Gennem karrieren har Lars Goldschmidt haft tunge stillinger og hverv, der kredser om, hvordan man skaffer den arbejdskraft, samfundet har brug for. Blandt andet som direktør i Energistyrelsen, i Arbejdsmarkedsstyrelsen og som lobbyist i Dansk Industri og Dansk Handel og Service (nu Dansk Erhverv).

Derfor blev han valgt som formand for evalueringsgruppen af eksterne faglige eksperter, der i en ny rapport fra EVA grundigt har evalueret vejledningen til unge om deres valg af uddannelse og erhverv samt vejledningsindsatsen. Evalueringen er udført på baggrund af vejledningsreformen, der trådte i kraft 1. august 2004.

Ingen ved, hvad virker
En af konklusionerne i rapporten er, at der mangler fokus på vejledningens effekt. Her er anbefalingen, at Undervisningsministeriet etablerer et nationalt system til at registrere, hvilken kollektiv og individuel vejledning de unge får, og hvad der virker. Det fremføres også, at der i dag mangler lokal og central interesse for, hvad effekten af vejledning er. Og der står: "Det er ikke muligt at vurdere, hvad der virker for hvem, når man ikke ved, hvad man har gjort."

Lars Goldschmidt uddyber rapportens alvorlige kritik: "Grundlæggende har det offentlige til opgave at stille et uddannelsessystem til rådighed, så befolkningen kan nå så langt, som den enkeltes potentiale rækker til. Her er vejledning en velfærdsforpligtigelse og godt for konkurrenceevnen. I den forstand er vejledning ubetinget positiv. Men det er også et regndanssystem, hvor ingen ved, hvad der virker."

Lars Goldschmidt mener, at manglen på bevisførelse er et problem i forhold til markedsføringen af vejledning, som bliver mere og mere vigtig. "Som samfundet udvikler sig, er det sværere at sælge ydelser i samfundet på, at det bør man gøre. I dag er der større fokus på indsats og virkning, og konkurrencen er blevet hårdere. Det kræver, at man har en salgscase, når man skal sælge et produkt som vejledning. For eksempel i denne situation: Vi ved, at mange unge har problemer med det danske sprog. Skal vi så vejlede dem mere, eller skal vi lære dem mere dansk? Det kan vi ikke svare på. I situationer, hvor man skal prioritere sine ressourcer, er antagelser ikke nok," siger Lars Goldschmidt.

Vejledere som beskyttere
Ifølge Lars Goldschmidt er der en historisk mangel på dokumentation, når det gælder vejledning. Og her bærer vejlederne en stor del af skylden.De definerer deres rolle som de svagestes beskyttere. "Mange vejledere synes, det giver unge et stempel at udpege dem som svage over for en myndighed. Derfor ønsker de ikke journalisering af de vejledte. Men det er en ubegrundet frygt og en meget misforstået indstilling." Vejen frem er at redegøre for vejledningens effekt for den enkelte og lade det indgå i et nationalt system, som registrerer, hvad der virker for hvem. Dermed stiller vejledning sig i en langt bedre position til at få tilført ressourcer - ud over at indsatsen nemmere kan målrettes og optimeres fremover."

"Hvis man skal markedsføre en service, skal man kunne dokumentere effekten. For eksempel ved at finde grupper af unge, hvor det er overordentligt sandsynligt, at det har en effekt. Så er det lettere at forklare politikerne. Og meget lettere i forhold til den linje, at alle har brug for vejledning. Det er det samme som at sige, at alle har glæde af at tale med en psykolog. Ja, det har de nok i en eller anden udstrækning. Men det er ikke det samme som at sige, at alle skal tale med en psykolog betalt af det offentlige," siger Lars Goldschmidt.

Han ser en træghed hos vejlederne, der gerne vil give vejledning til alle, der vil have det. For vejlederne oplever jo, at de fleste er glade for at få vejledning. I stedet skulle de blive bedre til at skære igennem og fokusere på dem, der har størst behov.

Valg bliver gjort til en livskrise
En af konklusionerne i rapporten er netop, at der ikke bliver fokuseret nok på de svage. "At tilbyde vejledning til alle er at markedsføre et produkt, der går imod reformen. For ifølge reformen skal vejlederne styrke vejledningsindsatsen i forhold til dem med særlige vejledningsbehov. Men det at foretage valg bliver ofte gjort til en livskrise. Lad mig slå fast. Det er ikke nogen krise, bare fordi det er svært," siger Lars Goldschmidt.

Han mener, at der for den største gruppe af unge uden særlige vejledningsbehov burde satses mere på kollektiv vejledning i klassen og vejledning via vejledningsportalen ug.dk. Langt hen ad vejen er de midler nok til at lære de unge at træffe valg og finde ud af, hvad de kan.

"Man skal ikke konstant massere alle. Går det skidt, skal der selvfølgelig sættes ind med individuelle samtaler. Men ikke før," siger Lars Goldschmidt. Hans ærinde er ikke at skære i ressourcerne men at påpege, at det er uansvarligt, at man ikke kender effekten.

Og her skal vejlederne gå forrest - også for at undgå, at andre begynder at skrue på håndtaget, der hedder penge. "Det er bedre, at vejlederne nu professionelt og dygtigt målretter deres indsats mod de svageste. Sker det udefra, bliver det altid mere brutalt og mindre dygtigt," siger Lars Goldschmidt.

Moralske argumenter taber
Lars Goldschmidt synes ikke, at man i Danmark kan identificere et egentligt marked for vejledning. Men det er ikke det samme som, at der ikke er en markedssituation, fx på skolerne.

"Der er hele tiden et konkurrencesystem, hvor vejledning skal have en plads i skoleskemaet og tage plads fra noget andet. I dag skal vejlederne argumentere sig moralsk igennem, fordi dokumentationen mangler," siger Lars Goldschmidt. Opfordringen til vejlederne er:

"Bliv bedre til at dokumentere, at produktet virker helt grundlæggende. Ellers risikerer vi, at omfanget af vejledning bliver reduceret. Det kan have konsekvenser på lang sigt, da det er livsperspektiver, man ændrer ved vejledning. Fx om man tager noget mere uddannelse og træffer andre vigtige valg."