Etniske minoriteter bliver ofte kategoriseret under gruppen af unge med særlige behov, som der skal rettes en særlig vejledningsindsats mod for at opnå regeringens mål om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse.

Men retter man blikket mod de vejledere og lærere, der står med opgaven, skal der også en særlig indsats til. De skal forstå, hvad det er for en gruppe, de har at gøre med. For nåretnicitet, religiøsitet og kultur bliver kombineret med frafald, adfærdsproblemer og manglende faglighed, bliver lærere og vejledere tilknyttet folkeskoler og ungdomsuddannelser forvirrede:

"Lærere og vejledere skal klædes bedre på. De er gode til at tackle problemer hos en hvid middelklassepige. Når det handler om minoriteter, er de nødt til at kende elevens baggrund bedre og vide, hvad der sker derhjemme. Mange af de unge kommer fra belastede hjem med forældre med krigstraumer, som smitter af på børnene. Forældrene hiver i dem, for at de skal være mere "etniske", og lærerne hiver i den anden retning. Det giver nogle faldgrupper, som lærere og vejledere skal lære at kende," siger Manu Sareen.

I 2003/4 besøgte han en lang række erhvervsuddannelser og talte med flere hundrede minoritetselever og lærere om, hvordan de tackler konflikter, som de mener bunder i kultur eller religiøsitet. Han vil gerne bruge denne viden til at mindske frafaldet på erhvervsuddannelserne, som visse steder er 60 % for gruppen af minoritetselever. I foråret udgav Manu Sareen bogen Sådan undgår man frafald A-Z, der giver konkrete løsningsforslag på det enorme frafaldsproblem.

Hands on eller hands off Ifølge Manu Sareen reagerer lærere og vejledere typisk på to måder over for minoritetsunge, når der opstår problemer. Enten med berøringsangst, som han kalder "hands off". Her tages der ikke hånd om fravær eller andre problemer, fordi etnicitet, religiøsitet eller kultur kommer ind over.

Han fortæller om en ung pige, der pjækkede meget. Hendes undskyldning var, at hun skulle tvangsgiftes med sin fætter. Ifølge Manu Sareen var pigen i stand til at fjerne fokus fra pjækkeriet til det fiktive tvangsgiftemål, så læreren ikke fik fulgt op på fraværsproblemet.

Omkring seks ud af ti lærere reagerer med hands off, vurderer Manu Sareen, mens resten reagerer med "hands on". Her overreagerer læreren eller vejlederen, fordi de tror, at tingene er på en bestemt måde. Fx ved at tillægge problematikker religiøse eller kulturelle motiver, som ikke er der.

Falafler i kantinen
Gennem sine mange interview undrede det Manu Sareen, at minoritetseleverne ikke følte et ejerskab for deres skole. Han finder det vigtigt, at skoler afspejler alle elever, da det manglende ejerskab er en af årsagerne til frafald:

"Hvorfor serverer ingen skoler falafler i kantinen eller indretter et musikrum, hvis det er det, eleverne vil have? Når man tager ejerskab, deltager man og passer bedre på. Skolerne burde lave spørgeskemaer om, hvordan eleverne føler sig accepterede og velkomne. Man kunne også spørge forældrene. Men vi er ikke vant til at inddrage forældre i Danmark. Men det er essentielt, at vi gør det, for ofte ved forældrene intet om skolen og endnu mindre om, hvad deres børn laver. Derfor er de heller ikke i stand til at støtte deres børn i deres uddannelsesvalg."
 

Manu Sareen mener, at ungdomsuddannelserne bør udarbejde værdigrundlag, der omhandler alle elever på skolerne, herunder de etniske minoriteter. For et værdigrundlag giver konsensus om, hvem skolen er for, og hvordan man løser problemerne - hvad enten det handler om fravær, tvangsægteskaber eller noget religiøst.

"Når alle starter, skal de have en startpakke, som indeholder et værdigrundlag. Der står, hvad skolen forventer, og at forældrene bliver inviteret på besøg på skolen. Der kan også stå, at det er en verdslig skole og skrives et kodeks for, hvordan man forventes at opføre sig."

Socialrådgivere i folkeskolen I et nyt projekt har 25 folkeskoler i Københavns Kommune siden sommer fået tilknyttet socialrådgivere, som er på skolerne 2-3 dage om ugen. Deres opgave er at yde individuel rådgivning og vejledning til lærere, elever og forældre om konkrete problemer samt at lave planer for de børn, der har problemer. De skal også hjælpe lærere med at få fat i relevante fagpersoner og tage kontakt til de sociale myndigheder. Idéen er oprindelig Manu Sareen's:

"Jeg er meget stolt over, at det er lykkedes at få mit forslag igennem. 53 % af de københavnske børn kan ikke honorere kravene til en ungdomsuddannelse. Vi ved godt, at det er folkeskolens ansvar. Også her skal vi i langt højere grad tænke forældrene med. Nu kan socialrådgiverne ude på skolerne tage hjem og banke på dørene. De kan bygge bro mellem skolen, familien og socialforvaltningen, når det er nødvendigt."

Lektiecafeer og blandede grupper Manu Sareen slår et slag for at gøre en seriøs indsats mod en lav faglighed, som eleverne på ungdomsuddannelserne har med sig fra folkeskolen:

"Den lave faglighed er en medvirkende faktor til, at de falder fra. Der skal være lektiecafeer på ungdomsuddannelserne. Og når der er gruppearbejde, skal grupperne blandes, så der ikke sidder en gruppe, som kun består af minoritetsunge. Vi er nødt til at gøre noget, for hvad er alternativet til, at frafaldet for minoritetsunge bliver ved med at stige? Jeg er vildt irriteret over, at vi fortsætter med at producere fremtidens tabere," siger Manu Sareen.

Om Manu Sareen
Manu Sareen er uddannet socialpædagog fra Frøbel Seminariet i 1996 og uddannet konfliktmægler ved Center for Konfliktmægling. Siden 1989 har han arbejdet med børn og unge og gør det fortsat. I 1997 blev han ansat i Døgnkontakten/Etnisk Konsulentcenter - et krisecenter for børn og unge. Siden 1999 har han været integrationskonsulent i Københavns Kommune tilknyttet Etnisk Konsulent Team. Han rådgiver kommuner, skoler, arbejdspladser m.m. om integration og holder foredrag, temadage og underviser.

Manu Sareen har skrevet to fagbøger: Når kærlighed bliver tvang og Sådan undgår man frafald A-Z samt en række børnebøger.

Siden 2002 har Manu Sareen været medlem af borgerrepræsentationen for Det Radikale Venstre. Han er gruppeformand for Det Radikale Venstre på Københavns Rådhus og opstillet som folketingskandidat.