"Skolen skal rumme alle elever, uafhængigt af deres fysiske, intellektuelle, sociale, emotionelle og sproglige evner eller andre forhold. Dette gælder også handicappede og særligt talentfulde børn" (Salamanca-erklæringen 1994, UNESCO).

Højt begavede børn er først og fremmest som alle jævnaldrende børn med samme grundlæggende behov for målrettet omsorg, anerkendelse og stimulering.

I løbet af de første leveår viser de en anderledeshed i deres adfærd, tænkning og måden at forstå og opfatte deres omgivelser på. Det kan komme til udtryk på forskellige måder afhængig af deres unikke personlighed og muligheder i opvækst og livsomstændigheder.

Kendetegn: De er hurtige og følsomme

Nogle kendetegn kan være, at de viser en hurtigere udviklingstakt, hvor de fremtræder mere bevidste, intense og årvågne end jævnaldrende og med et højt aktivitetsniveau.

Ofte betjener de sig tidligt af et veludviklet sprog og viser en god hukommelse med et stort ønske om at lære nyt.

Ikke blot er de årvågne og nysgerrige på deres omgivelser, men de er også meget problemløsningsorienteret og kan tænke og ræsonnere abstrakt. Nogle fascineres fx af at arbejde med tal, puslespil og labyrinter.

De kan fremtræde meget følsomme med tendens til perfektionisme. Følsomheden kan føre til stor indlevelse og empati, når barnets behov imødekommes. Men omvendt kan den føre til sårbarhed i sociale relationer, hvis barnet ikke ses og trives, fx oplevet mobning.

De kan have en særlig form for humor og være meget kreative i deres tænkning. De kan sætte høje moralske standarder for sig selv og andre og vise interesse for omverdenen og temaer af mere global og eksistentiel karakter. Nogle kan vise stor empati og tale meget om retfærdighed.

Fordi de er længere fremme i deres mentale udvikling, søger de ofte voksenkontakt for at få opfyldt deres behov for kommunikation, læring og forståelse. Det gør, at de til tider kan trække sig fra fællesskabet med jævnaldrende og derfor kan opleves som enspændere.

Selvforståelse: De kan føle sig misforstået

Børnene kan i deres søgen være meget intense og vil gerne have konkrete svar på livet og den forunderlige verden. Denne store appetit på at få svar på mange af livets gåder levner ikke meget tid til at engagere sig i kammeraters lege og gøremål. Ikke sjældent kan det føre til voksnes bekymring både hjemme, i institution og i skolen.

Nogle gange oplever børnene sig misforstået af omgivelserne. De får ikke altid kommunikeret tydeligt, hvad de mener, da de på en måde tager ting for givet. Det kan også gøre sig gældende i opgaveløsninger, hvor de springer mellemregningerne over og går direkte til løsningen.

Børnene kan opleve sig afvist og ikke okay og tendere til at trække sig eller isolere sig pga. deres særlige interesser og reaktionsmønstre. Det kan føre til ensomhedsfølelse og selvbebrejdelse hos barnet, medmindre de er heldige at finde andre lidt nørdede at dyrke fælles interesser med eller har mulighed for at vælge kammerater på tværs af aldersgrupper.

De kan tvivle på egne evner og give udtryk for, at de oplever sig til besvær. Andre kan opleve sig ydmyget og blive kaldt Spørge-Jørgen eller bedrevidende. De kan måske endda - oftest over for forældre - udtrykke: "Bare jeg ikke levede, så ville det være lettere."

Afhængig af deres livserfaringer kan de opleve at være anderledes end jævnaldrende i deres interesser såvel som i deres måde at håndtere egne følelser og mestre sociale udfordringer på. Det har alt sammen indvirkning på deres selvforståelse og oplevelse af at være en del af et fællesskab, både hjemme som i institution og skolemiljø.

Asynkroni: Når den intellektuelle og sociale udvikling ikke følges ad

Højt begavede børn kan af de voksne opleves som værende asynkrone i deres udvikling. Asynkrone, fordi der i deres adfærd kan iagttages en ubalance mellem deres intellektuelle og sproglige udvikling og deres følelsesmæssige, personlige og sociale udvikling.

Asynkronien ses oftest intensiveret i takt med læringspotentialet, der kan måles og omsættes til mere konkrete IQ-værdier gennem diverse intelligenstests sammenholdt med deres præstationer og kompetencer.

Deres kompetencer og styrkesider vil oftest være styret af deres interesser, indre drive og motivation, der med årene kan udvikle sig til specifikke talenter.

Ligeså fokuseret og vedholdende børnene kan være i deres interesser, ligeså selektive kan de være i valget af sociale relationer til andre børn som til voksne. Dette fører ikke sjældent til fejlagtige konklusioner, der går på, at barnet ikke har de nødvendige kompetencer til at indgå i sociale sammenhænge.

