Vejledning er for længst udpeget som et centralt redskab i regeringens tiltag for at gøre Danmark konkurrencedygtig i den globaliserede økonomi. Det burde derfor ikke undre nogen, at dette også slår igennem i universiteternes udviklingskontrakter med VTU (Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling). Der udarbejdes strategier for vejledningen som aldrig før, og vejledningen placeres som en aktiv medspiller i bestræbelserne på at opfylde kontrakternes mål om at mindske unødvendigt frafald undervejs i uddannelsen og styrke de studerendes overgang til arbejdsmarkedet.

Vejledning har en lang, stærk tradition på universiteterne, hvor tilbuddet er vokset op omkring de faglige miljøer og båret igennem af personer, der brændte for vejledning. Men vejledning har sjældent haft så central placering i universiteternes udviklingsstrategier som nu.

Strategi for vejledningen
På de fleste universiteter har man i 2006 udarbejdet strategi for vejledningen. Udgangspunktet er en antagelse om, at studievejledningen kan virke som en sammenbindende motivationskraft, der understøtter, at de studerende træffer bevidste, kvalificerede valg undervejs i deres uddannelse.

Dermed udlægges studievejledningen som et redskab, der effektivt bidrager til opfyldelse af universitetets udviklingskontrakt med VTU og regeringens globaliseringstiltag, samt understøtte kvalitetsarbejdet i forbindelse med den generelle internationalisering af uddannelsessektoren, den øgede vægtning af uddannelsernes erhvervsaspekt og indførelse af nye, fleksible uddannelsesstrukturer.

Forudsætningen er dog, at studievejledningen, som det blev anbefalet i EVA 2005, via omorganisering, kvalitetssikring, professionalisering og videreudvikling bliver en endnu mere effektiv, sammenhængende indsats med klare mål og strategier.

Faglig vejledning kontra studievejledning
Vejledningen dækker i uddannelsesmæssige sammenhænge primært over faglig/akademisk vejledning, som studerende modtager af undervisere og så den studievejledning, som unge tilbydes i forhold til valg af uddannelse, valg undervejs i uddannelsen og erhvervs- og karrierevalg.

I praksis er der ikke skarpe skel mellem de forskellige typer for vejledning, og derfor vil det for den studerende være vanskeligt og måske umiddelbart meningsløst at adskille den faglige vejledning fra studievejledningen og omvendt. Set i en brugerorienteret kontekst bidrager begge former for vejledning forhåbentligt til en større erkendelse hos den enkelte – fagligt og/eller personligt.

Det er i denne sammenhæng vigtigt at skille de to former for vejledning ad, idet en styrkelse af den faglige vejledning refererer direkte til initiativer i det faglige miljø (fagene), mens en styrkelse af studievejledningen refererer til aktiviteter uden om fagene.

Strategiens elementer
Målet med at nytænke studievejledningsområdet på Aarhus Universitet er i henhold til strategien at styrke studievejledningen, så den kan matche de udfordringer, som universitetet står over for. Studievejledningen skal påtage sig en mere udfarende og synlig rolle i relation til de studerende.

For at nå dette mål har Aarhus Universitet besluttet, at universitetet sætter ind med en flerstrenget strategi for vejledningen, der omfatter følgende elementer:

• Reorganisering
• Kvalitetssikring
• Professionalisering
• Styrket opsøgende vejledning
• Videreudvikling af erhvervsvejledningen

Reorganisering
Aarhus Universitet er som flere andre universiteter præget af meget store forskelle mellem uddannelserne. Uddannelserne spænder over en bred fagvifte og mange forskellige erhvervssigter, hvorfor der er betydelige forskelle på vejledningens opgaveafgrænsning, kompetencefelt og indsatsområder. Strategien tager højde for dette ved at fastholde den faglige forankring og den decentrale struktur.

Den decentrale studievejledning samles i nogle større studievejledningsenheder, som på den ene side har en stærk faglig forankring i en gruppe af beslægtede uddannelser og på den anden side har en størrelse, der fremmer vidensdeling, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Organiseringen understøtter, at vejledningen stadig kan foregå tæt på den enkelte studerende og i samspil med den faglige vejledning.

I vejledningsfeltet finder vi også den centrale studievejledningsenhed, som allerede i dag fungerer komplementært til den decentrale vejledning. Fremover skal den centrale vejledningsenhed i højere grad end tidligere fungere som et videns- og koordineringscenter for den decentrale studievejled-ning på Aarhus Universitet.

