I Danmark foregår undervisning såvel som vejledning i høj grad på danskernes præmisser, mener Üzeyir Tireli. Det finder han meget uhensigtsmæssigt. Han siger: "Vejlederes opgave er at hjælpe de unge til at nå deres mål. At de kan gennemføre en uddannelse, der giver kvalifikationer, der kan afsættes på arbejdsmarkedet. Det er vejlederens legitime ansvar. De andre ting bør vi ikke have indflydelse på. Vejledning handler ikke om, at de unge skal integreres eller fordanskes."
 
Üzeyir Tireli har tidligere gennemført undersøgelsen "Æblet falder langt fra stammen", som blandt andet handler om, hvordan unge 2. generationsindvandrere har klaret sig i Danmark. Specielt blandt de tyrkiske unge forlod mange folkeskolen uden siden at gennemføre en uddannelse. Det må i følge Üzeyir Tireli ses i lyset af, at udfordringerne er talrige for de unge med en anden etnisk baggrund end dansk.

De unge er en slags pionerer. De kan ikke blot kopiere forældregenerationen, der har helt andre erfaringer med sig fra oprindelseslandet. I forhold til deres danske kammerater kommer de fra helt andre miljøer. De er derfor nødt til at træde et nyt spor. Resultatet er, at unge i multikulturelle dele af byer skaber sig nye former for identiteter, som er midt i mellem den danske og deres anden etniske baggrund.

For de unge fra etniske minoriteter er udfordringerne således langt større end et klassespring. Oveni har de et andet sprog og en anden religion. De unge skal også håndtere en række skjulte præmisser, der hænger sammen med deres anden etniske baggrund. Helt ned til detaljer som forældrenes forventninger om, at de er hjemme straks undervisningen er færdig klokken 14:30, imens deres danske medstuderende som regel bliver hængende og deltager i studiets sociale liv, som udspiller sig fra klokken 14:30 og frem. Üzeyir Tireli kalder opgaven med at kunne tackle forskelligheden et nationalt projekt, der kræver en bevidst politik.

Matematik på tyrkisk?
Üzeyir Tireli peger på problemet i, at der for mange unge fra etniske minoriteter sker et skred i det faglige niveau fra folkeskolen og til ungdomsuddannelserne. Han siger: "Mange klarer sig godt i folkeskolen, men så falder gennemsnittet måske fra 10 til 7 på ungdomsuddannelsen. Vejledere må være opmærksomme på, at i folkeskolen er det kritiske syn ikke så stærkt. Siden hen vokser kravene til den tankemæssige udvikling gevaldigt."

Ifølge Üzeyir Tireli må uddannelsessystemet må indrette sig sådan, at der tages højde for, at elever og studerende kommer fra forskellige miljøer. Der er behov for nytænkning. For eksempel kunne man overveje, at der i folkeskolen blev undervist i matematik på tyrkisk, netop for at styrke fagligheden.

Imidlertid er der ifølge Üzeyir Tireli en træghed i samfundet mod at tage sådanne skridt, fordi der værnes om de danske traditioner og værdier. "Man tænker politisk med nationen bag sig. Men vi er nødt til at tænke fagligt og tage udgangspunkt i resultater fra undersøgelser om, hvad der virker bedst. Vi må tage udgangspunkt i den virkelighed, der er. Det er ikke godt nok at sige, at i Danmark gør vi sådan," siger Üzeyir Tireli.