For enden af en stille vej med vejbump, i en grå betonejendom med ensartede lejligheder har VCUA indrettet sig i en stuelejlighed. VCUA, VejledningsCenteret for Uddannelse og Arbejde, ligger i det store boligkompleks i Århusforstaden Gellerup, hvor størsteparten af udlændinge i Århus har forsamlet sig som i en stor landsby. VCUA bor lige i hjertet blandt de familier, som de er med til at rådgive om uddannelse og arbejde. Et job, de gør så overbevisende, at de netop har fået overrakt Vejlederprisen 2009, som er indstiftet af Schultz Information.

Prisen går til en vejleder - i dette tilfælde tre vejledere - som har gjort en særlig indsats for uddannelses- og erhvervsvejledningen. VCUA har siden 2000 gjort sig meget synlige og arbejdet i lokalområdet for at påvirke unge med flygtninge/indvandrer-baggrund og deres forældre til at blive en del af den danske uddannelsesverden og det danske arbejdsmarked, bl.a. med brug af et stort netværk af rollemodeller og forældreguider og i tæt samarbejde med UU og uddannelsesinstitutioner.

Hvordan er jeres arbejde banebrydende?
Først og fremmest er vi med stedets beliggenhed en del af lokalsamfundet. Vores vejledning er tilpasset målgruppen, som er børn, unge og deres forældre, og vi er en del af deres kultur, så vi har et naturligt tillidsforhold og dermed meget bedre mulighed for at opnå forståelse for vores arbejde. Vi er lettilgængelige i vores lejlighed (åben fra 9-16/18), man kan komme uden aftale, vi er til rådighed og aktive lyttere, selv når de unge kommer fem minutter i lukketid. Det nytter ikke at lave en tid til samtale næste dag, for så er behovet der ikke. Vi har vores mobiltelefon åben døgnet rundt, også i weekenderne. Nogen gange kommer de unge også til os med livets store spørgsmål, fordi de ikke lige har andre at stille dem til. Samtidig er det også vigtigt, at vi ikke er en myndighed, men et supplement til UU, som vi har et fantastisk samarbejde med.

Hvad gør I for at nå ud til dem, der ikke opsøger jer?
Vi laver uddannelsesaftener, forældrearrangementer og workshops. Vi holder møder, hvor vi, i samarbejde med forældrene, inviterer UU. På møderne skal UU fortælle om deres arbejde, og der er mulighed for, at forældrene får stillet en masse spørgsmål. Vi gør det bare lidt omvendt, for sprog er en stor barriere for mange forældre. Derfor foregår mødet på forældrenes modersmål med en tolk til hvert sprog, og så er der tolkning den anden vej rundt fra os til UU.

Forebygger I eller redder I?
Halvdelen kommer selv til os, og knap halvdelen har vi opsøgt. Kun 3-5 % er henvist til os. Vi arbejder opsøgende via venner, andre netværk eller unge, som vi tidligere har vejledt, så det er på den måde meget præventivt. Nogle gange ringer forældre og spørger, om vi vil tale med deres søn eller datter. Vi ringer så til dem, måske under påskud af, at vi er ved at lave en undersøgelse, eller vi har fælles bekendte, og på den måde får vi skabt kontakt. I de seneste to år har vi hjulpet 343 unge mennesker i gang.

Hvordan fungerer arbejdet med jeres rollemodeller?
Vi har et korps på 80 rollemodeller, som arbejder frivilligt. Vi har en ekstern konsulent fra VIA UC til at uddanne dem. De unge drenge har en ”kontrakt” med UU om, at det selvfølgelig er forbudt at flirte med pigerne, når de er ude . Det er UU, som tilrettelægger rollemodellernes turné rundt til produktionsskoler, 10. klassecentre og 9. Klasser.

Kravet er, at de skal brænde for det, de skal kunne motivere andre, og de skal øse af deres egne erfaringer. I begyndelsen havde vi kun erhvervsrollemodeller, nu har vi udbygget og dækker meget bredt. Vi skal også dække de gymnasiale uddannelser og forskellige videregående uddannelser. Fx har SOSU ikke haft stor status blandt F/I’ere, men efter at vi har haft rollemodeller, som selv var i gang eller færdige inden for SOSU-området, er holdningen til uddannelsen og arbejdet skiftet.

