Kort tekst:
Af Anne Mette Ehlers
"Jeg vil kæmpe for, at uddannelses- og erhvervsvejledere får flere stillinger i de nye jobcentre. Her kan kommunerne blive en alliancepartner," siger Christa If Jensen, formand for sektionen for erhvervsvejledere i Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere (LVU).
"Jeg vil kæmpe for, at uddannelses- og erhvervsvejledere får flere stillinger i de nye jobcentre. Her kan kommunerne blive en alliancepartner," siger Christa If Jensen, formand for sektionen for erhvervsvejledere i Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere (LVU).
Person:
Billede: 
Navn:
Christa If Jensen
E-mail:
Titel:
Erhvervsvejleder og sektionsformand
Arbejdssted:
Uddannelsesforbundet
Fotoreportage:
Lang tekst:
De 91 nye jobcentre har i dag en medarbejdersammensætning, der er meget blandet. Af de omtrent 10.000 medarbejdere i beskæftigelsesindsatsen, er der kun ca. 160 erhvervsvejledere blandt et langt større antal tidligere AF-konsulenter samt socialformidlere og socialrådgivere fra kommunerne.
Når det gælder faglighed, har erhvervsvejlederne mellemlange eller lange videregående uddannelser, ofte suppleret med vejlederuddannelser. Den langt større gruppe af AF-konsulenter er for en stor del erhvervsuddannede og er i sin tid rekrutteret fra fagforbundene.
Fælles for de statslige medarbejdere er dog, at de har fokus på at skaffe mennesker i arbejde. Deres spørgsmål til borgerne lyder derfor: Hvor er du om et halvt år? Gruppen af socialformidlere og socialrådgivere er uddannet til at fokusere på det sociale, så deres spørgsmål lyder: Hvordan går det? Mellem dem står mindretallet af erhvervsvejlederne, der som de eneste er rigtig skolet i at afdække kompetencer i et jobperspektiv.
I følge Christa If Jensen betyder den skæve fordeling og de forskellige faglige udgangspunkter, at erhvervsvejlederne og deres vejledningsmetoder bliver trængt. Og det vil ramme borgerne, der skal bruge de nye jobcentre. Så stod det til hende, var der en anden fordeling med langt flere erhvervsvejledere:
"Erhvervsvejlederne har metoder til afdække kvalifikationer, normer og værdier hos den enkelte borger og få dem til at træffe de rigtige valg, uanset deres situation. Dertil har de overblik over de samfundsmæssige strukturer, som borgeren indgår i. Et eller andet sted er jeg bedøvende ligeglad med det fagpolitiske. Men de ansatte i jobcentrene skal kunne deres job. Og for at formidle job på en god måde skal man have vejlederkompetencer."
Ej blot et tast på knapperne
Christa If Jensen ser meget positivt på den nye diplomuddannelse i beskæftigelse, da fremtidige kandidater derfra vil være godt rustet til jobcentrenes beskæftigelsesopgave. Men hun advokerer også for, at uddannelsen sammentænkes med den eksisterende diplomuddannelse i uddannelses- og erhvervsvejledning. Det bedste ville være, at den nye ordinære bacheloruddannelse i uddannelses- og erhvervsvejledning også førte frem til ansættelse i jobcentrene, foruden Ungdommens Uddannelsesvejledning. Dermed ville der være én uddannelse med sigte på uddannelses- og jobvalg, men med specialer i børne- og ungevejledning, voksenvejledning og det virksomhedsrettede arbejde.
I 2006 har der været en ren tsunami af medarbejdere til de nye jobcentre vestpå og op gennem landet. Medarbejdere fra AF er blevet flyttet til stillinger, især i Nordjylland. Allerede nu ser Christa If Jensen en tendens til, at erhvervsvejledere søger over til den kommunale del af jobcentrene:
"Vi kan se, at kommunerne opslår stillinger til uddannelses- og erhvervsvejledere til de nye jobcentre. Tilsyneladende har de indset, at der er brug for vejledning. Det er glædeligt, hvis de kommunale chefer i jobcentrene vil satse på vejledning som metode. Det står i modsætning til nogle statslige chefer, der mener, at det er okay at ansætte HK’ere eller konsulenter uden vejlederfaglig uddannelse, fordi opgaven hedder formidling af job. De har svært ved at anerkende at for at formidle godt, skal man have vejlederkompetencer," siger Christa If Jensen.
