Ulighed i uddannelsessystemet har længe været på den politiske dagsorden. Mange reformer har haft til formål at forbedre mulighederne i uddannelsessystemet for unge fra uddannelsesfremmede hjem. Reformerne har haft virkning. Langt de fleste i en ungdomsårgang (72 % i 2020) vælger gymnasiet over erhvervsuddannelser, og antallet af studerende på de videregående uddannelser er steget konstant de seneste årtier.

Alligevel er der høj ulighed, når det handler om at vælge en videregående uddannelse – og det gælder i særlig grad valget af en universitetsuddannelse. Blandt unge, der afslutter deres studentereksamen med et karaktergennemsnit mellem 9.0-9.9, altså en rimelig god studentereksamen, er der kun 52 % fra uddannelsesfremmede hjem, der vælger universitetet sammenlignet med 85 % af unge, der har en forælder med en lang videregående uddannelse.[i] Forskellen skyldes bl.a., at der er andre attraktive muligheder inden for de videregående uddannelser, nemlig professionsbacheloruddannelser som fx pædagog- eller sygeplejerskeuddannelsen, som ofte tiltrækker unge, hvis forældre ikke har gået på universitetet.

Selvom retorikken om valg af videregående uddannelser har svinget i retning af, at antallet af universitetsstuderende skal reduceres til fordel for flere studerende på professionsbacheloruddannelserne, er det problematisk, at elevernes baggrund er så afgørende for deres studievalg – eller helt konkret deres fravalg af universitetet. Det samme argument kan i øvrigt vendes rundt. Det er bestemt lige så problematisk, at mange unge fra akademikerhjem fravælger professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelserne.

Tre indsatsområder for valg af universitetsuddannelse

Hvad kan man gøre for at ændre på disse etablerede mønstre og skabe flere mønsterbrydere, der tør at vælge universitetsvejen, selvom ingen af deres forældre gik den vej? Især i USA er der en del forskning med fokus på indsatser, der kan reducere barrierer for minoritetselever eller unge fra ressourcesvage hjem i valg af en collegeuddannelse.[ii] Overordnet er uligheden i adgang til uddannelse et stort problem, fordi der hverken findes SU eller gratis studiepladser. Det er derfor ikke så mærkeligt, at mange indsatser fokuserer på, hvad de studerende kan gøre for at sikre finansieringen af studiet. Livet på SU i Danmark er bestemt ikke et luksusliv, især for studerende i byer som Aarhus og København, men det virker mindre sandsynligt, at et stramt SU-budget skulle være grunden til fravalg af universitetet.

Et andet indsatsområde handler om sammenhængen mellem de videregående uddannelser og arbejdsmarkedet. Flere internationale studier har vist, at studerende fra ressourcesvage hjem er mere tilbøjelige til at undervurdere, at der er en betydelig forskel i fx livsindkomst mellem unge på universitet og unge på andre eller uden uddannelse. En del undersøgelser har derfor implementeret informationsinterventioner med det formål at oplyse eller korrigere de unges fejlvurdering af arbejdsmarkedsgevinster forbundet med de videregående uddannelser, så de træffer deres beslutning på et mere oplyst grundlag. Resultaterne er dog blandede, og et nyligt publiceret finsk studie kunne ikke påvise, at en informationsintervention med arbejdsmarkedsstatistikker havde betydning for gymnasielevernes valg af videregående uddannelser.[iii] Der skal altså noget andet og mere til.

Et tredje indsatsområde er et fokus på de studerendes tro på at kunne klare sig på universitetet både fagligt og socialt. Flere studier har vist, at studerende fra uddannelsesfremmede hjem er mindre tilbøjelige til at forvente, at de vil klare sig godt på universitet, og at de vil passe ind socialt. Trods dette er der ikke mange studier, der har forsøgt at påvirke studerendes faglige selvtillid og forventninger til at passe ind. De få studier, der er, arbejder typisk med unge, der allerede går på universitet.[iv]

NextStep-projektet

Netop de to sidste indsatsområder, faglig selvtillid og social trivsel, har i stor grad informeret forskningsprojektet NextStep. Projektet består af et oplæg for gymnasieelever i 3.g. med en varighed på 20-25 minutter efterfulgt af en ca. 10 minutters spørgeskemaundersøgelse. Oplægget bygger på tidligere informationsinterventioner ved fx at præsentere arbejdsmarkedsstatistikker, der viser, at en universitetsuddannelse sagtens kan betale sig i forhold til livtidsindkomst og typisk ikke fører til ledighed, selvom der er heterogenitet på tværs af studieretninger. Oplægget indeholder også elementer, der kan fungere vejledende i forhold til de barrierer, de unge måtte opleve i forhold til valg af videregående uddannelse, fx informationer om boligsituationen i universitetsbyerne.