Asynkroni i et barn kan medføre udvikling af andre kompetencer end dem, som på et givet tidspunkt forventes af omgivelserne. Barnet har på sin måde tilegnet sig andre livserfaringer og livsfærdigheder. Dette kan medføre øget afhængighed af trygge, tålmodige voksne, som kan forstå barnet og give et bekræftende modspil.

Nogle børn kan fremtræde lidt fysisk klodsede, akavede og lidt forsigtige indadvendte og søger mere stillesiddende aktiviteter. De gør sig ikke tilsvarende erfaringer fra fysisk aktive lege som mange jævnaldrende.

Deres gode fokuserings- og fordybelsesevne til trods kan nogle være tilbøjelige til at springe over, hvor gærdet er lavest for at undvige gentagelser og mere af det samme. De kan give udtryk for, at de keder sig og tilmed virke urolige og forstyrrende. Det kan fejlagtigt udlægges som umodenhed, og de kan derfor påkalde sig omgivelsernes opmærksomhed og virke mindre selvstændige og livsduelige, deres alder og intelligens taget i betragtning.

Det stærke fokus, barnet får på sin anderledes adfærd, kan medføre direkte mobning eller en indirekte stigmatisering i barnets netværk.

I vores ønske om at give alle børn de bedst mulige udviklingsbetingelser kan det føre til øget fokus på barnets mangelfulde kompetencer og mindre stærke sider. Det kan føre til trods og konflikter i kravsituationer, specielt i aktiviteter, som ikke giver mening for barnet, eller hvor voksne har svært ved at fremtræde som tydelige autentiske autoriteter.

Hos især yngre børn kan det nogle gange være svært at skelne mellem, hvorvidt barnets udfordringer hænger sammen med dets intelligenspotentiale, eller hvorvidt det kan være hæmmet af en specifik personlighedsmæssig udfordring. Det kan føre til overvejelser over, hvad der kan skyldes personligheden og intelligenspotentiale, og hvad der kan hænge sammen med opvækst og livsvilkår.

Det rejser spørgsmålet om, hvornår der er behov for en nærmere pædagogisk-psykologisk vurdering eller en børnepsykiatrisk udredning.

Dobbelt exceptionelle: Vanskeligheder kan overskygge potentiale

En mindre gruppe af børn kan fremtræde meget komplekse, idet de både kan have specifikke udfordringer, have høje læringsforudsætninger og kan være svære at undervisningsdifferentiere.

Inden for udviklingspsykologien opstod betegnelsen 'dobbelt exceptionel', der kræver en særlig pædagogisk målrettet tilgang med fokus på at udfordre børnene på deres styrkesider, ligesom der skal tages højde for at kompensere for deres specifikke vanskeligheder. Det har stor betydning for barnets selvforståelse, at vi har fokus på styrkelse af de stærke sider og bakker op om succesoplevelser individuelt som i fællesskabet. Så er der mere overskud til at arbejde med de specifikke vanskeligheder.

Vanskelighederne kan vise sig i barnets sociale adfærd, hvor det kan have vanskeligt ved at aflæse og forstå andre. Barnet kan opleves hyperaktivt, kan være let afledelig og gå egne veje. Det kan være vedholdende og forfægte synspunkter eller ligefrem have personlighedstræk, der er kendetegnende inden for autisme eller ADHD. Tegnene kan ofte iagttages i den tidlige barndom.

Der kan i skolen ses som forstyrrende adfærd, og barnet kan nogle gange være svært at rumme i et almindeligt klassemiljø. Barnet kan fx vise manglende motivation og præstere langt under, hvad det har mulighed for. Det kan igen være med til at skabe en indre ubalance.

Specifikke vanskeligheder i læringssituationer kan fx have sammenhæng med ordblindhed, som barnet på sin egen måde kompenserer for. Vanskelighederne i læringsmiljøet kan overskygge deres høje intelligenspotentiale, så de i deres præstationer fremtræder mere gennemsnitlige.

Alle disse problemstillinger kan medvirke til at forstærke barnets oplevelse af mistrivsel og af at føle sig misforstået.

Pædagogisk-psykologisk vurdering

Der kan være god grund til at foretage en nærmere pædagogisk-psykologisk vurdering, når teamet omkring et barn iagttager store forskelle i dets trivsel og funktion i strukturerede læringssituationer som i mere ustrukturerede frie sociale aktiviteter. I vurderingen bør der udover fokus på de faglige præstationer og prøver også indgå en intelligensvurdering (fx WISC-V). Vurderingen bør altid sammenholdes med en grundig dialog med barnet og dets forældre.

I dialogen er det afgørende, at barnet kan føle sig set, rummet og forstået og ikke mindst medinddraget med sine synspunkter. Det kan være afgørende for barnets senere valg af uddannelse og fremtidsvisioner. Det har positiv afsmitning på livskvaliteten, at barnet oplever sig mødt og forstået og på den baggrund vil kunne modtage relevant støtte både til at kompensere for sine særlige behov som til at blive udfordret på sine styrkesider (potentiale).

