"Jeg gruer for, at vi kommer til at miste flere elever, når vi starter det nye skoleår."

Sådan skrev en studievejleder på et gymnasium i vores seneste tema om vejledningsindsatsen under corona. Det skrev hun, fordi hendes forsigtige og foreløbige konklusion på forårets corona var, at den digitale undervisningsform har været svær at håndtere især for de sårbare elever. De har fået faglige huller. Det sociale liv har lidt skade. Og fakta er, at det er det sociale liv, der får mange op om morgenen. Samme studievejleder mener - som så mange andre - at der venter skoler og uddannelser en kollosal opgave i at sætte skub i det sociale liv igen. Samtidig står det mere og mere klart, at intet tyder på, at skolefester og fredagscafeer er lige om hjørnet.

Ingen ved, hvad der venter
De fleste af os havde håbet, at vi havde redet stormen af, men den forestilling har nye og stigende smittetal efter sommerferien punkteret. Ingen ved, hvad der venter. Efter et forår i coronaens tegn ser vi desværre frem mod et efterår og en vinter –  ja i coronaens tegn. Vi har allerede oplevet flere regionale tiltag, hvor unge har været sendt hjem fra skole, uddannelse eller praktik. Prøver og eksamener har været udskudt og aflyst. Flere nedlukninger vil komme og forhåbentlig gå. Og det er ikke mindst vejledningen, der tager hånd om den usikkerhed og de spørgsmål, der ganske naturligt opstår.

Den form for usikkerhed, men også den omstillingsparathed, det kræver, er blevet et nyt vilkår i vores uddannelsessystem - fra grundskole til universitet. Ikke desto mindre søger vores unge ind på uddannelse som aldrig før. Regeringen og alle Folketingets partier gav da også de videregående uddannelser et ekstraordinært COVID-særtilskud til at oprette 5000 ekstra studiepladser i 2020 og 2021.

Men én ting er de videregående uddannelser. Flere end vanligt har søgt ind på en ungdomsuddannelse i stedet for at tage et traditionelt sabbatår. Sandsynligvis fordi ingen ved, hvornår det igen bliver muligt at backpacke eller tage på interrail, ligesom de midlertidige jobs er blevet færre. Flere ansøgere har presset karakterkvotienterne op, og flere er blevet afvist og udelukket fra de uddannelser, de har søgt ind på. Det har vi prøvet før. Da vi stod i finanskrisen i 2008, var det lige præcis den reaktion, vi fik. Flere søgte ind, og antallet af afslag steg med 50 %. Begge dele kræver, at vejlederne følger endnu mere med i, hvordan vores uddannelsessystem udvikler sig, og hvordan den såkaldte restgruppe ændrer sig og ser ud.

Hvad lærer vi af corona?
Chefredaktør Christian Jensen taler om den aflyste generation: "Det var nu, de skulle på rustur. Aflyst. Det var nu, de skulle holde introfester. Aflyst. Det var i sommer, de skulle have været på festival. Aflyst. Det var nu, de skulle udforske og udfordre verden med deres utæmmelige, ungdommelige overmod. Aflyst."

Og det er vitterligt synd for de unge. Men de færreste bliver hjulpet af kun at være ofre. Og chefredaktøren tilføjer heldigvis også: "De bliver den aflyste generation, der vil mødes, feste, fejre og forelske sig på nye måder og under nye sociale former og normer."

Nemlig. For som altid betyder en krise også, at man får nye ideer, at man gør sig nye erfaringer. Også på uddannelserne. De unge vil "mødes" på uddannelserne og lære på nye måder og under nye sociale former og normer.

Der er allerede utallige eksempler på nye former for læring. For at nævne et droppede en lærer alle modeller for og undervisningsmateriale til fjernundervisning og byggede en virtuel verden op fra bunden, bl.a. med brug af Lego. Hun er indstillet til Politikens Undervisningspris.

Dette og andre eksempler viser, at der også er børn, unge - og undervisere - der har brugt krisen konstruktivt og innovativt.

Andre har fået en tiltrængt pause, tiltrængt ro fra den målrettethed, som mange mener præger hele vores uddannelsessystem - og ødelægger alt for mange unge. Flere har fået noget at tænke over og søger tilbage mod noget, der føles mere meningsfuldt. Atter andre har befundet sig glimrende med den digitale undervisning. De fortællinger og erfaringer skal vi samle op. Og bruge. Der er tiltag under corona, som ikke bare er midlertidige, men som man ønsker at implementere og udvikle yderligere i uddannelsessystemet fremover. De tiltag vil vi gerne synliggøre og fremhæve.

