Titel:
Fastbrændthed i karrieren
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:

Begrebet 'fastbrændthed' indfanger en problematik, som mange føler sig berørt af. Iben Treebak fortæller kort og godt, hvad der forårsager fastbrændthed, så vi måske kan begynde at forstå, hvordan vi skal forebygge fastbrændthed, og hvordan vi som vejledere kan hjælpe mennesker, som oplever fastbrændthed i karrieren.

Person:
Billede:
Iben Treebak_70x80
Navn:
Iben Treebak
Titel:
Chefkonsulent
Arbejdssted:
Fagforeningen Pharmadanmark
Fotoreportage:
Lang tekst:

Hvad har du undersøgt?

I mit masterprojekt på Master i Vejledning på DPU, Aarhus Universitet har jeg undersøgt fænomenet fastbrændthed midt i karrieren. Mit projekt belyser, hvordan en oplevelse af fastbrændthed midt i karrieren kan forstås, hvordan fastbrændthed begrundes og forklares af de mennesker, som oplever fænomenet, og hvilke konsekvenser fastbrændtheden har for den enkelte.


Hvorfor er din forskning vigtig?

Min forskning i fastbrændthed er vigtig, fordi begrebet indfanger en problematik, som mange føler sig berørt af. I karrierevejledningen i fagforeningen møder vi igen og igen mennesker, som betragtet udefra har et godt job og en succesfuld karriere, men som ikke trives i deres job eller det arbejdsområde, de er inden for. De klarer sig godt og får ros for deres arbejde, men de føler sig fejlplacerede og er ikke glade. Fælles for dem er typisk, at det har været sådan længe, og at det har store konsekvenser både for deres jobtrivsel, men også for deres livskvalitet uden for arbejdstiden. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvad der forårsager fastbrændthed, så vi måske kan begynde at forstå, hvordan vi skal forebygge fastbrændthed, og hvordan vi som vejledere kan hjælpe mennesker, som oplever fastbrændthed i karrieren.


Hvad er forskningens vigtigste budskaber?

Mit masterprojekt peger på, at fastbrændthed er en tilstand, forstået som både situation og følelse, der opstår over længere tids forløb. Årsagen findes ikke alene i det aktuelle job, da fastbrændthed midt i karrieren kan være knyttet til studie- og karrierevalg, som tidligere i livet er foretaget uden viden om alternative muligheder og styret af følelsen af, at et studie- eller karrierevalg var naturligt eller sågar nødvendigt.


De fastbrændte oplever forskellige former for meningsløshed i arbejdet. Det kan være selve arbejdsopgaven, som synes meningsløs, men det kan også være arbejdets organisering. Fastbrændtheden kan være begrundet i en oplevelse af "kompetencespild", fordi man af forskellige årsager er bundet til opgaver, som ikke giver en faglig tilfredsstillelse, eller fordi jobbet byder på problemer, som der ikke er tid til at løse på fagligt tilfredsstillende vis.


Fastbrændthed kan også være begrundet i en oplevelse af, at arbejdsopgaver og personlighed ikke passer sammen. De fastbrændte oplever, at jobbet er forkert, eller at de selv er forkerte til jobbet. Den mangeårige erfaring og specialisering, som ofte følger med at være midt i karrieren, kan være medvirkende til at skabe en tilstand af fastbrændthed. Det kan være svært for både arbejdsgiver og den fastbrændte selv at få øje på de kompetencer, som ikke har været i brug i nuværende eller seneste job, fordi de overskygges af erfaringerne med de opgaver, som den fastbrændte ønsker at lægge bag sig. Ancienniteten kan derfor også spille negativt ind på muligheden for at få lov til at prøve kræfter med et nyt arbejdsområde, hvor erfaringen er mindre.


Helt centralt er det, at fastbrændtheden er knyttet til en idealforestilling om en form for lineær progression i kompetenceniveauer gennem karrieren og en forventning om, at et karriereskift vil medføre, at man må gå ned i kompetence- og måske lønniveau.


Studiet peger på, at en konsekvens af fastbrændthed kan være, at man savner motivation og engagement i sine arbejdsopgaver, at man ikke lægger samme kræfter i arbejdet, som man gjorde tidligere i karrieren, og at man ikke længere har lyst til at bruge fritid på at dygtiggøre sig i jobbet. Fastbrændtheden kan også have stor indflydelse på livet uden for arbejdet. De fastbrændte kan opleve, at arbejdet dræner dem for energi, så der ikke er nogen energi tilbage til familie og fritid, og i nogle tilfælde kan langvarig fastbrændthed være medvirkende til stress.


Hvad kan praktikerne lære af din forskning?

Jeg er først og fremmest karrierevejleder og praktiker, som har været så heldig at få mulighed for at forske samtidigt, så mit masterprojekt er meget praksisorienteret, og formålet helt praksisnært. Jeg håber, at min forskning kan bidrage til, at vi bredt i fagbevægelsen, gennem en bedre forståelse af fænomenet fastbrændhed, kan tilbyde vores medlemmer bedre karrierevejledning. Jeg har allerede oplevet mange vejledningssøgende give udtryk for, at mit projekt har hjulpet dem til at sætte ord på og bryde den gyldne lænke, de har været fanget i.





Om undersøgelsen
Masterprojektet "En gylden lænke af privilegier og ekspertise - på vej til en Grounded Theory om fastbrændthed midt i karrieren" er baseret på kvalitative interview med fem mennesker i alderen 40-55 år om selvoplevet fastbrændthed midt i karrieren. Projektet er udført i foråret 2020 af chefkonsulent og karrierevejleder Iben Treebak fra Fagforeningen Pharmadanmark under vejledning af professor MSO Rie Thomsen fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet.



