Hackschooling er et wakeup-call  

Dennis Nørmark på Afveje

 

FB
Titel:
Elever skal ses og høres
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
Af Ulla Nedergaard

Produktionsskolerne er dem, der samler resterne af de unge, som ikke passer til støvede bøger på gymnasiet eller praktiske færdigheder på EUD. Eller dem, der ikke klarede kravene i det etablerede uddannelsessystem. Men produktionsskolerne er også dem, der sørger for at gøre de unge parate og levere dem tilbage til uddannelsessystemet. Bl.a. ved at følge de unge tæt og se den enkelte elev.
Person:
Billede:
Birgitte-Koch.jpg
Navn:
Birgitte Koch
Titel:
Vejleder og projektleder
Arbejdssted:
Produktionsskolen Kuba
Fotoreportage:
Lang tekst:

Med 95 % succeskravet om ungdomsuddannelse i baghovedet har skolerne brug for alle metoder for at komme i land, og en af metoderne kan være at forholde sig mere til den enkelte elev. Fire produktionskoler i København har de seneste år kørt Projekt PS, som er et tilbud til eleverne om åben anonym rådgivning placeret ude på skolerne, og 25 % af de unge har gjort brug af tilbuddet.

”Hvis uddannelserne ikke kan passe til den unge målgruppe, må man tilpasse uddannelserne til de unge, og som vejledere må vi tage ansvar for at skabe de nødvendige rammer for de unge, siger Birgitte Koch, vejleder på produktionsskolen Kuba i København. Hun har de sidste to år været projektleder af Projekt PS, som er et tilbud om åben, anonym rådgivning på fire københavnske produktionsskoler.

Røde, grønne og blå problemer
Ideen til Projekt PS udsprang i 2006 af et netværksmøde blandt vejledere. Et af punkterne på dagsordenen var, hvordan vejlederne skulle tackle det faktum, at de unge på produktionsskolerne tilsyneladende kom med større og større problemer. Her kortlagde man med et sindrigt system de forskellige typer af problemer, fx fik alle elever med indlæringsproblemer et grønt mærke, elever med misbrug et blåt mærke, elever med familieproblemer et rødt mærke osv. ”På den måde tegnede der sig pludselig et mønster af mange forskellige problemer, der spærrede for indlæring. Så tror da fanden, de ikke kan følge med blev aha-oplevelsen, ”fortæller Birgitte Koch.

Projekt PS kom herefter op at stå som et tre-årigt projekt med hjælp fra SATS-midler fra Undervisningsministeriet. Den eksterne evaluering har vist, at ud af 2000 elever har 490 elever – knap 25 % - været i kontakt med PS, som består af en socialrådgiver og en psykolog, der på skift er til stede på hver af de fire skoler en dag om ugen. Otte ud af ni elever i en kontrolgruppe af projektets brugere er kommet i gang med en kompetencegivende uddannelse – på landsplan er det 60 %, der kommer i arbejde eller uddannelse.

Det har vist sig at være mangeartede problemer, som de unge har henvendt sig med. Flere med alvorlige problemer og også spirende psykoser er blevet ekspederet videre i systemet. Ifølge Psykiatrifonden mistrives 10-15 % unge på grund af psykiske problemer, og 25 % af alle mennesker oplever angst på et eller andet tidspunkt i deres liv.

”Når vi nu har den såkaldt svage målgruppe på produktionsskolerne, så er det da tankevækkende, at der ikke er nogen lovgivning om, at vi skal have rådgivning hos os, mens der er lov om det på gymnasierne og EUD, ”siger Birgitte Koch.

Vejledernes lægeløfte
Det seneste år har de københavnske produktionsskoler også været med i et projekt med U-turn ( Køben-havns kommunes tilbud til unge, der ryger hash eller tager stoffer) med fokus på hash-education. Og ifølge Birgitte Koch er der rigtig god erfaring at hente her, også for EUD og gymnasierne. Den virkelighed på ungdomsuddannelserne, der hedder regelmæssig hashrygning for en vis gruppe af eleverne, må man forholde sig til.

”Hvis 50 % af de unge ryger hash, må jeg forholde mig til det, uanset hvad jeg mener om det. Det er min forbandede pligt, ja nærmest på højde med ”lægeløftet” at jeg skal handle på de problemer, de unge har,” siger Birgitte Koch. Hun mener også, at vejlederen skal være den, der er med til at skabe det tilbud, de unge har brug for og være den unges ambassadør hele vejen. Derfor virker det på hende også ret selvmodsigende, at vejlederne skal være myndighed. Fx Ungepakken, som regeringen har vedtaget for at få flere unge skubbet i gang. ”Den er jo beregnet på at hjælpe, men i stedet bliver den omgivet med restriktioner,” siger Birgitte Koch, der i stedet for straf har bedre erfaringer med at åbne døre for de unge.

