Hvad har I undersøgt?

På EVA har vi siden 2014 fulgt uddannelsesparathedsvurderingerne (UPV). Et projekt, som vi nu afslutter med en ny rapport [i].

Vi har set på, hvordan vurderingerne fungerer som redskab til at identificere og hjælpe de elever, der har brug for støtte til at blive uddannelsesparate. Vi har undersøgt, hvilken betydning skolernes organisering har, hvilke konkrete vurderingspraksisser der er, og hvilke faglige og vejledningsmæssige indsatser de ikke-uddannelsesparate unge bliver tilbudt i folkeskolen.

Hvorfor er det vigtigt?

UPV'en er et centralt redskab for skolerne i arbejdet med at gøre eleverne parate til den ungdomsuddannelse, de ønsker at starte på. Men UPV'en har ændret karakter mange gange, siden den blev indført i 2010, og den er gradvist blevet mere og mere omfattende. Den har været omdiskuteret og er blevet kritiseret for, at den ikke virker efter hensigten, men er et stempel af de ikke-uddannelsesparate unge.

Vores undersøgelse kaster lys over, hvad der mere præcist fungerer og ikke fungerer ved den nuværende ordning. Viden, som er vigtig at have med, i al fald hvis man politisk beslutter at ændre uddannelsesparathedsvurderingen.

Hvad er de vigtigste resultater?

Undersøgelsen viser, at der er delte meninger om, hvorvidt UPV'en hjælper unge til at blive parate til en ungdomsuddannelse:

Hver anden vejleder og hver tredje lærer oplever ikke, at UPV'en i sin nuværende form bidrager til at gøre de unge mere uddannelsesparate. Samtidig oplever fire ud af ti af de ikke-uddannelsesparate elever, at UPV'en ikke har været en hjælp til at gøre dem mere parate til en ungdomsuddannelse.

Mange lærere og vejledere oplever UPV'en som et ressourcekrævende og omfattende vurderingssystem med mange kriterier og vurderinger. Men alligevel er det langt over halvdelen af de ikke-uddannelsesparate elever, nemlig 62 %, der kommer videre i en ungdomsuddannelse på trods af de delte meninger og kritikken af processen.

Hvis man dykker ned i undersøgelsen, viser den, at UPV'en har tre primære funktioner:

• Den er et pædagogisk redskab for lærere og vejledere
• Den har en ressourceudløsende funktion i forhold til vejledning
• Den har en adgangsregulerende funktion i forhold til ungdomsuddannelser.

Undersøgelsen konkluderer, at det særligt er den pædagogiske funktion, der virker. Mange lærere fortæller, at de bruger UPV'en som et værktøj til at motivere eleverne til at gøre en ekstra indsats, fx ved at de er hårdere i deres vurdering af eleverne i 8. klasse end i 9. klasse. 68 % af de ikke-uddannelsesparate elever siger i forlængelse af det, at UPV'en har givet dem lyst til at yde en ekstra indsats, og 56 % af de ikke-uddannelsesparate elever oplever, at UPV'en har hjulpet dem med at blive mere afklarede.

Bagsiden af medaljen er, at mange (57 %) af de ikke-uddannelsesparate også oplever processen som stressende og som et stempel, de ikke kan lave om på.

Hvis vi ser på, hvordan UPV'en fungerer som ressourceudløsende funktion, er det intentionen, at en ikke-uddannelsesparathedsvurdering skal følges op af en målrettet indsats, der sikrer, at den enkelte elev bliver uddannelsesparat.

Men over halvdelen (52 %) af de ikke-uddannelsesparate elever oplever, at der ikke er sket noget særligt for at gøre dem parate. Undersøgelsen viser da også, at de målrettede indsatser for de ikke-uddannelsesparate elever er tiltag, der allerede indgår som en del af den almindelige undervisning eller i forbindelse med elevens egen forberedelse. Det kan fx være aftaler mellem eleven og læreren om, at eleven skal lave flere lektier, række hånden mere op i timerne eller blive bedre til at møde til tiden.

Endelig er der UPV'ens adgangsregulerende funktion. Funktionen knytter sig primært til optagelseskravene på ungdomsuddannelserne, idet eleven skal være vurderet uddannelsesparat – socialt, personligt og fagligt – for at få direkte adgang til en ungdomsuddannelse. Siden indførelsen af UPV'en er der desuden indført karakterkrav på både de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne.

Mange elever oplever UPV'en som endnu en bedømmelsesproces i en i forvejen presset hverdag i udskolingen. Undersøgelsen viser, at UPV'ens faglige dimension vægter tungest blandt eleverne, men i mange tilfælde også for de lærere og vejledere, der bedømmer eleverne. Det udfordrer grundtanken i UPV'en, der netop skal være en helhedsorienteret vurdering af unges forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.  

Undersøgelsen giver et værdifuldt indblik i elevers og forældres oplevelse af UPV'en, som både ledere, vejledere og lærere i udskolingen kan blive inspireret af i deres kommunikation om og tilrettelæggelse af UPV-processen.

Referencer

[i] Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-parate elever i grundskolen. EVA, 2020.