Hvad er en praksiscirkel?

Praksiscirkler er et opfundet begreb, der angiver en cirkelbevægelse mellem erhvervsskoler og skoler. En praksiscirkel består af tre dage i løbet af et halvt år, hvor faglærere fra erhvervsuddannelser og lærere fra skoler mødes og arbejder sammen om en praktisk faglig øvelse.

Projekt Praksiscirkel etablerer tre praksiscirkler, hvor lærere i madkundskab, billedkunst og håndværk og design mødes med ækvivalente erhvervsuddannelser. Den første dag mødes deltagerne på smedeuddannelsen på CELF, Nakskov, glarmesteruddannelsen, Nordvestsjællands erhvervs- og gymnasieuddannelser, Audebo og bager- og konditoruddannelsen, ZBC, Ringsted. Den anden dag mødes de igen på en lokal folkeskole, og tredje dag er de tilbage på erhvervsskolen.

En praksiscirkel forestås af en facilitator, der strukturerer dagen og kommer med korte teoretiske oplæg, som fx hvad er praksisfaglighed og udfordringer ved at undervise i teori i praktiske fag? I forlængelse af oplægget diskuterer deltagerne, hvilke erfaringer og forståelser de har på området. Faglærere eller folkeskolelærere faciliterer de praktiske øvelser, som alle deltagerne i en praksiscirkel løser sammen.

Mellem praksiscirkel-dagene får deltagerne en opgave, en mikroafprøvning, som de skal løse til næste gang. Cirkelbevægelsen betyder, at deltagerne lærer hinandens arbejdspraksisser at kende. De får gennem deltagelsen i samarbejdet om de teoretiske emner og de praktiske øvelser dannet relationer, indsigter og forståelser af hinandens rammer for arbejdet. 

Hvad peger evalueringerne af forløbet på?
Evalueringer på sidste praksiscirkeldag viser, at nogle af lærerne har ændret deres opfattelse af deres lærerarbejde. De er kommet til at mene, at de skal undervise anderledes og mere praksisfagligt. De har indset, at det er deres ansvar at åbne elevernes øjne for erhvervsskoler og ikke blot gymnasiet, som de - som mange andre lærere (EVA, 2015, Rambøll, 2018) hidtil har gjort. Lærerne får gennem deltagelse i projekt Praksiscirkler udviklet både deres faglige kompetencer og deres praksisfaglige fagsyn (Hald & Ravn, 2020). En lærer udtrykker det sådan:

“Jeg er blevet gjort opmærksom på, at der er mange måder at få teorien ind i madkundskab på, jeg er blevet gjort opmærksom på, at vores elever skal have udvidet deres viden om erhvervsuddannelser, og at erhvervsuddannelserne kan passe bedre til nogle af vores elever.”

Hvem tager vejledningsopgaven?

Ifølge en lærer er: “... det ikke lærere, der vejleder eleverne, men det er deres mor.” Og lærerens vurdering er, “at der er brug for en større salgstale fra erhvervsuddannelserne.” En sådan salgstale bliver leveret på praksiscirkeldag 1 på erhvervsskolen. I forbindelse med en rundvisning på erhvervsskolen fortæller en kondittorfaglærer: “... at Danmark har de bedste fødevareuddannelser i verden, hvilket blandt andet skyldes vores vekseluddannelsessystem.”

Sådanne udsagn kan bidrage til at højne erhvervsskolernes status. Det er der brug for, hvis flere unge skal orientere sig mod håndværksfagene, da erhvervsuddannelsernes manglende status er en af årsagerne til, at unge vælger dem fra (Juul, 2020). I den skitserede situation fra rundvisningen, vejleder faglæreren lærerne, så de bliver gjort opmærksomme på fødevareuddannelsernes særlige kvaliteter. Man kan håbe på, at det viderekommunikeres af lærerne til deres elever. Det tyder noget på, da en anden lærer fortæller: 

“... UU-vejlederne har mindre og mindre med eleverne at gøre. Og at der er behov for at folkeskolelærere og faglærere besøger hinanden noget mere, så vi kan opnå et arbejdsfællesskab.”

