De 5 videnscentre, baggrunden for etableringen
Det er regeringens mål, at flygtninge og indvandrere integreres i det danske samfund og på arbejdsmarkedet. Derfor er det blevet vigtigt at synliggøre de kompetencer, som den enkelte flygtning eller indvandrer har medbragt til Danmark, og finde de job, der matcher hans eller hendes kompetencer.

Vejledning og rådgivning
Videnscentrene tilbyder bl.a. gratis vejledning og rådgivning om

• hvilke kompetenceafklaringstilbud, der eksisterer, både på uddannelsesinstitutioner og i virksomhederne
• hvilke tilbud der matcher den pågældende flygtning eller indvandrer
• oprettelse af kompetenceafklaringspladser på virksomheder.

De landsdækkende afklaringsredskaber
Den største opgave for videnscentrene bliver at implementere de landsdækkende redskaber i kommuner, AF, uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Redskaberne, som skal understøtte vejledningen og kompetenceafklaringen, består af en database, en afklaringsskabelon og et kompetencekort.

Databasen er i luften
Den landsdækkende database er i luften og rummer, når den er færdigudbygget, overblik over tilbud om kompetenceafklaring af flygtninge og indvandrere i virksomheder og på uddannelsesinstitutioner.

Kommuner og AF viser stor interesse for databasen, idet de ser den som et vigtigt redskab i vejledningen af borgeren. Den kan skabe det overblik over kompetenceafklaringstilbud inden for forskellige brancher, som ikke findes pt. Herved lettes den målrettede vejledning af flygtninge og indvandrere væsentligt, idet sagsbehandleren kan søge efter relevante tilbud, der matcher den vejledtes ressourcer, ønsker og kompetencer.

Læg jeres tilbud i databasen
Uddannelsesinstitutioner og virksomheder kan selv oprette sig i databasen og lægge afklaringstilbud ind og dermed udbrede kendskabet til netop deres tilbud.

Derudover ligger der i databasen rapporter og analyser om kompetenceafklaring, "Best practice" m.m. Se www.kompetenceafklaringstilbud.dk.

Anerkendelse af medbragte kompetencer
Formålet med kompetencekortet er at synliggøre og anerkende flygtningens/indvandrerens medbragte kompetencer og omsætte dem til dansk kontekst. Dette kan være med til at øge mulighederne for i højere grad at komme i arbejde og til at bygge oven på de kompetencer, de medbringer.

Afklaringsskabelonen og kompetencekortet er lige på trapperne og forventes klar til brug i juni måned på /ww.kompetenceafklaringstilbud.dk
 

• Faglige kompetencer: Arbejdsfunktioner: Mekanisk og elektronisk fejlfinding
• Almene kompetencer: Regnefærdigheder, it
• Sproglige kompetencer: Læse, tale, forstå dansk. Skriftligt i begrænset omfang
• Personlige kompetencer: Kommunikation, tale med kolleger, kundebetjening, læringskompetence, selvstændighed, koncentrationsevne.

Praktisk kompetenceafklaring
Najib kommer i praktik på værkstedet i 4 uger og får tilknyttet en mentor fra værkstedet. I slutningen af praktikken kommer kommunens jobguide på besøg og hjælper Najib og værkstedet med at udfylde "tilbagemeldingsskabelonen". De sender skabelonen via internettet til sagsbehandleren i kommunen.

Overførsel til kompetencekortet
Sagsbehandleren har modtaget afklaringsskabelonen fra mekanikerværkstedet og indkalder Najib til et møde. Sammen gennemgår de tilbagemeldingen og overfører de positive vurderinger til kompetencekortet. Najib har nu dokumentation for nogle af sine kompetencer samt referencer fra en dansk arbejdsplads, som han kan bruge i sin videre kompetenceudvikling eller jobsøgning, hvis han vil.

Vurdering af Najibs kompetencer, resumé
Arbejdspladsen har været glad for Najib og vurderer, at han er en dygtig mekaniker. Der er visse områder, han ikke kender til, men han har let ved at lære nyt i praksissammenhæng.

