Forårssemestret 2020 var med total nedlukning af samfundet og nødundervisning fra marts en succes på den måde, at det lykkedes at gennemføre undervisning, vejledning og eksamen uden stort frafald. Og selvom arbejdsmarkedets aktuelle omkalfatring med tab af jobs skaber utryghed hos mange, har de studerende på RUC indtil videre ikke udsat eksamen eller taget orlov fra studierne. Der har endog været et fald i ansøgninger til orlov i de sidste semestre. Tilsvarende ser vores henvendelsesstatistik til studievejledningen umiddelbart ud, som den plejer.

Men det har ikke været uden skrammer. Mange undervisere har måttet overskride store teknologiske grænser og acceptere, at de ikke kunne omlægge undervisningen, så den var fuldt tilfredsstillende didaktisk i forhold til det medie, de med ét var nødsaget til at anvende. Men de fleste flyttede sig, nogle endog rigtig meget, og vi står nu samlet set med flere gode digitale muligheder og en udvidet pædagogisk-didaktisk værktøjskasse.

Det var fantastisk at opleve, at det var muligt at omlægge størstedelen af undervisningen til videomøder på ganske få dage, da Danmark lukkede ned, og vi alle måtte forlade campus. Men det skal ikke underkendes, at selvom det teknisk set kom rimeligt på plads, så var det nødundervisning, og teknologien gav store udfordringer i starten. Omlægningen til nødundervisning krævede en enorm konstruktiv indsats af underviserne, og de studerende udviste en høj grad af overbærenhed og forståelse i den svære situation. I RUC’s interne evaluering [1], der i løbet af foråret undersøgte vores studerendes oplevelse af forløbet, bemærker mange studerende, at deres undervisere havde store udfordringer med at anvende teknologien og omstille planlagt undervisning på campus til et digitalt medie. Og der kom kommentarer som:

De studerende savner at kunne interagere med deres undervisere i undervisningen, og de fleste oplever, at interaktionen er blevet mindre end ved den almindelige campusundervisning:

Hvordan har du oplevet interaktionen med dine undervisere?

Det samme gælder interaktionen mellem de studerende:

Hvordan har du oplevet interaktionen med dine medstuderende?

Redskaberne til at interagere som fx chatfunktion kan være særligt udfordrende for underviserne, fordi det ikke er muligt at nå alle spørgsmål, uden at der mistes fokus, eller fordi det kan være svært at være nærværende på chatten samtidig med, at det tekniske skal styres. Det betyder, at nogle studerende oplever, at de bliver overset, og det kan føles værre bag skærmen end i undervisningslokalet:

Den digitale tilgang kan give en større frihed, fleksibilitet og mindre tekniske udfordringer, hvis videomødet optages på forhånd og gemmes, men udfordringen er, at det ikke tillader interaktion. Hvis man ikke fanger budskabet første gang, kan man gå tilbage og høre det igen. Ligesom man kan læse en tekst flere gange. Det betyder, at man må vælge at optage forelæsningen [2], eller at der arbejdes med PowerPoints, som underviseren taler ind over, og som lægges ud til de studerende. Denne form for asynkron undervisning kan dog medføre udfordringer i forhold til ophavsret – hvilke illustrationer kan man lovligt bruge i det mere ”langtidsholdbare” undervisnings­materiale, og er der særlige juridiske forhold, man bør være opmærksom på? Det er også forhold, der tager tid og energi fra underviserne, men asynkron undervisning omtales overordnet positivt i evalueringen:

Vurderingen er dog afhængig af, hvordan kommunikationen tilpasses, og evalueringen peger i flere retninger, der viser både faglig og individuel variation:

Det er tydeligt, at synkrone videoforelæsninger via Teams kan opleves som en ensidig og forhastet kommunikationsform, hvor forelæserne kommer til at gå meget hurtigt frem, og dialogen nedtones eller mister fokus:

De studerende påpeger, at det er nødvendigt at tænke didaktisk i forhold til det medie, man vælger. For mediet påvirker i høj grad kommunikationen:

Fleksibilitet – og mangelsymptomer

Teams og digitale former kan skabe fleksibilitet i forhold til afstand og minimering af transport og variation eller supplement til campusundervisning. Ikke mindst når det gælder gruppearbejdet, hvor det er særligt vigtigt, at alle kan være til stede samtidig. Og i forbindelse med nedlukningen var denne form for gruppemøder den eneste mulige. Evalueringen peger på, at gruppe- og vejledningsmøder typisk fungerer godt digitalt. Det er en øvelse i at tale sammen, herunder også at modtage og give vejledning på en anden måde end man hidtil har gjort. Det kræver præcision og styring af indlægs længde og struktur. Og det kræver træning – også i at undvære nogle af de vigtige samtaleredskaber: blikretning, kropssprog, observation af og forståelse af mimik og alle de sproglige markører og appelformer, hvor man undervejs i et indlæg undersøger, om modtager accepterer præmisser og forstår, og som løbende besvares med nik og sproglige acceptmarkører. Ikke mærkeligt at den reduktion, der sker ved det almindelige skærmmøde, sender det kognitive system på overarbejde, især hvis man ikke kender hinandens signaler i forvejen eller skal tage fat på sensitive emner eller kritik.

