Kort tekst:
95% pusher, visitator, kontrollant, sporhund – og frelser. Hvilken betydning får de nyeste politiske initiativer for vejledningens roller?
Turbo
Jeg ved jo ikke hvordan
jeg havde forestillet mig
sådan et liv skulle være
helt fantastisk tror jeg nok
og kun lidt besværligt
Steffen Brandt, TV2. Fra LPen Nærmest lykkelig, 1988
Person:
Billede: 
Navn:
Peter Plant
E-mail:
Titel:
Professor
Arbejdssted:
Universitetet i Sørøst-Norge
Fotoreportage:
Lang tekst:
Vejlederen skal være en drømmeknuser: Sørge for, at de unges drømme bliver realistiske. Nej, nærmest modsat, lyder det fra andre: Vejlederen skal sammen med den vejledte kunne planlægge og forestille sig en fremtid… "helt fantastisk og kun lidt besværligt," som TV2 synger.
Kan vejledere både være drømmeknusere OG opmuntre og sørge for, at 95% af de unge får en uddannelse - eller hur? Voksenvejlederen skal sørge for at placere de arbejdssøgende i den rigtige match-gruppe. UU-vejlederen skal visitere til produktionsskolen. Vejlederen skal være den vejledtes advokat og bussemand.
Globaliseringsredegørelsen Fremgang, fornyelse og tryghed (Regeringen, 2006) skærer det ud i pap: Vejledning er en vigtig del af en samlet strategi i forhold til at placere Danmark i en førerposition i det globaliserede markeds videnssamfund, hvor 30 af 333 forslag i redegørelsen handler om vejledning.
Også den nye velfærdspakke Fremtidens velstand og velfærd (Regeringen 2006) ser vejledningen som et middel til at nå målet om at få ungdommen i uddannelse og ledige i job. Det voldsomme fokus på vejledningen vil ingen ende tage. Men hvilken betydning får de nyeste initiativer så for vejledningens roller?
Globaliseringsrapporten fremhæver, at vejlederne skal kende mere til arbejdsmarkedets behov. Det tager Nils Groes op i Fup og fakta i vejledningen: En tur ud i fremskrivningernes sumpede landskab – på fast grund. Skal vejlederen være arbejdsmarkedsmeteorolog - og kunne forudsige arbejdsmarkedstendenser? Og hvad kan man som vejleder bruge det til i et uforudsigeligt samfund? En hel del, svarer Nils Groes.
Samme rapport formulerer, at vejlederne skal realkompetencevurderes. Det kommenterer Bo Møller i At tage sin egen medicin. Han mener, at der er risiko for, at det bliver et udskillelsesløb, hvor de hæderkronede vejledere over 50 år bliver taberne - når alle vejledere skal realkompetencevurderes.
"Kommunerne skal forpligtes på at lave en systematisk, opsøgende og opfølgende indsats over for de unge, der ikke er påbegyndt eller har afbrudt en ungdomsuddannelse," lyder det i globaliseringsrapporten. Det betyder, at vejlederne skal være mere opsøgende - ud af kontoret. Jørgen Sams viser i At nå dem, der ikke kan nås, hvordan han når ud til de "unåelige". Skal vejlederen tage de vejledte på sengen?
Samme tema opsnuses i Opsøgende. Fotoreportagen går denne gang med Rolf Plant til Blågårds Plads, hvor Anoir Hassouni er vejleder i Det Opsøgende Team på Center for Vejledning i København: Tonstunge personjournaler har fanden skabt, mener han.
Vejlederne skal også visitere til ungdomsklassen, der med velfærdsaftalen igen hedder 10. klasse. Keld Andersen peger i Vejleder, visitator og gatekeeper på, at vejlederne er blevet myndighedspersoner - med ret og pligt til at udøve denne myndighed over for de vejledte. Kan etik skabe nogle holdepunkter her?
Regeringen ønsker med sin velfærdspakke at give a-kasserne mere magt. Det giver stof til eftertanke hos Sisse Kjæmpe Kristensen som i En mur at spille opad giver eksempler på, at hun er facilitator, coach og konsulent, når hun vejleder ledige højtuddannede - og i fremtiden måske snarere kontrollør frem for advokat? Fra sin udsigtspost i socialforvaltningen i Kalundborg øjner Carsten Bloch samme tematik: At han skal være både Hjælper og kontrollør. Er der nogle fordele i dobbeltrollen?