Kan I give gode eksempler på, hvilke opgaver I løser ude i marken?
Mange af forældrene har dårligt kendskab til uddannelse i Danmark og holder fast i noget, der havde stor værdi i deres hjemland. Fx havde vi en ung mand, der var på besøg på teknisk skole. I forbindelse med kampagnen Brug for alle unge var han med ude på forskellige arbejdspladser, og han fandt ud af, at tømreruddannelsen lige var noget for ham. Hans forældre syntes derimod, at han var dygtig i skolen, så han skulle tage en HTX og bagefter læse medicin. Vi arrangerede et møde med forældrene og fortalte om uddannelsen, og de fik øjnene op for andre muligheder og valgte at støtte deres søn, så han er i dag i gang med struktøruddannelsen.

Vi vejleder også med udgangspunkt i, hvor der kan være gode jobmuligheder, herunder SOSU. Vi havde et møde på skolen for mødre, som ikke syntes om, at deres døtre ville vælge den vej. Bagefter tog vi 18 mødre med ud at besøge en SOSU-skole, og det endte med, at også en af mødrene søgte ind og kom i gang med uddannelsen.

Er der andre måder, I kan bygge bro?
Vi arbejder meget med at få forældrene til at forstå baggrunden for deres børns valg. Det gør det nemmere, hvis den unge har forældrenes opbakning. I 2008 var der en stor jobudstilling på Viby Handelsskole i samarbejde med UU Århus. Vi samlede 50 forældre i en bus og kørte derud, så de kunne se, hvilke muligheder der kunne være, hvis man ikke kom i gymnasiet. Vores opgave er at skabe forståelse for UU’s udtalelser om, hvad de råder den enkelte unge til.

Mange forældre vil gerne have deres børn på gymnasiet, og selv om den unge måske har gode karakterer, kan det godt være, at UU og folkeskolen mener, at den unge ikke er studieparat, mangler modenhed og derfor får svært ved at begå sig fagligt alligevel. Det er vores opgave at fortælle dem, baggrunden og eventuelle konsekvenser ved et valg. Mange forældre har også den holdning, at 10. klasse ikke er noget for deres børn, for dér lærer man ikke noget, men så har vi nogle rollemodeller, som kan være gode ambassadører og vise, at man kan rent faktisk godt komme videre derfra.

Er det, fordi forældrene ikke har været på arbejdsmarkedet i Danmark?
De fleste forældre, som vi er i kontakt med, har ingen uddannelse eller ringe tilknytning til arbejdsmarkedet, men der er også en del, som har gode uddannelser. Problemet er snarere, at de ikke er eksperter i ungdomskultur og derfor ikke forstår, hvilken verden deres unge er en del af, det gælder både forældre med eller uden uddannelse. Mange unge har behov for flere vejledningssamtaler. Derfor er UU- vejledning med 45 minutter ikke tilstrækkeligt. Det er alt for kort tid til at kunne nå at orientere sig i en kompleks uddannelsesvifte.

Hvad bruger I forældreguiderne til?
Forældreguiderne er med til at gøre os kendte i området, og de er vigtig inspirationskilde for os til at finde ud af, hvilke temaer der rører sig i familierne. Når vi holder forældremøder, er de på den måde med til at sætte dagsordenen. Det er jo indirekte vejledning, når vi fortæller om ungdomskultur og pubertet. Vi har bl.a. haft besøg af en sociolog fra Østrig (fra målgruppens kultur), som holdt oplæg om, hvordan man tilpasser opdragelsesidealer til det samfund, man lever i. Vi har også haft en psykolog fra Irland (ligeledes fra målgruppens kultur), som fortalte om unge og identitet. Hvis ikke det er de unge, vi vejleder, kan vi om ikke andet påvirke ved at give forældre redskaber og en bedre forståelse for den unge i en anden kultur end forældrenes.

Hvor lang tid følger I de unge?
Vores opfølgning er tæt og systematisk . Hvis fx en ung mand begynder på teknisk skole, ringer vi, når uddannelsen starter og igen midtvejs i uddannelsen for at høre, hvordan det går. Kort før grundforløbet udløber, ringer vi og tilbyder hjælp til at finde praktikplads og med at skrive ansøgninger om praktikplads. Vi fortæller om arbejdspladskultur og tager måske på et virksomhedsbesøg. For mange af vores unge er det svært at finde praktikplads, så måske bliver det skolepraktik, men samtidig er det vigtigt, at den unge fortsat er aktivt søgende. Her bruger vi også vores rollemodeller til at hjælpe med motivation. Vi undersøger netværk, vi bruger aktivt hjemmesiden Praktikplads.dk. I sidste instans trækker vi på Århus kommune, som har ekstraordinære praktikpladser. Hvis det ikke lykkes at finde en praktikplads som tømrer, kan det være i et beslægtet fag som maskinsnedker. På den måde fastholder vi den unge i uddannelsen.

