Titel:
Vejledning har altid større virkninger end den enkeltes valg
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:

Af Rie Thomsen, professor MSO ved DPU, Aarhus Universitet


"Det er blevet meget tydeligere, at der findes en særlig vejledningsfaglighed med rod i både skandinavisk og international forskningsviden på området. Vejledning er blevet sin egen profession. Det er grunden til, at Masteruddannelsen i vejledning på DPU nu hedder Professionel vejledning, og at man som færdiguddannet fremover får titlen Master i professionel vejledning."

Person:
Fotoreportage:
Lang tekst:

Kan alle, der har indgående kendskab til et fagområde, vejlede andre om det pågældende område?  Ja – men det er ikke alle, der kan gøre det professionelt. Sådan kan man lidt groft ridse de seneste års udvikling inden for vejledningsfeltet i Danmark op. Det er blevet meget tydeligere, at der findes en særlig vejledningsfaglighed med rod i både skandinavisk og international forskningsviden på området. Vejledning er blevet sin egen profession.


Rie Thomsen_Festsal front_350x500

Det er grunden til, at Masteruddannelsen i vejledning på DPU nu hedder Professionel vejledning, og at man som færdiguddannet fremover får titlen Master i professionel vejledning. Navne- og titelskiftet afspejler, at vi ser vejledning som en professionel praksis. For mange vejledere kan det virke som en selvfølge, men det er endnu ikke en selvfølge overalt i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Mange ser fortsat vejledning som noget, der bare foregår – dvs. at hvis folk har viden og kompetencer inden for et fagområde, så kan de også vejlede inden for det område.


Men set fra et vejledningsfagligt synspunkt giver det god mening at tale om, at der findes former for vejledning, der er mere professionelle end andre. Det er de former, hvor vejlederen både har den faglige ekspertise inden for det område, vejledningen drejer sig om, og en stærk vejledningsfaglighed i kraft af en uddannelse som vejleder. På Masteruddannelsen i professionel vejledning får man bl.a. et indgående kendskab til vejledningsteori og -metoder og bliver i stand til at tilpasse sin vejledning til dem, man vejleder, og det, man ønsker at opnå gennem sin vejledning – fordi man er fortrolig med de mange forskellige tilgange til vejledningspraksis.


En større sammenhæng

Som professionel vejleder er opgaven at støtte den enkelte i at realisere sine uddannelses- og karrieremål og -ønsker. Men det er også at se de konkrete vejledningsindsatser i et bredere perspektiv. Den professionelle vejleder har et bredt indblik i, hvordan uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet hænger sammen, og hvilke forskellige redskaber man kan bruge, når en person kommer for at få vejledning.  Udgangspunktet er altid den enkelte persons ønsker, muligheder og situation, men tager man de store briller på, kan man sige, at vejledningen af den enkelte altid er del af en større samfundsmæssig sammenhæng, som både sætter betingelser og muligheder for vejledningen.


I forskningsoversigten om ’Karrierevejledning og karrierelæring for social retfærdighed’, som DPU og Nationalt Center for Skoleforskning udgav i december 2020 i e-bogsserien ’Pædagogisk indblik’, ses denne større sammenhæng i lyset af ønsker om, at vejledningen skal bidrage til social retfærdighed og social mobilitet. Her betones det, at konkret vejledningspraksis har en etisk forankring, der handler om, at vejledning må bidrage til at mindske uligheden i samfundet. Uddannelses-, karriere- og erhvervsvejledning skal støtte mennesker i at tage de beslutninger, der er de rigtige for dem. Men det indebærer, at man er nødt til at tematisere de barrierer, der vanskeliggør eller endda forhindrer den enkelte i at vælge det og gøre det, han eller hun ønsker. Det er sjældent, at vejlederen alene kan hjælpe den enkelte til at overvinde sådanne barrierer. Men gennem de vejlederfællesskaber, vejlederne indgår i, kan de være med til at sætte samfundsmæssigt og politisk fokus på barriererne og derved skubbe til dem.  


Dermed ikke sagt, at alle vejledere ser deres vejledning i netop dette etiske perspektiv. Men det er et eksempel på, hvordan konkrete vejledningsindsatser kan og bør indlejres i en større fortælling – og på, at professionel vejledning altid har større virkninger end den enkeltes valg. På Masteruddannelsen i professionel vejledning møder de studerende både dette og andre eksempler på, hvordan professionel vejledning altid har en etisk og samfundsmæssig dimension.


Et stærkt fagligt fællesskab

Navneskiftet på masteruddannelsen skærer ud i pap, at vejledning er en profession i sig selv. Det indebærer dybest set, at alle virksomheder, institutioner og organisationer, der tilbyder vejledning, bør stræbe imod, at den udføres af uddannede vejledere.


Vejledning handler nemlig ikke kun om, hvilken uddannelse du skal vælge, og hvilken karrierevej du skal slå ind på. I dag opererer vi med et bredt vejledningsbegreb. Professionaliseringen af vejledning begrænser sig ikke til klassisk uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning, men omfatter alle uddannelses- og kompetenceudviklingsaktiviteter, der foregår inden for de forskellige professioner og brancher: fra klinisk vejledning i sundhedssektoren til HR-afdelingers koncepter for karriereudviklingssamtaler.


Målet for vejlederne er det samme, nemlig at støtte mennesker i, at deres liv bliver, som de ønsker, og de står med de samme problemstillinger. Om ikke før, så bliver det i hvert fald klart, når de mødes i et fagligt fællesskab på Masteruddannelsen i professionel vejledning og opdager, hvordan en stærk vejledningsfaglighed kan udvikle, løfte og kvalitetssikre selv nok så forskellige vejledningspraksisser.





