Titel:
Social retfærdighed: Er fritidsjob en del af løsningen?
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
Ungdomsskoler på tværs af landet gennemfører et fritidsjobprojekt i et unikt samarbejde med Coop, hvor udsatte unge får erfaringer med arbejdsmarkedet og motiveres til uddannelse og arbejde. 
Person:
Billede:
Hanne Kirk_70x80
Navn:
Hanne Kirk
Titel:
Programleder
Arbejdssted:
Ungdomsskoleforeningen
Fotoreportage:
Lang tekst:

Ungdomsskolen er en skoleform med et stærkt fokus på at styrke den sociale inklusion i sine undervisningstilbud og læringsaktiviteter. Skoleformen er med til at sikre, at flere unge får afsluttet grundskolen på en måde, der giver dem motivation for og mod på at gå videre med en ungdomsuddannelse.


Hvordan er rammerne for ungdomsskolens virke? Og hvordan arbejder ungdomsskolerne aktuelt og målrettet på tværs af landet for at give unge i udsatte positioner positive erfaringer med arbejdsmarkedet, der kan øge andelen af unge, som gennemfører en ungdomsuddannelse eller kommer i job efter grundskolen? Det vil jeg gerne give jer et indblik i.


Ungdomsskolen skulle holde de unge fra gaden og ruste dem til livet

I 1942 blev den første Lov om Ungdomsskoler af både Folketing og Landsting vedtaget. En af årsagerne til oprettelsen af ungdomsskolerne var, at de skulle værne og beskytte ungdommen mod totalitære ideologiers indtrængen i landet. Desuden var målet, at unge mellem 15 og 18 år, fortrinsvis ufaglærte, skulle have adgang til undervisning, "der tager Sigte paa at give dem Forstaaelse af Vilkaarene for det Erhvervsliv, i hvilket de er indtraadt, og af det Samfund, hvortil de hører, samt udvide og udbygge deres Kundskaber og derigennem ogsaa bidrage til deres karaktermæssige Udvikling."[i]


Ungdomsskolen i dag

Selvom det snart er 80 år siden, ovenstående målsætning blev formuleret for ungdomsskolernes virke, er essensen stadig relevant den dag i dag. Unge, som umiddelbart har svært ved at finde vej til uddannelse og job, udgør stadig en væsentlig del af målgruppen i ungdomsskolen, og selvom vi ikke, som i 1942, taler om unges 'karaktermæssige udvikling', er uddannelse og dannelse stadig to sider af samme sag i den kommunale ungdomsskole. Form, indhold og opgaver ændrer sig gennem tiden, men målsætningen er grundlæggende den samme, nemlig at:

  • give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber
  • give unge en forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold
  • udvikle interesse for og evne til en aktiv medvirken i et demokratisk samfund[ii].

Undervisning_hjælp_lærer_iStock-997473846_946x500


En fællesskabende skoleform

Fælles for ungdomsskolerne er et stærkt fokus på de unge, der har udfordringer af forskellig karakter, som kan være med til at gøre overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse vanskelig. Den gruppe af unge er bredt repræsenteret i ungdomsskolernes undervisningstilbud og aktiviteter, og der arbejdes målrettet med at styrke de unges faglige, personlige og sociale kompetencer i en demokratisk kontekst båret af frivillighed.


Ungdomsskolerne har et blik for fællesskabets afgørende betydning. Det er et særligt kendetegn for skoleformen, at den kan samle unge på tværs af grundskoledistrikter, alder og køn og skabe fællesskaber med udgangspunkt i de unges interesser.


Unge med færre ressourcer har brug for fællesskab

Red Barnets nyligt udkomne analyse "Bryd Barrieren"[iii] sætter netop fokus på værdien og vigtigheden af positive fællesskaber for børn og unge. Det er i trygge fællesskaber, man kan træne sine kompetencer og gøre sig erfaringer, som kan overføres til forskellige livsarenaer og også være afgørende for den enkeltes vej i forhold til valg af uddannelse og arbejde.


Danmark har fantastiske fritidsfællesskaber i foreningslivet, hvor børn og unge i princippet kan mødes på tværs af klasser og sociale skel, men analysen påpeger, at der er mange unge, der befinder sig i en udsat position, og som står uden for de positive fællesskaber. Det kan være svært at fastslå, hvad der er årsag, og hvad der er virkning. Står de uden for fællesskaberne, fordi de er i en udsat position? Eller er de i en udsat position, fordi de står uden for fællesskaberne?


Jeg inddrager Red Barnets analyse, at den netop omtaler ungdomsskolen som en skoleform med et 'underbelyst potentiale'. Analysen fremhæver, at "(…) ungdomsskolerne ser ud til at kunne noget særligt i forhold til at få unge i udsatte positioner med i positive fællesskaber. Dels er økonomi ikke en barriere, da ungdomsskolens tilbud er gratis, dels udgør fællesskaber i ungdomsskoler et konkurrencefrit miljø. Desuden har ungdomsskolen fat i bredden af unge, så unge i udsatte positioner indgår i almene fællesskaber med ikke udsatte unge." [iv]


Det er en del af ungdomsskolernes formål og kerneopgave at få udsatte unge ind i fællesskaber og øge den sociale inklusion. Jeg vil nu præsentere jer for et aktuelt eksempel på et projekt, hvor ungdomsskolerne sammen med en landsdækkende virksomhed i et unikt fællesskab forsøger at løse nogle af de udfordringer, som flere års erfaringer viser er vanskeligt for uddannelsesinstitutionerne at løse alene. Forventningen er, at indsatsen kan have en positiv effekt på de unges overgang til uddannelse og arbejdsmarked og kan ses som et praksiseksempel på, hvordan ungdomsskoler bidrager til en øget social retfærdighed.


