Med ny direktør Mette Rønnau fra maj i år, en kraftigt reduceret bestyrelse med flere virksomhedsrepræsentanter og relancering af vedtægterne, er målet at blive mere virksomhedsorienteret og dermed opnå bedre resultater med beskæftigelse af mennesker, der er uden for arbejdsmarkedet. Visionen er, at alle har en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Hvad er din baggrund for at blive direktør i CABI? Jeg har arbejdet med ledelse og HR i det private erhvervsliv, blandt andet har jeg 10 års erfaring som personalechef i Bilka og har været chef på et Danseteater og talent manager på Grundfos. Jeg er uddannet cand. merc. i organisation og afsætningsøkonomi fra Handelshøjskolen. Jeg har mine erfaringer fra det private erhvervsliv og havde ikke

Hvad betyder den nye bestyrelsessammensætning og relancering af vedtægterne?
Foreløbig er vi i gang med at omdefinere vores indsats. Tidligere har vi arbejdet mest sammen med de kommunale jobcentre, men i fremtiden skal vi fokusere mere på virksomheder generelt. CABI har været gode til at udvikle metoder og konkret viden til jobcentrenes medarbejdere. Det skal vi fortsat være gode til at udvikle, men samtidig bliver vi langt mere virksomhedsrettede og resultatorienterede. Fx er vores bestyrelse blevet mere dynamisk og smidig med 11 medlemmer i stedet for 18, ligesom der er kommet flere virksomhedsrepræsentanter med, hvor det tidligere var de forskellige arbejdsmarkedsorganisationer, der var repræsenteret. CABI er jo ikke en forskningsinstitution men praksisorienteret, og det skal gerne afspejles i bestyrelsen også.

Hvad gør den forskel?
Allerførst er der noget med sproget. På et jobcenter taler man om ”borgeren” men på en virksomhed taler man om ”medarbejderen”. Hvis vi skal have det til at fungere, må vi blive gode til at tale begge sprog, for når vi kommer ud i en virksomhed og bruger ordet ”borger”, så har vi allerede skabt en afstand til virksomheden. I CABI skal vi arbejde på at slå bro mellem de offentlige og de private virksomheder. I den offentlige sprogbrug skaber man en forestilling om, at ligegyldigt hvilken sagsbehandler ”borgeren” taler med, får denne samme behandling. Men det er jo ikke rigtigt, for i det offentlige system handler det også om personlige holdninger og værdier mellem ”borger” og sagsbehandler, ligesom det gør i private virksomheder. En privat virksomhed er profileret af personlige holdninger og værdier. Det giver forskellige forudsætninger at arbejde udfra, og det giver udfordringer at få de to verdener til at mødes.

Hvad er det, CABI konkret skal gøre?
Vi skal være der JUST IN TIME. Vi skal ud over rampen med den sidste nye viden på vores hjemmeside og i vores materiale. Vi skal være tilgængelige for de virksomheder, der er motiverede for at ansætte udsatte mennesker, og vi skal motivere de virksomheder, som ikke umiddelbart er interesserede. Vi er f.eks. projektansvarlige for FUTA som er iværksat af Velfærdsministeriet. FUTA betyder Fra Udsat Til Ansat og handler om at give de rigtige værktøjer og den rigtige hjælp til de virksomheder, som er interesserede i at ansætte socialt udsatte ledige. Her skaber vi et godt samarbejde med lederne på de virksomheder, for det er via ledelse, man kan skabe forandring. Vi skal klæde lederne på, så de ved, hvilke mennesker de har med at gøre, og hvilke værktøjer de kan bruge for at rekruttere og fastholde dem på arbejdspladsen.

