Titel:
De voksne har glemt, hvordan det er at være ung – tre skarpe om at være efterskoleung i en corona-verden
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
Corona-reglerne skaber en os og dem-kultur. Kaya Thagaard Langkilde er 16 år og efterskoleelev. Hun giver sin version af, hvad der sker, når corona vender op og ned på det eftertragtede ungdomsliv, som ikke blev helt, som hun troede.
Person:
Billede:
Kaya Thagaard_70x80_2
Navn:
Kaya Thagaard Langkilde
E-mail:
Titel:
Elev
Arbejdssted:
Bavnehøj Efterskole
Fotoreportage:
Lang tekst:

Hvordan har corona ændret dit efterskoleliv?

Corona har ændret mit efterskoleliv på mange måder. Den største ændring er alle de regler og restriktioner, der er indført. Nogle af reglerne er nemme at overholde, fx reglerne om ekstra rengøring. Men de sociale regler og restriktioner er svære. Der er fx regler om, i hvilke huse og lokaler vi må være, og ikke mindst hvilke venner vi må være tæt med. 


Vi har en primærgruppe på omkring 30 mennesker, som vi må være tætte med, mens vi skal holde en meters afstand til alle andre elever og lærere. Reglerne gælder også, når vi er hjemme på weekend. Så heller ikke her må vi mødes og være tætte med nogen uden for primærgruppen fra efterskolen.


Hvordan har du selv reageret, og hvordan reagerer unge omkring dig?

Jeg elsker efterskolelivet. Men jeg synes, det var en svær opstart på grund af mængden af regler om afstand. Fordi som ny efterskoleelev vil man gerne lære alle elever at kende hurtigst muligt. Det har også været vanskeligt, fordi der på en efterskole er mange nye situationer, hvor man ikke lige ved, hvordan man gør. Det betyder, at man let kommer til at glemme corona-reglerne. Og derfor har lærerne været ekstra meget efter os.


Kaya Thagaard_946x500


Alle restriktionerne er selvfølgelig nødvendige for at kunne køre en efterskole, det ved jeg godt. Men som ny efterskolelev med sommerfugle i maven har man fokus på alt det sociale. Derfor er det total antiklimaks at blive mødt af en mur af begrænsninger. Og faktisk svært at koncentrere sig om afstand og rengøring.


De mange regler og restriktioner har gjort, at der er blevet skabt en os og dem-kultur. Vi får følelsen af at være på den modsatte side af lærerne, selvom vi jo gerne vil lave fed efterskole sammen med dem. 


Der er også blevet skabt en os og dem-kultur mellem eleverne, fordi en gruppe af elever forsøger at efterleve alle regler, og en anden gruppe af elever sorterer i reglerne. Det har skabt to parallelle og omtrent lige store fællesskaber hos eleverne, mens lærerne så er i et helt tredje fællesskab. Os og dem-kulturen gør, at vi får et opdelt fællesskab mellem regelbrydere, ikke-regelbrydere og lærere. Ingen synes, at det er en fed opdeling.


Hvordan sætter corona sig spor i måden at være ung på?

Voksne forstår ikke, hvor svært det er at være ung i en corona-verden. Og de forstår heller ikke, hvor nederen hele forårets virtuelle undervisning var. For hvis de gjorde det, ville de ikke blive ved med at kræve det umulige. Det er næsten lige meget, hvad vi laver, eller hvor vi går hen, så er der nogle voksne, der skælder ud eller løfter pegefingeren. Og det er både forældre, lærere og politikere, som konstant synes, at vi ikke tager ansvar, eller at vi tager for let på reglerne.


Det er som om, at de voksne har glemt, hvordan det er at være ung. De har glemt, hvordan det er at være forelsket, hvordan det er at møde nye spændende venner, og hvordan man finder ud af, hvem man er. Jeg synes, vi mangler at finde en rimelig måde at være ung på i en corona-verden.





Vil du vide mere?


Tidsskriftsnr.:
2020 nr. 4
Publiceringsdato:
03-11-2020
Kommentarer
Kommentarlink:
Kommenter link:

Ophavsret


© Schultz Information

Se vilkår og betingelser

kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 7228 2826  E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke