Gungehusskolen i Hvidovre vil skabe en ramme for lærerne, som giver dem mulighed for mere tydeligt og systematiseret at arbejde med målet om, at alle elever har lige muligheder for at udvikle:

• Viden om og erfaring med uddannelse, fag og job
• Viden om og erfaring med sig selv
• Erfaring med egne handlinger og beslutninger.

På Gungehusskolen har uddannelsesundervisning og vejledning været centreret om de ældste klasser i mange år. En undervisning og vejledning, der fokuserer på de mulige uddannelser og udfyldelse af ansøgninger og portfolier. Uddannelsesvejlederen er ikke ansat på skolen, men er delt med andre skoler.

Eleverne aner ikke, hvad de skal gøre

Der er en stor gruppe af unge, der har svært ved overgangen fra folkeskole til videre uddannelse. Forløbet med undervisning om uddannelser og vejledning har hjulpet mange af vores afgangselever, men der hersker stadig stor usikkerhed og en oplevelse af manglende fast grund hos andre elever.

Der er ikke det store fokus på karrierelæring og den enkeltes kompetencer. Skolen ligger i et svagt socioøkonomisk område, hvilket kommer til udtryk ved manglende mulighedshorisont hos den enkelte. Eleverne udtrykker en usikkerhed i egne muligheder, og koblingen mellem egne kompetencer og et muligt uddannelsesvalg er ikke tydelig. Konkret ved eleverne ikke, hvad de skal vælge, eller de vælger på baggrund af andres holdninger og ikke deres egne kompetencer og motivation. Ofte ender det med, at de hurtigt dropper ud af deres videre uddannelse på grund af manglende kompetencer eller interesse, eller de vælger 10. klasse af nød, fordi det virker mest trygt i en situation, hvor de ikke aner, hvad de skal gøre.

Gungehusskolens uddannelsesvejledere skaber et godt forløb med viden og vejledning for den enkelte elev fra 7. klasse, men forløbet kan ikke stå alene. Vi har derfor været nysgerrige på, hvordan vi kan koble den ressource, der er hos uddannelsesvejlederen, til resten af skolen med en udfordring i en begrænset arbejdsopgave for uddannelsesvejlederen. Hvordan sætter vi uddannelsesvejlederens viden i spil på resten af skolen? Og hvordan organiseres indsatsen med en vejleder fra det pædagogiske læringscenter (PLC) som anker i hverdagen? Det vil jeg give et bud på i denne artikel.

Gungehusskolens deltagelse i udviklingsprojektet

Da Center for Skole og Uddannelse i Hvidovre gjorde skolen opmærksom på Børne- og Undervisningsministeriets udviklingsprojekt, gav det skolen en mulighed for at afdække området omkring faget uddannelse og job (U&J). Projektet gav en god mulighed for at se på skolens manglende praksis og organisering omkring karrierelæring.

I vores tilgang til Undervisningsministeriets udviklingsprojekt valgte vi at arbejde med et udgangspunkt i skolens iboende kompetencer. Hvordan kunne vi udnytte den viden, der allerede er på skolen, på nye måder, så vi kunne komme nærmere en konkret organisering og afprøvning af praksis hurtigt?

Projektgruppen på skolen bestod af en faglig leder for ældste afdeling, en uddannelsesvejleder og en vejleder fra PLC. Med dette udgangspunkt kunne vi se muligheder for kobling af viden på tværs af vejledningsområder og tydelig ledelse. PLC-vejlederen blev central i projektet, da det pædagogiske læringscenter i forvejen skal besøge årgangsteams og understøtte skolen i forhold til de andre timeløsefag. I projektets start deltog en udviklingskonsulent fra Center for Skole og Uddannelse, da vi så en mulighed for at gøre os erfaringer, som derefter kunne spredes ud på kommunes andre skoler.

Faget uddannelse og job skal udfordre eleverne

I udviklingsprojektet skulle vi arbejde ud fra en selvvalgt hypotese, som til at starte med ikke gav meget mening for os. Undervejs i projektet gav hypotesen dog en klar retning på projektet i forhold til at holde os på sporet af det, vi rent faktisk gerne ville forholde os til. Processen er relevant at bruge tid på, da selve implementeringen af projektet bliver mere gennemtænkt og forankret med tydelige rammer og opfølgning. Vores hypotese blev:

Meget få lærerteams forholder sig specifikt til U&J, når de lægger deres årsplan. Skolen har ikke en struktur eller et vejlederteam, der har indblik i materialer, der kan anvendes til planlægning af undervisning i U&J. En struktureret implementering af undervisningsforløb i U&J gennem hele skoleforløbet vil være med til at understøtte og udfordre elevernes mulighedshorisonter og dermed i deres valg. Både på den lange og korte bane.

