"Det er ikke afgørende, om en opgave bliver løst hos myndighed A eller B eller i styrelsens ene eller andet kontor. Bare den bliver løst og løst fornuftigt, med udgangspunkt i borgerens individuelle og nogle gange samlede livssituation."

Sådan kan man læse i Ledelseskommissionens rapport "Sæt borgeren først", som udkom i 2018, og i det udsagn udtrykkes meget præcist det skifte, som – måske – er på vej i dansk beskæftigelsespolitik. Et skifte i blikket på borgeren, på systemet og på den opgave, som systemet skal varetage.

Farvel og goddag

Beskæftigelsesindsatsen er nemlig under forandring. Efter mere end 15 år med et snævert jobfokus og en stram procesregulering af den kommunale beskæftigelsesindsats, blæser der nu nye vinde over Christiansborg og det kommunale landskab. Den gennemgående dagsorden er et farvel til silotænkning og et goddag til – eller måske snarere et gensyn med – helhedsorienteringen. Med den hele borger og med hele velfærdssystemet. Det sociale system, sundhedssystemet, uddannelsessystemet og beskæftigelsessystemet skal nu arbejde sammen om og med borgeren.

Borgeren er kommet i centrum. Uanset hvor vi vender os hen, er borgerperspektivet helt centralt. Det gælder såvel politiske udspil som kommunale projektbeskrivelser, stillingsopslag, debatindlæg og konferencemateriale. Og det er lige netop derfor, at man tør begynde at håbe på, at fornuften er på vej tilbage i beskæftigelsesindsatsen.

Regeringens sammenhængsreform er seneste markante eksempel på, hvordan der er skiftet politisk retning: "I mange år har vi politikere talt om behovet for at få tænkt social-, beskæftigelses-, uddannelses- og sundhedspolitik bedre sammen. Nu gør vi noget ved det." Ordene er innovationsminister Sophie Løhdes og fremgår af forordet til udspillet "Sammen med borgeren – en helhedsorienteret indsats". Og der er mere på vej. Med den kommende regelforenkling på beskæftigelsesområdet slippes tøjlerne en smule, og det skal i højere grad overlades til kommunerne at tilrettelægge indsatsen med afsæt i den enkelte borgers behov.

Af konkrete lovændringer har vi indtil videre fået reglerne om den helhedsorienterede plan, som muliggør, at borgere med komplekse og sammensatte problemer kan få én plan, der koordinerer indsatsen på tværs af en række sektorområder. Vi har også fået en reform af det forberedende område, som indebærer, at kommunen har fået ansvar for at koordinere kommunens samlede ungeindsats. At det skal være nødvendigt at lovgive om, at indsatserne skal koordineres, fortæller lidt om, hvor sektoropdelte de kommunale indsatser er. Men man kan vel næppe være uenig i, at det er sund fornuft, at indsatserne koordineres.

Kommunalt har der længe været en opmærksomhed på at løsne den skarpe sektoropdelte indsats. Arbejdsmarkedschef Vibeke Jensen, Aarhus Kommune, udtalte allerede i 2016: "Vi skal være mere fleksible og finde de intelligente løsninger i samarbejde med borgerne og virksomhederne." I Aarhus havde de netop søsat et forsøg, som gav langtidsledige mulighed for selv at tage styringen og prioritere midlerne til deres jobindsats – med afsæt i deres egne, individuelle behov.

Og mange kommuner har iværksat tilsvarende initiativer. Der er åbnet nye døre, lavet nye organiseringer og nye samarbejder. I Hjørring har de, med formand for arbejdsmarkedsudvalget Ivan Leths ord, sågar "skabt et systemskifte", som medarbejderne i jobcentrene kalder for en "revolution". Systemskiftet og revolutionen består kort sagt i, at man er gået bort fra 'one size fits all'-modellen og i stedet laver indsatser, som giver mening for den enkelte borger.

