Hvert år får over 10.000 udskolingselever besøg af to rollemodeller fra Vejen til en Erhvervsuddannelse, som er et landsdækkende rollemodelkorps udviklet af Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO).

Med deres personlige fortællinger og en uformel snak om uddannelsesvalg bidrager rollemodellerne med nye perspektiver på overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Formålet med rollemodellernes besøg er at nedbryde fordomme om erhvervsuddannelserne, og at flere unge vælger ungdomsuddannelse på et oplyst grundlag. Rollemodellernes besøg er et godt supplement til uddannelsesvejledningen.

Foto: Frederik Kehlet

En af de rollemodeller, udskolingseleverne kan møde, er 21-årige Annika fra Silkeborg, der er i lære som tømrer. Hun er rollemodel, fordi hun gerne vil inspirere andre unge til at finde deres egen uddannelsesvej. Særligt vil hun gerne vise flere unge, at der også er plads til dem i fag, hvor deres køn er i mindretal.

Mødet med omgivelsernes forventninger

Annikas vej til tømreruddannelsen har egentlig været ret simpel, og så blev den alligevel lidt kompliceret, fordi hendes omgivelser havde andre forventninger til hendes fremtid.

Annika er vokset op på landet, og stort set alle i hendes omgangskreds havde en faglært baggrund. Derfor lå det i kortene, at hun også selv skulle have en erhvervsuddannelse.

"I folkeskolen var jeg blandt de elever, der fik gode karakterer, og det syntes jeg var mega fedt. Jeg syntes bare, at det var knap så fedt at bruge så mange timer på lektier og sidde ved computeren. Så når vi havde nogle aktive fag, eller når vores undervisere gjorde fagene aktive – så var det der, jeg shinede allermest."

Annika havde prøvet kræfter med tømrerfaget og kunne mærke, at det fag passede rigtig godt til hende.

"Fordi træ er et levende materiale, er man hele tiden nødt til at tænke to skridt frem, når man arbejder med det, og det synes jeg er spændende."

Vejledere, lærere og familie havde andre forventninger

Men det var ikke alle omkring hende, der syntes hendes idé om at blive tømrer var super god. "Du skal da på gymnasiet," var hendes lærere og vejleders klare anbefaling, fordi hun fik gode karakterer.

Også hendes familie havde andre forventninger til hende.

"Det passede ikke helt min familie, at jeg ville være tømrer, men hvis det var det, jeg ville blive glad for, så skulle jeg bare gøre det. Og siden har de heldigvis bakket mig op."

Hjælper en tømrer da ikke mennesker?

Annika havde allerede besluttet, at hun skulle et år på efterskole i 10. klasse, før hun ville begynde på en ungdomsuddannelse. Hun håbede samtidig, at de nye lærere og vejledere ville bakke op om hendes valg af ungdomsuddannelse.

"Der var flere af mine lærere, der lyttede til mig, fordi de godt kunne se, at det gav mening for mig at bruge min hjerne aktivt - altså hvor jeg var fysisk aktiv samtidig. Men da jeg nævnte, at jeg gerne ville være tømrer, sagde min studievejleder som det første: "Du kan også komme på gymnasiet."

Annika svarede: "Det kan jeg, men det har jeg ikke lyst til. Jeg vil gerne ud og hjælpe mennesker." Hvortil vejlederen spurgte: "Du hjælper da ikke mennesker, når du er tømrer?"

Til det svarede Annika: "Hvad gør du, når der er hul i dit tag? Så ringer du til tømreren, så du kan få hjælp. Ergo jeg hjælper mennesker."

Tømreruddannelsen med EUX blev for meget

Det svar fik vejlederen til at stoppe sin argumentation for, at hun skulle vælge gymnasiet. I stedet informerede han hende om muligheden for at vælge tømreruddannelsen som EUX. Den mulighed syntes Annikas forældre var den fedeste idé i hele verden.

Annika begyndte derfor på tømreruddannelsen med EUX, men valgte efterfølgende at skifte til den almindelige EUD-tømreruddannelse.