Vil du vide mere?


Disclaimer:
Denne artikel er normalt ikke gratis, men vi synes alligevel, at du skal læse den. Prøv også Vejlederforum i en måned. Så kan du læse mange flere.

Hvad har du undersøgt?

I mit masterprojekt på Master i Vejledning på DPU, Aarhus Universitet har jeg undersøgt fænomenet fastbrændthed midt i karrieren. Mit projekt belyser, hvordan en oplevelse af fastbrændthed midt i karrieren kan forstås, hvordan fastbrændthed begrundes og forklares af de mennesker, som oplever fænomenet, og hvilke konsekvenser fastbrændtheden har for den enkelte.


Hvorfor er din forskning vigtig?

Min forskning i fastbrændthed er vigtig, fordi begrebet indfanger en problematik, som mange føler sig berørt af. I karrierevejledningen i fagforeningen møder vi igen og igen mennesker, som betragtet udefra har et godt job og en succesfuld karriere, men som ikke trives i deres job eller det arbejdsområde, de er inden for. De klarer sig godt og får ros for deres arbejde, men de føler sig fejlplacerede og er ikke glade. Fælles for dem er typisk, at det har været sådan længe, og at det har store konsekvenser både for deres jobtrivsel, men også for deres livskvalitet uden for arbejdstiden. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvad der forårsager fastbrændthed, så vi måske kan begynde at forstå, hvordan vi skal forebygge fastbrændthed, og hvordan vi som vejledere kan hjælpe mennesker, som oplever fastbrændthed i karrieren.


Hvad er forskningens vigtigste budskaber?

Mit masterprojekt peger på, at fastbrændthed er en tilstand, forstået som både situation og følelse, der opstår over længere tids forløb. Årsagen findes ikke alene i det aktuelle job, da fastbrændthed midt i karrieren kan være knyttet til studie- og karrierevalg, som tidligere i livet er foretaget uden viden om alternative muligheder og styret af følelsen af, at et studie- eller karrierevalg var naturligt eller sågar nødvendigt.


De fastbrændte oplever forskellige former for meningsløshed i arbejdet. Det kan være selve arbejdsopgaven, som synes meningsløs, men det kan også være arbejdets organisering. Fastbrændtheden kan være begrundet i en oplevelse af "kompetencespild", fordi man af forskellige årsager er bundet til opgaver, som ikke giver en faglig tilfredsstillelse, eller fordi jobbet byder på problemer, som der ikke er tid til at løse på fagligt tilfredsstillende vis.


Fastbrændthed kan også være begrundet i en oplevelse af, at arbejdsopgaver og personlighed ikke passer sammen. De fastbrændte oplever, at jobbet er forkert, eller at de selv er forkerte til jobbet. Den mangeårige erfaring og specialisering, som ofte følger med at være midt i karrieren, kan være medvirkende til at skabe en tilstand af fastbrændthed. Det kan være svært for både arbejdsgiver og den fastbrændte selv at få øje på de kompetencer, som ikke har været i brug i nuværende eller seneste job, fordi de overskygges af erfaringerne med de opgaver, som den fastbrændte ønsker at lægge bag sig. Ancienniteten kan derfor også spille negativt ind på muligheden for at få lov til at prøve kræfter med et nyt arbejdsområde, hvor erfaringen er mindre.


Helt centralt er det, at fastbrændtheden er knyttet til en idealforestilling om en form for lineær progression i kompetenceniveauer gennem karrieren og en forventning om, at et karriereskift vil medføre, at man må gå ned i kompetence- og måske lønniveau.


Studiet peger på, at en konsekvens af fastbrændthed kan være, at man savner motivation og engagement i sine arbejdsopgaver, at man ikke lægger samme kræfter i arbejdet, som man gjorde tidligere i karrieren, og at man ikke længere har lyst til at bruge fritid på at dygtiggøre sig i jobbet. Fastbrændtheden kan også have stor indflydelse på livet uden for arbejdet. De fastbrændte kan opleve, at arbejdet dræner dem for energi, så der ikke er nogen energi tilbage til familie og fritid, og i nogle tilfælde kan langvarig fastbrændthed være medvirkende til stress.


Hvad kan praktikerne lære af din forskning?

Jeg er først og fremmest karrierevejleder og praktiker, som har været så heldig at få mulighed for at forske samtidigt, så mit masterprojekt er meget praksisorienteret, og formålet helt praksisnært. Jeg håber, at min forskning kan bidrage til, at vi bredt i fagbevægelsen, gennem en bedre forståelse af fænomenet fastbrændhed, kan tilbyde vores medlemmer bedre karrierevejledning. Jeg har allerede oplevet mange vejledningssøgende give udtryk for, at mit projekt har hjulpet dem til at sætte ord på og bryde den gyldne lænke, de har været fanget i.





Om undersøgelsen
Masterprojektet "En gylden lænke af privilegier og ekspertise - på vej til en Grounded Theory om fastbrændthed midt i karrieren" er baseret på kvalitative interview med fem mennesker i alderen 40-55 år om selvoplevet fastbrændthed midt i karrieren. Projektet er udført i foråret 2020 af chefkonsulent og karrierevejleder Iben Treebak fra Fagforeningen Pharmadanmark under vejledning af professor MSO Rie Thomsen fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet.



Vil du vide mere?


Tidsskriftsnr.:
Publiceringsdato:
06-04-2021
Kommentarer
Kommentarlink:
Kommenter link:

Ophavsret


© Schultz Information

Se vilkår og betingelser

kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 7228 2826  E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke