Ole Lidegaard tiltrådte den 1. oktober sit nye job i centrum af Århus. Han kommer fra en stilling som leder af Akademikernes A-kasse i Aalborg og er tidligere konsulent i Ingeniørernes A-kasse i Århus. Ud over at være velfunderet i vejledningsregi gennem mange år, trækker Ole Lidegaard også på sine erfaringer som socialpædagog. Han har arbejdet med både døvblinde og autister. Ole er desuden uddannet civilingeniør i termisk energiteknik.

Hvad sætter du pris på i dit nye job? Først og fremmest sætter jeg pris på nogle spændende, inspirerende og fagligt meget kompetente medarbejdere. Der er en del nye områder for mig i forhold til a-kasse verdenen, hvor det handler meget om at registrere, og hvor reglerne ofte strammes op. Selv om der er mange ligheder mellem mit tidligere arbejde i Akademikernes A-kasse, er det en læreproces for mig at starte på en ny arbejdsplads. Jeg er også glad for det gode samarbejde, vi har med uddannelsesinstitutionerne, specielt gennemførelsesvejlederne på gymnasierne. Hvorfor blev det lige Studievalg? Fordi her er vejledning i højsædet. Jeg er bare et andet sted i fødekæden i forhold til arbejdsmarkedet. Antallet af muligheder for at vælge uddannelse øges enormt, og valget bliver hele tiden sværere. Jeg vil gerne være med til at klæde de unge på til

Hvad har du taget med fra a-kasse verdenen?
Som ledig er der nogle meget præcise krav at leve op til, bl.a. det antal jobs man skal søge pr. uge. Derudover har jeg som vejleder i en a-kasse haft to overordnede mål med mit arbejde. Det ene har været at guide hen i den retning, hvor den enkelte bliver i stand til at træffe et valg, som vedkommende selv kan stå inde for. Det andet har været at perspektivere valget, så det er et holdbart valg på længere sigt. Alle mennesker er forskellige, og motivationen er også forskellig, men det har altid været vigtigt for mig at hjælpe den ledige med at finde den røde tråd til at beskrive, hvad vedkommende brænder for, og med at finde den ægte motivation. Det skal gerne være sådan, at den vejledte person har fokus på handlemuligheder, når hun går ud af døren.

Hvordan er din egen røde tråd?
Oprindelig er jeg uddannet socialpædagog. Jeg har arbejdet med døvblinde og autister og kan bruge mange redskaber og metoder derfra. Som vejleder i A-kassen var jeg også 85 % socialpædagog, men til forskel fra en vejleder er en socialpædagog selv redskabet. Man både guider og intervenerer. I mit arbejde med autister og døvblinde har jeg lært at være til stede. Fra mit arbejde med autister ved jeg, at det er vigtigt at skelne mellem, hvad der foregår i mig, og hvad der foregår i dem. I forhold til de handicappedes familier har det været vigtigt at turde spørge ind. Som vejleder er det også vigtigt at tale om tingene, som de er, for at hjælpe med at komme frem til et kvalificeret valg, som den vejledningssøgende selv kan stå inde for. Vejledning er et frit rum. Man kan se regler som muligheder i stedet for at se dem som spændetrøje. Det er min opgave at opstille præmisserne.

Hvor bevæger vejledning sig hen?
Verden bliver mere og mere kompleks, så der bliver større og større behov for vejledning, lige meget, om man er topdirektør eller folkeskoleelev. Jeg mener, det er utrolig vigtigt at inspirere mennesker til at være i stand til at foretage et kvalificeret valg, som de kan stå inde for, uanset hvor de er i livet. Alle mulighederne er til stede, hvis man vil læse. Kunsten bliver at træffe valg.