Dialog

At blive set
En del af succesen for Projekt PS skyldes, at det er forankret på de enkelte skoler, og at man kan få hjælp anonymt og uden journalføring. Vejlederne oplyser om PS allerede ved introsamtalen på produktionsskolen, så informationen bliver plantet samtidig med alle de andre oplysninger om fag og praktikker. Ved introsamtalen er der også tid til, at vejleder og elev lærer hinanden at kende, så den enkelte elev bliver set. Ikke fordi Birgitte Koch føler trang til at hævde sig over for de etablerede ungdomsuddannelser, men hun vil gerne påpege strukturelle problemer.

”Når vi taler push out – drop out, ser jeg en stor kontrast i, at vi laver større og større skoler samtidig med, at vi i en postmoderne og individualistisk tidsalder forventer, at de unge skal lave deres egne projekter, studieplaner og finde ud af deres egne metoder at gribe tingene an på. Det går i clinch med hinanden, og nogle elever er nærmest blevet væk i det hele, ”siger Birgitte Koch.

”Groft sagt kan man sige, at på de etablerede ungdomsuddannelser er der ikke den samme tid til at samle op på problemer og hjælpe de unge videre, hvorimod produktionsskolerne typisk er mindre skoler, og her bliver det lagt mærke til, hvis en elev ser trist ud. Ved en introsamtale med vejleder på produktionsskolen bliver den unge typisk mødt med spørgsmål som ”hvad skal jeg vide om dig?” ”har du overvejet….?”. Det giver også mulighed for at spotte den unge pige med striber op ad armene godt gemt under sweateren og hjælpe hende, bl.a. via Projekt PS. ”

To uddannelser – 10 slags mælk
Blandt lærere på de forskellige uddannelser hersker der også uvidenhed om, hvad de andre lærere går og laver. For at få mere kendskab til hinandens arbejde er Nationalt Center for Erhvervspædagogik i gang med at søge penge til et projekt, hvor man kan få vikartimer hos hinanden, så produktionsskolelærere kan lære noget på erhvervsskolerne og omvendt.

Men kan produktionsskolerne også give vigtige erfaringer videre til politikerne? Ifølge Birgitte Koch ja. Som vejleder kender hun alt for godt den med, at ”hvorfor har de unge ikke lært nok i folkeskolen? og ”hvorfor er de ikke klar”? Det er den opfattelse, at skolerne er skolerne, og så må eleverne passe ind. Den indstilling vil Birgitte Koch gerne have gjort op med.

”Hvis ikke du passer til din målgruppe, så må du ændre din skole. Det hjælper jo ikke at sælge en bestemt slags tandpasta, hvis den ikke dur, eller ingen vil have den, men det er lidt påfaldende, at man kun kan vælge mellem to slags uddannelser – boglige eller praktiske – når man kan stå foran kølemontren og vælge 10 forskellige slags mælk. Og der er ikke noget i vejen med at have mål og ambitioner, fx de 95 %, men ambitioner stiller forventninger, dog uden at der følger flere muligheder med. I modsætning til i dag ”opdagede” man ikke tidligere de unge på samme måde, da man nemmere kunne klare sig igennem i ufaglærte jobs.”

”Når politikerne siger ”de unge”, så ser man på grupper og ikke på individer, men de unge er jo lige så forskellige som vi voksne er,” siger Birgitte Koch, og skynder sig at tilføje: ”Jeg er ikke ude på at kritisere de ordinære ungdomsuddannelser, for vi er afhængige af hinanden, og glem ikke, at produktionsskolernes største succes jo er at sende elever tilbage i uddannelsessystemet. 
 

Birgitte Koch er vejleder på produktionsskolen Kuba og er uddannet vejleder fra før diplomuddannelsens eksistens. Hun har arbejdet som vejleder gennem de seneste 12 år på Den Fri Ungdomsuddannelse, daghøjskole og produktionshøjskole. Hun er projektleder på PS, åben anonym rådgivning på fire produktionsskoler i København og næsten færdig med sin Master i projektledelse.


Tidsskriftsnr.:
2010 nr. 4
Publiceringsdato:
07-12-2010

Ophavsret


© Schultz Information

Se ophavsret og ansvar

Kommentarer
Kommentarlink:
kommentarvisning:
Kommenter link:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 4848 5505  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.