Vi skal tale om det alligevel
For at tage vare på de unge og den generation, som vi netop ikke kan aflyse, bliver vejlederne nødt til at kunne svare godt for sig på de unges spørgsmål om uddannelse. Spørgsmål om, hvordan der ser ud på netop de uddannelser, som de overvejer at kaste sig ud i. De skal vide, hvordan uddannelsessystemet ser ud lige nu, hvor det bevæger sig hen, og hvordan vi kunne forestille os, det kommer til at se ud. Også selv om svarene er fuld af forbehold og vil forandre sig i en uendelighed. For de unge vil have brug for de svar, vi kan give – måske mere end nogensinde før.

Vi er i en form for mellemrum, limbo om man vil. Og det mellemrum befinder uddannelserne sig også i. Hvilke vinde blæser? Hvilke bølger opstår? Hvilke erfaringer har man gjort sig? Og hvad kan vi bruge det til? I vores seneste serie spurgte vi: Vil verden forandre sig? Vil de unge forandre sig? Vil vejledningen forandre sig? Denne gang spørger vi: Vil vores uddannelser forandre sig? Eller måske snarere: Hvordan vil uddannelserne forandre sig?

Det bliver en vanskelig opgave for vejlederne at følge med i et omskifteligt uddannelsessystem – det bliver utvivlsomt et vildt vejledningsår. I mellemtiden vil Vejlederforum gøre sit for at samle op på bare nogle af de mange dyrebare ideer og erfaringer fra uddannelsespraksis og på nogle af de foreløbige tendenser og mønstre, der tegner sig i vores uddannelsessystem. Så mellemrummet ikke bare bliver tomt, men får det indhold og mening, vi er i stand til at give det lige nu – og som alle unge har krav på.

Hvem er med?

Digital nødundervisning - en succes med skrammer

Hanne Leth Andersen, rektor, Roskilde Universitet

På RUC var forårssemestret en succes på den måde, at det lykkedes at gennemføre undervisning, vejledning og eksamen uden stort frafald. Men det var ikke uden skrammer.

Sådan håndterer I krisen: De unges angst må ikke vedligeholdes 
Sonja Breinholst, leder og adjunkt, Center for Angst, Københavns Universitet

Verden bliver et mere usikkert og angstfyldt sted uden rutiner og med usikkerhed om, hvornår undervisningen vender tilbage til normalen, hvordan eksamenerne vil foregå, og om man kan få den planlagte praktikplads. Corona-restriktioner påvirker de unges psykiske trivsel, men krisen kan håndteres, og det er ikke alle unge under uddannelse, der risikerer at få det værre.

Digital dannelse i uddannelsessystemet
Vincent F. Hendricks, professor, Københavns Universitet 

Vi taler om det digitale livs udfordringer ved middagsbordet og diskuterer det i medierne, men hvordan tager vi fat på børnesygdommene i en undervisning, der formodentlig bliver endnu mere digital i fremtiden?

Hvad spørger de unge om under corona? Top 10 i Studievalg Danmark

Morten Colbert, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark

Hvad er det så, de unge spørger om i en tid, hvor coronaen kaster sine skygger over uddannelseslandskabet?  Studievalg Danmark har lavet en Top 10 over mest stillede spørgsmål – og svar – om fremtidens uddannelser.

De voksne har glemt, hvordan det er at være ung - tre skarpe om at være efterskoleung i en coronaverden

Kaya Thagaard Langkilde, elev, Bavnehøj Efterskole

Corona-reglerne skaber en os og dem-kultur. Kaya Thagaard Langkilde er 15 år og giver sin version af, hvad der sker, når corona vender op og ned på det eftertragtede ungdomsliv, som ikke blev helt, som hun troede.

Digitalisering over night

Helle Rootzen, ph.d., CEO og founder af andhero, og Per Brockhoff, professor, DTU

Vi har talt om at digitalisere undervisningen i mange år, men først da alle undervisningsinstitutioner blev hjemsendt grundet corona, kom der skub i digitaliseringen.