Vil du vide mere?


Disclaimer:
Denne artikel er normalt ikke gratis, men vi synes alligevel, at du skal læse den. Prøv også Vejlederforum i en måned. Så kan du læse mange flere.

Kan alle, der har indgående kendskab til et fagområde, vejlede andre om det pågældende område?  Ja – men det er ikke alle, der kan gøre det professionelt. Sådan kan man lidt groft ridse de seneste års udvikling inden for vejledningsfeltet i Danmark op. Det er blevet meget tydeligere, at der findes en særlig vejledningsfaglighed med rod i både skandinavisk og international forskningsviden på området. Vejledning er blevet sin egen profession.


Rie Thomsen_Festsal front_350x500

Det er grunden til, at Masteruddannelsen i vejledning på DPU nu hedder Professionel vejledning, og at man som færdiguddannet fremover får titlen Master i professionel vejledning. Navne- og titelskiftet afspejler, at vi ser vejledning som en professionel praksis. For mange vejledere kan det virke som en selvfølge, men det er endnu ikke en selvfølge overalt i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Mange ser fortsat vejledning som noget, der bare foregår – dvs. at hvis folk har viden og kompetencer inden for et fagområde, så kan de også vejlede inden for det område.


Men set fra et vejledningsfagligt synspunkt giver det god mening at tale om, at der findes former for vejledning, der er mere professionelle end andre. Det er de former, hvor vejlederen både har den faglige ekspertise inden for det område, vejledningen drejer sig om, og en stærk vejledningsfaglighed i kraft af en uddannelse som vejleder. På Masteruddannelsen i professionel vejledning får man bl.a. et indgående kendskab til vejledningsteori og -metoder og bliver i stand til at tilpasse sin vejledning til dem, man vejleder, og det, man ønsker at opnå gennem sin vejledning – fordi man er fortrolig med de mange forskellige tilgange til vejledningspraksis.


En større sammenhæng

Som professionel vejleder er opgaven at støtte den enkelte i at realisere sine uddannelses- og karrieremål og -ønsker. Men det er også at se de konkrete vejledningsindsatser i et bredere perspektiv. Den professionelle vejleder har et bredt indblik i, hvordan uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet hænger sammen, og hvilke forskellige redskaber man kan bruge, når en person kommer for at få vejledning.  Udgangspunktet er altid den enkelte persons ønsker, muligheder og situation, men tager man de store briller på, kan man sige, at vejledningen af den enkelte altid er del af en større samfundsmæssig sammenhæng, som både sætter betingelser og muligheder for vejledningen.


I forskningsoversigten om ’Karrierevejledning og karrierelæring for social retfærdighed’, som DPU og Nationalt Center for Skoleforskning udgav i december 2020 i e-bogsserien ’Pædagogisk indblik’, ses denne større sammenhæng i lyset af ønsker om, at vejledningen skal bidrage til social retfærdighed og social mobilitet. Her betones det, at konkret vejledningspraksis har en etisk forankring, der handler om, at vejledning må bidrage til at mindske uligheden i samfundet. Uddannelses-, karriere- og erhvervsvejledning skal støtte mennesker i at tage de beslutninger, der er de rigtige for dem. Men det indebærer, at man er nødt til at tematisere de barrierer, der vanskeliggør eller endda forhindrer den enkelte i at vælge det og gøre det, han eller hun ønsker. Det er sjældent, at vejlederen alene kan hjælpe den enkelte til at overvinde sådanne barrierer. Men gennem de vejlederfællesskaber, vejlederne indgår i, kan de være med til at sætte samfundsmæssigt og politisk fokus på barriererne og derved skubbe til dem.  


Dermed ikke sagt, at alle vejledere ser deres vejledning i netop dette etiske perspektiv. Men det er et eksempel på, hvordan konkrete vejledningsindsatser kan og bør indlejres i en større fortælling – og på, at professionel vejledning altid har større virkninger end den enkeltes valg. På Masteruddannelsen i professionel vejledning møder de studerende både dette og andre eksempler på, hvordan professionel vejledning altid har en etisk og samfundsmæssig dimension.


Et stærkt fagligt fællesskab

Navneskiftet på masteruddannelsen skærer ud i pap, at vejledning er en profession i sig selv. Det indebærer dybest set, at alle virksomheder, institutioner og organisationer, der tilbyder vejledning, bør stræbe imod, at den udføres af uddannede vejledere.


Vejledning handler nemlig ikke kun om, hvilken uddannelse du skal vælge, og hvilken karrierevej du skal slå ind på. I dag opererer vi med et bredt vejledningsbegreb. Professionaliseringen af vejledning begrænser sig ikke til klassisk uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning, men omfatter alle uddannelses- og kompetenceudviklingsaktiviteter, der foregår inden for de forskellige professioner og brancher: fra klinisk vejledning i sundhedssektoren til HR-afdelingers koncepter for karriereudviklingssamtaler.


Målet for vejlederne er det samme, nemlig at støtte mennesker i, at deres liv bliver, som de ønsker, og de står med de samme problemstillinger. Om ikke før, så bliver det i hvert fald klart, når de mødes i et fagligt fællesskab på Masteruddannelsen i professionel vejledning og opdager, hvordan en stærk vejledningsfaglighed kan udvikle, løfte og kvalitetssikre selv nok så forskellige vejledningspraksisser.





Vil du vide mere?


Tidsskriftsnr.:
Publiceringsdato:
16-03-2021
Kommentarer
Kommentarlink:
Kommenter link:

Ophavsret


© Schultz Information

Se vilkår og betingelser

kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 7228 2826  E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke