Fysiske egenskaber som højde og vægt kan iagttages direkte. Det er straks sværere med intelligens og andre psykiske egenskaber, så vi slutter os til de psykiske egenskabers eksistens ud fra konsistente individuelle forskelle i typisk adfærd. Mange vil fx betegne en person som udadvendt, hvis han eller hun typisk opfører sig socialt og selskabssøgende, mens en indadvendt person i tilsvarende situationer typisk vil være forsigtig og tilbageholdende. På samme måde vil man betegne en person som begavet eller intelligent, hvis vedkommende er kendt for at tænke hurtigt og præcist om mange forskellige forhold. Det centrale i det moderne intelligensbegreb er netop tendensen til konsistente individuelle forskelle:

"Intelligens kan defineres som den eller de varige psykiske egenskaber, som forklarer de konsistente individuelle forskelle ved løsning af forskellige kognitive opgaver." [i]

De konsistente individuelle forskelle kan observeres ved prøver og eksaminer i skolen. Man kan undersøge tendensen mere systematisk ved at lade en gruppe løse forskellige kognitive test, som forudsætter færdigheder i form af fx viden, omtanke og abstraktionsevne. Typisk kan der observeres konsistente individuelle forskelle, så de elever, som klarer sig godt i en testtype, også klarer sig godt i andre typer af test. IQ beregnes som et individs gennemsnitlige præstationsniveau i forskellige kognitive test.

IQ scoren afhænger af udvalget af prøver i samme forstand, som gennemsnitskarakterer ved eksamen også kan afhænge af, hvilke fag der indgår i gennemsnittet. Indgår der mange fag i beregning af gennemsnittet, betyder det enkelte fag ikke noget særligt. Tilsvarende betyder det nøjagtige udvalg af delprøver i en intelligenstest ikke særlig meget, så længe intelligenskvotienten udregnes på basis af tilstrækkeligt mange og forskelligartede kognitive tests. Derfor består den eneste store fejl ved konstruktion af intelligenstest i at anvende for få og for ensartede test.

Hvad betyder intelligens for succes i uddannelsessystemet?
Når man undersøger større befolkningsgrupper, har IQ sammenhæng med indikatorer på succes i tilværelsen. Danske data viser sammenhænge mellem intelligens og både skole og erhvervsuddannelse. Men spørgsmålet er, om intelligens determinerer uddannelsesforløbet, eller om uddannelsesforløbet snarere påvirker scores i intelligenstest? De fleste undersøgelser tyder på, at et barns intelligensniveau har afgørende betydning for, hvor langt individet når uddannelsesmæssigt. Flere studier peger dog også på, at uddannelse kan påvirke intelligens, fx afspejler prøver i almenviden og ordforråd i nogen grad færdigheder, som er opnået i uddannelsessammenhæng.

Der findes mange undersøgelser, som viser intelligensforskelle mellem forskellige erhvervsgrupper. Det hænger sammen med at varetagelse af forskellige jobfunktioner stiller forskellige krav til intellektuelle ressourcer. Desuden forudsætter forskellige erhverv bestemte uddannelsesmæssige kvalifikationer, og intelligens spiller en væsentlig rolle, når folk skal oplæres eller trænes i et nyt job. Høj IQ er imidlertid ingen garanti for, at et individ vil klare sig godt. Det er snarere sådan, at en lav IQ sætter grænser for individets muligheder inden for uddannelse og erhverv.

For individer i samme IQ‑område (fx normalområdet) vil det være personlighedsmæssige og sociale faktorer, som afgør, hvordan det enkelte individ klarer sig. Det er antageligt noget af forklaringen på, at man ofte støder på den opfattelse, at intelligens eller IQ har ringe betydning for livsforløbet. Opfattelsen kan også hænge sammen med, at familier, venner og kolleger ofte udgør intelligensmæssigt homogene grupper, og at man i daglig omgang snarere hæfter sig ved personlighedsmæssige forskelligheder end intellektuelle funktioner. Fx ligger de fleste universitetsstuderende intelligensmæssigt over gennemsnittet, og de vil typiske danne par og venskaber med studiekammerater, der også er intellektuelt velfungerende.