"Jeg gruer for, at vi kommer til at miste flere elever, når vi starter det nye skoleår."

Sådan skrev en studievejleder på et gymnasium i vores seneste tema om vejledningsindsatsen under corona. Det skrev hun, fordi hendes forsigtige og foreløbige konklusion på forårets corona var, at den digitale undervisningsform har været svær at håndtere især for de sårbare elever. De har fået faglige huller. Det sociale liv har lidt skade. Og fakta er, at det er det sociale liv, der får mange op om morgenen. Samme studievejleder mener - som så mange andre - at der venter skoler og uddannelser en kollosal opgave i at sætte skub i det sociale liv igen. Samtidig står det mere og mere klart, at intet tyder på, at skolefester og fredagscafeer er lige om hjørnet.

Ingen ved, hvad der venter
De fleste af os havde håbet, at vi havde redet stormen af, men den forestilling har nye og stigende smittetal efter sommerferien punkteret. Ingen ved, hvad der venter. Efter et forår i coronaens tegn ser vi desværre frem mod et efterår og en vinter –  ja i coronaens tegn. Vi har allerede oplevet flere regionale tiltag, hvor unge har været sendt hjem fra skole, uddannelse eller praktik. Prøver og eksamener har været udskudt og aflyst. Flere nedlukninger vil komme og forhåbentlig gå. Og det er ikke mindst vejledningen, der tager hånd om den usikkerhed og de spørgsmål, der ganske naturligt opstår.

Den form for usikkerhed, men også den omstillingsparathed, det kræver, er blevet et nyt vilkår i vores uddannelsessystem - fra grundskole til universitet. Ikke desto mindre søger vores unge ind på uddannelse som aldrig før. Regeringen og alle Folketingets partier gav da også de videregående uddannelser et ekstraordinært COVID-særtilskud til at oprette 5000 ekstra studiepladser i 2020 og 2021.

Men én ting er de videregående uddannelser. Flere end vanligt har søgt ind på en ungdomsuddannelse i stedet for at tage et traditionelt sabbatår. Sandsynligvis fordi ingen ved, hvornår det igen bliver muligt at backpacke eller tage på interrail, ligesom de midlertidige jobs er blevet færre. Flere ansøgere har presset karakterkvotienterne op, og flere er blevet afvist og udelukket fra de uddannelser, de har søgt ind på. Det har vi prøvet før. Da vi stod i finanskrisen i 2008, var det lige præcis den reaktion, vi fik. Flere søgte ind, og antallet af afslag steg med 50 %. Begge dele kræver, at vejlederne følger endnu mere med i, hvordan vores uddannelsessystem udvikler sig, og hvordan den såkaldte restgruppe ændrer sig og ser ud.

Hvad lærer vi af corona?
Chefredaktør Christian Jensen taler om den aflyste generation: "Det var nu, de skulle på rustur. Aflyst. Det var nu, de skulle holde introfester. Aflyst. Det var i sommer, de skulle have været på festival. Aflyst. Det var nu, de skulle udforske og udfordre verden med deres utæmmelige, ungdommelige overmod. Aflyst."

Og det er vitterligt synd for de unge. Men de færreste bliver hjulpet af kun at være ofre. Og chefredaktøren tilføjer heldigvis også: "De bliver den aflyste generation, der vil mødes, feste, fejre og forelske sig på nye måder og under nye sociale former og normer."

Nemlig. For som altid betyder en krise også, at man får nye ideer, at man gør sig nye erfaringer. Også på uddannelserne. De unge vil "mødes" på uddannelserne og lære på nye måder og under nye sociale former og normer.

Der er allerede utallige eksempler på nye former for læring. For at nævne et droppede en lærer alle modeller for og undervisningsmateriale til fjernundervisning og byggede en virtuel verden op fra bunden, bl.a. med brug af Lego. Hun er indstillet til Politikens Undervisningspris.

Dette og andre eksempler viser, at der også er børn, unge - og undervisere - der har brugt krisen konstruktivt og innovativt.

Andre har fået en tiltrængt pause, tiltrængt ro fra den målrettethed, som mange mener præger hele vores uddannelsessystem - og ødelægger alt for mange unge. Flere har fået noget at tænke over og søger tilbage mod noget, der føles mere meningsfuldt. Atter andre har befundet sig glimrende med den digitale undervisning. De fortællinger og erfaringer skal vi samle op. Og bruge. Der er tiltag under corona, som ikke bare er midlertidige, men som man ønsker at implementere og udvikle yderligere i uddannelsessystemet fremover. De tiltag vil vi gerne synliggøre og fremhæve.