"Jeg er sådan en pige, der går 100 % ind i alt, hvad jeg gør. Det er bare svært med to så stærke uddannelser på én gang. Det kunne jeg ikke få til at fungere. Hvis jeg var foran ude i værkstedet, så var jeg bagud inde ved papirerne, og det kunne jeg simpelthen ikke holde til."

Rollemodeller hjælper de unge med uddannelsesvalget

Til september er Annika færdig som tømrer. Hun er meget tilfreds med sit uddannelsesvalg, men er den dag i dag fortsat frustreret over, at valget og vejen dertil skulle gøres så kompliceret.

Hun manglede selv en rollemodel, dengang hun skulle vælge uddannelse. Derfor besøger hun, sammen med de 81 andre rollemodeller i korpset, udskolingselever for at hjælpe dem med at vælge lige præcis den uddannelse, som de ønsker – uanset hvad andre siger til dem.

Foto: Frederik Kehlet

Rollemodellernes seks anbefalinger til lærere og vejledere
For nylig spurgte jeg vores rollemodeller, hvad de ville have ønsket havde været anderledes, da de skulle vælge ungdomsuddannelse. Her kommer deres råd til lærere og vejledere, der arbejder med unge og uddannelsesvalg:

1. Sæt fokus på de mindre kendte erhvervsuddannelser

"Meget mindre: "Du er ikke egnet, kig på erhvervsuddannelserne." Alle burde kigge på erhvervsuddannelserne, ikke kun de "dårlige" elever. Der er jo sindssygt mange fede erhvervsuddannelser, som folk ikke aner eksisterer. Måske skulle man hive nogle af de mere specielle og ukendte uddannelser frem en gang imellem." (Simone, udlært tømrer og rollemodel)

2. Støt op om elevens ønsker

"Sæt jeres egne drømme for eleverne og fordomme om uddannelserne til side. Hvis eleven, som normalt får 02 i dansk, bare brænder for at komme på IT-linje på HTX, så støt hende i det! Hvis eleven, som normalt scorer rene 12-taller, gerne vil være urmager, så støt ham i det!" (Lena, udlært kok, nu tjenerelev og rollemodel)

3. Hjælp de elever, der har brug for det

"Jeg havde en tal- og ordblind kammerat, som overhovedet ikke vidste, hvad han ville. Han fik bare at vide, at han skulle være håndværker, og så vendte de tilbage til mig i et forsøg på at få mig til at ombestemme mig. Det havde givet mere mening, hvis han havde fået noget hjælp og støtte til, hvad han gerne ville." (Annika, tømrerlærling og rollemodel)

4. Bring praksisfaglighed ind i undervisningen

Flere rollemodeller nævner, at de gerne ville have oplevet den virkelige verden noget mere i deres skoletid. Flere brobygningsaktiviteter og praktikker, hvor de kunne afprøve forskellige fag/brancher. Flere virksomhedsbesøg, hvor de kunne snakke med medarbejdere og ledere.

"Tag de unge mennesker ud i det danske samfund, og lad dem inspirere og se mulighederne i stedet for at lade dem sidde på skolebænken og lære noget, de ikke ved, hvad de skal bruge til." (Cecillie, vvs- og energispecialistlærling og rollemodel)

5. Italesæt det individuelle valg

"Det kunne have været rart med et fokus på den enkelte i forhold til uddannelsesvalget og ikke "I vælger, I vælger". Vi blev aldrig peget ud enkeltvis. Det kunne have været rart at få at vide fra starten af: I kommer ikke til at vælge det samme alle sammen. Og det er helt i orden." (Annika, tømrerlærling og rollemodel)

6. Få besøg af rollemodeller

Sidst, men ikke mindst, anbefaler rollemodellerne, at elever i udskolingen får besøg af nogen som dem. Størstedelen af rollemodellerne har netop valgt at fortælle deres vej til en erhvervsuddannelse, fordi de selv manglede en rollemodel dengang, de selv skulle vælge ungdomsuddannelse. Derfor ønsker de gennem skolebesøg at forhindre, at andre unge står i samme situation, når det svære uddannelsesvalg skal tages. 