I modsætning til tidligere informationsinterventioner indeholder NextStep-oplægget videoer med nuværende universitetsstuderende med en uddannelsesfremmed baggrund, der fortæller, hvordan de håndterer forskellige udfordringer på uddannelsen. Vi viser fx en kort video med Jens, der fortæller om de vanskeligheder, han har haft i forbindelse med at læse bioteknologi på Aarhus Universitet, og hvordan han mestrede faget med hjælp fra kammerater og studiegrupper. Vi viser også en video af Cecilie, der fortæller, hvordan hun håndterer omverdens fordomme angående arbejdsmarkedsmuligheder for sit lidt bløde universitetsstudie (uddannelsesvidenskab på Aarhus Universitet). Der bliver i alt vist tre videoer i forbindelse med oplægget, og eleverne havde efterfølgende mulighed for selv at navigere rundt mellem 18 videoer fra vores hjemmeside. Ideen bag at inkludere videoerne er, at eleverne i højere grad stoler og reagerer på informationer fra nogen, der ligner dem selv, sammenlignet med tal fra fx Danmarks Statistik eller Uddannelseszoom. Vi skelner her mellem ”hot knowledge” (fx information fra venner eller bekendte) og ”cold knowledge” (fx officielle statistikker) og trækker på vejledningsfagligheden, hvor flere netop har påpeget betydningen af rollemodeller og det at kunne se sig selv i et fællesskab.

Et sidste element af NextStep-projektet består i, at vi beder eleverne oplyse deres telefonnummer, hvis de ønsker yderligere informationer og påmindelser om ansøgningsdeadlines for kvote 1 og kvote 2. Ideen med beskederne er at minde eleverne om pointerne fra vores oplæg. Det synes særlig relevant i en dansk kontekst, hvor kun ca. 20 % af alle elever vælger en videregående uddannelse direkte efter deres studentereksamen.

For at implementere interventionen har projektet indgået et værdifuldt samarbejde med Studievalg Danmark. Studievalgsvejledere afholdt NextStep-oplægget i forlængelse af deres almindelige vejledning og indsamlede spørgeskemabesvarelser på 42 gymnasieskoler (”interventionsskoler”). Derudover indsamlede vejlederne spørgeskemadata på 57 ”kontrolskoler”, som ikke modtog NextStep-oplægget. Idet interventionsskolerne og kontrolskolerne er blevet tilfældigt udvalgt, kan en sammenligning af elevernes studievalgmønstre give os viden om, hvorvidt oplægget har haft en statistisk effekt – altså ført til, at flere studerende fra uddannelsesfremmede hjem overvejede at søge en universitetsuddannelse.

Første resultater

Projektgruppen har indtil videre analyseret to datakilder: 1) Spørgeskemasvar om, hvorvidt eleverne overvejer at læse på universitet indsamlet i forbindelse med implementering af intervention i forår 2020. 2) Data fra den koordinerede tilmelding (KOT) angående studiepræferencer (ansøgninger fra juli 2020).[v] Hvad viser de første analyser så?

Baseret på spørgeskemasvarene ser det ud til, at oplægget har gjort en forskel for elever, der kommer fra en ikke-akademisk baggrund. I hvert fald er der blandt denne gruppe en større andel elever fra interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen, som angiver, at de vil vælge en universitetsuddannelse. Forskellen er på ca. 5-6 %. For eleverne, der har mindst en forælder med en universitetsuddannelse, har oplægget ikke gjort en forskel. De første analyser med data fra den koordinerede tilmelding fra juli 2020 viser de samme tendenser, selvom analysen er baseret på et mindre antal af elever.