I nedlukningsperioden oplevede mange studerende ensomhed, fordi den daglige interaktion med såvel undervisere som medstuderende og gruppemedlemmer manglede. Det gjorde det svært at opretholde den vanlige motivation og gejst:

Vi blev bevidste om, at vi midt i den delvise selvisolation skal huske at invitere hinanden ind i vores netværk, kontakte hinanden socialt fx med spørgsmål, sparring eller tilbud om faglige eller sociale fællesskaber. Det har været essentielt at få skabt rammer for et online community sideløbende med undervisning og gruppearbejde. Andre oplevede modsat – og det gælder også i den aktuelle situation her i efteråret – at der var mulighed for at styrke den nære dialog og fordybelsen, fordi der simpelthen var færre tilbud i hverdagen.

De seneste måneder har bevist, at vi kan opfinde måder at tackle nye problemer. Men vi har også set, at det digitale ikke kan skabe det læringsmiljø, vi er afhængige af. Især de unge har brug for den motivation, de får i det fysiske møde, i den sociale omgang og i den faglige dialog. Ikke mindst på et universitet som RUC, hvor det problemorienterede projektarbejde er et fagligt og socialt omdrejningspunkt, som hjælper mange studerende til at engagere sig og sammen tackle nogle af de udfordringer, der er som studerende. Det handler også om studiekompetence, struktur og sparring. Det formulerer de studerende meget tydeligt:

Teknologien kræver tilvænning og træning. Den skal bruges kreativt og fleksibelt [3], og nogle gange skal den fravælges. I den kommende tid skal vi gerne nå frem til sammen at løfte ansvaret for, at undervisningen fungerer optimalt for såvel studerende som undervisere. Det må ske både i de lokale studienævn, fordi de konkrete erfaringer også har bund i konkret faglighed og IT-didaktiske kompetencer, mere centralt på det enkelte universitet og på tværs af uddannelserne og i et samlet længdeperspektiv, der starter med grundskolen.

Erfaringsdeling og reflekteret medievalg

Allerede i foråret startede vi på en erfaringsdeling på tværs af fagmiljøer og uddannelser med henblik på at skabe fælles viden. Vi havde et godt løbende samarbejde mellem studieadministration, studerende og uddannelsesansvarlige hele vejen, og vi vægtede fysisk tilstedeværelse i eksamenssituationer højt ved årets sommereksamen.

Vi er bevidste om, at forårssemestrets undervisning og oplevelse af samme har været utroligt heterogen. Evalueringen af fjernundervisningen har givet et godt indblik i de studerendes forskellige oplevelser med forskellige typer af aktiviteter, fagligheder og tilgange til den pludseligt opståede digitalisering af undervisningen. Personlighed, arbejdsformer og digitale kompetencer har haft indflydelse på det samlede billede, og der er både en fortsat læringskurve at arbejde med for de fleste og nogle grundlæggende valg at tage i forhold til henholdsvis campusbaseret og digital undervisning.

De studerende har både i evalueringen og i det løbende samarbejde gode anbefalinger til, om og hvordan vi kan anvende digitale teknologier i undervisningen fremover. De betoner grundlæggende pædagogiske tiltag, bedre teknologisk oplæring og kompetence, mere samarbejde mellem underviserne, så produktet ikke varierer i kvalitet, organisering af undervisningen i almindelighed og bevidsthed om forskellen på en samtale i virkeligheden vs. digitalt, hvad angår mere udfoldet interaktion:

For at samle erfaringer på tværs af de mange aktører, der er involveret i undervisning og eksamen, afholder vi på RUC en række online seminarer med deltagelse af undervisere, vejledere, studerende, censorer, studieledere og pædagogiske og administrative medarbejdere. Her holdes helt korte erfaringsoplæg, og der er plads til indspil og spørgsmål fra alle, så vi deler indsigten i de mange forskellige oplevelser og vinkler, der findes i fjernundervisning, blended learning, nødundervisning og diverse digitale muligheder.

Endelig deltager nogle af os i andres erfaringsopsamling via diverse webinarer nationalt og internationalt, og vi udveksler i regi af Danske Universiteter erfaringer på tværs – på forkant og på bagkant af de nødvendige beslutninger, vi må træffe til de forskellige corona-restriktioner.

Den didaktiske værktøjskasse og den nyvundne naturlighed i omgangen med Teams, Zoom og Skype skal bruges til at tage kritisk stilling til, hvordan vi bedst udvikler undervisning og vejledning på RUC – såvel som på andre videregående uddannelsesinstitutioner. Vi skal hele tiden blive bedre til at anvende teknologien – også for kvalificeret at kunne fravælge den, der hvor teknologien ikke giver mening eller fremmer de studerendes læring. Videomøder og webinarer er værdifulde redskaber, men de erstatter ikke interaktion mellem mennesker. Undervisning og uddannelse handler om at opbygge relationer og om at være i faglig dialog og sparring, afprøve hypoteser og stille spørgsmål i et tillidsfuldt rum. Det skal vi fremover skabe i en kombination af teknologier.

Noter

[1] Evalueringen gentages i regi af et nationalt survey i efteråret 2020.

[2] Den enkelte underviser kan selv vælge at optage, men hvis de studerende optager, skal der foreligge en aftale.

[3] eVidenCenter og DEA har vist tydelig sammenhæng mellem elevers vurdering af eget læringsudbytte og graden af variation i fjernundervisningen. Ref.: eVidenCenter og DEA 2020: Fjernundervisningstemperatur. En rundspørge blandt elever og lærere på ungdomsuddannelser om erfaringer med fjernundervisning under coronanedlukningen.