Erfaringens rolle vokser
Normal skolegang er en forudsætning for normal kognitiv udvikling, men det er uklart, hvor meget skolegangen bidrager til individuelle forskelle i intelligens. Det er imidlertid væsentligt at være opmærksom på, at efterhånden som børn går gennem de forskellige klasser, vil deres funktion i stadig højere grad blive præget af den viden og de færdigheder, som de tilegner sig i skolen. Det gælder helt basale ting som læsning, skrivning og regning, og i de ældre klasser vil de unges funktion og muligheder især være præget af skolegangen. Typisk vil velbegavede elever have tilegnet sig flere kompetencer og kundskaber end mindre begavede.

Den intellektuelle kapacitet spiller en væsentlig rolle for tilegnelsen af ny viden og færdigheder, men gradvist spiller erfaring og allerede udviklede kompetencer en større rolle. Studier af fx skakeksperter og store navne inden for kunst og videnskab bekræfter den almindelige erfaring, at ekspertise inden for et område spiller en større rolle end intelligens. Det bør ikke overraske, da man netop spørger eksperter pga. deres specialviden og erfaring inden for et område, og ikke fordi de nødvendigvis er særligt intelligente.

Hvad ved vi om dem, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse?
De fleste mænd i Danmark intelligenstestes på session, og Forsvaret har anvendt den samme test siden 1950’erne. Det giver mulighed for at undersøge sammenhænge mellem intelligens og uddannelse i store materialer. Studiet af godt en million danske mænd har vist, at ca. 50 % af mænd med en IQ under 80 ikke har gennemført folkeskolens afgangsprøve, mens 63 % ikke har gennemført en uddannelse, som giver erhvervskompetence, når de fylder 30 år. De tilsvarende tal for mænd med en IQ på 90 eller derover er godt 5 og 27 % [ii]. Tallene viser en markant sammenhæng mellem lav intelligens og uddannelsesforløb, men resultatet af sessionsintelligenstesten kan være påvirket af skoleuddannelse, og det kan have forstærket sammenhængen mellem skoleuddannelse og intelligens.

En tidligere dansk undersøgelse peger dog på, at overvejelser om lav begavelse som en mulig væsentlig faktor for mislykket erhvervsuddannelsesforløb og vanskeligheder på arbejdsmarkedet ofte inddrages for sent – med det resultat, at en del unge oplever nederlag i forbindelse med ungdoms- og erhvervsuddannelser[iii]. Lav intelligens er kun en blandt mange faktorer, der kan have betydning for mislykket skole- og erhvervsuddannelse, og der er brug for yderligere undersøgelser, som kan bidrage med information om andre potentielle risikofaktorer.

Den moderne tilgang kan øge forskellen mellem stærke og svage

For skoler er det vigtigt at være opmærksom på, at svagt og højt begavede elever har forskellige behov. Det kan lyde indlysende, men intelligens eller begavelse omtales sjældent eksplicit i diskussioner om årsager til mislykkede skole- og uddannelsesforløb. Ofte anvendes generelle betegnelser som fx ressourcesvage elever eller studerende – betegnelser, som kan dække over svag begavelse, men også andre personlige eller sociale forhold.

Der er mange grunde til, at intelligens sjældent nævnes eksplicit, herunder forbehold over for intelligensbegrebet hos lærere og psykologer – måske også hos vejledere – og modvilje mod at beregne IQ eller andre generelle mål for intellektuelt niveau. Også selv om IQ eller tilsvarende intelligensmål ofte formidler den helt centrale information ved lav og høj begavelse. Det paradoksale er imidlertid, at fokus på intelligens er særligt vigtigt i nutidens skole, hvor man ikke længere systematisk niveaudeler eleverne i klasser på basis af deres skolepræstationer og formodede boglige evner (fx opdeling med specialundervisning for tungt begavede og bogligt krævende undervisning for velbegavede).  