Kvalitetssikring
Vejledningsindsatsen forbedres gennem indførelse af fælles kvalitetssystemer på tværs af de forskellige enheder på universitetet. Hovedformålet med at indføre fælles kvalitetssikringssystemer er ikke at kontrollere studievejledningen, men at fastholde og udvikle kvaliteten af den centrale og decentrale vejledningsindsats på Aarhus Universitet.

Kvaliteten skal sikres gennem udarbejdelse og offentliggørelse af opgavebeskrivelser med angivelse af kvalitetsmål for alle vejledningsenheder. Der skal udarbejdes ensartede og sammenlignelige arbejdsbeskrivelser for vejledere, og der skal foretages løbende afrapporteringer, selvevalueringer og brugerevalueringer.

Benchmarking med udvalgte, anerkendte og forskningstunge nordeuropæiske universiteter skal ligeledes bidrage til at udvikle vejledningsindsatsen, og derfor har Aarhus Universitet taget initiativ til at etablere et internationalt samarbejde med en række udenlandske universiteter.

Professionalisering
Udgangspunktet for at højne vejledningsområdets professionalitet er, at universitetet i højere grad end tidligere bruger fastansatte AC’er eller VIP’er til at varetage den vejledning, der tidligere har været forestået af studenterstudievejledere.

Fastansatte, der arbejder med vejledningsområdet, skal besidde relevante kompetencer inden for vejledning fx svarende til diplomuddannelsen i vejledning, og forventes løbende at deltage i interne kurser og temaarrangementer. Specielt i et internationalt perspektiv vil der på vejledningsområdet være behov for erhvervelse af ny viden og nye kompetencer i fremtiden.

Brugen af studenterstudievejledere skal målrettes opgaver, hvor fordelen ved at benytte en vejleder i øjenhøjde med de studerende opvejer den manglende kontinuitet og kompetence. Uddannelsen af studenterstudievejledere skal fremover ske ”in house” for at sikre kvaliteten i uddannelsestilbuddet, målrette uddannelsen og styrke samspillet mellem studenterstudievejlederne, de fastansatte vejledere og centraladministrationen på universitetet.

Styrket opsøgende vejledning
Den opsøgende vejledning styrkes med tiltag, der matcher de konkrete problemstillinger, som studierne og de studerende står overfor. Dette kan ske gennem videreudvikling af eksempelvis:

• Individuelle vejledningssamtaler med frafaldstruede/forsinkede studerende.
• Gruppevise studieprocessamtaler, som er en udadvendt og agerende instans, der animerer og stimulerer de studerendes løbende refleksion over egen studieproces og kompetencemæssige afklaring.
•  Åbne tilbud om procesvejledning og specialesparring.
• Mentorordning for studerende.

Det er vigtigt, at den opsøgende vejledning ikke virker umyndiggørende på de studerende, men fungerer som en aktiv medspiller i de studerendes studieforløb.

Erhvervsvejledning
Erhvervsvejledningen indgår i dag i de unges valg af uddannelse via den valgvejledning som Studievalgscentrene giver, og den nye informationsstrategi ved Aarhus Universitet understøtter dette ved at give de unge mulighed for at orientere sig i uddannelsernes erhvervsperspektiv.

Evalueringen af erhvervsvejledningen som Aarhus Universitet foretog i 2005 peger på, at de studerendes kendskab til erhvervsarrangementerne er meget ringe, og at arrangementerne skal gøres mere relevante og vedkommende ved ”nærkontakt med erhvervslivet”.

Det er hensigten at forene gennemførselsvejledning og erhvervsvejledning i fagligt baserede studievejledningsenheder, således at studiernes erhvervssigte allerede fra første studieår kan indgå som et væsentligt element i de studerendes valg, og således at faglighed og erhvervssigte knyttes tæt sammen i hele uddannelsesforløbet.

Strategiens virkeliggørelse
Det er hensigten, at vejledningsstrategien på Aarhus Universitet påbegyndes med det samme, så fakulteter og studieforvaltning kan forberede, at strategien kan etableres fra studiestart september 2007 og være fuldt udviklet ved studiestart september 2008.

Vejledningen er dermed placeret som en aktiv medspiller i bestræbelserne på at opfylde udviklingskontraktens mål om at mindske unødvendigt frafald undervejs i uddannelsen og styrke de studerendes overgang til arbejdsmarkedet.