Vi tolker citatet som, at læreren mener, at der er behov for, at lærere påtager sig vejledningsopgaven, og at opgaven kvalificeres ved et samarbejde mellem fag- og lærere, så de får gjort sig nogle relevante erfaringer. De har så et bedre grundlag for at tale med deres elever om uddannelse og hvilke erhverv, som de kan føre til. 

Hvordan kan lærere bringe vejledningen i undervisningen?
På praksiscirkeldag 2 på bager- og konditorudannelsen udfører deltagerne en øvelse, hvor lærere og faglærere undersøger videns- og færdighedsmålene for madkundskab, og hvilke erhvervsuddannelser og job som de kan kobles til. Fx lyder to videns- og færdighedsmål:

“Eleven kan kommunikere målrettet og kreativt om eget madprojekt.” og “Eleven har viden om madkundskabsfaglige kommunikationsformer.” (Børne- og Undervisningsministeriet, 2019)

I den sammenhæng taler deltagerne om tjeneruddannelsen og tjenererhvervet. En faglærer foreslår, at der kan arbejdes på følgende måde i undervisningen i skolen:

“Man kan fx læse Emma Gad om etikette, lære dem om madkultur om, at mobilen ikke skal frem til måltidet, men vi skal sanse maden og dække et smukt bord. Det gør meget ved en fest, at der er en god tjener. ”

Igen foregår der vejledning fra faglærer til lærer.

Praksisfaglighed ind i undervisningen
Efter praksiscirkel dag 1 skal deltagerne i forbindelse med en mikroafprøvning lave tiltag i deres undervisning, hvor de formidler teori i det praktiske arbejde på en ny måde. Da en gruppe elever skal bage zombifingre af småkagedej til halloween, har en lærer først forklaret dem vigtigheden af at vaske fingre i stedet for blot at bede dem om at vaske fingre. En elev, der normalt ikke vil vaske fingre, accepterer lærerens argumentation med begrundelse i faget, og han vasker fingre forud for bagningen. Det lille didaktisk greb gør en stor forskel, idet eleverne får mulighed for at gøre sig nogle faglige erkendelser fremfor blot at gøre, som læreren siger.

En anden folkeskolelærer fortæller om, at hun med sine elever taler meget om: ”… at kende køkkenet fx at kende de redskaber, som vi bruger, og fordele og ulemper med keramiske kogeplader.”

Efter deltagelse i praksiscirkler kommer der et øget fokus på at få den praksisfaglige undervisning i spil.

Praksiscirkler er en farbar vej 
Efter et praksiscirkelforløb underviser lærerne mere praksisfagligt, og de har udviklet et praksisfagligt fagsyn, som kan føre til samtaler mellem lærere og elever om fremtidige praksisrettede uddannelser og erhverv. På den måde bidrager aktiviteterne i praksiscirklerne til, at vejledningen kommer ind i undervisningen i stedet for senere at tilknyttes som irrelevant appendiks og giver erhvervsuddannelserne øget opmærksomhed. Vi ser udbredelsen af praksiscirkel-konceptet som en farbar vej i forhold til på sigt at få et øget optag på erhvervsuddannelserne.

Vil du vide mere om praksiscirkler? Se Praksiscirkler.dk og facebook.com/Praksiscirkler

Referencer

• Børne- og Undervisningsministeriet (2019). Madkundskab (valgfag) Fælles mål. Lokaliseret 31.3.2022 på emu.dk
• EVA, (2015). Skolernes arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse.
• Hald, A.M. & Ravn, M. (2020). Skolens praktiske fag som vindue til erhvervsuddannelserne - praksisfaglighed i skole og erhvevsuddannelser. Unge Pædagoger. Nr. 3
• Juul, I. (2020). Erhvervsuddannelsernes imageproblem kræver mere end reformer. Asterisk Vol. 95, 34-35
• Rambøll, (2018). Kortlægning. Styrket søgning og gennemførsel af EUD.