Et andet interessant og lidt overraskende resultat fra spørgeskemaundersøgelsen er, at studerende i interventionsgruppen angiver, at de i forhold til valg af uddannelse er mere bekymret for, om de kan følge med i undervisningen og klare sig godt til eksamen, end eleverne fra kontrolgruppen er. På de fleste andre parametre (fx elevernes indstilling overfor universitetsuddannelserne og deres karrieremotivation) kunne vi ikke se, at interventionen har haft en effekt. NextStep-forskergruppen fortolker resultaterne som udtryk for, at især videoerne, som berører faglig selvtillid og social trivsel, har ført til overvejelser om, hvad det betyder at læse på universitet.

Hvad kan man lære af NextStep?

Vores første fund er, at det er muligt at gennemføre et interventionsstudie i form af et såkaldt ”randomized controlled trial” på gymnasieområdet i Danmark. Det ville dog ikke have været muligt uden samarbejdet med Studievalg Danmark, som stod for forbindelsen til de forskellige gymnasier og implementeringen af NextStep-oplægget.

Afholdelsen af NextStep-oplægget var på nogle måder et brud med almindelig vejledning. I modsætning til vejledernes normale praksis var det nødvendigt at holde sig til et forholdsvis standardiseret manuskript med fokus på universitetsuddannelser for at bevare integriteten af forskningsdesignet. I den en ordinære vejledning, som alle deltagerne på både interventions- og kontrolskolerne har modtaget, har Studievalg Danmark et stærkt fokus på en ligeværdig præsentation af alle uddannelsesmulighederne efter studentereksamenen.

Et andet centralt fund relater sig til projektets egentlige formål. Selvom vi på nuværende tidspunkt ikke kan være sikre på, at projektet vil påvirke det endelige studievalg, virker det til, at vores korte oplæg har sat en refleksionsproces i gang. Det kan føre til, at flere gymnasieelever med en ikke-akademisk baggrund overvejer en universitetsuddannelse, mens elever af forældre med en lang videregående uddannelse ikke ændrer deres præferencer. Det ser vi i forskergruppen som positivt, da formålet ikke er, at flere skal vælge universitet, men at unge uden en forælder med en universitetsuddannelse ikke fravælger universitet på grund af, at de ikke føler sig dygtige nok eller bekymrer sig over, om de vil passe ind.

Til sidst er det vigtigt at pointere, at NextStep-projektet ikke kan betragtes som vejledning. Vejledning er en tovejs proces, hvor eleverne er aktive. Det havde de ikke mulighed for i projektet, men resultaterne kan forhåbentlig bidrage til at udvikle vejledningspraksis fremover. Det er værd at fremhæve, at et nybrud i denne type studier netop er at tænke vejledningsfagligheden ind fx i form af videoer om rollemodeller. En yderligere udvikling af interventionen kunne være at skabe mulighed for, at eleverne interagerer med hinanden. En anden udviklingsmulighed kunne være at integrere flere elementer, som eleverne selv kan vælge, og som matcher deres interesser og uddannelsesplaner. På den måde vil de elever, der med sikkerhed ved, at de vil vælge eller fravælge et universitetsstudie, også opleve, at interventionen er interessant og relevant for dem.

Referencer

[i] Thomsen, J. P. (2017). Unrealized potential: The disparate educational pathways of highly qualified working-class children Unrealized potential : The disparate educational. The Rockwool Foundation Research Unit Study Paper No. 117.

[ii] For en god overblik se Herbaut, E., & Geven, K. (2020). What works to reduce inequalities in higher education? A systematic review of the (quasi-)experimental literature on outreach and financial aid. Research in Social Stratification and Mobility.

[iii] Pekkala Kerr, S., Pekkarinen, T., Sarvimäki, M., & Uusitalo, R. (2020). Post-secondary education and information on labor market prospects : A randomized field experiment. Labour Economics.

[iv] Se Stephens, N. M., Hamedani, M. G., & Destin, M. (2014). Closing the Social-Class Achievement Gap : A Difference-Education Intervention Improves First-Generation Students ’ Academic Performance and All Students ’ College Transition. Psychological Science.

[v] Vi indsamlede elevernes uni-login brugernavn i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen – og det giver os muligheden til følge elevernes uddannelsesvej ved hjælp af registerdata fra Danmarks Statistik. Alle procedurer følger persondataforordningen (GDPR) og behandling af data foregår via pseudo-anonymisering på Danmarks Statistiks sikre forskerserver.