Den moderne tilgang i nutidens skole kan betyde, at elever eller studerende med vidt forskellige intellektuelle og faglige forudsætninger undervises i samme klasse/hold og måske laver gruppearbejde sammen. Det indebærer nogle fordele, hvis de svage elever stimuleres til et højere niveau, men kan også være problematisk, hvis de stærkeste elever laver hovedparten af arbejdet og måske derfor får et væsentligt større udbytte.

Visse undervisningsmetoder kan derfor medvirke til større forskelle mellem stærke og svage elever, og det understøttes måske af en generel holdning, hvor vi i Danmark lægger vægt på, at det enkelte barn udvikles i overensstemmelse med dets egne evner og anlæg. Børn har imidlertid ikke de samme evner ved skolestart, idet deres kognitive, personlighedsmæssige og sociale funktion vil være påvirket af både genetiske forhold og opvækstmiljøet i de første 5-6 år. Hvis der lægges stor vægt på, at børnene udvikles i overensstemmelse med deres evner og anlæg, kan det være noget af forklaringen på, at vi ikke har været i stand til at fjerne social arv inden for vores uddannelsessystem.

Tilpas vejledningssamtalen, for forskellene vokser
For vejledere på alle niveauer er det centralt at være opmærksom på elevernes og de studerendes forskellige forudsætninger. Og en opmærksomhed på, at forskellene mellem deres intellektuelle og kundskabsmæssige niveau bliver større under skolegang og uddannelsesforløb.

I de ældre klasser og på ungdomsuddannelserne vil forskellene mellem eleverne være større end i de tidlige skoleklasser – både mht. basale intellektuelle evner og mht. færdigheder og kundskaber. Det kan derfor være væsentligt ikke alene at tilpasse vejledningssamtalerne, men også at tage hensyn til elevernes forskellige niveauer i diskussion af opgavers indhold og litteraturvalg.

Ved vejledning af grupper er det væsentligt at være opmærksom på, at vejledningssamtaler og gruppearbejde ikke i for høj grad domineres af enkelte stærke elever eller studerende.

Derfor skal vi tale om intelligens

Intelligens er et af psykologiens mest kontroversielle begreber. Det skyldes ikke mindst, at det i mange sammenhænge er sensitivt at fokusere på individuelle forskelle i intellektuelle ressourcer, men det skyldes også, at en lang række intelligensforskere har udtrykt skarpe synspunkter på komplekse problemstillinger som fx arvelighed og sociale og etniske forskelle i intelligens. Konsekvensen har været, at intelligens ofte opfattes som et dubiøst begreb, og at mange prøver at undgå eksplicit at tale ikke alene om intelligens, men også om beslægtede begreber som begavelse og intellektuelle ressourcer. Dette er paradoksalt, fordi intelligens kan måles mere præcist end nogen anden psykisk egenskab, og 100 års forskning har dokumenteret betydningen for menneskers livsforløb, herunder uddannelsesforløb.

I forhold til skolegang og uddannelse kan man både over- og underdrive betydningen af intelligens. Det kan være farligt at overdrive betydningen, da mange andre faktorer påvirker et individs muligheder inden for uddannelsessystemet, og det kan være farligt at underdrive betydningen, da man så ser bort fra den store varians i intellektuelle ressourcer hos skoleelever og studerende, og man risikerer derfor at få et urealistisk billede af mange elevers muligheder.

Noter

[i] Mortensen EL (2018). Intelligens og alder. Kapitel (side 62-90) I Rune Skovgaard Rasmussen (ed.): Den aldrende hjerne. HjerneForum. Horsens.

[ii] Hegelund ER, Flensborg-Madsen T, Dammeyer J & Mortensen El. (2018). Low IQ as a predictor of unsuccessful educational and occupational achievement: A register-based study of 1,098,742 men in Denmark 1968-2016. Intelligence. 71:46-53.

[iii] Rehermann O & Mortensen EL. (2010). Intelligens og arbejdsevne. Psykolog Nyt, 16: 14-22.