Undervisning i skolen

"Der skal være plads til de dygtigste elever i vores uddannelsessystem" (FN's Børnekonvention 1989, art. 29, § 1, stk. A).

John F. Kennedy sagde engang: "A child miseducated is a child lost."

Det er styrkesiderne, der er udviklingsfremmende. Desværre har der ud fra et lighedssynspunkt været en pædagogisk tradition for at have mere fokus på de mindre stærke sider og glemme, hvad der er den bedste drivkraft for motivation og engagement.

I skolerne har man undervist til det brede gennemsnit og i mindre udstrækning haft fokus på arbejdsprocesser og herunder fordybelse.

Da alle børn er unikke, har de brug for en differentieret målrettet undervisning. Erfaringerne viser, at de højt begavede (2 %) eller børn med særlige forudsætninger (ca. 5 %) profiterer af en sådan differentieret pædagogisk tilgang, hvor de gennem aktiv medinddragelse og refleksion oplever sig respekteret og relevant udfordret med mulighed for at kunne udforske og gå i dybden med et fagligt tema, hvad enten det er på dagsordenen eller ej – vi er i det lange løb afhængige af hinanden.

Børn med et højt læringspotentiale kan profitere af at sparre med og inspireres af jævnbyrdige, evt. på særlige hold eller i særlige pædagogiske miljøer fx alternative skoler for højt begavede.

De højt begavede børn er ingenlunde en homogen gruppe. De er anderledes i tænkning og væremåde og har brug for at blive inkluderet og forstået ud fra deres særlige behov for at blive udfordret ud fra deres særlige læringsforudsætninger gennem en målrettet og differentieret pædagogisk tilgang.

De har brug for at opleve, at de kan være en værdifuld del af et fællesskab.

Hvad har højtbegavede børn brug for?

En 9-årig udtrykte sit ønske og behov sådan:

"If you touch me soft and gentle,

If you look at me and smile at me,

If you listen to me talk before you talk,

then I will grow – really grow."

Erfaringerne fra børn og unges udsagn gennem årene er, at noget af det, de vægter højest, er en høj grad af faglighed suppleret med god formidlingsevne og gerne i en rar befordrende atmosfære. Mange yngre har brug for ro omkring sig. De værdsætter i høj grad også, at læreren giver sig tid til at lytte til børnenes spørgsmål og perspektiv, før de kommer med deres mere reflekterede og erfarne synspunkter. Det samme må naturligvis gøre sig gældende for vejledere.

Den faglige formidling og dertilhørende feedback må gerne gives i en medinddragende og reflekterende dialog, hvor der er plads til åben og fordomsfri nysgerrighed.

Hav gerne fokus på arbejdsprocesser og strategier fremfor det endelige resultat. De er tit åbne for at tænke metodisk alternativt, ligesom det er væsentligt, at vi udtrykker positive forventninger.

Børnene har også brug for, at vi ind imellem kan tænke ud af boksen og støtte dem i at fordybe sig i en interesse eller selvvalgt emne.

Jo mere ubalance, der kan være i et barn, jo væsentligere er det, at vi er velforberedte og skaber tydelige rammer og struktur, og sikrer os, at barnet eller den unge ved, hvad der forventes.

Det kan være befordrende, at vi i lærings- og vejledningsmiljøet ikke blot er tydelige i vores kommunikation, men fremtræder som autentiske og naturlige autoriteter, der også kan være menneskelige og fejlbarlige.

Er vi i tvivl, vil såvel børn som unge gerne have, at vi udtrykker, at det vil vi undersøge nærmere. I det hele taget betyder det at opleve sig respekteret, som den de er, meget for både børn og unge. Derfor anbefales en guidende proaktiv tilgang fremfor en irettesættende.

Især de unge har brug for, at vi giver os god tid til at lytte og sparre med faglige indtryk i en dialog, hvor der følges op med nye relevante informationer.

Generelt bør vi have fokus på udvikling ikke blot af faglige kompetencer, men også medtænke, hvad der kan støtte i den personlige og sociale trivsel og mestring.

Referencer

Kyed, Ole, Baltzer, Kirsten: Undervisning af elever med særlige forudsætninger, Kroghs Forlag 2002.

Kyed, Ole: De intelligente børn, Akademisk Forlag 2015.

Nissen, Poul, Kyed, Ole og Baltzer, Kirsten: Talent i skolen – identifikation, undervisning og udvikling, Dafolo Forlag 2011.

Nissen, Poul, Kyed, Ole og Baltzer, Kirsten: Dygtig, dygtigere, dygtigst – talentudvikling gennem differentieret undervisning, Dafolo Forlag 2014.

Kognition og pædagogik: Talentudvikling og højt begavede børn og unge, 29. årgang nr. 111 og 112.

www.olekyed.dk (artikler og publikationer)