Da corona-virussen begyndte at sprede sig i Danmark i foråret 2020 betød det, at arbejdspladser lukkede ned, busser og tog kørte tomme, og folk gik i store buer uden om hinanden på gaden. For børn og unge betød de to store nedlukninger i foråret 2020 og vinteren 2021 bl.a., at fritidsaktiviteter lukkede, gymnasiefester og byliv blev sat på pause, og deres daglige kommunikation med venner foregik gennem skærmen eller på nøje planlagte gåture i små grupper. Deres daglige skoledag gik fra at være fysisk til at foregå via online sociale platforme. Det er denne ændring i måden at modtage undervisning på, som vil være mit fokus.

Fra fysisk til online skole

Hvis man spørger de unge, hvilke ændringer der var størst for deres måde at gå i skole på, nævner de samlet set især tre punkter:

1. Den øgede online undervisning
2. Mængden af selvstændig opgaveløsning
3. Mindre struktur i hverdagen

Selvom de unge stort set alle genkender disse ændringer i deres hverdagsliv, oplevede de ikke ændringerne på samme måde. Nogle oplevede, at det blev nemmere for dem at gå i skole, fordi de fx kunne lave skoleopgaver i deres eget tempo. Andre oplevede modsat, at det blev sværere at gå i skole, fordi de ikke kunne få den samme hjælp og havde svært ved at strukturere deres lange dage derhjemme.

Om det at modtage undervisning online fortalte de unge bl.a., at det krævede en del at holde koncentrationen så længe, og at de let kunne komme til at være online i 8-12 timer dagligt. En pige i gymnasiet fortæller fx:

"Og så synes jeg på en eller anden måde, at det er nemmere at blive distraheret af alt muligt, når man sidder derhjemme og har undervisning fx på telefonen (…). Så er det sværere at holde koncentrationen."

Selvstændig opgaveløsning og forældrehjælp

For rigtig mange unge betød hjemmeskolen, at de ofte måtte trække på andre ressourcer end deres lærere, når de havde brug for hjælp til daglige skoleopgaver og afleveringer. Mange fortæller, at deres lærere faktisk gerne ville hjælpe, men at omstændighederne gjorde, at det ofte var en ringere hjælp end sædvanligt. En dreng i 1.g fortæller om det udfordrende i, at undervisningen både har været sværere at følge med i, fordi den har foregået online, og samtidig har det været sværere at få hjælp til de tilhørende opgaver, fordi læreren ikke har været lige ved siden af.

Alt i alt peger majoriteten af de unge på, at hjælp fra andre end læreren – fx klassekammerater, ældre søskende og forældre – har været afgørende for, at deres skolegang har fungeret under nedlukningen.

Men denne hjælp har ikke været alle unge forundt. Nogle unge fortæller, at deres forældre har været på arbejde, fordi de fx er ansat i sundhedssektoren og derfor ikke har været hjemsendt, mens andre fortæller, at forældrene selv har travlt med hjemmearbejde eller med at hjælpe mindre søskende.

Tab af en struktureret hverdag

Endnu en følge af nedlukningen var den manglende struktur i hverdagen, som det at gå fysisk i skole ellers havde sørget for. Pludselig bestod meget af skoledagen af at ligge i sengen med computeren, af selvstændig opgaveløsning og af skoletid, der i det hele taget var svær at opdele skarpt fra fritid. Flere unge nævnte, at de savnede den struktur, som hverdagen med skole og fritidsaktiviteter normalt gav dem. En pige på produktionsskole siger fx:

"(…) jeg tror, man skal være virkelig god til at være struktureret og tage sig sammen og sige "okay, nu gør jeg det der og der". Jeg er mere sådan, så chiller jeg lidt, og nu skulle jeg have gjort det der, så det er lidt småstressende hele tiden."

At komme til at lave noget andet end skolearbejde i løbet af dagen, selvom man principielt var i skole, var noget, flere af de unge nævnte som en kilde til stress. Nogle pegede også på, at de mange selvstændige opgaver ofte virkede mere omfattende, fordi man kom til at bruge længere tid på dem, end når man var til stede fysisk i skolen.

Blev den læringsmæssige ulighed forstærket under corona?

Ifølge ungdomsforsker Helle Rabøl Hansen ser vi en tendens til, at onlineundervisning favoriserer børn og unge fra middelklassen, hvor forældrene har mulighed for at hjælpe med lektier og struktur, og hvor der er værelser og computere nok til, at alle søskende kan sidde i ro med deres undervisning.

Omvendt er det børn og unge fra socioøkonomisk dårligere stillede familier – hvor forældrene fx har en kort eller slet ingen uddannelse, eller hvor de ikke er bogligt stærke nok til at hjælpe deres børn med lektierne – som onlineundervisning og dens følger går mest ud over. Det er samtidig de børn, som kan have det svært med skolearbejde i forvejen.

Alt i alt ser vi altså nogle tegn på, at de læringsmæssige uligheder på skoleområdet er blevet mere fremtrædende og måske endda forstærkede under corona-nedlukningerne. Og at de unge, der i forvejen var i risiko for at blive tabt i uddannelsessystemet, nu for alvor er i risiko for at blive tabt i uddannelsessystemet.

Corona-nedlukningens konsekvenser rammer ulige

En vigtig pointe at tage med sig som vejleder for unge under corona er, at de ændrede undervisningsbetingelser ikke rammer alle unge lige. De unge har forskellige læringsmæssige udgangspunkter, forskellige måder at leve på og forskellige muligheder for at få hjælp hjemmefra.

De unge kommer fra forskellige sociale kår, så det er ikke svært at tænke sig til, at det at løse opgaver mere selvstændigt, at lytte til undervisning online mange timer i træk og at strukturere sin egen tid har været en større omvæltning for de unge, hvis forældre ikke har kunnet hjælpe til, eller hvor det har været svært at få arbejdsro, fordi lejligheden har været for lille.

Hvordan kan vejlederen hjælpe de unge?

Som vejledere kan vi derfor hjælpe de unge ved at have følgende opmærksomheder:

• Eleverne starter i en vis forstand forfra, når de starter i fysisk skole igen. Derfor kan det at komme tilbage i ”skole-rutinen” være noget, der skal genlæres, og det kan tage tid at finde sig tilpas i klassen og i undervisningen. Det vil have en betydning for deres indlæring.
• Nogle elever vil sandsynligvis være (endnu mere) i tvivl om, hvad de skal fremadrettet, og det er vigtigt at skabe rum for både tvivlen og den frustration, tvivlen kan være forbundet med.
• I nogle klasser kan de forskelle, vi før så i elevernes faglige formåen, være blevet endnu tydeligere (og måske endda endnu større).

Det er håbet, at vi med forskningen i og med unge under corona kan være med til at sætte fokus på, at den måde skolen fungerede på under nedlukningen, har sat sine spor i uddannelsessystemet. At transformationen fra fysisk til online skole ikke har været neutral – men at den tværtimod kan have haft både store og små konsekvenser især for de børn og unge, der i forvejen havde svært ved at mestre de faglige krav, skolen byder på.

Referencer

Hansen, H. R., Knage, F., Rasmussen, P., Søndergaard, D. M. (2021): Lyden der forsvandt – unges oplevelser og overvejelser i en tid med corona. I: Pædagogisk psykologisk tidsskrift, nr. 1.

Holt, K. N. (2021): Ungdomsliv i en coronatid – smertegrænsen er nået. Aarhus Universitet.