Som studievalgsvejleder rejser Tine Andersen rundt for at hjælpe unge i deres jagt på den rigtige uddannelse. Inden længe får hun også mulighed for at formidle sit fag som gæsteredaktør på Magasinet VejlederForum, hvor hendes erfaringer fra praksis vil komme læserne til gode.

Hvilken baggrund har du i vejledningsfaget?
Jeg begyndte som studievejleder på Institut for Litteraturvidenskab i 70’erne, og så gik der mange år, hvor jeg både underviste og gjorde karriere på Aalborg og Roskilde Universitetscenter. Så kom jeg i starten af 90’erne til AOF Hovedstaden og begyndte at lave vejledningskurser for ledige, der skulle have hjælp og vejledning i at finde arbejde.

I 1998 blev jeg leder af Uddannelsesvejviseren i Roskilde, et tilbud til unge og voksne, der havde brug for job- og uddannelsesvejledning. Otte år i Uddannelsesvejviseren gjorde mig til en rigtig vejleder. Der lærte jeg for alvor håndværket. Uddannelsesvejviseren lukkede i 2005, hvorefter jeg skiftede til jobbet som vejleder i Studievalg Sjælland, men man kan faktisk sige, at vejledningscafeen her på Roskilde Bibliotek er en lille aflægger af Uddannelsesvejviseren.

Hvordan ser din typiske arbejdsuge ud som studievalgsvejleder?
I Studievalg Sjælland er vi otte vejledere, der dækker Sjælland og Lolland Falster, minus Hovedstaden og Nordsjælland. Jeg tager mig af vejledning til videregående uddannelse på gymnasierne og VUC i Roskilde, Greve og Køge.

En dag som i dag starter jeg på Roskilde Gymnasium med et kollektivt arrangement om ansøgning til de videregående uddannelser. Om eftermiddagen cykler jeg her til Roskilde Bibliotek, hvor jeg giver individuel vejledning til unge og voksne, der fx skal have kommentarer på deres motiverede ansøgning til kvote 2.

Tirsdag er jeg på Himmelev Gymnasium, og onsdag er jeg ude på VUC i Køge. Her laver jeg introduktion for 1. Hf’erne og holder individuelle vejledningssamtaler bagefter. Afhængig af antallet af tidsbestillinger fra de tvivlende elever og kursister, bliver det til rigtig meget individuel vejledning. Torsdag er jeg på Roskilde Katedralskole og er igen klar til at give gruppebaseret og individuel vejledning.

Fredag drager jeg som regel til Næstved, hvor Studievalg Sjællands hovedkvarter ligger. Vi holder ofte faglige dage med kollegerne, hvor vi snakker personaleudvikling og drøfter faglige oplæg

Og nu har du sagt ja til at blive gæsteredaktør på VejlederForums Magasin. Hvad kan læserne glæde sig til, når du sætter dig i redaktørstolen?
Jeg har lyst til at gøre VejlederForum lidt mere praksisorienteret, så Magasinet også kommer til handle om det, der foregår hver eneste dag i vejledningen. Lige nu planlægger vi fx et tema om vejledningens nye metoder, dvs. narrativ vejledning, sokratisk vejledning og coaching. Læserne vil især få indblik i, hvad metoderne går ud på og hvorfor man lige nu går nye veje i vejledningen.

Jeg har altid selv været optaget af at lære nye metoder, hvor jeg kan finde mit eget ståsted og få det ind under huden. Der ligger jo en mulighed for at få en faglig og personlig udvikling i at søge det nye. Og jeg mener, at jeg netop er blevet en god vejleder, fordi jeg har været dygtig til at opsøge nye metoder og indoptage det bedste af dem i min egen praksis.

Hvilke udfordringer mødes vejlederen ofte med?
Den evige udfordring består i at få den vejledningssøgende til selv at bestemme, hvad hun vil. Jeg har netop haft en samtale med en pige, der ville være advokat. Undervejs kunne jeg mærke, at processen gik for stærkt. Det gik op for mig, at hun ikke havde tænkt sig at læse jura, og det var uklart om hun virkelig gerne ville faget eller om hun måske bare havde lyst til at læse en videregående uddannelse.

Sådan noget som coaching har hjulpet mig til at fokusere endnu mere på den vejledningssøgendes behov. Grundlæggende handler coaching jo om at stille de spørgsmål, der stimulerer den anden til at handle og tænke selv, uden at det er spørgeren, der formulerer og styrer projektet.

Jeg får selv løbende coaching og har på den måde lært meget af metoden. Det, der undrer mig, er at mange vejleder uden at have modtaget et sekunds vejledning selv. Hvordan kan man med overbevisning opfordre andre til at søge vejledning hvis ikke man selv har gjort det?

Hvor skal vejledningsfaget udvikle sig?
Dygtiggørelsen blandt vejlederne er vigtig, men man kan ikke sige, at der kun findes een metode, der virker. Det afhænger meget af målgruppen.

Unge kontanthjælpsmodtagere skal have noget andet vejledning, end det jeg kan tilbyde gymnasieelever. Unge indvandrere har fx meget brug for hjælp til at træffe beslutninger og nogle gange går mit arbejde med dem stik imod, hvad jeg selv tænker som god vejledningspraksis. Men de har andre behov, og som vejleder skal man være dygtig til at være i situationen og gribe til alternative løsninger.

Det gode ved Studievalg er, at vi har tid til de individuelle samtaler. Vi kan se, at det er guld værd, når de vejledningssøgende kan få en halv time til tre kvarter, hvor de snakker om egne behov. Det er kedeligt, at det forsvinder fra jobcentrene, for vi kan jo se, at voksne ofte kommer her til biblioteket for at snakke om egne ønsker om uddannelse og job. Muligheden for sådan en afklarende samtale burde eksistere flere steder.

Hvilke muligheder og trusler står vejledningen overfor?
I stedet for at tænke i portaler, burde der være mere af den type af vejledning, hvor vi stimulerer til erkendelse. Det der interesserer mig, er at afholde samtaler, hvor de, der går ud ad døren kan sige: Der lærte jeg virkelig noget, jeg ikke vidste i forvejen.

Den der tingsliggørelse og teknificering, der ligger i at man kan klikke 8 gange på en computer, og så har man sin fremtid, tror jeg er den største trussel. Mulighederne ligger der, hvor man udvikler metoder og tænker mere på, hvordan vejledning som et håndværk kan blive endnu bedre. En forestilling om, at mennesket kan udvikle sig og vokse udelukkende ved hjælp af teknik er temmelig fremmed for mig.