Hvert år får over 10.000 udskolingselever besøg af to rollemodeller fra Vejen til en Erhvervsuddannelse, som er et landsdækkende rollemodelkorps udviklet af Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO).

Med deres personlige fortællinger og en uformel snak om uddannelsesvalg bidrager rollemodellerne med nye perspektiver på overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Formålet med rollemodellernes besøg er at nedbryde fordomme om erhvervsuddannelserne, og at flere unge vælger ungdomsuddannelse på et oplyst grundlag. Rollemodellernes besøg er et godt supplement til uddannelsesvejledningen.

Foto: Frederik Kehlet

En af de rollemodeller, udskolingseleverne kan møde, er 21-årige Annika fra Silkeborg, der er i lære som tømrer. Hun er rollemodel, fordi hun gerne vil inspirere andre unge til at finde deres egen uddannelsesvej. Særligt vil hun gerne vise flere unge, at der også er plads til dem i fag, hvor deres køn er i mindretal.

Mødet med omgivelsernes forventninger

Annikas vej til tømreruddannelsen har egentlig været ret simpel, og så blev den alligevel lidt kompliceret, fordi hendes omgivelser havde andre forventninger til hendes fremtid.

Annika er vokset op på landet, og stort set alle i hendes omgangskreds havde en faglært baggrund. Derfor lå det i kortene, at hun også selv skulle have en erhvervsuddannelse.

"I folkeskolen var jeg blandt de elever, der fik gode karakterer, og det syntes jeg var mega fedt. Jeg syntes bare, at det var knap så fedt at bruge så mange timer på lektier og sidde ved computeren. Så når vi havde nogle aktive fag, eller når vores undervisere gjorde fagene aktive – så var det der, jeg shinede allermest."

Annika havde prøvet kræfter med tømrerfaget og kunne mærke, at det fag passede rigtig godt til hende.

"Fordi træ er et levende materiale, er man hele tiden nødt til at tænke to skridt frem, når man arbejder med det, og det synes jeg er spændende."

Vejledere, lærere og familie havde andre forventninger

Men det var ikke alle omkring hende, der syntes hendes idé om at blive tømrer var super god. "Du skal da på gymnasiet," var hendes lærere og vejleders klare anbefaling, fordi hun fik gode karakterer.

Også hendes familie havde andre forventninger til hende.

"Det passede ikke helt min familie, at jeg ville være tømrer, men hvis det var det, jeg ville blive glad for, så skulle jeg bare gøre det. Og siden har de heldigvis bakket mig op."

Hjælper en tømrer da ikke mennesker?

Annika havde allerede besluttet, at hun skulle et år på efterskole i 10. klasse, før hun ville begynde på en ungdomsuddannelse. Hun håbede samtidig, at de nye lærere og vejledere ville bakke op om hendes valg af ungdomsuddannelse.

"Der var flere af mine lærere, der lyttede til mig, fordi de godt kunne se, at det gav mening for mig at bruge min hjerne aktivt - altså hvor jeg var fysisk aktiv samtidig. Men da jeg nævnte, at jeg gerne ville være tømrer, sagde min studievejleder som det første: "Du kan også komme på gymnasiet."

Annika svarede: "Det kan jeg, men det har jeg ikke lyst til. Jeg vil gerne ud og hjælpe mennesker." Hvortil vejlederen spurgte: "Du hjælper da ikke mennesker, når du er tømrer?"

Til det svarede Annika: "Hvad gør du, når der er hul i dit tag? Så ringer du til tømreren, så du kan få hjælp. Ergo jeg hjælper mennesker."

Tømreruddannelsen med EUX blev for meget

Det svar fik vejlederen til at stoppe sin argumentation for, at hun skulle vælge gymnasiet. I stedet informerede han hende om muligheden for at vælge tømreruddannelsen som EUX. Den mulighed syntes Annikas forældre var den fedeste idé i hele verden.

Annika begyndte derfor på tømreruddannelsen med EUX, men valgte efterfølgende at skifte til den almindelige EUD-tømreruddannelse.