Velkommen til fornuften

Har man været længe nok i branchen, vil man kunne genkende den helhedsorienterede tilgang fra 80’ernes og 90’ernes sociale indsatser. Dengang var det almindelig praksis at tilrettelægge indsatsen ud fra de specifikke behov, borgeren havde. Uagtet at man med rette kan diskutere, om det er muligt for fagprofessionelle at arbejde med helheden, var den tværsektorielle opmærksomhed et ganske fornuftigt afsæt for indsatsen. Fordi ledighed er, for aktivitetsparate borgere, ofte langt fra borgerens eneste sociale problem, og derfor giver det sjældent mening at arbejde isoleret med ledigheden. I hvert fald ikke, hvis varig beskæftigelse er målet.

Nu præsenteres den helhedsorienterede indsats så igen, og vi hilser fornuften velkommen og glæder os til at se, om den helhedsorienterede tilgang slår igennem. Og hvis den gør, hvilken forskel den så vil gøre – først og fremmest for borgeren, men også for beskæftigelsesmedarbejderen og den faglighed, som praktiseres i jobcentrene. 

Mød holdet bag serien

• Helhedens nødvendighed
  Dorte Caswell, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet
  Vi ser nye takter politisk. På den ene side fortsætter den disciplinerende linje, men samtidig bliver der givet plads til en mere rummelig og helhedsorienteret tilgang. Det betyder måske, at der bliver bedre plads til nogle mere klassiske socialfaglige forståelser af helhedens nødvendighed.
   
• Fra best practice til next practice
  Steen Hildebrandt, professor emeritus i organisations- og ledelsesteori, Aarhus Universitet
  Hvordan skaber vi fremtidens beskæftigelsesindsats uden at bruge fortiden som løsningsmodel? Det hjælper i hvert fald ikke at iværksætte en række best-practice-tiltag i en organisation, hvis man ønsker mere helhedstænkning. Det, man skal interessere sig for, er next practice.
   
• Alle er enige. Hvorfor er det alligevel så svært?
  Bettina Post, borgerrådgiver, Høje Taastrup Kommune
  Bettina Post er socialrådgiver fra før verden gik af lave. Indtil for ganske nylig har borgerrådgiveren været af den overbevisning, at en sammenhængende og helhedsorienteret indsats i sociale sager blot er et spørgsmål om, at ”systemet” holder op med at være mere optaget af sig selv end af borgeren. Nu er Bettina Post ikke længere helt så sikker.
   
• Juridiske problemstillinger i den helhedsorienterede plan
  Bente Adolphsen, cand.jur.
  Den helhedsorienterede plan er et godt værktøj for borgeren og for de fagprofessionelle, som arbejder med borgeren. Men planen indeholder også en række juridiske problemstillinger, som vi skal være opmærksomme på.
   
• Flotte strategier – de virker bare ikke
  Preben Brandt, læge og psykiater
  I Danmark stiger antallet af unge hjemløse, og de unge oplever at blive kastet rundt i systemerne, uden at nogen griber dem. Hvor knækker kæden i hjælpesystemet? Preben Brandt mener ikke, at den helhedsorientering, der igen er i fokus, giver nogen mening, hvis man kun ser på den enkeltes helhed nu og her, men overser fortidens begivenheder. Og hvis helhedssynet skal gå fra ideal til praksis, må det sociale arbejde og beskæftigelse gå hånd i hånd i ordets bredeste betydning.
   
• Virker det? Når borgere selv bestemmer over pengene
  Vibeke Jensen, beskæftigelseschef, Aarhus Kommune
  Knap 100 borgere i Aarhus Kommune har fået op til 50.000 kr. til at finde deres egen vej tilbage på arbejdsmarkedet i et projekt, der har løbet over tre år. Det er en meget konkret, kreativt og lokalt eksempel på at sætte borgeren i centrum – men virkede det, var det en succes?
   
• Koblingskompetencer – the missing link?
  Henning Jørgensen, professor, Aalborg Universitet 
  Kerneopgaven skal tænkes om i fremtidens jobcenter. Koblingskompetencer skulle være ”the missing link mellem monofaglighed og tværfaglighed.” Et intensiveret borgerperspektiv og en helhedsorienteret indsats kræver, at medarbejderne kan arbejde i bredden og på tværs frem for i dybden. Specialistviden er på retur – fremover skal medarbejderne kunne arbejde med koblingskompetencer som brobygger, som kommunikatør, som koordinator. Men hvad betyder det egentlig?