Er det jer, der laver alt arbejdet, og den unge, der nyder frugterne?
Nej, bestemt ikke, men der er dobbelt så stort frafald fra uddannelse blandt unge F/I’ere som blandt andre danske unge, så det er vigtigt med en ekstraordinær indsats, nærmest håndholdt. For nylig havde vi en ung mand, der ville være tandklinikassistent, men alligevel fandt ud af, at det ikke noget for ham. Han ville på HG. Det kunne han først komme i januar, så han stod med et halvt år, hvor han ikke vidste, hvad han skulle. Hans far ringede og var meget bekymret for at, hans søn skulle blive tabt på det halve år. Vi undersøgte mulighed på College Århus, men det var ikke SU-berettiget, og da hans far er førtidspensionist kunne det ikke økonomisk lade sig gøre. I stedet skaffede vi en åbning på produktionsskolen, hvor han er nu. Han kommer til at følge et kombinationsforløb i to uger på handelsskolen, så han har mulighed for at prøve det af inden start. Det er vigtigt, at vi er med hele vejen rundt, hvis indsatsen skal nytte noget.

Er det landsbyen, der står sammen og hjælper hinanden?
Det kan man godt sige. Når vi kender hinanden, bliver det meget nemmere at bruge hinanden. Det kan være en far, der ringer med bekymring om, at hans søn har de forkerte venner og er på vippen til at blive kriminel, hvis han ikke kommer i gang med uddannelse. Drengens drøm er at blive frisør, men han kan ikke blive optaget på Århus tekniske Skole, da han ikke har nogen praktikplads, og en privat frisørskole kan faren ikke finansiere. Der var heller ingen hjælp til det fra den kommunale forvaltning. I stedet lånte han fra familiemedlemmer og bekendte fra området, så hans søn i dag er godt på vej med frisørfaget. Samtidig opsøger vi også forældre, som er syge og svage, som ikke kommer til vores møder, men hvor vi samtidig ved, at der kunne være behov. Vi kommer jo ikke direkte og siger, at vi vil vejlede, men kigger forbi og får en kop kaffe og har så en brochure med. Kontakten er vigtig.

Kan dansk vejledning lære noget af jer?
Altsåååå…45 minutter til vejledning er ikke nok, heller ikke til danske unge. Der skal tålmodighed, tid og kendskab til den unge til for, at det virker. Vi tror det vigtigste er at være troværdig og aktivt lyttende og vise tillid og respekt i første omgang. Lidt mere fleksibilitet frem for et stift system. Folkeskolen er rettet mod den danske middelklasse, og dem kan man godt vejlede, for de ligner vejlederen. Men det går ikke, når der kommer en med en anden virkelighed end vejlederens. Fælles baggrund eller forståelse for den er meget vigtigt. Vejledning er jo kommunikation, og vi skal udvikle kommunikationen. Mange gange går det galt, og vejlederen bliver misforstået, fordi han/hun ikke er tydelig nok. Vi tre i VCUA har forskellig nationalitet, og selvfølgelig er det nemmere fra somalier til somalier og fra araber til araber i tilfælde af, at modersmålsvejledning til forældrene er akut. Men vi vejleder ikke ud fra etnicitet eller køn. Det afhænger af situationen. Vi har så tæt kontakt med de unge, at de nogle gange kalder os onkel eller tante.

Hvordan ser I jer i fremtiden?
Vi vil gerne være endnu flere nationaliteter, så vi når bredere ud. Vi vil også gerne have danskere med, for de bor jo også her i området. Hvis vi skal nå 95 %-målsætningen i 2015, skal vi tænke mere utraditionelt med uddannelses- og erhvervsvejledning. VI tror på ideen med private, frivillige og lokale aktører, der samarbejder med myndighederne. På den måde kan alle kræfter koordinere deres indsatser til gavn til de unge. Derfor må man tænke i en forankring af indsatserne i UU`s vejledningsprocesser.