De andre mekanikere synes, at det har været godt at have Najib i praktik, men på grund af hans dårlige dansk, er der af og til opstået misforståelser, specielt når det gik stærkt. Her har medarbejderne været glade for, at mentoren har fået vejledning af Videnscentret og fået afklaret sproglige og kulturelle problemstillinger.

Det videre forløb
Der er nu flere muligheder for Najib. Søge arbejde eller søge merit og uddanne sig. Najib har selv erkendt, at han bliver nødt til at blive bedre til dansk for at kunne begå sig ordentligt på en arbejdsplads. Han vil gerne fortsætte i praktik hos en automekaniker og gå på sprogskole samtidig. Han har fået mere tro på sine muligheder i Danmark, fordi det gik så godt i praktikken.

Kompetencekortet som døråbner til arbejdsmarkedet
Ovenstående eksempel illustrerer vigtigheden af målrettet vejledning kombineret med kompetenceafklaringsforløb, som tager afsæt i medbragte kompetencer og ressourcer.

Kompetenceafklaring kan fungere som en døråbner til arbejdsmarkedet på flere måder. Mange danskere kender ikke flygtninge eller indvandrere personligt, og det personlige møde er af største vigtighed, når det drejer sig om at nedbryde fordomme og barrierer. Ligeledes vil virksomheden møde engagerede praktikanter, når de kommer i målrettet kompetenceafklaring frem for en mere tilfældig arbejdspraktik

Hvad siger virksomhederne?
På mange arbejdspladser er der usikkerhed om:

• flygtningen eller indvandreren taler det danske sprog godt nok
• udenlandske eksamensbeviser
• flygtningens/indvandrerens sociale og personlige kompetencer.

 
Alt dette kan være medvirkende til, at man hellere ansætter Jens eller Ulla.

Ved at fokusere på afklaring af flygtninges/indvandreres arbejdsmæssige og sociale kompetencer svækkes betydningen af ovenstående ved en eventuel ansættelse. Personlige kontakter, referencer og netværk er vigtige parametre for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Via kompetencekortet får flygtningen eller indvandreren de første referencer og et begyndende netværk.

Personlig afklaring
Ud over at medvirke til afklaring for virksomheder og uddannelsesinstitutioner, kan redskaberne også være med til at understøtte flygtningen eller indvandrerens erkendelsesproces om egne arbejdsmæssige muligheder i Danmark. Ved hurtigt komme ud på arbejdsmarkedet og afprøve kompetencer i en dansk kontekst kan det medvirke til, at den pågældende får et realistisk billede af sine muligheder i Danmark. "Jeg skal blive bedre til dansk, jeg mangler nogle kurser, jeg mangler fagsprog, men jeg er blevet set, som det menneske jeg er, med min medbragte bagage."

Mulige barrierer
Najibs historie er et eksempel på det gode og ideelle forløb, men naturligvis er der også sten og forhindringer på vejen. For at redskaberne kan blive en succes, skal de anvendes. Men:

• Kommuner og AF er midt i store omvæltninger med strukturreform og indførelse af visitationsværktøjskassen, og nye redskaber kan eventuelt opfattes som en yderligere belastning.
• Virksomheder skal være indstillet på at tage socialt ansvar og deltage i kompetenceafklaringen. Det er der mange, der gerne vil, mens andre spørger: Hvad tjener jeg på det?
• I Danmark fokuserer vi meget på formelle kvalifikationer og eksamensbeviser. Vil virksomhederne ansætte en flygtning/indvandrer med en kompetencevurdering i form af et kompetencekort frem for en med kendte papirer? Det kræver holdningsbearbejdning på flere planer.
• Det er af allerstørste betydning, at afklaringsprocessen foregår i tæt dialog med den pågældende flygtning eller indvandrer. For at kompetencekortet bliver anvendt som jobsøgningsredskab, må borgeren kunne se det meningsfulde deri og tage ejerskab til hele processen.
• Endelig vil en kompetenceafklaring med afsæt i medbragte ressourcer ikke altid være den kortest vej tilbage på arbejdsmarkedet. Dette er et dilemma, som sagsbehandleren kan stå overfor, men det kan være den korteste vej til varig beskæftigelse.