"Jeg er sådan en pige, der går 100 % ind i alt, hvad jeg gør. Det er bare svært med to så stærke uddannelser på én gang. Det kunne jeg ikke få til at fungere. Hvis jeg var foran ude i værkstedet, så var jeg bagud inde ved papirerne, og det kunne jeg simpelthen ikke holde til."

Rollemodeller hjælper de unge med uddannelsesvalget

Til september er Annika færdig som tømrer. Hun er meget tilfreds med sit uddannelsesvalg, men er den dag i dag fortsat frustreret over, at valget og vejen dertil skulle gøres så kompliceret.

Hun manglede selv en rollemodel, dengang hun skulle vælge uddannelse. Derfor besøger hun, sammen med de 81 andre rollemodeller i korpset, udskolingselever for at hjælpe dem med at vælge lige præcis den uddannelse, som de ønsker – uanset hvad andre siger til dem.

Foto: Frederik Kehlet

Rollemodellernes seks anbefalinger til lærere og vejledere
For nylig spurgte jeg vores rollemodeller, hvad de ville have ønsket havde været anderledes, da de skulle vælge ungdomsuddannelse. Her kommer deres råd til lærere og vejledere, der arbejder med unge og uddannelsesvalg:

1. Sæt fokus på de mindre kendte erhvervsuddannelser

"Meget mindre: "Du er ikke egnet, kig på erhvervsuddannelserne." Alle burde kigge på erhvervsuddannelserne, ikke kun de "dårlige" elever. Der er jo sindssygt mange fede erhvervsuddannelser, som folk ikke aner eksisterer. Måske skulle man hive nogle af de mere specielle og ukendte uddannelser frem en gang imellem." (Simone, udlært tømrer og rollemodel)

2. Støt op om elevens ønsker

"Sæt jeres egne drømme for eleverne og fordomme om uddannelserne til side. Hvis eleven, som normalt får 02 i dansk, bare brænder for at komme på IT-linje på HTX, så støt hende i det! Hvis eleven, som normalt scorer rene 12-taller, gerne vil være urmager, så støt ham i det!" (Lena, udlært kok, nu tjenerelev og rollemodel)

3. Hjælp de elever, der har brug for det

"Jeg havde en tal- og ordblind kammerat, som overhovedet ikke vidste, hvad han ville. Han fik bare at vide, at han skulle være håndværker, og så vendte de tilbage til mig i et forsøg på at få mig til at ombestemme mig. Det havde givet mere mening, hvis han havde fået noget hjælp og støtte til, hvad han gerne ville." (Annika, tømrerlærling og rollemodel)

4. Bring praksisfaglighed ind i undervisningen

Flere rollemodeller nævner, at de gerne ville have oplevet den virkelige verden noget mere i deres skoletid. Flere brobygningsaktiviteter og praktikker, hvor de kunne afprøve forskellige fag/brancher. Flere virksomhedsbesøg, hvor de kunne snakke med medarbejdere og ledere.

"Tag de unge mennesker ud i det danske samfund, og lad dem inspirere og se mulighederne i stedet for at lade dem sidde på skolebænken og lære noget, de ikke ved, hvad de skal bruge til." (Cecillie, vvs- og energispecialistlærling og rollemodel)

5. Italesæt det individuelle valg

"Det kunne have været rart med et fokus på den enkelte i forhold til uddannelsesvalget og ikke "I vælger, I vælger". Vi blev aldrig peget ud enkeltvis. Det kunne have været rart at få at vide fra starten af: I kommer ikke til at vælge det samme alle sammen. Og det er helt i orden." (Annika, tømrerlærling og rollemodel)

6. Få besøg af rollemodeller

Sidst, men ikke mindst, anbefaler rollemodellerne, at elever i udskolingen får besøg af nogen som dem. Størstedelen af rollemodellerne har netop valgt at fortælle deres vej til en erhvervsuddannelse, fordi de selv manglede en rollemodel dengang, de selv skulle vælge ungdomsuddannelse. Derfor ønsker de gennem skolebesøg at forhindre, at andre unge står i samme situation, når det svære uddannelsesvalg skal tages.