Og når man taler om formidling og at finde den korteste vej til job, er det ikke blot et tast på knapperne:
"Erhvervsvejledere er ikke ude på at sende alle borgere videre til uddannelse. Det er en fordom, som ikke holder vand. Men man kan fx ikke bare lade en 54-årig kontorassistent blive avisbud. For projektet vil ikke lykkes. Det vil ødelægge jobcentrets samarbejde med en given virksomhed, der ikke er tjent med en medarbejder, der ikke kan klare opgaven fysisk, og for øvrigt ikke har "avisbud-identitet," forklarer hun.
Vi kan uddø
Med de nye jobcentre bliver erhvervsvejlederne spredt for alle vinde. Og på den enkelte arbejdsplads bliver de en minoritet i forhold til de mange HK’er og socialrådgivere. "Det vil kræve et større personligt overskud at holde fast i den voksenpædagogiske tilgang hos den enkelte vejleder," siger Christa If Jensen.
Sektionen for Erhvervsvejledere i LVU er allerede i gang med at opbygge regionsklubber på det fagpolitiske plan for at styrke erhvervsvejlederne og vejledningens sag generelt. Sektionen regner med moralsk og faglig støtte fra FUE, der er en paraplyorganisation for samtlige vejledningsordninger i Danmark.
Christa If Jensens håb er, at de 10.000, der arbejder i beskæftigelsessektoren, vil gå sammen og få fælles overenskomst i FTF-regi:
"Så kunne vi få gennemslagskraft. Både FTF og LVU skulle tage konfrontationerne med LO og HK og få lavet grænseaftaler mellem voksenpædagogisk arbejde og administrativt arbejde."
Hendes argument er, at de nye jobcentre er institutioner ligesom skoler, børnehaver, plejehjem og sygehuse. De er kun en del af den kommunale forvaltning på samme måde, som en skole er tilknyttet sin forvaltning. Derfor mener hun, at der bør være en veluddannet stand af medarbejdere, der kan sammenlignes med lærere, sygeplejersker. Og de skal løfte opgaven med at skabe og fastholde ligevægt på arbejdsmarkedet, så virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for, og arbejdstagerne få de job, de er kompetente til og ønsker. "På lang sigt er jeg optimistisk, på kort sigt er jeg meget skræmt. Erhvervsvejlederne kan uddø, inden der er en løsning," siger hun.
Når det gælder faglighed, har erhvervsvejlederne mellemlange eller lange videregående uddannelser, ofte suppleret med vejlederuddannelser. Den langt større gruppe af AF-konsulenter er for en stor del erhvervsuddannede og er i sin tid rekrutteret fra fagforbundene.
Fælles for de statslige medarbejdere er dog, at de har fokus på at skaffe mennesker i arbejde. Deres spørgsmål til borgerne lyder derfor: Hvor er du om et halvt år? Gruppen af socialformidlere og socialrådgivere er uddannet til at fokusere på det sociale, så deres spørgsmål lyder: Hvordan går det? Mellem dem står mindretallet af erhvervsvejlederne, der som de eneste er rigtig skolet i at afdække kompetencer i et jobperspektiv.
I følge Christa If Jensen betyder den skæve fordeling og de forskellige faglige udgangspunkter, at erhvervsvejlederne og deres vejledningsmetoder bliver trængt. Og det vil ramme borgerne, der skal bruge de nye jobcentre. Så stod det til hende, var der en anden fordeling med langt flere erhvervsvejledere:
"Erhvervsvejlederne har metoder til afdække kvalifikationer, normer og værdier hos den enkelte borger og få dem til at træffe de rigtige valg, uanset deres situation. Dertil har de overblik over de samfundsmæssige strukturer, som borgeren indgår i. Et eller andet sted er jeg bedøvende ligeglad med det fagpolitiske. Men de ansatte i jobcentrene skal kunne deres job. Og for at formidle job på en god måde skal man have vejlederkompetencer."