"Det er ikke afgørende, om en opgave bliver løst hos myndighed A eller B eller i styrelsens ene eller andet kontor. Bare den bliver løst og løst fornuftigt, med udgangspunkt i borgerens individuelle og nogle gange samlede livssituation."

Sådan kan man læse i Ledelseskommissionens rapport "Sæt borgeren først", som udkom i 2018, og i det udsagn udtrykkes meget præcist det skifte, som – måske – er på vej i dansk beskæftigelsespolitik. Et skifte i blikket på borgeren, på systemet og på den opgave, som systemet skal varetage.

Farvel og goddag

Beskæftigelsesindsatsen er nemlig under forandring. Efter mere end 15 år med et snævert jobfokus og en stram procesregulering af den kommunale beskæftigelsesindsats, blæser der nu nye vinde over Christiansborg og det kommunale landskab. Den gennemgående dagsorden er et farvel til silotænkning og et goddag til – eller måske snarere et gensyn med – helhedsorienteringen. Med den hele borger og med hele velfærdssystemet. Det sociale system, sundhedssystemet, uddannelsessystemet og beskæftigelsessystemet skal nu arbejde sammen om og med borgeren.

Borgeren er kommet i centrum. Uanset hvor vi vender os hen, er borgerperspektivet helt centralt. Det gælder såvel politiske udspil som kommunale projektbeskrivelser, stillingsopslag, debatindlæg og konferencemateriale. Og det er lige netop derfor, at man tør begynde at håbe på, at fornuften er på vej tilbage i beskæftigelsesindsatsen.

Regeringens sammenhængsreform er seneste markante eksempel på, hvordan der er skiftet politisk retning: "I mange år har vi politikere talt om behovet for at få tænkt social-, beskæftigelses-, uddannelses- og sundhedspolitik bedre sammen. Nu gør vi noget ved det." Ordene er innovationsminister Sophie Løhdes og fremgår af forordet til udspillet "Sammen med borgeren – en helhedsorienteret indsats". Og der er mere på vej. Med den kommende regelforenkling på beskæftigelsesområdet slippes tøjlerne en smule, og det skal i højere grad overlades til kommunerne at tilrettelægge indsatsen med afsæt i den enkelte borgers behov.

Af konkrete lovændringer har vi indtil videre fået reglerne om den helhedsorienterede plan, som muliggør, at borgere med komplekse og sammensatte problemer kan få én plan, der koordinerer indsatsen på tværs af en række sektorområder. Vi har også fået en reform af det forberedende område, som indebærer, at kommunen har fået ansvar for at koordinere kommunens samlede ungeindsats. At det skal være nødvendigt at lovgive om, at indsatserne skal koordineres, fortæller lidt om, hvor sektoropdelte de kommunale indsatser er. Men man kan vel næppe være uenig i, at det er sund fornuft, at indsatserne koordineres.

Kommunalt har der længe været en opmærksomhed på at løsne den skarpe sektoropdelte indsats. Arbejdsmarkedschef Vibeke Jensen, Aarhus Kommune, udtalte allerede i 2016: "Vi skal være mere fleksible og finde de intelligente løsninger i samarbejde med borgerne og virksomhederne." I Aarhus havde de netop søsat et forsøg, som gav langtidsledige mulighed for selv at tage styringen og prioritere midlerne til deres jobindsats – med afsæt i deres egne, individuelle behov.

Og mange kommuner har iværksat tilsvarende initiativer. Der er åbnet nye døre, lavet nye organiseringer og nye samarbejder. I Hjørring har de, med formand for arbejdsmarkedsudvalget Ivan Leths ord, sågar "skabt et systemskifte", som medarbejderne i jobcentrene kalder for en "revolution". Systemskiftet og revolutionen består kort sagt i, at man er gået bort fra 'one size fits all'-modellen og i stedet laver indsatser, som giver mening for den enkelte borger.

