Hackschooling er et wakeup-call  

Dennis Nørmark på Afveje

 

FB
Titel:
En ny fleksibel ungdomsuddannelse
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
Alle er enige om, at vi skal have flere unge gennem uddannelsessystemet. Både af hensyn til den enkelte og af hensyn til samfundet. Intet tyder som bekendt på, at antallet af arbejdspladser for ufaglærte vil stige. Alligevel er der flere og flere unge, der aldrig kommer igennem en ungdomsuddannelse. Man kan naturligvis vælge at bebrejde de unge. Den strategi vil næppe føre til resultater. Derfor er VejlederForums spørgsmål ”Er uddannelsessystemet parat til de unge?” i den grad relevant.
Person:
Billede:
Johanne Schmidt Nielsen
Navn:
Johanne Schmidt-Nielsen
E-mail:
Titel:
Uddannelsespolitisk ordfører for Enhedslisten
Arbejdssted:
Folketinget
Fotoreportage:
Lang tekst:

Derfor har vi behov for en fleksibel ungdomsuddannelse
Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at hver fjerde ung står uden ungdomsuddannelse, når han eller hun fylder 25 år. Sidst, vi oplevede, at så lille en andel af en ungdomsårgang gennemførte en ungdomsuddannelse, er helt tilbage i 1995.

Der er ingen tvivl om, at vi kan nå langt ved at forbedre de bestående tilbud. Fx vil en reel uddannelsesgaranti til erhvervsskoleeleverne, flere lærerressourcer og en styrkelse af de sociale miljøer - særligt på erhvervsuddannelser - i den grad betyde en forskel. Men vi har også behov for nytænkning. Vi mangler et målrettet tilbud til de unge, der ikke passer ind på de nuværende ungdomsuddannelser.

I Enhedslisten har vi derfor længe arbejdet for, at det nuværende ungdomsuddannelsessystem udvides med endnu et tilbud. Og en samlet opposition er nu kommet med et udspil: Vi vil oprette en fleksibel ungdomsuddannelse – fleksuddannelsen – der tager udgangspunkt i den enkeltes situation og lægger en uddannelsesplan, som gør det muligt at finde en vej videre i uddannelsesjunglen.

Målgruppen er de unge, der har svært ved at leve op til såvel de faglige som de sociale krav, der stilles på de eksisterende ungdomsuddannelser. Unge med behov for en uddannelse tilrettelagt efter deres tempo og deres behov. Fleksuddannelsen skal altså både være for unge med boglige problemer – og for unge, der af andre årsager har svært ved at ”passe ind”.

Uddannelsesplanen kan indeholde erhvervsfaglige, kreative, praktiske og boglige elementer – afstemt efter den enkeltes behov og forudsætninger. Det er et klart mål, at hele eller dele af uddannelsesplanen foregår i fællesskab med andre unge, der har lignende interesser og behov.

Ungtilung

En uddannelsesplan kan bl.a. indeholde oplæg på fagskoler, produktionsskoler, AMU-centre, ungdomshøjskoler og håndarbejdsskoler. Forløb af mere praktisk karakter kunne foregå i arbejdspladspraktikker, foreningsarbejde m.v. Der kan også indgå elementer fra de ordinære ungdomsuddannelser.

Vejledningen er central
Der skal ikke være fri adgang til fleksuddannelsen. Ligesom der fx ikke er fri adgang til produktionsskolerne. De unge skal visiteres til fleksuddannelsen via UU-centrene. Visitationen skal foretages af kvalificerede vejledere i samarbejde med den afgivende uddannelsesinstitution (fx folkeskolen eller erhvervsskolen), den modtagende institution og den unge selv. Målsætningen er naturligvis at afgøre, om den unge har behov for fleksuddannelsen, eller om hun i virkeligheden vil klare sig bedre på et af de eksisterende tilbud – eventuelt med ekstra støtte.

Når den unge bliver visiteret til fleksuddannelsen, får han eller hun tildelt en hovedvejleder på UU-centret eller på modtagelsesinstitutionen, der har ansvaret for at tilrettelægge og følge det samlede uddannelsesforløb sammen med den unge. Og som har ansvaret for, at der tilknyttes den fornødne professionelle hjælp – fx en socialrådgiver eller en psykolog – hvis der er behov for det.

Hvorfor ikke nøjes med det eksisterende?
Der eksisterer allerede i dag muligheder for individuelle uddannelsesforløb. Så hvad er problemet? De nuværende muligheder er begrænset af en manglende institutionel forankring. Derfor risikerer den unge at blive kastet rundt mellem mange forskellige systemer og mange forskellige professionelle voksne. Fleksuddannelsen skal være et veldefineret tilbud, således at den er en tydelig mulighed for både unge, vejledere, lærere og forældre.

Derudover har mange unge brug for en fast social ramme sammen med andre unge og gennemgående voksne. Dette behov skal fleksuddannelsen opfylde. Fleksuddannelsen skal give de unge mulighed for at starte på forpligtende forløb sammen med en gruppe af unge med samme behov.

Inspiration fra den fri Ungdomsuddannelse
Inspirationen til fleksuddannelsen har vi bl.a. fra erfaringerne med Den Fri Ungdomsuddannelse (FUU), der blev lukket af regeringen tilbage i 2002. Forskellen er dog bl.a., at fleksuddannelsens målgruppe er de unge, der ikke kan klare sig i de øvrige tilbud. Og at uddannelsesforløbet i langt højere grad end på FUU skal basere sig på fællesskab med andre unge.

Fællesskab

På trods af Den Fri Ungdomsuddannelses noget blakkede ry viste evalueringen af uddannelsen i øvrigt særdeles gode resultater. En PLS-Rambøll-rapport udgivet d. 24.januar 2000 konkluderede, at FUU var et godt og effektivt tilbud til de unge. 54 % af eleverne, der afsluttede eller afbrød deres FUU, kom i uddannelse, mens 33 % kom i arbejde.

Et skridt på vejen
Som sagt: Fleksuddannelsen vil ikke løse alle problemer i ungdomsuddannelsessystemet, og frafaldet vil naturligvis ikke forsvinde totalt. Som nævnt i indledningen er der rig mulighed for at forbedre de nuværende tilbud. Vi skal bl.a. have oprettet de praktikpladser, der mangler. Men det er ikke en naturlov, at ungdomsuddannelsessystemet ser ud, som det gør i dag. Fleksuddannelsen kan give nogle bedre redskaber til de mange professionelle, der sidder rundt omkring i uddannelses- og vejledningssystemet og brænder for at få fat i de unge, der enten falder fra eller slet ikke kommer i gang. De professionelle, der i dag sender unge ud på ungdomsuddannelser vel vidende, at chancerne for at den unge er i stand til at gennemføre, er alt for små. Vel vidende, at vi som samfund risikerer at påføre den unge et unødvendigt nederlag – nederlag, der i den grad modarbejder vores fælles målsætning om at få alle med.

I Enhedslisten nærer vi ingen illusioner om, at de politiske partier har alle svarene. Vores øjne og ører er åbne over for tanker og ideer fra den verden af professionelle voksne, der arbejder med problemstillingen – og fra de unge selv. Del jeres viden og erfaringer. Send os jeres ideer. Hvis 95 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse, skal der både tænkes og (ikke mindst!) handles. Helst så hurtigt som overhovedet muligt.

Tidsskriftsnr.:
2010 nr. 4
Publiceringsdato:
09-11-2010

Ophavsret


© Schultz Information

Se ophavsret og ansvar

Kommentarer
Kommentarlink:
kommentarvisning:
Kommenter link:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 4848 5505  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.