Der er overordnet tre grunde til, at elever præsterer forskelligt i skolen. Påvirkning fra familien (herunder genetiske effekter), påvirkning fra læreren og påvirkning fra det omgivende miljø, herunder skolen generelt. Normalt antager man, at samfundet gennem uddannelsespolitik har (delvis) indflydelse på, hvad læreren foretager sig i klassen, og hvad skolen skal bibringe eleverne.
Men er undervisningen så bare en mekanisk overlevering af indholdet i curriculum, som det er fastsat politisk? Eller fortolker læreren på elevernes vegne? Der knytter sig en særlig interesse for lærerens effekt på eleverne. For betyder lærerens handlinger i skoleklassen noget for elevernes udbytte af undervisningen? Det virker som et helt banalt spørgsmål med et indlysende svar, men det er overraskende svært at svare på.
Lodtrækning om lærernes kompetencer
Den måde, man normalt vurderer lærerens effekt på elevernes udbytte, er groft sagt ved at se på, hvor forskelligt udbytte eleverne har mellem forskellige lærere. Hvis eleverne i 5A klarer sig meget bedre end eleverne i 5B, vil man tilskrive det forskelle i lærerkompetencer – det kan ikke være skolen, for den er jo den samme. Men skolelederen kan have givet den urolige klasse til en lærer, der har godt tag på elever med udfordringer, og den mere læringsparate klasse til læreren, der er fagligt stærk. Forskellen på elevernes præstationer mellem de to klasser skyldes ikke alene læreren, men en kombination af lærerkompetencer og elevgrundlag.
I stedet for påvirkning af skolelederen kunne man trække lod om, hvem eleverne får som lærer, så der ingen sammenhæng er mellem lærernes kompetencer og elevgrundlaget. På den måde kan man beregne påvirkning fra læreren som forskellen mellem klasser indenfor skoler – forskellen mellem skoler skyldes ”skoleeffekter”. Det er en kompleks beregning, især hvis der er mange lærere og skoler, men det klarer statistik, it og kloge folk for os. En anden og mindre indgribende måde at måle lærereffekter på er at se på ændringer over tid – altså hvor meget bedre eleverne i 5A klarer sig i forhold til eleverne i 5B målt med fx forbedringen i præstationer mellem 4. og 5. klassetrin. Hvis elevprogressionen i en klasse er uafhængig af, om klassen er læringsparat eller ej (en noget tvivlsom antagelse, men ikke desto mindre noget mange forskere gør for at estimere lærereffekter), vil ændringen i elevpræstationer være et udtryk for lærerens evne til at overføre kompetencer til eleverne.
Social arv påvirker elevpræstationer
Hvad enten man laver beregningerne baseret på lodtrækningsforsøg eller ændringer over tid i elevpræstationer, giver beregningerne mulighed for at undersøge, hvor meget variationen i elevpræstationer skyldes familiebaggrund, læreren, skolen og det omgivende samfund.
Helt overordnet viser analyserne, at ca. to tredjedele af elevernes præstationer skyldes familiebaggrunden, 20-25 % skyldes læreren og resten (10-15 %) skyldes skolen og det omgivende samfund. Effekten af den sociale arv (forskellen på at komme fra en familie, der motiverer og bakker op omkring skolen, og til den mindst læringsformidlende familie) er derfor vigtigere for elevens præstationer end effekten af forskellen på lærerne. Hjemmet betyder mere for elevens præstationer end læreren. Men efter familien er læreren den vigtigste faktor for elevernes præstationer. Læreren er vigtigere end skolen og de øvrige elever i klassen, og det er bedre at have en dygtig lærer og dårlig indflydelse fra de andre elever i klassen end omvendt.
Men hvad er en dygtig lærer? Hvordan påvirker læreren elevernes faglige præstationer? Og er det de samme lærere, der er gode til at forbedre motiverede elevers faglige præstationer og til at hjælpe de mindre læringsparate elever og elever med andre udfordringer? Svarene på disse spørgsmål hænger underligt nok stadig i luften. Vi ved ikke meget, men dog en smule.