Hvad er en praksiscirkel?

Praksiscirkler er et opfundet begreb, der angiver en cirkelbevægelse mellem erhvervsskoler og skoler. En praksiscirkel består af tre dage i løbet af et halvt år, hvor faglærere fra erhvervsuddannelser og lærere fra skoler mødes og arbejder sammen om en praktisk faglig øvelse.

Projekt Praksiscirkel etablerer tre praksiscirkler, hvor lærere i madkundskab, billedkunst og håndværk og design mødes med ækvivalente erhvervsuddannelser. Den første dag mødes deltagerne på smedeuddannelsen på CELF, Nakskov, glarmesteruddannelsen, Nordvestsjællands erhvervs- og gymnasieuddannelser, Audebo og bager- og konditoruddannelsen, ZBC, Ringsted. Den anden dag mødes de igen på en lokal folkeskole, og tredje dag er de tilbage på erhvervsskolen.

En praksiscirkel forestås af en facilitator, der strukturerer dagen og kommer med korte teoretiske oplæg, som fx hvad er praksisfaglighed og udfordringer ved at undervise i teori i praktiske fag? I forlængelse af oplægget diskuterer deltagerne, hvilke erfaringer og forståelser de har på området. Faglærere eller folkeskolelærere faciliterer de praktiske øvelser, som alle deltagerne i en praksiscirkel løser sammen.

Mellem praksiscirkel-dagene får deltagerne en opgave, en mikroafprøvning, som de skal løse til næste gang. Cirkelbevægelsen betyder, at deltagerne lærer hinandens arbejdspraksisser at kende. De får gennem deltagelsen i samarbejdet om de teoretiske emner og de praktiske øvelser dannet relationer, indsigter og forståelser af hinandens rammer for arbejdet. 

Hvad peger evalueringerne af forløbet på?
Evalueringer på sidste praksiscirkeldag viser, at nogle af lærerne har ændret deres opfattelse af deres lærerarbejde. De er kommet til at mene, at de skal undervise anderledes og mere praksisfagligt. De har indset, at det er deres ansvar at åbne elevernes øjne for erhvervsskoler og ikke blot gymnasiet, som de - som mange andre lærere (EVA, 2015, Rambøll, 2018) hidtil har gjort. Lærerne får gennem deltagelse i projekt Praksiscirkler udviklet både deres faglige kompetencer og deres praksisfaglige fagsyn (Hald & Ravn, 2020). En lærer udtrykker det sådan:

“Jeg er blevet gjort opmærksom på, at der er mange måder at få teorien ind i madkundskab på, jeg er blevet gjort opmærksom på, at vores elever skal have udvidet deres viden om erhvervsuddannelser, og at erhvervsuddannelserne kan passe bedre til nogle af vores elever.”

Hvem tager vejledningsopgaven?

Ifølge en lærer er: “... det ikke lærere, der vejleder eleverne, men det er deres mor.” Og lærerens vurdering er, “at der er brug for en større salgstale fra erhvervsuddannelserne.” En sådan salgstale bliver leveret på praksiscirkeldag 1 på erhvervsskolen. I forbindelse med en rundvisning på erhvervsskolen fortæller en kondittorfaglærer: “... at Danmark har de bedste fødevareuddannelser i verden, hvilket blandt andet skyldes vores vekseluddannelsessystem.”

Sådanne udsagn kan bidrage til at højne erhvervsskolernes status. Det er der brug for, hvis flere unge skal orientere sig mod håndværksfagene, da erhvervsuddannelsernes manglende status er en af årsagerne til, at unge vælger dem fra (Juul, 2020). I den skitserede situation fra rundvisningen, vejleder faglæreren lærerne, så de bliver gjort opmærksomme på fødevareuddannelsernes særlige kvaliteter. Man kan håbe på, at det viderekommunikeres af lærerne til deres elever. Det tyder noget på, da en anden lærer fortæller: 

“... UU-vejlederne har mindre og mindre med eleverne at gøre. Og at der er behov for at folkeskolelærere og faglærere besøger hinanden noget mere, så vi kan opnå et arbejdsfællesskab.”