Hvilke andre grupper kunne det også være?
For eksempel har vi stort fokus på sygefravær. Det er meget vigtigt, at en leder kan håndtere den udfordring. Vores opgave er at rådgive virksomheden om de initiativer, man kan iværksætte inden sygefravær bliver et problem, for eksempel fokus på den svære samtale og på den enkeltes ressourcer. Blandt andet tilbyder vi lederne i et af vores projekter coaching i at forebygge sygefravær, så virksomhederne får indarbejdet en sygefraværspolitik og på den måde kan håndtere problemet, hvis det skulle opstå. Vi skal nå lederen med den tidlige indsats og spotte problemet, før det opstår. Det koster tid på den korte bane, men det virker på den lange. For tiden er der også mange langtidssyge på grund af stress eller depressioner, så det er et nyt område, som CABI bevæger sig ind på.

Kan et forløb for en bestemt gruppe i Thisted bruges til samme gruppe i Odense?
Nej, ikke umiddelbart. Ren metode virker først, når man skeler til holdninger og værdier, så vi bliver nødt til at fokusere på processer. Det betyder, at når vi implementerer et godt forløb fra en by til en anden, går vi ind og arbejder med lokalt ejerskab og forankring. På den måde kan vi bruge nogle af de samme metoder, værktøjer og redskaber. Den samme slankekur eller det samme træningsprogram virker heller ikke ens på to mennesker. Vi skal have fat i den indre drivkraft i hvert eneste projekt, vi er involveret i.

En udsat gruppe er vel også det store antal unge, der falder fra i uddannelsessystemet?

Ja, nogen af dem har større risiko for at blive udsatte, men man bliver ikke nødvendigvis udsat, fordi man ikke har nogen uddannelse. Med mine erfaringer som HR chef har jeg aldrig oplevet, at det hjælper at motivere med trusler eller med at bede dem om at se de fordele, der er om 25 år. Det er ligesom med fedmereducering og tobaksafvænning. Hvis det skal lykkes, så skal der være en umiddelbar fordel ved at tabe sig eller holde op med at ryge. Det er den daglige vinding her og nu, der tæller. Her er det virkelig vigtigt med personlig coaching for at finde ind til de unges egen motivation. Og vigtigt at være med til at motivere ved at finde gode her-og-nu argumenter for at gå i gang med en uddannelse, så de dropper det ufaglærte job med ansvar og god løn. Men trusselsuniverset kan vi godt glemme.

Hvad synes du, CABI gør rigtig godt?
Vi samarbejder med folk, der sidder med fingrene i bolledejen, og vi udvikler, afdækker og formidler fra og til den praktiske virkelighed. Vi er praktisk orienterede og har utrolig megen viden om mange forskellige måder at indrette det rummelige arbejdsmarked på. Vi uddanner, træner og motiverer og er med til skabe opmærksomhed om de grupper, der har det svært. I princippet er vi alle en del af målgruppen, når vi taler om stress og sygemeldinger, men så er det netop rigtig vigtigt, at CABI kan være med til at klæde arbejdsgiveren på til at håndtere det problem, så vi ikke skaber flere udsatte.

Hvilke visioner har du?
Først og fremmest at få bragt CABI på landkortet hos både jobcentrenes medarbejdere og i virksomhederne hos HR chefer og ledere. At al den gode viden tages i brug og er med til at ændre adfærd. Derfor må vi justere på vores måde at arbejde på i CABI. Vi tager i dag meget udgangspunkt i emner og fagområder, som vi kan og vil formidle, f.eks. sygefravær og indvandrere. Det faglige niveau skal vi naturligvis stadigvæk fastholde, men vi skal i højere grad ud og spørge hvad der er brug for og så justere formidlingsmetoderne efter det. Især virksomhederne er mætte af konferencer og brochurer ”mæthed”. Vi skal finde nye former, hvor de gode metoder og værktøjer kommer reelt i spil, når virksomheden er klar. Vi skal være mere ”just in time”. Min egen private vision for CABI er, at når virksomheder skal finde den nyeste viden og de bedste metoder på det rummelige arbejdsmarked, så er vi lige så meget ”top of mind” som Kræftens Bekæmpelse er, når man vil vide noget om kræft.