Nej, det er næsten for godt til at være sandt, efter års venten på voksenvejledningsreform, og konstant efterlysning af en helhedstilgang til vejledningen. NU er den her: eVejledningen åbner den 3. januar 2011!

eVejledningens nye chef, Kirsten Hahn Larsen, fremhæver i et interview (se portrættet eVejledning bliver vejledningens NetDoktor), at ambitionen er, at brugerne skal opleve en reel vejledning med dybde i. eVejledningen skal give en slags virtuel straksvejledning og straksafklaring. Skrækscenariet er derimod, at eVejledningen bliver en talende udgave af UddannelsesGuiden, hvor brugerne hurtigt bliver sendt videre til UU eller Studievalg. Ambitionerne strækker sig til det professionelle, hvor eVejledningen vil bidrage med udvikling af nye metoder fra bunden.

Kirsten Hahn Larsen ser eVejledning som en ny grundsten i dansk vejledning. Også på det nationale dialogforums konference i november blev eVejleding adskillige gange nævnt som lige netop dén samlende instans mellem uddannelses- og beskæftigelsessektoren, der så længe har manglet.

Samtidig er der masser af udfordringer og kanter:

• eVejledning er udsprunget af Ungepakken. Alligevel er det ikke mindst på voksenområdet, den store forbedring er tydelig: Ikke siden AF’s velmagtsdage har der reelt været en uafhængig vejledning om uddannelse på alle niveauer, åben for alle – uden at man først ser på beskæftigelsesperspektivet. Bliver eVejledning først og fremmest voksenvejledning? Og hvad hvis den gør?
  
  
• Den anonyme eVejledning står i kontrast til de flere og flere myndighedsopgaver, som især UU bliver pålagt (fx visitation til produktionsskoler og vurdering af uddannelsesparathed), , men som i mange år også har været et vilkår for erhvervsvejledning på bl.a. jobcentrene. Vil eVejledningen i højere grad være i stand til at vejlede på brugernes præmisser, mens UU og jobcentre kommer som lyseslukker med afgørelser og krav? Bliver det den – fagligt set – samme vejledning, man får de forskellige steder? Hvordan sikrer man, at anonym ikke bliver synonym med uforpligtende? Hvordan bliver samarbejdsfladerne – og hvordan kan man håndtere forskellighederne mellem de forskellige institutioner?
  
  
• eVejledning er for dem, der kan klare sig med dét: de ressourcestærke. De øvrige institutioner kan tage sig af dem, der har dét behov. Men eVejledning er samtidig åben for alle. Hvordan kan man håndtere den dobbelte målgruppe? Hvor langt skal vejledningen følge de stærke – og de svage? Og kan en vejleder overhovedet kende forskel i en telefon eller en kort mail-besked? Hvad med etikken?
  
  
• Alle kan løfte en telefon, alle kan skrive en mail. Gør det eVejledningen inkluderende? Eller bliver eVejledningen i stedet eksklusiv – i forhold til dem, der har særligt behov for anden og mere vejledning, face-to face-vejledning, sagsbehandling?
  

Foreløbig er der kun sat penge af til den nye eVejledning i to år. Ikke lang tid for en ny grundsten. Der er før set vejledningsinstitutioner, der ikke engang fik lov til at blive så gamle– tænk blot på voksenvejledningsnetværkene, der blev nedlagt, inden de overhovedet var blevet evalueret. I Sverige fik en tilsvarende tjeneste, www.vagledningsinfo.se lov at leve præcis et år: fra maj 2007 til maj 2008. Mia Lindberg skriver i sin rapport, Vägar till vägledning, om hvordan den svenske e-vejledning blev udviklet, virkede og til sidst blev afsluttet: ”Vejledning for alle gennem en uafhængig, national og fleksibel tjeneste forudsætter viden og politisk vilje til på tværs af myndigheder at satse på at tilbyde det enkelte individ en selvfølgelig vejledende støtte til livslang læring”.