Vi tolker citatet som, at læreren mener, at der er behov for, at lærere påtager sig vejledningsopgaven, og at opgaven kvalificeres ved et samarbejde mellem fag- og lærere, så de får gjort sig nogle relevante erfaringer. De har så et bedre grundlag for at tale med deres elever om uddannelse og hvilke erhverv, som de kan føre til. 

Hvordan kan lærere bringe vejledningen i undervisningen?
På praksiscirkeldag 2 på bager- og konditorudannelsen udfører deltagerne en øvelse, hvor lærere og faglærere undersøger videns- og færdighedsmålene for madkundskab, og hvilke erhvervsuddannelser og job som de kan kobles til. Fx lyder to videns- og færdighedsmål:

“Eleven kan kommunikere målrettet og kreativt om eget madprojekt.” og “Eleven har viden om madkundskabsfaglige kommunikationsformer.” (Børne- og Undervisningsministeriet, 2019)

I den sammenhæng taler deltagerne om tjeneruddannelsen og tjenererhvervet. En faglærer foreslår, at der kan arbejdes på følgende måde i undervisningen i skolen:

“Man kan fx læse Emma Gad om etikette, lære dem om madkultur om, at mobilen ikke skal frem til måltidet, men vi skal sanse maden og dække et smukt bord. Det gør meget ved en fest, at der er en god tjener. ”

Igen foregår der vejledning fra faglærer til lærer.

Praksisfaglighed ind i undervisningen
Efter praksiscirkel dag 1 skal deltagerne i forbindelse med en mikroafprøvning lave tiltag i deres undervisning, hvor de formidler teori i det praktiske arbejde på en ny måde. Da en gruppe elever skal bage zombifingre af småkagedej til halloween, har en lærer først forklaret dem vigtigheden af at vaske fingre i stedet for blot at bede dem om at vaske fingre. En elev, der normalt ikke vil vaske fingre, accepterer lærerens argumentation med begrundelse i faget, og han vasker fingre forud for bagningen. Det lille didaktisk greb gør en stor forskel, idet eleverne får mulighed for at gøre sig nogle faglige erkendelser fremfor blot at gøre, som læreren siger.

En anden folkeskolelærer fortæller om, at hun med sine elever taler meget om: ”… at kende køkkenet fx at kende de redskaber, som vi bruger, og fordele og ulemper med keramiske kogeplader.”

Efter deltagelse i praksiscirkler kommer der et øget fokus på at få den praksisfaglige undervisning i spil.

Praksiscirkler er en farbar vej 
Efter et praksiscirkelforløb underviser lærerne mere praksisfagligt, og de har udviklet et praksisfagligt fagsyn, som kan føre til samtaler mellem lærere og elever om fremtidige praksisrettede uddannelser og erhverv. På den måde bidrager aktiviteterne i praksiscirklerne til, at vejledningen kommer ind i undervisningen i stedet for senere at tilknyttes som irrelevant appendiks og giver erhvervsuddannelserne øget opmærksomhed. Vi ser udbredelsen af praksiscirkel-konceptet som en farbar vej i forhold til på sigt at få et øget optag på erhvervsuddannelserne.

Vil du vide mere om praksiscirkler? Se Praksiscirkler.dk og facebook.com/Praksiscirkler

Referencer

• Børne- og Undervisningsministeriet (2019). Madkundskab (valgfag) Fælles mål. Lokaliseret 31.3.2022 på emu.dk
• EVA, (2015). Skolernes arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse.
• Hald, A.M. & Ravn, M. (2020). Skolens praktiske fag som vindue til erhvervsuddannelserne - praksisfaglighed i skole og erhvevsuddannelser. Unge Pædagoger. Nr. 3
• Juul, I. (2020). Erhvervsuddannelsernes imageproblem kræver mere end reformer. Asterisk Vol. 95, 34-35
• Rambøll, (2018). Kortlægning. Styrket søgning og gennemførsel af EUD.