Jens Peter Thomsen spidser sine synspunkter i Vejlederen har aben. Dér sidder aben med de samfundsskabte problemer: arbejdsløshed, marginalisering, frafald. Vejledningen bliver det tekniske fix, som skal få restgruppen til at forsvinde og trylle 95% gennem en uddannelse. Og når problemerne alligevel ikke forsvinder – så får vejlederen aben.
Alt i alt peger Peter Plant i sin leder Vejleder: Frelser og altmuligkvinde på de paradoksale krav, som stilles til vejlederen. Altmuligmand, kontrollør, advokat, eksistens-samtalepartner, tester, visitator, 95% pusher, mentor, taxator, sporhund – og frelser. Samtidig.
Kan vejledere både være drømmeknusere OG opmuntre og sørge for, at 95% af de unge får en uddannelse - eller hur? Voksenvejlederen skal sørge for at placere de arbejdssøgende i den rigtige match-gruppe. UU-vejlederen skal visitere til produktionsskolen. Vejlederen skal være den vejledtes advokat og bussemand.
Globaliseringsredegørelsen Fremgang, fornyelse og tryghed (Regeringen, 2006) skærer det ud i pap: Vejledning er en vigtig del af en samlet strategi i forhold til at placere Danmark i en førerposition i det globaliserede markeds videnssamfund, hvor 30 af 333 forslag i redegørelsen handler om vejledning.
Også den nye velfærdspakke Fremtidens velstand og velfærd (Regeringen 2006) ser vejledningen som et middel til at nå målet om at få ungdommen i uddannelse og ledige i job. Det voldsomme fokus på vejledningen vil ingen ende tage. Men hvilken betydning får de nyeste initiativer så for vejledningens roller?
Globaliseringsrapporten fremhæver, at vejlederne skal kende mere til arbejdsmarkedets behov. Det tager Nils Groes op i Fup og fakta i vejledningen: En tur ud i fremskrivningernes sumpede landskab – på fast grund. Skal vejlederen være arbejdsmarkedsmeteorolog - og kunne forudsige arbejdsmarkedstendenser? Og hvad kan man som vejleder bruge det til i et uforudsigeligt samfund? En hel del, svarer Nils Groes.
Samme rapport formulerer, at vejlederne skal realkompetencevurderes. Det kommenterer Bo Møller i At tage sin egen medicin. Han mener, at der er risiko for, at det bliver et udskillelsesløb, hvor de hæderkronede vejledere over 50 år bliver taberne - når alle vejledere skal realkompetencevurderes.
"Kommunerne skal forpligtes på at lave en systematisk, opsøgende og opfølgende indsats over for de unge, der ikke er påbegyndt eller har afbrudt en ungdomsuddannelse," lyder det i globaliseringsrapporten. Det betyder, at vejlederne skal være mere opsøgende - ud af kontoret. Jørgen Sams viser i At nå dem, der ikke kan nås, hvordan han når ud til de "unåelige". Skal vejlederen tage de vejledte på sengen?
Samme tema opsnuses i Opsøgende. Fotoreportagen går denne gang med Rolf Plant til Blågårds Plads, hvor Anoir Hassouni er vejleder i Det Opsøgende Team på Center for Vejledning i København: Tonstunge personjournaler har fanden skabt, mener han.
Vejlederne skal også visitere til ungdomsklassen, der med velfærdsaftalen igen hedder 10. klasse. Keld Andersen peger i Vejleder, visitator og gatekeeper på, at vejlederne er blevet myndighedspersoner - med ret og pligt til at udøve denne myndighed over for de vejledte. Kan etik skabe nogle holdepunkter her?
Regeringen ønsker med sin velfærdspakke at give a-kasserne mere magt. Det giver stof til eftertanke hos Sisse Kjæmpe Kristensen som i En mur at spille opad giver eksempler på, at hun er facilitator, coach og konsulent, når hun vejleder ledige højtuddannede - og i fremtiden måske snarere kontrollør frem for advokat? Fra sin udsigtspost i socialforvaltningen i Kalundborg øjner Carsten Bloch samme tematik: At han skal være både Hjælper og kontrollør. Er der nogle fordele i dobbeltrollen?
Jens Peter Thomsen spidser sine synspunkter i Vejlederen har aben. Dér sidder aben med de samfundsskabte problemer: arbejdsløshed, marginalisering, frafald. Vejledningen bliver det tekniske fix, som skal få restgruppen til at forsvinde og trylle 95% gennem en uddannelse. Og når problemerne alligevel ikke forsvinder – så får vejlederen aben.