Med dette tema i VejlederForum vil vi byde den lille nye velkommen. Vi vil se os om efter forskning og praktiske erfaringer fra lignende tiltag i andre sektorer, der kan hjælpe med erfaringer, overvejelser og viden. Og vi vil høre de nære samarbejdspartnere om forventninger og ønsker. Håbet er, at den lille kan vokse sig stor, stærk og klog og finde sin naturlige plads i det danske vejledningslandskab.

Indhold:

• Kenneth Reinicke
  Drenge har ligeså stort behov for at få hjælp som piger – drengekulturen tillader bare ikke, at de indrømmer det. Kan eVejledning være en løsning for denne gruppe? Kenneth Reinicke forsker i drengekultur.
  
  
• Malene Charlotte Larsen
  Unge er mere villige til at spørge en voksen til råds på internettet. Forholdet er mere lige, når der ikke er et skrivebord imellem, siger Malene Charlotte, der har forsket i unges brug af sociale netværk.
  
  
• Julie Christiansen
  Vejledning i den digitale verden giver nye udfordringer til etikken. Og de unge kan måske ligefrem forbedre deres valgkompetencer. Hvilke erfaringer har UU nord gjort?
  
  
• Karen Paaske
  Hvilken betydning har brugen af e-mail for uddannelses- og erhvervsvejledningen? Og hvad skal den nye eVejledning være opmærksom på? Karen Paaske har forsket i emnet.
  
  
• Mia Lindberg
  Sverige havde en e-vejledningstjeneste, der fungerede præcis ét år fra 2007 til 2008. Hvilke erfaringer kan Danmark lære af? Mia Lindberg, tidligere leder af evägledning.se gør status.
  
  
• Hvad kan vi lære af andre e-rådgivninger?
  Anonyme rådgivningstjenester inden for andre områder har sendt os deres erfaringer og gode råd.
  
  
• Forhåbninger og tilsagn
  Nogle af den nye eVejlednings kommende samarbejdspartnere byder ind.

Nej, det er næsten for godt til at være sandt, efter års venten på voksenvejledningsreform, og konstant efterlysning af en helhedstilgang til vejledningen. NU er den her: eVejledningen åbner den 3. januar 2011!

eVejledningens nye chef, Kirsten Hahn Larsen, fremhæver i et interview (se portrættet eVejledning bliver vejledningens NetDoktor), at ambitionen er, at brugerne skal opleve en reel vejledning med dybde i. eVejledningen skal give en slags virtuel straksvejledning og straksafklaring. Skrækscenariet er derimod, at eVejledningen bliver en talende udgave af UddannelsesGuiden, hvor brugerne hurtigt bliver sendt videre til UU eller Studievalg. Ambitionerne strækker sig til det professionelle, hvor eVejledningen vil bidrage med udvikling af nye metoder fra bunden.

Kirsten Hahn Larsen ser eVejledning som en ny grundsten i dansk vejledning. Også på det nationale dialogforums konference i november blev eVejleding adskillige gange nævnt som lige netop dén samlende instans mellem uddannelses- og beskæftigelsessektoren, der så længe har manglet.

Samtidig er der masser af udfordringer og kanter:

• eVejledning er udsprunget af Ungepakken. Alligevel er det ikke mindst på voksenområdet, den store forbedring er tydelig: Ikke siden AF’s velmagtsdage har der reelt været en uafhængig vejledning om uddannelse på alle niveauer, åben for alle – uden at man først ser på beskæftigelsesperspektivet. Bliver eVejledning først og fremmest voksenvejledning? Og hvad hvis den gør?
  
  
• Den anonyme eVejledning står i kontrast til de flere og flere myndighedsopgaver, som især UU bliver pålagt (fx visitation til produktionsskoler og vurdering af uddannelsesparathed), , men som i mange år også har været et vilkår for erhvervsvejledning på bl.a. jobcentrene. Vil eVejledningen i højere grad være i stand til at vejlede på brugernes præmisser, mens UU og jobcentre kommer som lyseslukker med afgørelser og krav? Bliver det den – fagligt set – samme vejledning, man får de forskellige steder? Hvordan sikrer man, at anonym ikke bliver synonym med uforpligtende? Hvordan bliver samarbejdsfladerne – og hvordan kan man håndtere forskellighederne mellem de forskellige institutioner?
  