Coop Crew

Ungdomsskoleforeningen er i samarbejde med Coop ansvarlig for den landsdækkende fritidsjobsindsats Coop Crew.[v] Gennem en 6-årig indsats vil op mod 3500 udsatte unge gennemføre et træningsforløb i Fakta og opnå kompetencer inden for detailbranchen for at erhverve sig et ordinært fritidsjob.


Projektet er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond og gennemføres i 27 kommuner på tværs af landet. Lokalt er ungdomsskolen ansvarlig for to gange årligt at rekruttere et hold på 12-16 udsatte unge i alderen 15-18 år, der har brug for hjælp til at få et fritidsjob. Selve træningsforløbet gennemføres i en Fakta-butik med to butikschefer som undervisere.


Hvordan er Coop Crew tilrettelagt i praksis?

For at tilgodese målgruppen i Coop Crew og give dem mulighed for størst muligt udbytte af indsatsen er træningsforløbene tilrettelagt med fokus på:

  • Praksisorienteret oplæring med fokus på praksiseksempler og brobygning mellem hverdagssprog og fagsprog inden for detailbranchen.
  • En tydelig struktur for modulerne, hvor der gøres brug af varierende undervisningsformer i en kombination af korte teoretiske oplæg og praktisk arbejde i butikken i par eller mindre grupper, der tydeliggør, at de unge er en del af et socialt læringsfællesskab.
  • Butikschefer som rollemodeller, der giver de unge indblik i de praktiske færdigheder og kompetencer, der efterspørges i detailbranchen, og som derudover fungerer som netværk for de unge i den efterfølgende jobsøgning.
  • At skabe et fællesskab for de unge på holdet og møde dem med en anerkendende og ressourceorienteret tilgang og herved forsøge at give dem nye og positive erfaringer, der på sigt kan motivere dem for uddannelse og/eller arbejde.


Hvad er de positive erfaringer fra Coop Crew?

På nuværende tidspunkt har vi gennemført 40 lokale træningsforløb for 475 unge, og erfaringerne fra fritidsjobindsatsen viser:

  • Over 80 % af de rekrutterede unge gennemfører træningsforløbet
  • Halvdelen af de unge deltagere har efterfølgende fået et ordinært fritidsjob
  • Over 80 % af deltagerne føler sig efterfølgende sikre på, at de har noget at tilbyde en arbejdsplads
  • Flere af de unge fortæller om øget selvtillid og tro på egne evner, noget der smitter positivt af på deres skolegang
  • Målgruppen af udsatte unge oplever det som positivt at være en del af et socialt fællesskab
  • Hovedparten af de rekrutterede unge giver udtryk for stor glæde ved at arbejde praktisk fremfor den boglige undervisning i skolen.


Hvorfor er et fritidsjob værdifuldt?

Fra mange sider er der fokus på værdien af fritidsjob. Trygfondens Børneforskningscenter har i Fritidsjobundersøgelsen[vi]  vist, at unge med et fritidsjob får bedre skolekarakterer, begår mindre kriminalitet og er hurtigere til at begynde på en ungdomsuddannelse.


Regeringen har bedt Ungdomspanelet om at komme med anbefalinger til at rette op på den mistrivsel, som pandemien har skabt og generelt forbedre ungdomslivet. Ungdomspanelet anbefaler bl.a., at der indføres en fritidsjobspolitik, der sikrer, at alle unge har mulighed for at have et fritidsjob fx ved kompensationsordninger for den private sektor og øget brug af fritidsjob i den offentlige sektor. Ungdomspanelet påpeger desuden, at fritidsjob også er adgangen til meningsgivende fællesskaber og et socialt liv.


Reformkommissionen er nysgerrige på, om der skal skabes et helt nyt udskolingstilbud – meget mindre bogligt, færre fag, meget mere praktik for visse unge.[vii]


Er et fritidsjob lig med social retfærdighed?

Det vil nok være en tilsnigelse at besvare ovenstående spørgsmål med et entydigt ja. Men forskningen i fritidsjob og erfaringer fra Coop Crew viser, at fritidsjob kan være én af de mulige veje til at forløse et potentiale for den gruppe af unge, der oplever udfordringer i slutningen af grundskolen, og som dermed er i risiko for ikke at påbegynde en ungdomsuddannelse og desværre på sigt ende som en del af den gruppe unge, der som 25-årige står uden en kompetencegivende uddannelse.


Så herfra skal lyde en velment opbakning til Ungdomspanelets anbefalinger og Reformkommissionens tanker om et nyt udskolingstilbud – vi må og skal tænke anderledes, hvis vi skal forløse potentialet hos de knap 50.000 unge, der står uden uddannelse eller arbejde, og dermed være med til at øge den sociale retfærdighed.





Vil du vide mere?



Referencer

[i] Ungdomskommissionen: Ungdommen og arbejdslivet (§ 1, stk. 1, i lov af 4. juli 1942 om ungdomsskoler for den ufaglærte ungdom, således som denne er ændret ved lov af 24. maj 1948)

[ii] Danske Love: Ungdomsskoleloven (§ 1)

[iii] Red Barnet: Bryd barrieren 

[iv] Red Barnet: Bryd barrieren (side 42)

[v] Coop Crew: Når fritid bli'r til fremtid (projektet er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond med 27,6 millioner kroner og gennemføres fra 2019 – 2025)

[vi] Aarhus University: Life Skills Development of Teenagers through Spare-Time Jobs

[vii] Reformkommissionen: Erkendt, Forsøgt løs, Uløst (side 16)

Tidsskriftsnr.:
2021 nr. 3
Publiceringsdato:
04-10-2021
Kommentarer
Kommentarlink:
Kommenter link:

Ophavsret


© Schultz Information

Se vilkår og betingelser

kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 7228 2826  E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke