Titel:
Tosprogede forbilleder
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:

Af Anne Mette Ehlers

Ansættelsen af fire tosprogede vejlederassistenter i UU Øresund skal dæmme op for, at en del tosprogede i UU Øresunds tre kommuner ikke gennemfører en ungdomsuddannelse.
 
Elsebeth Willumsen er afdelingsleder i UU Øresund.  Sevda Patat er en af de fire vejlederassistenter. VejlederForum har talt med dem begge.

Person:
Billede:
Elsebeth Willumsen
Navn:
Elsebeth Willumsen
Titel:
Afdelingsleder i UU Øresund
Arbejdssted:
Billede:
Sevda Patat
Navn:
Sevda Patat
E-mail:
Titel:
Vejlederassistent i UU Øresund
Arbejdssted:
Fotoreportage:
Lang tekst:

UU Øresund har givet begrebet vejlederassistenter en ny betydning. Før var det kontorassistenter, der hjalp de "rigtige" vejledere med administrative opgaver. Men nu har UU Øresund ansat fire tosprogede vejlederassistenter med et langt større ansvar.

Elsebeth Willumsen er afdelingsleder i UU Øresund og vejleder for 10. klasseskolen i Helsingør. Der er godt 220 elever, hvoraf ca. 20 procent er tosprogede. Oprindeligt er hun læreruddannet fra Hellerup Seminarium i 1989 og vejlederuddannet på Danmarks Lærerhøjskole samme år. Hun er en af initiativtagerne bag ansættelsen af vejlederassistenterne, der ikke et projekt, men en permanent ordning.

Elsebeth Willumsen fortæller: "De tosprogede vejlederassistenter skal være kulturformidlere, rollemodeller, brobyggere og sprogformidlere, når de vejleder kommunens tosprogede unge. I praksis foregår det første møde med en vejleder, men herefter indgår vejlederassistenten som en sparringspartner for vejlederen."

Forældrene bliver inddraget
Baggrunden for, at UU Øresund har ansat fire vejlederassistenter er, at der er stort frafald på ungdomsuddannelserne blandt de tosprogede – specielt hos drengene. Mange af de unges forældre er ikke på arbejdsmarkedet og får måske ikke en uddannelse i Danmark. Dertil taler mange af mødrene et dårligt dansk.

"Vi har haft en fuldtidsansat tyrkisk tolk, men vi havde brug for mere hjælp, nogle med forskellige sprogbaggrunde. Forældrene kan være usikre over for det danske uddannelsessystem. Vi tror på, at de føler sig mere trygge, når de møder en tosproget repræsentant for systemet" siger Elsebeth Willumsen.

I det hele taget bliver forældrene inddraget meget aktivt. UU Øresund inviterer forældrene til møder og gennemfører også virksomhedsbesøg og besøg på uddannelsesinstitutioner. Her er både de unge og forældre inviteret:

"Det kan være en øjenåbner for forældrene at se en højteknologisk virksomhed som Coloplast eller se en teknisk skole. Man kan ikke sammenligne det med Tyrkiet. Det kan give dem et billede af, at der er andre muligheder end en gymnasial uddannelse," siger Elsebeth Willumsen.

Intern oplæring
Vejlederassistenterne bliver oplært internt, hvor de blandt andet gennemgår uddannelsessystemet, besøger folkeskoler og ungdomsuddannelser, efterskoler, væresteder, forvaltninger etc. Der indgår sidemandsoplæring, 3-dages kurser om samarbejde med vejlederne og deltagelse i udskolingsdage på ungdomsuddannelser samt deltagelse i vejledermøder på ungdomsuddannelserne.

Elsebeth Willumsen synes ikke, det er undergravende, at vejlederassistenter uden formel vejlederuddannelse træder ind på vejledernes domæne:

"Vejlederassistenternes rolle er ikke bare tolkeroller. Ifølge reformen skal vi specialvejlede de unge med særlige behov, og det gør vi så blandt andet med vejlederassistenterne. Det er også for forældrenes skyld. Jeg tror, at når den generation, vi har nu, bliver forældre, bliver der ikke brug for det. De er bedre rustet."