  
• eVejledning er for dem, der kan klare sig med dét: de ressourcestærke. De øvrige institutioner kan tage sig af dem, der har dét behov. Men eVejledning er samtidig åben for alle. Hvordan kan man håndtere den dobbelte målgruppe? Hvor langt skal vejledningen følge de stærke – og de svage? Og kan en vejleder overhovedet kende forskel i en telefon eller en kort mail-besked? Hvad med etikken?
  
  
• Alle kan løfte en telefon, alle kan skrive en mail. Gør det eVejledningen inkluderende? Eller bliver eVejledningen i stedet eksklusiv – i forhold til dem, der har særligt behov for anden og mere vejledning, face-to face-vejledning, sagsbehandling?
  

Foreløbig er der kun sat penge af til den nye eVejledning i to år. Ikke lang tid for en ny grundsten. Der er før set vejledningsinstitutioner, der ikke engang fik lov til at blive så gamle– tænk blot på voksenvejledningsnetværkene, der blev nedlagt, inden de overhovedet var blevet evalueret. I Sverige fik en tilsvarende tjeneste, www.vagledningsinfo.se lov at leve præcis et år: fra maj 2007 til maj 2008. Mia Lindberg skriver i sin rapport, Vägar till vägledning, om hvordan den svenske e-vejledning blev udviklet, virkede og til sidst blev afsluttet: ”Vejledning for alle gennem en uafhængig, national og fleksibel tjeneste forudsætter viden og politisk vilje til på tværs af myndigheder at satse på at tilbyde det enkelte individ en selvfølgelig vejledende støtte til livslang læring”.

Med dette tema i VejlederForum vil vi byde den lille nye velkommen. Vi vil se os om efter forskning og praktiske erfaringer fra lignende tiltag i andre sektorer, der kan hjælpe med erfaringer, overvejelser og viden. Og vi vil høre de nære samarbejdspartnere om forventninger og ønsker. Håbet er, at den lille kan vokse sig stor, stærk og klog og finde sin naturlige plads i det danske vejledningslandskab.

Indhold:

• Kenneth Reinicke
  Drenge har ligeså stort behov for at få hjælp som piger – drengekulturen tillader bare ikke, at de indrømmer det. Kan eVejledning være en løsning for denne gruppe? Kenneth Reinicke forsker i drengekultur.
  
  
• Malene Charlotte Larsen
  Unge er mere villige til at spørge en voksen til råds på internettet. Forholdet er mere lige, når der ikke er et skrivebord imellem, siger Malene Charlotte, der har forsket i unges brug af sociale netværk.
  
  
• Julie Christiansen
  Vejledning i den digitale verden giver nye udfordringer til etikken. Og de unge kan måske ligefrem forbedre deres valgkompetencer. Hvilke erfaringer har UU nord gjort?
  
  
• Karen Paaske
  Hvilken betydning har brugen af e-mail for uddannelses- og erhvervsvejledningen? Og hvad skal den nye eVejledning være opmærksom på? Karen Paaske har forsket i emnet.
  
  
• Mia Lindberg
  Sverige havde en e-vejledningstjeneste, der fungerede præcis ét år fra 2007 til 2008. Hvilke erfaringer kan Danmark lære af? Mia Lindberg, tidligere leder af evägledning.se gør status.
  
  
• Hvad kan vi lære af andre e-rådgivninger?
  Anonyme rådgivningstjenester inden for andre områder har sendt os deres erfaringer og gode råd.
  
  
• Forhåbninger og tilsagn
  Nogle af den nye eVejlednings kommende samarbejdspartnere byder ind.