Alt i alt peger Peter Plant i sin leder Vejleder: Frelser og altmuligkvinde på de paradoksale krav, som stilles til vejlederen. Altmuligmand, kontrollør, advokat, eksistens-samtalepartner, tester, visitator, 95% pusher, mentor, taxator, sporhund – og frelser. Samtidig.
Disclaimer:
Vejlederen skal være en drømmeknuser: Sørge for, at de unges drømme bliver realistiske. Nej, nærmest modsat, lyder det fra andre: Vejlederen skal sammen med den vejledte kunne planlægge og forestille sig en fremtid… "helt fantastisk og kun lidt besværligt," som TV2 synger.
Kan vejledere både være drømmeknusere OG opmuntre og sørge for, at 95% af de unge får en uddannelse - eller hur? Voksenvejlederen skal sørge for at placere de arbejdssøgende i den rigtige match-gruppe. UU-vejlederen skal visitere til produktionsskolen. Vejlederen skal være den vejledtes advokat og bussemand.
Globaliseringsredegørelsen Fremgang, fornyelse og tryghed (Regeringen, 2006) skærer det ud i pap: Vejledning er en vigtig del af en samlet strategi i forhold til at placere Danmark i en førerposition i det globaliserede markeds videnssamfund, hvor 30 af 333 forslag i redegørelsen handler om vejledning.
Også den nye velfærdspakke Fremtidens velstand og velfærd (Regeringen 2006) ser vejledningen som et middel til at nå målet om at få ungdommen i uddannelse og ledige i job. Det voldsomme fokus på vejledningen vil ingen ende tage. Men hvilken betydning får de nyeste initiativer så for vejledningens roller?
Globaliseringsrapporten fremhæver, at vejlederne skal kende mere til arbejdsmarkedets behov. Det tager Nils Groes op i Fup og fakta i vejledningen: En tur ud i fremskrivningernes sumpede landskab – på fast grund. Skal vejlederen være arbejdsmarkedsmeteorolog - og kunne forudsige arbejdsmarkedstendenser? Og hvad kan man som vejleder bruge det til i et uforudsigeligt samfund? En hel del, svarer Nils Groes.
Samme rapport formulerer, at vejlederne skal realkompetencevurderes. Det kommenterer Bo Møller i At tage sin egen medicin. Han mener, at der er risiko for, at det bliver et udskillelsesløb, hvor de hæderkronede vejledere over 50 år bliver taberne - når alle vejledere skal realkompetencevurderes.
"Kommunerne skal forpligtes på at lave en systematisk, opsøgende og opfølgende indsats over for de unge, der ikke er påbegyndt eller har afbrudt en ungdomsuddannelse," lyder det i globaliseringsrapporten. Det betyder, at vejlederne skal være mere opsøgende - ud af kontoret. Jørgen Sams viser i At nå dem, der ikke kan nås, hvordan han når ud til de "unåelige". Skal vejlederen tage de vejledte på sengen?
Samme tema opsnuses i Opsøgende. Fotoreportagen går denne gang med Rolf Plant til Blågårds Plads, hvor Anoir Hassouni er vejleder i Det Opsøgende Team på Center for Vejledning i København: Tonstunge personjournaler har fanden skabt, mener han.
Vejlederne skal også visitere til ungdomsklassen, der med velfærdsaftalen igen hedder 10. klasse. Keld Andersen peger i Vejleder, visitator og gatekeeper på, at vejlederne er blevet myndighedspersoner - med ret og pligt til at udøve denne myndighed over for de vejledte. Kan etik skabe nogle holdepunkter her?
Regeringen ønsker med sin velfærdspakke at give a-kasserne mere magt. Det giver stof til eftertanke hos Sisse Kjæmpe Kristensen som i En mur at spille opad giver eksempler på, at hun er facilitator, coach og konsulent, når hun vejleder ledige højtuddannede - og i fremtiden måske snarere kontrollør frem for advokat? Fra sin udsigtspost i socialforvaltningen i Kalundborg øjner Carsten Bloch samme tematik: At han skal være både Hjælper og kontrollør. Er der nogle fordele i dobbeltrollen?
Jens Peter Thomsen spidser sine synspunkter i Vejlederen har aben. Dér sidder aben med de samfundsskabte problemer: arbejdsløshed, marginalisering, frafald. Vejledningen bliver det tekniske fix, som skal få restgruppen til at forsvinde og trylle 95% gennem en uddannelse. Og når problemerne alligevel ikke forsvinder – så får vejlederen aben.
Alt i alt peger Peter Plant i sin leder Vejleder: Frelser og altmuligkvinde på de paradoksale krav, som stilles til vejlederen. Altmuligmand, kontrollør, advokat, eksistens-samtalepartner, tester, visitator, 95% pusher, mentor, taxator, sporhund – og frelser. Samtidig.
