Sameena Basharat har været med til at udvikle Pigeliv. Her klikker unge indvandrerpiger sig ind for at chatte og spørge hinanden til råds om små og store problemer. Det handler om kærester, familien, uddannelse og fritid – typisk for alle unge piger på deres alder. De er ved at skabe deres identitet i voksenlivet. De prøver sig frem, kommer i tvivl og danner efterhånden deres egne meninger om tingene.

Men det skinner alligevel igennem, at de specifikke spørgsmål også er knyttet til deres særlige kulturelle baggrund. For eksempel kan det handle om, hvad Allah mener om et diskoteksbesøg. Enhver kan klikke sig ind på chatten og blive klogere på, hvad der optager de unge piger. Der er også digte, der giver indblik i tanker og følelser hos de unge.

Dialogen på nettet virker hudløst ærlig, når de unge bedømmer og råder hinanden. Sameena Basharat siger: "Projekter som Pigeliv og SPACE udgør et vigtigt alternativ til den traditionelle vejledning. Her bliver man ikke sat i en kasse på grund af hudfarve eller baggrund. Som ung har man brug for at blive forstået, det er derfor, de mange unge henvender sig. Forummet er et frit sted. De unge ved, at de bliver modtaget som ligeværdige mennesker. En eller anden bedrevidende projektleder fra Mellemfolkeligt Samvirke kommer ikke lige pludselig ind fra siden og blander sig."

Etniske rådgivere fremmer ligheden
Sameena Basherat er også medstifter og frivillig i foreningen VISION. Derfor har hun alt i alt så travlt, at hun p.t. ikke får gjort så meget ved sit studium i arabisk på Københavns Universitet.

VISION er drevet af unge og tilbyder blandt andet anonym rådgivning til etniske minoriteter. Et nyt projekt mellem VISION og Mellemfolkeligt Samvirke er SPACE – få rum til dine tanker / Ungdomsliv. Her tilbydes ung-til-ung-rådgivning via telefon og chat og professionel rådgivning via brevkasse.

Seks ud af SPACEs/Ungdomslivs syv professionelle rådgivere, der blandt andet tæller psykologer, læger og en socialrådgiver, har en anden oprindelse end dansk. Dette forhold gør en forskel for de unge, mener Sameena Basharat, der selv er født i England og opvokset i Danmark. Hendes far er inder, og moren er pakistaner.
 
Sameena Basharat siger: "Vi kan tilbyde noget andet i forhold til traditionelle vejledere i skole- eller uddannelsessystemet, fordi vores rådgivere har en anden baggrund end majoriteten, derfor er der en større identifikation mellem dem og de unge, der henvender sig. De forstår og forholder sig til de kulturelle dilemmaer på en anden måde, fordi de selv har erfaret dem. Derved bliver dialogen også mere ligeværdig i forhold til at tale med en vejleder fra "systemet"."

I SPACE / Ungdomsliv leder de p.t. efter en studievejleder, der vil arbejde frivilligt: "De fleste spørgsmål handler om familie og kærester. Vi vil dog gerne have en studievejleder tilknyttet, da nogle af de unge har specifikke spørgsmål der vedrører uddannelse. Fx har vi haft unge, der er sprunget fra en uddannelse og derfor har brug for vejledning til at spore sig ind på den rigtige uddannelse," siger Sameena Basharat.

Der er forskel på indvandrere
Ifølge Sameena Basharat er det vigtigt, at almindelige vejledere fra uddannelsessystemet og det sociale system bliver mere opmærksomme på etniske gruppers forskellighed. De etniske grupper er meget sammensatte, nogle klarer sig rigtigt godt, mens andre har brug for en ekstraordinær indsats.

"Faren er, at man gør sociale problemer til etniske, kulturelle problemer. Vejledere må blive bedre til at skelne mellem ressourcestærke og ressourcesvage etniske familier. Præcis som det gælder for danske familier, der kan være mere eller mindre socialt belastede.

Mange etniske minoriteter føler sig jagtet på grund af den usaglige debat i medierne, som de konstant skal forholde sig til, men som ikke reelt vedrører dem. Der bliver talt om dem i stedet for til dem. Derfor er det nødvendigt at tænke alternativt. Og det er ikke nok med enkelte gode initiativer, som Mellemfolkeligt Samvirke eller andre organisationer har sat i gang.

Vejlederne har en vigtig rolle i forhold til de unge, og derfor skal de tænke mere holistisk for at nå unge etniske, minoriteter. For eksempel kræver det, at man går i dialog med forældrene eller bruger den lokale tyrkiske/pakistanske forening og ulejliger sig med at få fat på en tolk. Vi er nødt til at gøre op med berøringsangsten, hvis vi reelt vil løse problemerne," siger Sameena Basharat.

Hun kan blive provokeret af kampagner, der i stor stil vil indsluse indvandrerpiger til korte uddannelser. "Pigerne klarer sig ofte godt, så man skal passe på med at sætte alle etniske unge i samme bås. Det kan virke stigmatiserende på dem, der har færdighederne, men som mangler motivationen," siger Sameena Basherat.