Sats på lærerens faglige kompetencer og didaktiske fremgangsmåde
Lærerens formelle kompetencer betyder tilsyneladende noget. De fleste lærere i Danmark har samme uddannelsesbaggrund, og det er svært på baggrund af danske data at sige noget præcist om betydningen af lærerens uddannelsesbaggrund. Men fra udenlandske studier ser det ud til, at jo bedre læreren er uddannet, jo bedre klarer eleverne sig også, både de læringsparate og de mindre læringsparate. Lærerens faglighed går hånd i hånd med elevernes faglige udbytte. Hvis eleverne undervises af lærere, der underviser indenfor deres fagområder, klarer de sig bedre, end hvis de undervises af lærere, der underviser indenfor et område, hvor deres faglige kompetencer ikke er så stærke. Det går altså ikke at sende dansklæreren ned i 2A for at varetage matematikundervisningen. Eller med andre ord batter det at satse på lærerens faglige kompetencer.
Men hvad med andre faktorer, fx lærerens pædagogiske og didaktiske fremgangsmåde? Her er vi på endnu mere gyngende grund. Det skyldes, at det er svært at indfange præcist, hvad man skal forstå ved begreberne pædagogiske og didaktiske tilgange. Noget forskning er der dog, men det er svært at sige, om der er tale om statistiske associationer (der er høj fertilitet, der hvor der er mange storke og omvendt, men storken kommer ikke med børnene) eller årsagssammenhænge, som man kan anvende til at forstå verden.
Der er en positiv statistisk sammenhæng mellem lærerens anvendelse af inkluderende undervisningsformer i modsætning til mere autoritative undervisningsformer. Moderne pædagogik med inkluderende undervisningsformer er altså associeret med dygtigere elever. Men om der er tale om en årsagssammenhæng, ved vi ikke. Hvis fx de mest inkluderende lærere sendes ind i de mest læringsparate klasser, mens de mere autoritative lærere sendes ind i mere udfordrede klasser, kan det forklare, hvorfor eleverne, der undervises af mere inkluderende lærere, tilsyneladende klarer sig bedre, uden at der er en årsagssammenhæng mellem pædagogisk tilgang og elevernes udbytte.
Sammenhæng mellem personlighed og fagligt udbytte
Det er også undersøgt, hvordan lærerens personlighed spiller en rolle for elevernes udbytte. Det er imidlertid et sprængfarligt område at bevæge sig ind på, fordi der (også) blandt psykologer ikke er enighed om, hvad personlighed er, og hvordan det skal måles. Men nogle har gjort forsøget og finder med baggrund i statistiske data, at personlighed kan beskrives som karakteristika indenfor fem domæner (åbenhed, samvittighedsfuldhed, udadvendthed, behagelig personlighed og følelsesmæssig stabilitet). Jeg skal ikke gå ind i, hvordan domænerne er fastlagt, eller hvor berettigede de er, endsige om de virkelig fuldt eller delvist beskriver ens personlighed.
Der er foretaget statistiske analyser af, hvordan de fem domæner er associeret med elevernes faglige udbytte. Igen er der tale om associationer og ikke årsagssammenhænge, fordi læreren ikke er tilfældigt allokeret til eleverne, og der kan altså være en sammenhæng mellem lærerens personlighed, og hvilke elever læreren underviser. Analyserne viser, at alle domæner, på nær behagelighed, er associeret med elevernes faglige udbytte. Jo bedre læreren scorer på de fire relevante domæner, jo bedre klarer eleverne sig.
I denne artikel har der været fokus på elevernes faglige udbytte og ikke på, hvordan eleverne påvirkes menneskeligt, fx deres almene dannelse. Årsagen er ikke, at det ikke er interessant, men at der på dette område er meget mindre data. Der findes ganske enkelt ikke mange målinger på elevernes ikke-faglige udbytte af skolegang, og derfor er der også færre studier, der ser på sammenhængen mellem lærerkarakteristika og elevernes ikke-faglige udbytte. Det betyder ikke, at dette område ikke er vigtigt. Tværtimod er der mere og mere evidens for, at menneskelige kompetencer er meget vigtige for elevernes videre livsforløb udover deres faglige kompetencer.
Vil du vide mere?
|