Nye tilgange til undervisning

Da vores hypotese bl.a. byggede på, at underviserne skulle have et materiale, der kunne skabe en tydelig progression og struktur, men som stadig skulle give plads til egne undervisningsplaner, fik Center for Skole og Uddannelse udarbejdet undervisningsforløb til alle klassetrin. Materialet tager udgangspunkt i kompetencemålene for U&J og skaber et fundament for underviserne, så de får reflekteret over deres egen praksis og udvikling af nye tilgange til undervisning i faget. En undervisning, der giver eleverne mulighed for refleksion over egne erfaringer og bliver klogere på sig selv, deres muligheder og de valg, de løbende træffer gennem livet. Undervisningsforløbene blev placeret i skolernes læringsplatform Meebook og var tilgængelig for alle medarbejdere.

Udover det konkrete undervisningsmateriale blev vi opmærksomme på følgende delmål, der skulle arbejdes med:

• Skabe en opmærksomhed hos personalet og viden om karrierelæring
• Styrke brugen af uddannelsesvejlederens kompetencer og viden i hele skolen
• Samarbejde mellem PLC- og UU-vejleder
• Alle årgange med støtte fra PLC indtænker et U&J forløb i klassens årsplan med udgangspunkt i undervisningsforløb i Meebook
• Skabe den røde tråd fra 0. til 9. klasse i U&J.

Understøttelse af undervisernes kompetenceudvikling

I en implementering kan det være naturligt at tage udgangspunkt i et kursus, der skaber grundviden hos den enkelte, og som kan videreudvikles i de enkelte årgangsteams. Skolens erfaring med implementering af nye tiltag har dog tidligere vist, at dette ikke nødvendigvis er vejen. Der sker alt for ofte en afkobling af projekter i forventningen om, at underviserne selv holder fast i målsætningen og følger den til dørs. Hverdagens andre opgaver har det med at overtage fokus meget hurtigt.

Med afsæt i denne refleksion blev en workshop udgangspunktet for lærernes indførelse i projektet på den enkelte årgang. Lærerne skal opleve at få en grundlæggende viden om karrierelæring og samtidig gå derfra med konkrete undervisningsforløb.

I vores workshop på to timer koblede vi vejlederen fra PLC og uddannelsesvejlederen i en fælles formidling af karrierelæring og sparring med underviserne i forståelse af, hvorfor det er så vigtigt for vores elever. Dette kunne godt lade sig gøre, da vi i starten af projektet kun arbejdede med en enkelt årgang (6. årgang), hvor PLC-vejlederen alene arbejdede med observationer i klasserne og feedback med årgangen. I det kommende år vil PLC-vejlederen være formidleren af viden på området, så uddannelsesvejlederen kan træde mere i baggrunden. Det kræver en tydelig rammesætning og allokering af vejledertid. Hvis ledelsen vil udviklingsprojektet, skal det prioriteres i vejlederrollen.

Vejlederen skal sælge et budskab og et behov

Det er ikke en hemmelighed, at det kræver mere arbejde for en vejleder, der træder ind i et årgangsteam med en ny opgave. Derfor er det vigtigt, at man som vejleder gør sig klart, at man skal sælge et budskab og et behov. Et behov, der er hos eleverne, som skal adresseres meget tidligere end 7. klasse.

I enhver implementering er tydelig ledelse afgørende. Ledelsen sætter tonen for et projekt. Implementering af U&J er en skal opgave. Det har den været længe i de danske folkeskoler, men det er ledelserne på landets skoler, der skal følge den til dørs.

Vejlederne er til for at støtte og hjælpe med en opgave, der er givet af ledelsen. Som vejleder kan man gøre opmærksom på de krav, der er til de timeløsefag, men man skal vejlede til, at lærerne selv ser behovet hos deres elever og kommer med de gode undervisningsforløb. Forløb, som gerne må ramme faglige og sociale mål, der strækker sig udover faget uddannelse og job. U&J skal tage afsæt i det faglige indhold, som klassen alligevel skal arbejde med eller fx i understøttelse af forældreinddragelse i elevernes hverdag.

Skab nysgerrighed på uddannelse og job

Det er konkret blevet til et undervisningsforløb, der tog udgangspunkt i matematikundervisningen og elevernes interesse for lommepenge. Hvad man kan tjene på et fritidsjob? Interessen for fritidsjob førte til, hvor meget man kan tjene i forskellige "voksenjobs". Familierne blev inddraget, og eleverne skulle udfylde et skema over deres forældre og bedsteforældres job. Hvilke jobs har forældre og bedsteforældre haft gennem livet, og hvorfor er de endt, hvor de er? Hvilke valg har de taget i livet? Der var stor begejstring blandt eleverne, da mange faktisk ikke vidste, hvad deres forældre lavede, og hvad de havde haft af drømme i forhold til mulige jobs. Det har givet eleverne i 6. klasse en nysgerrighed på uddannelse og job og en snak i hjemmet, som ikke var der før.

Vi arbejder ikke med et projekt, der på første år skaber en fuldstændig viden om karrierelæring hos den enkelte lærer, men derimod med en grundforståelse, der videreudvikles med tiden. Viden og konkrete afprøvninger i klasserne er grundlaget for udviklingen af en levedygtig implementering af faget U&J på Gungehusskolen.