i Danmark, til gengæld er gruppen af ufaglærte også blevet mindre, så indtil videre har de to ting passet sammen."


"Internationalt er der ligefrem en tendens til det, man kalder jobpolarisering, hvor der kommer flere ansatte i både højtlønnede jobs og lavt­lønnede jobs i fx service-, transport- og detailsektoren, hvorimod der bliver relativt færre jobs i midten. Så det er ikke lysende klart, at der bare kommer færre ufaglærte jobs. Der vil også være ufaglærte jobs i fremtiden inden for en masse brancher."


Så er det et problem, at en del unge ikke får anden uddannelse end grundskolen?

"Der er blevet flere i gruppen af ufaglærte, som helt mister kontakten til arbejdsmarkedet og er på langvarig offentlig forsørg­else. En del af den udvikling kan formodentlig tilskrives, at de har færre arbejds­markeds­kompe­tencer, end ufaglærte havde tidligere, for gruppen er forandret i takt med, at nogle ufaglærte er rykket op i uddannelseshierarkiet og blevet faglærte. Det var primært dem, der tidligere havde let ved at få job, hvor­imod flere ufaglærte i dag tilhører det, man populært kalder den tunge gruppe med større sociale udfordringer og problemer med helbredet. Der er derfor flere, som ikke umiddelbart er arbejdsmarkedsparate."


"Det er svært for mig at sige, om det samme gør sig gældende for unge, som ikke får en ungdomsuddannelse, altså om det er fordi, de ikke er egnede, ikke kan finde ud af det eller kommer ind i forkerte forløb. Eller om det er fordi, man gør for lidt, og skolesystemet er forkert indrettet til dem. Så det enkle svar er, at det er en god idé at få en uddannelse, for vi ved, at jo mere uddannelse, desto mere stabil beskæftigelse og højere løn får man."


Klasseundervisning


Kan det altid samfundsøkonomisk betale sig at investere i at få flere unge i uddannelse?

"Det er klart, at jo flere unge man får igennem uddan­nelsessystemet, jo bedre er det for de offentlige finanser på længere sigt, men jeg har ikke noget bud på, hvordan cost-benefit-analysen er, og om flere ressourcer til uddannelsesindsatsen giver et øget samfundsøkonomisk afkast. Vi har meget fokus på uddannelse i Danmark, og det er en god idé, men jeg ved ikke, om udbyttet af at bruge endnu flere penge på det er positivt, negativt eller går i nul. Det er et relevant spørgsmål, jeg har bare ikke svaret. Vi har til gengæld undersøgt udbyttet af at få ufaglærte ind i en faglært uddannelse, og det tyder på et pænt stort afkast, men også at det formodentlig er urealistisk for nogle ufaglærte med store udfordringer."


"Hvis man gerne vil gøre restgruppen mindre, er man nødt til at finde ud af, hvilke indsatser der virker og så gøre op, hvor dyrt det er i forhold til det økonomiske udbytte. Det kræver nogle gode regnemodeller og effektstudier, og det er væsentligt at have fokus på området, for det er et problem, at en stigende andel af de ufaglærte i dag er uden for arbejdsmarkedet."





Vil du vide mere?


Tidsskriftsnr.:
2020 nr. 1
Publiceringsdato:
03-03-2020
Kommentarer
Kommenter link:

Ophavsret


© Schultz Information

Se vilkår og betingelser

Kommentarlink:
kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 7228 2826  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.