Det har sine begrænsninger, at de fire vejlederassistenter kun dækker to sprog:

"Vi forsøgte at få fat på en med romabaggrund, men det var ikke muligt. En af vejlederne med arabisk baggrund har netop vejledt en med somalisk baggrund og har fortalt, at han kunne genkende tankerne om hjemlandet, selv om det var et andet sted. Nogle gange vælger vi, at vejlederassistenten og den unge er af samme køn, frem for at de har samme kulturelle og sproglige baggrund. Men betydningen af sammensætningen ud fra køn eller kulturel/sproglig baggrund er helt sikkert noget, vi skal kigge mere på," siger Elsebeth Willumsen.

At tage det første skridt
Sevda Patat er en af de fire tosprogede vejlederassistenter, som UU Øresund har ansat. Hun er 26 år og nyuddannet folkeskolelærer. Begge hendes forældre kommer fra Tyrkiet.

Sevda Patat har været vejlederassistent et par måneder. Derfor er det svært at konkludere noget, understreger hun. Alligevel giver hun et bud på, hvorfor hun kan gøre en forskel i vejledningen af de tosprogede elever:

"Jeg har været på hjemmebesøg hos en familie som et led i vejledningen af en pige. Familien har været det samme igennem som mig. Desuden bærer jeg tørklæde, er tosproget og har en uddannelse. Tilsammen gjorde det, at jeg blev opfattet som et forbillede for familien. Det gav dem en tro på, at datteren godt kan komme igennem det danske uddannelsessystem – men at det kræver vilje."

Sevda Patat fremhæver, at hun med sin tyrkiske baggrund har en bedre indsigt i de kulturelle og religiøse aspekter end de fleste lærere og vejledere:
 
"Hvad er det der gør, at en pige lige pludselig forandrer sig fra cowboybukser til tørklæde? Det er nemmere for mig at forstå. Pigerne er ved at finde ud af, hvem de er og søger forskellige veje. Nogle af pigerne er fuldstændigt åbne over for mig, måske fordi de bedre kan identificere sig med mig."

Vejlederassistenterne spiller en vigtig rolle i forhold til lærerne og vejledere, specielt hvis de ikke har en åbenhed over for det fremmede:

"En lærer eller vejleder kan komme til at sige en bemærkning om islam, som kan virke krænkende for eleven, uden at de havde en ond tanke med det. Med en tosproget vejlederassistent er der mindre sandsynlighed for, at sådanne misforståelser opstår" siger Sevda Patat.
 
At tale eller at være dansk
Sevda Patat fortæller om sin sidste vejledningssituation:

"Jeg var på hjemmebesøg hos en arabisk familie og skulle fortælle pigen, at hun måske skulle gå en klasse ned. Jeg talte med forældrene om, hvilken rolle de har. Pigen havde gået i arabisk friskole og fået høje karakterer i dansk, men på hendes nye skole var dansk på et meget højere niveau. Der blev kun talt arabisk i familien.
 
"Jeg sagde, at de ikke skulle se arabisk fjernsyn dagen lang, men tale dansk og se dansk tv, så hun også får noget dansk med hjemmefra. Det kunne selvfølgelig også have været en dansk vejleder, der sagde de samme ting. Men når jeg træder frem, handler det ikke om at være dansk, - altså at jeg vil gøre deres datter dansk – men om at tale et godt dansk, så hun kan nå op til de andre i klassen på det niveau."

Vejlederne holder sig lidt tilbage
Der er tegn på, at det nye tiltag bliver en succes for de tosprogede elever og deres familier. Men der er også barrierer, der skal overvindes. Også i forhold til de eksisterende vejledere.

"Vi mangler en større præsentation af os vejlederassistenter over for vejlederne i UU Øresund. De holder sig lidt tilbage, men projektet er også nyt endnu. Dem der bruger mig er dem, der bor i min kommune. Jeg bruger næsten alle seks timer i Karlebo. Her kender jeg vejlederne fra min egen skolegang. Også her handler det om at tage det første skridt," siger Sevda Patat. 

Tidsskriftsnr.:
2006 nr. 1
Publiceringsdato:
13-01-2006
Kommentarer
Kommentarlink:
Kommenter link:

Ophavsret


© Schultz Information

Se vilkår og betingelser

kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 7228 2826  E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke