”Jeg vil nærmest kalde det en moralsk forpligtelse, så selvom vi ingen midler får til opgaven, oplever vi, at det er så nødvendigt, at vi vælger at løbe stærkt og alligevel støtte elever, der har alvorlige læsevanskeligheder, men ikke ligefrem er ordblinde.”

Sådan lyder det fra uddannelsesleder Louise Kjeldsen på Lyngby Gymnasium og Lyngby Handelsgymnasium, U-Nord, hvor man på eget initiativ gør en ekstra indsats for at undgå, at nogle gymnasieelever falder mellem to stole. Det er unge, der i den nationale ordblindetest viser sig at have læsevanskeligheder i en mildere grad, end det kræver for at blive kategoriseret som ordblind. 

Tidligere kunne de søge om at få samme SPS-støtte som ordblinde i form af hjælpemidler, særlig undervisning og ekstra tid til eksamen, men det gør de ikke længere. Scorer man gul i den nationale ordblindetest risikerer man derimod i dag at overlades til sig selv, og det er et problem, lyder det fra Nana Henriksen, studievejleder og SPS-koordinator på Lyngby Gymnasium og Lyngby Handelsgymnasium, U-Nord:

”Det volder ofte store problemer at være en langsom læser eller have fonologiske vanskeligheder på gymnasiet. Man vil typisk hverken kunne fungere fagligt eller socialt, og det er vi nødt til at tage alvorligt som et trivselsproblem. Vi vil selvfølgelig gerne have, at så mange elever som muligt gennemfører gymnasiet, og det kan kun lade sig gøre, fordi vi nu selv lægger kræfter i det,” siger Nana Henriksen.

Overraskende mange i gul kategori

Lektor Holger Juul ved Institut for Nordiske Studier og Lingvistik på Københavns Universitet er en af de fagpersoner, som har været med til at udvikle den nationale ordblindetest. Den afdækker graden af læsevanskeligheder i rød, gul eller grøn kategori. 

”Rød er ordblindescoren, som afgrænser de 7-8 procent, der har de største lyd-skriftlighedsvanskeligheder. Gul er en mellemkategori for de yderligere 10-12 procent, som også har relativt svært ved at anvende skriftens lydprincip men uden at have de allerstørste vanskeligheder. De læser ofte nogenlunde sikkert, men er så til gengæld langsommere læsere. Der er overraskende mange elevers læsevanskeligheder, der først opdages på en ungdomsuddannelse,” siger han.

Det er obligatorisk at teste elever i 3. klasse, når lærere eller forældre har mistanke om ordblindhed, men ifølge Holger Juul kan det ikke nødvendigvis indfange alle.

”Man har måske været god til at gemme sig, så man er blevet overset; man har måske øvet sig så meget, at man har lært at læse de mest brugte ord, eller skolerne har ikke været opmærksomme. Men i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse stiger læsekravene, og så bliver problemet synligt hos nogle,” siger han.

U-Nord screener alle 1.g’ere

Det problem tager man højde for på Lyngby Gymnasium og Lyngby Handelsgymnasium, U-Nord, hvor alle nye 1.g’eres læsefærdigheder bliver screenet i uge 34 lige efter skolestart. 

”Hvis der er tegn på ordblindhed, lav læseforståelse og læsehastighed, bliver man derefter inviteret til en samtale, hvor vi afdækker de præcise vanskeligheder, og vi ender typisk med at gennemføre en egentlig ordblindetest på 2-5 elever i hver klasse,” siger studievejleder og SPS-koordinator Nana Henriksen.

Nogle af dem scorer nu rød som ordblinde, hvilket regnes for en funktionsnedsættelse, og de får derfor automatisk tilbudt den obligatoriske ret til SPS-støtte. Andre scorer gul som tegn på fonologiske vanskeligheder - eller har tidligere gjort det i en ordblindetest i grundskolen - og de kan i dag kun få SPS-støtte, hvis en grundig udredning hos gymnasiets læsevejleder viser, at de opfylder tre ud af fire kategorier. Det kræver blandt andet, at man i grundskolen fik professionel hjælp målrettet fonologiske vanskeligheder, eller at man i andre test dokumenterbart har et lavt læsetempo med hyppige brud og læsefejl. 

”Nogle af vores elever i gul kategori ender med at opfylde nok kriterier til, at de alligevel kan få hjælpemidler og ekstra tid til eksamen, mens vi har valgt, at andre i den gule kategori hos os får mulighed for enesamtaler og støtte af vores læsevejleder. Det ser lige nu ud til, at overraskende mange elever tager imod de samtaler og støtte,” siger Nana Henriksen.

Attraktive samtaler erstatter online-hjælp

Uddannelsesleder Louise Kjeldsen fra Lyngby Gymnasium og Lyngby Handelsgymnasium, U-Nord, er ærgerlig over, at det i dag er på skolens egen regning at hjælpe elever, der scorer gul i ordblinde-testen.

”Det er meget tidskrævende, og vi får hverken timer eller bevillinger til opgaven. Men for både elever og forældre er det frustrerende, at de ikke kan få hjælp, så vi har valgt at sætte ind med en løsning, der kan imødegå problemet,” siger hun.

Den individuelle støtte hos gymnasiets læsevejleder til elever, der får en gul score i ordblindetesten, ser endda ud til at virke endnu bedre, end da gruppen for to år siden automatisk fik tilbudt ekstra læsetræning, understreger studievejleder og SPS-koordinator Nana Henriksen:

”Før foregik det online i elevernes fritid, og nu sker det i personlige samtaler med læsevejlederen i skoletiden. Det tror vi gør en forskel, fordi man ikke selv skal finde kræfter til også at øve læsning, når man har lavet sine afleveringer færdige. Og så er relationen vigtigt. Det er efterspurgt, at læsevejlederen kan rådgive den enkelte elev og arbejde med konkrete tekster fra elevens undervisning,” slutter hun.