Kan alle lære at træffe valg? Det er jo også et valg ikke at vide, hvad man vil. Selvfølgelig er det ikke alle, der har de samme præmisser for at vælge uddannelse, men netop derfor er det jo også så utrolig vigtigt at klæde mennesker på til at kunne træffe valg. Det er det frie rum, som vejledning skal være. Man skal ikke involvere sine følelser i vejledning. Det er effekten af vejledningen, der er vigtig, og så skal man bare glemme vejlederen. Som vejleder har jeg ikke behov for, at den vejledningssøgende kommer tilbage og fortæller mig, hvordan det er gået. Jeg kan godt lide, når jeg møder mennesker, som jeg har vejledt, som spørger: Øh, kender jeg ikke dig et eller andet sted fra?

Kan man definere unge med særlige behov, og hvad kan man gøre for at hjælpe dem?
Som vejleder er det utrolig vigtigt at have fokus på de unges baggrund, dvs. deres forældres uddannelsesbaggrund og deres kulturelle baggrund i det hele taget. Jeg kender også unge mennesker, der virkelig er kommet frem i livet, men hvor kløften til baglandet er enorm. Enkelte af dem er virkelig ensomme. Der er nogle tandhjul, der skal gribe ind i hinanden, hvis det skal lykkes ordentligt. Men der er også et udvidet behov for at sætte nogle mål og rammer for, hvad der skal ske, når man er færdig med sin ungdomsuddannelse. Uanset baggrund, høje karakterer eller familie med eller uden tradition for videregående uddannelse, skal man lære at vælge. Nogen har reelt svært ved at træffe et valg. Mange af dem kommer senere som vejledningssøgende hér i centeret.

Hvornår skal man begynde med at lære det?
Nogen er klar til at lære at vælge i tredje klasse, andre er først, efter de er færdige med gymnasiet. Generelt synes jeg, vejledning skulle være en fast del af skoleskemaet. Jeg gik i gymnasiet med nogen, der valgte at blive læger ligesom deres forældre. Dengang syntes jeg, det var ret fantasiløst, men det var det rigtige valg for dem. Man skal tage ejerskab for sine valg og vælge i overensstemmelse med sig selv.

Hvad synes du så om UG portalen og andre portaler, hvor man er mere overladt til sig selv?
De portaler bruges rigtig meget, og de unge SKAL kende deres eksistens og være i stand til at brug dem. Også afklaringsredskaber som U-Base (et virtuelt vejledningsredskab, som er et resultat af et samarbejdsprojekt mellem Studievalg Østjylland og gennemførelsesvejledere fra de gymnasiale uddannelser). Vi skal matche de unge på den kommunikationsform, de bruger, men det er samtidig en løbende proces for os som vejledere at være de rigtige steder og hele tiden være på forkant. Vi kan ikke klare os uden et godt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og at give mulighed for at kunne få vejledning ved behov. Uddannelsespraktik og Åbent Hus på de videregående uddannelser er også vigtige, når de unge skal træffe kvalificerede uddannelsesvalg – ikke mindst for dem, der kommer fra familier uden tradition for videregående uddannelse.

Hvor meget fylder vejledning i din arbejdsdag?
Jeg bruger en tredjedel af tiden på vejledning. Jeg er vejleder på HTX Christiansbjerg og Aarhus Akademi, og det er utrolig vigtigt for mig at have fingrene nede i farsen ved siden af at være leder.

Hvilke visioner har du i dit nye job?
Jeg vil gerne stå på fronten af den forreste bølge og have et samlet overblik. Jeg vil også rigtig gerne sørge for, at medarbejderne står sammen med mig på den bølge, så de kan se de pejlemærker, jeg vil gå efter. Verden bliver mere og mere omskiftelig, og det er vigtigt, at vi kan se de forandringer, der er på vej. På den måde kan vi lynhurtigt orientere vores samarbejdspartnere og vores netværk og byde kvalitativt ind med gode løsninger.

Hvad laver du om fem år?
Jeg regner da med fortsat at være beskæftiget med vejledning og udvikling af vejledning. Vi er netop ved at søge midler til de næste fire år, og forhåbentlig går det igennem.