Kan vejledere både være drømmeknusere OG opmuntre og sørge for, at 95% af de unge får en uddannelse - eller hur? Voksenvejlederen skal sørge for at placere de arbejdssøgende i den rigtige match-gruppe. UU-vejlederen skal visitere til produktionsskolen. Vejlederen skal være den vejledtes advokat og bussemand.
Globaliseringsredegørelsen Fremgang, fornyelse og tryghed (Regeringen, 2006) skærer det ud i pap: Vejledning er en vigtig del af en samlet strategi i forhold til at placere Danmark i en førerposition i det globaliserede markeds videnssamfund, hvor 30 af 333 forslag i redegørelsen handler om vejledning.
Også den nye velfærdspakke Fremtidens velstand og velfærd (Regeringen 2006) ser vejledningen som et middel til at nå målet om at få ungdommen i uddannelse og ledige i job. Det voldsomme fokus på vejledningen vil ingen ende tage. Men hvilken betydning får de nyeste initiativer så for vejledningens roller?
Globaliseringsrapporten fremhæver, at vejlederne skal kende mere til arbejdsmarkedets behov. Det tager Nils Groes op i Fup og fakta i vejledningen: En tur ud i fremskrivningernes sumpede landskab – på fast grund. Skal vejlederen være arbejdsmarkedsmeteorolog - og kunne forudsige arbejdsmarkedstendenser? Og hvad kan man som vejleder bruge det til i et uforudsigeligt samfund? En hel del, svarer Nils Groes.
Samme rapport formulerer, at vejlederne skal realkompetencevurderes. Det kommenterer Bo Møller i At tage sin egen medicin. Han mener, at der er risiko for, at det bliver et udskillelsesløb, hvor de hæderkronede vejledere over 50 år bliver taberne - når alle vejledere skal realkompetencevurderes.
"Kommunerne skal forpligtes på at lave en systematisk, opsøgende og opfølgende indsats over for de unge, der ikke er påbegyndt eller har afbrudt en ungdomsuddannelse," lyder det i globaliseringsrapporten. Det betyder, at vejlederne skal være mere opsøgende - ud af kontoret. Jørgen Sams viser i At nå dem, der ikke kan nås, hvordan han når ud til de "unåelige". Skal vejlederen tage de vejledte på sengen?
Samme tema opsnuses i Opsøgende. Fotoreportagen går denne gang med Rolf Plant til Blågårds Plads, hvor Anoir Hassouni er vejleder i Det Opsøgende Team på Center for Vejledning i København: Tonstunge personjournaler har fanden skabt, mener han.
Vejlederne skal også visitere til ungdomsklassen, der med velfærdsaftalen igen hedder 10. klasse. Keld Andersen peger i Vejleder, visitator og gatekeeper på, at vejlederne er blevet myndighedspersoner - med ret og pligt til at udøve denne myndighed over for de vejledte. Kan etik skabe nogle holdepunkter her?
Regeringen ønsker med sin velfærdspakke at give a-kasserne mere magt. Det giver stof til eftertanke hos Sisse Kjæmpe Kristensen som i En mur at spille opad giver eksempler på, at hun er facilitator, coach og konsulent, når hun vejleder ledige højtuddannede - og i fremtiden måske snarere kontrollør frem for advokat? Fra sin udsigtspost i socialforvaltningen i Kalundborg øjner Carsten Bloch samme tematik: At han skal være både Hjælper og kontrollør. Er der nogle fordele i dobbeltrollen?
Jens Peter Thomsen spidser sine synspunkter i Vejlederen har aben. Dér sidder aben med de samfundsskabte problemer: arbejdsløshed, marginalisering, frafald. Vejledningen bliver det tekniske fix, som skal få restgruppen til at forsvinde og trylle 95% gennem en uddannelse. Og når problemerne alligevel ikke forsvinder – så får vejlederen aben.
Alt i alt peger Peter Plant i sin leder Vejleder: Frelser og altmuligkvinde på de paradoksale krav, som stilles til vejlederen. Altmuligmand, kontrollør, advokat, eksistens-samtalepartner, tester, visitator, 95% pusher, mentor, taxator, sporhund – og frelser. Samtidig.
Tidsskriftsnr.:
2006 nr. 3
Publiceringsdato:
30-08-2006
Kommentarer
Kommentarlink:
Kommenter link:
kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz Annexstræde 5 2500 Valby T: 7228 2826 E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke
Indstillinger for cookie-samtykke