Dialogforum er sammensat af en bred vifte af repræsentanter fra faglige organisationer, myndigheder og forskellige foreninger, og den personligt nye formand vil arbejde på at sætte nogle markante aftryk, så vejledningen rammer godt og præcist. Annette Ernst Lauridsen er direktør på Aarhus tekniske Skole og har været ansvarlig for vejledning på skolen siden 1992.

Hvordan er din første måned som formand gået?
Den første måned har været ventetid på at få beskikket to nye næstformænd og udpeget de øvrige medlemmer af det nye Dialogforum. Så jeg har brugt tiden på at læse mig ind på, hvordan Dialogforum har fungeret hidtil og sporet mig ind på, hvor jeg selv er stærk og kan bidrage. Jeg håber at kunne gøre Dialogforum mere aktivt og synligt, så vi kan komme med nogle indspark i debatten.

Hvorfor tror du, det lige blev dig, som blev udpeget som formand?
Jamen, det kom da også som noget af en overraskelse, da undervisningsministeren ringede. Men det er nok fordi, jeg har været vejledningsansvarlig på Aarhus tekniske Skole siden 1992 og har været med til både forsøg og udvikling af flere projekter om vejledning. Flere af de tiltag er blevet en del af lovgivningen, bl.a. mentorordningen, realkompetencevurdering og grundforløbspakker. Samtidig med det har jeg været aktiv med at fortælle om tiltagene og gjort dem synlige. Så en overordnet forståelse af vejledning og en god del praktisk erfaring om, hvad der virker samtidig med den hammervigtige opgave at gøre det synligt.

Hvad er din egen vej ind i vejledningsverdenen?
Jeg er cand.phil. i dansk og havde aldrig tænkt, jeg skulle ende på en erhvervsskole. Men jeg har været ansat på Aarhus tekniske Skole siden 1987, først som dansklærer og fandt ud af, at jeg var vild med at undervise. Jeg har også været fagkonsulent i Undervisningsministeriet. På skolen har jeg endvidere været tværgående inspektør med ansvaret for vejledning. Jeg er ikke uddannet vejleder, men det kan godt være en fordel, når man skal se overordnet på udvikling af vejledning, tror jeg.

Jeg har været involveret i mange projekter om bl.a. frafald. Fx de første undersøgelser tilbage i 1994, hvor en del elever faldt fra på grund af kedsomhed og mangel på udfordringer, og her var det ofte de stærke, der faldt fra. Noget af det vigtigste ved god undervisning og vejledning er at fokusere på at få det bedste frem i hver enkelt ung, få dem til at udnytte deres potentialer og yde deres bedste, så drømme og fremtidige job spiller sammen. Jeg bryder mig ikke om den laveste fællesnævner eller den gyldne middelvej.

Hvad kan Det Nationale Dialogforum, og hvor synes du, det skal bevæge sig hen?

Allerførst skal det finde sine nye ben, og det er vi jo mange om at definere. Men det er helt oplagt, at der ligger nogle rapporter, bl.a. Rambøll rapporten, som vi skal forholde os til. Vi skal tage fat i elever og studerende og høre, hvad de siger om vejledningen. Det bliver også interessant at få en bred dialog mellem arbejdsmarkedets parter og uddannelsesvejlederne og finde ud af, hvad behovet er, og hvordan vi tilfredsstiller det behov.

Dialogforum skal gøre en forskel, sætte nogle retningslinjer og punktere myter. Indtil nu har Dialogforum ikke været så synligt og efter sigende overvejende fungeret som et ”snakkeforum”. Jeg vil gerne gøre en synlig forskel og sætte nye aftryk, fx sige højt, hvad vi kommer til at drøfte og anbefale. Debat og formidling er vigtigt, bl.a. i artikler og ved konferencer, ligesom det er vigtigt at inddrage interessenter, elever og studerende, så vi får vejledning på dagsordenen i de forskellige relevante fora.

Hvorfor er det vigtigt?
Vi skal ikke bare gøre, som vi altid har gjort. Vane er dræbende og gør blind. Giver vi den rigtige vejledning? Verden ændrer sig, så hvorfor skulle vejledning ikke også ændre sig?

Er det den rigtige vej med professionalisering af vejledning?
Det er jo noget af det, som Dialogforum skal arbejde med. Bl.a. med afbureaukratisering og at finde ud af, hvor systemerne overlapper hinanden. Men professionalisering er helt ok. Hvis man skal have et ordentligt netværk omkring den unge, virker det kun, hvis man taler sammen på tværs af alle de instanser, som den unge er en del af. Før i tiden var man som elev et rent blad, når man begyndte på en uddannelse, og så skulle man på skolen først til at opdage, at den unge fx var ordblind.

Nu starter man ikke som et rent blad længere. Det er altid sundt at sætte egen praksis til gennemsyn. Vi skal finde ud af, om information om uddannelsesmuligheder virker. Tidligere var det fx ofte den enkelte undervisningsinstitution, der informerede om sig selv. Man kunne godt diskutere, om det bliver håndteret rigtigt i dag. Det er vanskeligt at være en god generalist og samtidig kunne give indgående information om alle uddannelser. I den nye lovgivning fra sommeren 2008 er der indført brobygning for alle elever i 8. klasse i et forsøg på at give "hands on" fornemmelse af de forskellige ungdomsuddannelser, men om det virker, ved vi først senere. Vi kunne også benytte os af flere gæstelærere og praktikophold for at gøre informationen mere nærværende.