Ej blot et tast på knapperne
Christa If Jensen ser meget positivt på den nye diplomuddannelse i beskæftigelse, da fremtidige kandidater derfra vil være godt rustet til jobcentrenes beskæftigelsesopgave. Men hun advokerer også for, at uddannelsen sammentænkes med den eksisterende diplomuddannelse i uddannelses- og erhvervsvejledning. Det bedste ville være, at den nye ordinære bacheloruddannelse i uddannelses- og erhvervsvejledning også førte frem til ansættelse i jobcentrene, foruden Ungdommens Uddannelsesvejledning. Dermed ville der være én uddannelse med sigte på uddannelses- og jobvalg, men med specialer i børne- og ungevejledning, voksenvejledning og det virksomhedsrettede arbejde.
I 2006 har der været en ren tsunami af medarbejdere til de nye jobcentre vestpå og op gennem landet. Medarbejdere fra AF er blevet flyttet til stillinger, især i Nordjylland. Allerede nu ser Christa If Jensen en tendens til, at erhvervsvejledere søger over til den kommunale del af jobcentrene:
"Vi kan se, at kommunerne opslår stillinger til uddannelses- og erhvervsvejledere til de nye jobcentre. Tilsyneladende har de indset, at der er brug for vejledning. Det er glædeligt, hvis de kommunale chefer i jobcentrene vil satse på vejledning som metode. Det står i modsætning til nogle statslige chefer, der mener, at det er okay at ansætte HK’ere eller konsulenter uden vejlederfaglig uddannelse, fordi opgaven hedder formidling af job. De har svært ved at anerkende at for at formidle godt, skal man have vejlederkompetencer," siger Christa If Jensen.
Og når man taler om formidling og at finde den korteste vej til job, er det ikke blot et tast på knapperne:
"Erhvervsvejledere er ikke ude på at sende alle borgere videre til uddannelse. Det er en fordom, som ikke holder vand. Men man kan fx ikke bare lade en 54-årig kontorassistent blive avisbud. For projektet vil ikke lykkes. Det vil ødelægge jobcentrets samarbejde med en given virksomhed, der ikke er tjent med en medarbejder, der ikke kan klare opgaven fysisk, og for øvrigt ikke har "avisbud-identitet," forklarer hun.
Vi kan uddø
Med de nye jobcentre bliver erhvervsvejlederne spredt for alle vinde. Og på den enkelte arbejdsplads bliver de en minoritet i forhold til de mange HK’er og socialrådgivere. "Det vil kræve et større personligt overskud at holde fast i den voksenpædagogiske tilgang hos den enkelte vejleder," siger Christa If Jensen.
Sektionen for Erhvervsvejledere i LVU er allerede i gang med at opbygge regionsklubber på det fagpolitiske plan for at styrke erhvervsvejlederne og vejledningens sag generelt. Sektionen regner med moralsk og faglig støtte fra FUE, der er en paraplyorganisation for samtlige vejledningsordninger i Danmark.
Christa If Jensens håb er, at de 10.000, der arbejder i beskæftigelsessektoren, vil gå sammen og få fælles overenskomst i FTF-regi:
"Så kunne vi få gennemslagskraft. Både FTF og LVU skulle tage konfrontationerne med LO og HK og få lavet grænseaftaler mellem voksenpædagogisk arbejde og administrativt arbejde."
Hendes argument er, at de nye jobcentre er institutioner ligesom skoler, børnehaver, plejehjem og sygehuse. De er kun en del af den kommunale forvaltning på samme måde, som en skole er tilknyttet sin forvaltning. Derfor mener hun, at der bør være en veluddannet stand af medarbejdere, der kan sammenlignes med lærere, sygeplejersker. Og de skal løfte opgaven med at skabe og fastholde ligevægt på arbejdsmarkedet, så virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for, og arbejdstagerne få de job, de er kompetente til og ønsker. "På lang sigt er jeg optimistisk, på kort sigt er jeg meget skræmt. Erhvervsvejlederne kan uddø, inden der er en løsning," siger hun.
Tidsskriftsnr.:
2007 nr. 1
Publiceringsdato:
25-01-2007
Kommentarer
Kommentarlink:
Kommenter link:
kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz Annexstræde 5 2500 Valby T: 7228 2826 E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke
Indstillinger for cookie-samtykke