1) Hvad går udviklingsprogrammet ud på? Hvordan har I arbejdet med at styrke elevernes fundament for valg af ungdomsuddannelse gennem øget fokus på vejledningsindsatsen?

I mange år er andelen af unge, som søger mod erhvervsuddannelserne, faldet. Og prognoser viser, at vi kommer til at mangle 70.000 faglærte i 2025. Udviklingsprogrammet er iværksat med formål om at lede efter nye svar på disse problematikker og at inspirere til ny forbedret praksis, som kan give elever et stærkere fundament for at vælge ungdomsuddannelse.

I udviklingsprogrammet har vi set på forskningen i professionel vejledning og bestræbt os på at oversætte viden fra dette felt til en skolehverdag. Det har vi gjort ved at undersøge, hvordan begreber som læringsorienteret uddannelsesvejledning, horisontudvidelse, professionsdannelse, arbejdslivskendskab og praksisfaglighed kan spille ind i skolernes pædagogiske ambitioner og daglige undervisning. Kort sagt har vi videreformidlet det fokusskifte fra valg til læring, som har været definerende for vejledningsforskningen i mange år, til skoleområdet.

I samarbejdet med de deltagende skoler og parterne omkring udviklingsprogrammet har der vist sig en række helt oplagte håndtag at dreje på for at styrke skolernes mulighed for at bidrage til opgaven. Fx det obligatoriske emne uddannelse og job, skole-hjem-samarbejdet med fokus på at involvere forældrene mere i elevernes valgprocesser og et didaktisk fokus på praksisfaglige tilgange, som mange skoler i forvejen arbejder med.

2) Hvad er resultaterne fra udviklingsprogrammet?

Et af udviklingsprogrammets hovedfund er, at det er afgørende med et tæt samarbejde mellem skolens lærere og den vejleder, der er tilknyttet skolen. Et velfungerende samarbejde kan betyde, at elevernes daglige undervisning løbende er med til at kvalificere deres overvejelser om uddannelse og fremtid. Vejledningsaktiviteter som erhvervspraktik, brobygning og uddannelsesmesser har på flere af skolerne i udviklingsprogrammet tidligere haft karakter af særskilte elementer i elevernes skolegang, men er med det tætte samarbejde blevet en mere integreret del.

Det er også et centralt resultat, at organiseringen af skolens arbejde på området betyder meget. Flere kommuner og skoler har med stor succes eksperimenteret med at organisere opgaven anderledes. Det kan være i form af faste timer til uddannelse og job, at en lærer udpeges til særlig ressourceperson på området og tager efteruddannelse i vejledning, eller at skolens pædagogiske læringscenter søsætter et tæt samarbejde med den kommunale ungeindsats. I disse tilfælde viser det sig også, at en vellykket ny organisering bunder i et stærkt initiativ og en kontinuerlig prioritering fra både skoleledelsen og forvaltningen. 

3) Hvad er de vigtigste budskaber fra indsatsen?

Budskab 1: Det er afgørende at skabe sammenhæng for eleverne i deres læreproces frem mod uddannelsesvalget

Der er et stort potentiale for landets skoler i aktivt at tage fat på uddannelsesvalget som en lære- og dannelsesproces, der både finder sted i skolen og i hjemmet. Fra forskningen ved vi nemlig, at skolens læringsrum ikke i tilstrækkelig grad udgør den arena, hvor disse processer finder sted. Eleverne reflekterer oftere over emnet omkring uddannelsesvalg med familie og venner end i skolen, og forældres samtaler med deres børn er derfor afgørende for elevernes valg af ungdomsuddannelse.

Udviklingsprogrammet har derfor bedt skolerne om at undersøge, hvordan forældrene kan gøres til aktive ressourcer i skolens arbejde med området. En af skolerne inviterede fx til forældremøde på en lokal virksomhed. De involverede forældre fortalte, at de efterfølgende har følt sig mere involverede i skolens tilgang og bedre klædt på til at støtte deres børn.

Budskab 2: Lærere og vejlederes samarbejde er vigtigt for elevernes fundament for valg af ungdomsuddannelse

Som underviser i folkeskolen har man som oftest nogle stærkere relationer til den brede elevgruppe end de mere løst tilknyttede vejledere, som til gengæld har en særlig vejledningsopgave overfor de elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate. Lærernes position har vist sig at være en fordel i arbejdet med den identitetsdannelsesproces, som et uddannelsesvalg også er.

Derudover kan en øget involvering af lærerne i skolens og kommunens vejledningsopgave skabe en kontinuitet og nogle tydeligere koblinger mellem undervisningen i fagene og de vejledningsaktiviteter, som eleverne deltager i. Derfor er lærerne en afgørende ressource i at løfte opgaven med elevernes overgang – i et tæt samarbejde med de vejledere, som helt oplagt er nødvendige for at løfte opgaven.

Budskab 3: Praksislæring og anvendelsesorienteret undervisning kan styrke en bredere uddannelsesinteresse

En praksisfaglig tilgang motiverer mange elever, men med udviklingsprogrammet har vi også set, at lærere og vejledere har behov for et øget kendskab til didaktiske metoder, der kan fremme praksisfagligheden.

Vi har mødt flere skoler, der er lykkedes med at lade praksisfaglige tilgange være en central del af skolens undervisning, fx ved at involvere eksterne samarbejder med bl.a. virksomhedsbesøg hos en kok og besøg i undervisningen fra en landbrugsskole. Lærerne på disse skoler oplever, at elevernes interesse for erhvervsuddannelserne stiger, og at tilgangen desuden betyder, at fokus flyttes fra elevernes specifikke uddannelsesvalg til en mere generel nysgerrighed på uddannelses- og jobverdenen.

Hvad er Styrelsen for Undervisning og Kvalitets næste skridt?

Hvis lærere og vejledere skal fortsætte med at udvikle fælles veje at gå i arbejdet med at støtte eleverne frem mod et uddannelsesvalg, vil der være brug for lokal ledelsesopbakning efter uddannelsesprogrammets afslutning og fortsat inspiration til ny praksis. Derfor vil Styrelsen for Undervisning og Kvalitet løbende udgive materialer, der kan bidrage til at løse opgaven på skolerne, bl.a. gennem et projekt, hvor   professionshøjskolerne landet over producerer nye materialer i tæt samarbejde med en række folkeskoler.