Er det realistisk med 95 % - målsætningen?
Ja, det er både en god og ambitiøs målsætning og skal være muligt at nå. Jeg synes bare, den har fået en forkert drejning, fordi man tror, den udelukkende handler om bogligt svage elever og unge med særlige behov. Men på erhvervsskolerne har vi fat i de bogligt eller socialt svage elever i forvejen. Vi er rigtig gode til at håndtere dem med bl.a. mentorer, elevcoaches, forældrebesøg hos unge med anden etnisk baggrund, ekstra dansk og matematik osv. Hvis vi skal bevare velfærdssamfundet, bliver vi nødt til at have en veluddannet arbejdsstyrke. Men der er en gruppe af unge, som har forladt folkeskolen eller gymnasiet, altså er faldet fra, og som er gået ud og har taget ufaglært arbejde. Det går godt, når der er højkonjunktur, men de er ilde stedt, når en finanskrise rammer landet.

Som det er nu, har UU slet ikke værktøjer nok til at samle op på de unge. På trods af procedurer for tilbagemelding og information ved frafald, er det fortsat svært at fange de unge i ufaglært arbejde, men måske skulle der være pligt til også at være opsøgende over for disse unge ud fra opgørelser over, hvor de går hen efter folkeskolen. Generelt mener jeg, at vi skal samkøre systemer, så det ikke bliver "ude af øje – ude af sind"! Det kunne også være kontakt til de virksomheder, der har unge ansat i ufaglært arbejde og en løbende dialog om eventuelle uddannelsesmuligheder.

Hvem er de unge med særlige behov så?
I hvert fald er det ikke nødvendigvis de bogligt svage unge. Nogen har det svært med bøger, har handicaps, er andengenerationsindvandrere, og nogen er forvirrede. Det er ikke en entydig størrelse, og mange af de unge, der har særlige behov, kan godt have været velfungerende tidligere, men et eller andet har væltet dem undervejs. Der er en gruppe af unge, som har ondt i livet, som er forvirrede og ikke kan se en mening med tilværelsen. Nogle er ikke uddannelsesparate og skal måske omkring en produktionsskole eller et forløb, der forbereder til fx en uddannelse. De unge har i høj grad brug for et netværk, hvor UU, uddannelsesinstitutioner og kommunen taler sammen, så de kan komme tilbage på sporet. Vi skal blive langt bedre til at håndtere de personlige forhold, end vi er nu og få flere instanser til at spille sammen og så give en differentieret vejledning ud fra den enkelte unge, og det kan lige så vel være de unge, som er rimeligt selvkørende, der har brug for vejledning.

Hvilke perspektiver ser du ud fra Rambøll rapporten?
Generelt ser jeg en tendens til at differentiere vejledning, og den tendens er jeg meget enig i. Men så er der jo igen den definition på, hvem de unge med særlige behov er. I 1.g flyttede jeg selv til Århus, og jeg kunne da potentielt som helt ung alene i en ny by have været én, der droppede ud af gymnasiet. Måske handler det om, at nogen unge har manglende kompetencer til at vælge. Der er alt for mange, som i ungdomsuddannelserne ikke oplever at finde deres identitet, at blive motiverede og engagerede og få lyst til at give den en skalle. Det er virkelig et svagt punkt i mange uddannelser. Mange af eleverne på erhvervsskolerne oplever det, når de kommer ud i virksomhederne og finder ud af, at de er gode.

Har I særlige vejledningstiltag på Aarhus tekniske Skole?
Vi er spydspidsskole og kendt for en social profil, men vil jo også gerne kendes på vores faglighed. Vores mål er integration af alle. Vi har mentorordning og kontaktlærerordning. Vi tager også på hjemmebesøg hos forældre. Vi har elevcoaches og psykologordning. Vi tager på Tupperware-besøg, hvor vi præsenterer det danske uddannelsessystems tilbud, bl.a. i beboerforeninger i Gellerup, ligesom vi laver radioudsendelser på forskellige sprog på indvandrerradio, og i Bazar Vest har vi vores egen vejlederbutik, så vi er meget opsøgende.

Hvilke muligheder og trusler ser du for vejledning i fremtiden?

Med de nye UU’er har vi snart et så fintmasket net, at vi hurtigt og nemt kan registrere og følge op på de unge og hjælpe dem videre. Samtidig er det vigtigt, at systemet ikke lukker sig om sig selv, så der ikke bliver plads til nye tiltag. Det er vigtigt, at der er et bredt samarbejde med erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner, så samfundsperspektivet spiller med. Nogle vejledere synes ikke, at man skal vejlede ud fra, hvad samfundet har brug for, og jeg er enig i, at man ikke kan forudsige fremtiden, men jeg tror, at både vejledning og de unges søgemønstre vil kunne flytte sig.