Velkommen til fornuften

Har man været længe nok i branchen, vil man kunne genkende den helhedsorienterede tilgang fra 80’ernes og 90’ernes sociale indsatser. Dengang var det almindelig praksis at tilrettelægge indsatsen ud fra de specifikke behov, borgeren havde. Uagtet at man med rette kan diskutere, om det er muligt for fagprofessionelle at arbejde med helheden, var den tværsektorielle opmærksomhed et ganske fornuftigt afsæt for indsatsen. Fordi ledighed er, for aktivitetsparate borgere, ofte langt fra borgerens eneste sociale problem, og derfor giver det sjældent mening at arbejde isoleret med ledigheden. I hvert fald ikke, hvis varig beskæftigelse er målet.

Nu præsenteres den helhedsorienterede indsats så igen, og vi hilser fornuften velkommen og glæder os til at se, om den helhedsorienterede tilgang slår igennem. Og hvis den gør, hvilken forskel den så vil gøre – først og fremmest for borgeren, men også for beskæftigelsesmedarbejderen og den faglighed, som praktiseres i jobcentrene. 

Mød holdet bag serien

• Helhedens nødvendighed
  Dorte Caswell, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet
  Vi ser nye takter politisk. På den ene side fortsætter den disciplinerende linje, men samtidig bliver der givet plads til en mere rummelig og helhedsorienteret tilgang. Det betyder måske, at der bliver bedre plads til nogle mere klassiske socialfaglige forståelser af helhedens nødvendighed.
   
• Fra best practice til next practice
  Steen Hildebrandt, professor emeritus i organisations- og ledelsesteori, Aarhus Universitet
  Hvordan skaber vi fremtidens beskæftigelsesindsats uden at bruge fortiden som løsningsmodel? Det hjælper i hvert fald ikke at iværksætte en række best-practice-tiltag i en organisation, hvis man ønsker mere helhedstænkning. Det, man skal interessere sig for, er next practice.
   
• Alle er enige. Hvorfor er det alligevel så svært?
  Bettina Post, borgerrådgiver, Høje Taastrup Kommune
  Bettina Post er socialrådgiver fra før verden gik af lave. Indtil for ganske nylig har borgerrådgiveren været af den overbevisning, at en sammenhængende og helhedsorienteret indsats i sociale sager blot er et spørgsmål om, at ”systemet” holder op med at være mere optaget af sig selv end af borgeren. Nu er Bettina Post ikke længere helt så sikker.
   
• Juridiske problemstillinger i den helhedsorienterede plan
  Bente Adolphsen, cand.jur.
  Den helhedsorienterede plan er et godt værktøj for borgeren og for de fagprofessionelle, som arbejder med borgeren. Men planen indeholder også en række juridiske problemstillinger, som vi skal være opmærksomme på.
   
• Flotte strategier – de virker bare ikke
  Preben Brandt, læge og psykiater
  I Danmark stiger antallet af unge hjemløse, og de unge oplever at blive kastet rundt i systemerne, uden at nogen griber dem. Hvor knækker kæden i hjælpesystemet? Preben Brandt mener ikke, at den helhedsorientering, der igen er i fokus, giver nogen mening, hvis man kun ser på den enkeltes helhed nu og her, men overser fortidens begivenheder. Og hvis helhedssynet skal gå fra ideal til praksis, må det sociale arbejde og beskæftigelse gå hånd i hånd i ordets bredeste betydning.
   
• Virker det? Når borgere selv bestemmer over pengene
  Vibeke Jensen, beskæftigelseschef, Aarhus Kommune
  Knap 100 borgere i Aarhus Kommune har fået op til 50.000 kr. til at finde deres egen vej tilbage på arbejdsmarkedet i et projekt, der har løbet over tre år. Det er en meget konkret, kreativt og lokalt eksempel på at sætte borgeren i centrum – men virkede det, var det en succes?
   
• Koblingskompetencer – the missing link?
  Henning Jørgensen, professor, Aalborg Universitet 
  Kerneopgaven skal tænkes om i fremtidens jobcenter. Koblingskompetencer skulle være ”the missing link mellem monofaglighed og tværfaglighed.” Et intensiveret borgerperspektiv og en helhedsorienteret indsats kræver, at medarbejderne kan arbejde i bredden og på tværs frem for i dybden. Specialistviden er på retur – fremover skal medarbejderne kunne arbejde med koblingskompetencer som brobygger, som kommunikatør, som koordinator. Men hvad betyder det egentlig?