Vi skal tale om det alligevel
For at tage vare på de unge og den generation, som vi netop ikke kan aflyse, bliver vejlederne nødt til at kunne svare godt for sig på de unges spørgsmål om uddannelse. Spørgsmål om, hvordan der ser ud på netop de uddannelser, som de overvejer at kaste sig ud i. De skal vide, hvordan uddannelsessystemet ser ud lige nu, hvor det bevæger sig hen, og hvordan vi kunne forestille os, det kommer til at se ud. Også selv om svarene er fuld af forbehold og vil forandre sig i en uendelighed. For de unge vil have brug for de svar, vi kan give – måske mere end nogensinde før.

Vi er i en form for mellemrum, limbo om man vil. Og det mellemrum befinder uddannelserne sig også i. Hvilke vinde blæser? Hvilke bølger opstår? Hvilke erfaringer har man gjort sig? Og hvad kan vi bruge det til? I vores seneste serie spurgte vi: Vil verden forandre sig? Vil de unge forandre sig? Vil vejledningen forandre sig? Denne gang spørger vi: Vil vores uddannelser forandre sig? Eller måske snarere: Hvordan vil uddannelserne forandre sig?

Det bliver en vanskelig opgave for vejlederne at følge med i et omskifteligt uddannelsessystem – det bliver utvivlsomt et vildt vejledningsår. I mellemtiden vil Vejlederforum gøre sit for at samle op på bare nogle af de mange dyrebare ideer og erfaringer fra uddannelsespraksis og på nogle af de foreløbige tendenser og mønstre, der tegner sig i vores uddannelsessystem. Så mellemrummet ikke bare bliver tomt, men får det indhold og mening, vi er i stand til at give det lige nu – og som alle unge har krav på.

Hvem er med?

Digital nødundervisning - en succes med skrammer

Hanne Leth Andersen, rektor, Roskilde Universitet

På RUC var forårssemestret en succes på den måde, at det lykkedes at gennemføre undervisning, vejledning og eksamen uden stort frafald. Men det var ikke uden skrammer.

Sådan håndterer I krisen: De unges angst må ikke vedligeholdes 
Sonja Breinholst, leder og adjunkt, Center for Angst, Københavns Universitet

Verden bliver et mere usikkert og angstfyldt sted uden rutiner og med usikkerhed om, hvornår undervisningen vender tilbage til normalen, hvordan eksamenerne vil foregå, og om man kan få den planlagte praktikplads. Corona-restriktioner påvirker de unges psykiske trivsel, men krisen kan håndteres, og det er ikke alle unge under uddannelse, der risikerer at få det værre.

Digital dannelse i uddannelsessystemet
Vincent F. Hendricks, professor, Københavns Universitet 

Vi taler om det digitale livs udfordringer ved middagsbordet og diskuterer det i medierne, men hvordan tager vi fat på børnesygdommene i en undervisning, der formodentlig bliver endnu mere digital i fremtiden?

Hvad spørger de unge om under corona? Top 10 i Studievalg Danmark

Morten Colbert, studie- og karrierevejleder, Studievalg Danmark

Hvad er det så, de unge spørger om i en tid, hvor coronaen kaster sine skygger over uddannelseslandskabet?  Studievalg Danmark har lavet en Top 10 over mest stillede spørgsmål – og svar – om fremtidens uddannelser.

De voksne har glemt, hvordan det er at være ung - tre skarpe om at være efterskoleung i en coronaverden

Kaya Thagaard Langkilde, elev, Bavnehøj Efterskole

Corona-reglerne skaber en os og dem-kultur. Kaya Thagaard Langkilde er 15 år og giver sin version af, hvad der sker, når corona vender op og ned på det eftertragtede ungdomsliv, som ikke blev helt, som hun troede.

Digitalisering over night

Helle Rootzen, ph.d., CEO og founder af andhero, og Per Brockhoff, professor, DTU

Vi har talt om at digitalisere undervisningen i mange år, men først da alle undervisningsinstitutioner blev hjemsendt grundet corona, kom der skub i digitaliseringen.