Titel:
Vejlederne tager ikke deres profession for givet – tre skarpe til Mathilde Tronegård
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
Vejlederne arbejder vedholdende for standens ry, fælles sprog, etik, vejledningsfaglige netværk, teoridannelse og metodisk udvikling. Og vejledningen er efterspurgt. Derfor ser direktør for Studievalg Danmark Mathilde Tronegård gerne de dystre profetier om professionens undergang forstumme.
Person:
Billede:
MAT
Navn:
Mathilde Tronegård
Titel:
Direktør
Arbejdssted:
Studievalg Danmark
Fotoreportage:
Lang tekst:

1) Hvordan ser du vejlederprofessionens udfordringer og muligheder fra din stol?
Mit blik på vejlederprofessionen er tæt på – men også betragterens blik udefra, da jeg ikke selv er vejleder.


Jeg har gennem årene arbejdet sammen med mange forskellige professioner. Læger, pædagoger, ingeniører, lærere, ergoterapeuter, jurister, tandlæger og vejledere. Det har aldrig slået mig, at vejledere var mindre professionsrettede end de andre. Tværtimod har jeg blandt vejledere både i Studievalg Danmark og andre steder mødt stor faglig bevidsthed, samarbejdsiver og stolthed.


Vejlederprofessionen lægger sig helt åbenlyst ikke i førerpositionen, når vi måler på nogle af de vante parametre. Ingen beskyttet titel, ingen lang historie, ingen entydig uddannelsesvej, ingen forhandlingsberettiget faglig organisation og kun en lille brik i uddannelseslandskabet.


Ved første øjekast synes det som en udmattende liste af udfordringer, men jeg tror, at en af professionens potentialer gemmer sig her. Vejlederne tager ikke deres profession eller position for givet. De arbejder vedholdende for standens ry, fælles sprog, etik, vejledningsfaglige netværk, teoridannelse og metodisk udvikling – hele tiden med et stort engageret fokus på de unge og voksne.


Indsatsen bærer frugt. Mange ved efterhånden, hvad en vejleder er, og vejledning er et efterspurgt gode blandt mange på vej mod mere uddannelse. Det positive blik og efterspørgslen efter vejledning skal have endnu mere næring, og jeg så gerne de dystre profetier om professionens undergang forstumme.


Vi må ikke uforvarende komme til at tale standen ned, men i stedet arbejde for en profession, som lever i praksis, som udvikles i praksis, som er i dialog med hinanden, unge, voksne og samarbejdspartnere, og som ikke lukker sig om sig selv.


2) Hvordan arbejder I for at styrke professionen?
I loven om Studievalg Danmark nævnes vejledning 26 gange, mens ordet vejleder kun dukker op en enkelt gang. Vi taler derfor hyppigere om, hvordan vi styrker vejledningen, end om hvordan vi styrker professionen. Jeg tror nu, at de to perspektiver sagtens kan gå hånd i hånd – uden at det ene er garant for det andet.


I Studievalg Danmark er vi netop i gang med en udvikling, hvor vejledernes faglighed og kendskab til unge og voksne i endnu højere grad skal i spil. Kongstanken er, at stærk vejlederfaglighed og professionelt råderum skaber god vejledning med rum for forskellighed.


Konkret arbejder vi med:

  • Faglig udvikling, dialog og sparring: Centrene i Studievalg arbejder på forskellig vis med supervision, kollegial sparring, faglig træning, makkerpar etc. På tværs arbejder vi fx med fælles formål for vejledning og fælles udvikling af vejledningsaktiviteter.
  • Plads til fagligheden: Vi har et bærende princip om, at vi er én samlet organisation, men giver rum til vejledernes professionelle vurderinger, så vejlederne kan vælge de aktiviteter og metoder, som passer bedst.
  • Uddannelse og viden: Vi værner om uddannelseskravet i vores lov, så alle vejledere bliver uddannede vejledere. Vi prioriterer kompetenceudvikling, deler viden internt og deltager i mange nationale og internationale vejledningskonferencer. 
  • Netværk med andre vejledere: Vi deltager og tager initiativ til netværk med andre vejledere og vejlederorganisationer – både på leder- og vejlederniveau.
  • Deltagelse i diverse nationale sammenhænge: Vi stiller op, takker ja og inviterer os selv, når temaet er unge, vejledning og uddannelsesvalg, så flest muligt nationale aktører forstår betydningen af vejledning. Og efterhånden lærer, at vejledning er andet og mere end individuel vejledning i et samtalerum.

Når det er sagt, så tager det tid at skabe en ny organisation og finde vores retning i nye fællesskaber. Vejlederes tålmodighed er blevet sat på prøve, og mange synes med rette, at de har ventet længe på at komme i dybden med det faglige arbejde.


3) Kan man tale om tavs viden hos vejlederne, og hvordan arbejder I med at gøre den eksplicit?
Jeg er sikker på, at vejlederne hver især besidder erkendelser og erfaringer, som ikke på jævnlig basis bliver omsat til udtalte faglige overvejelser eller dialoger. Nøjagtig som alle andre professionelle. Og tavsheden bliver næppe mindre af, at vejlederne ofte er på egen hånd i deres virke.


Som organisation er vi derfor bevidste om, at tavsheden skal få ord, og professionaliteten slippes løs.


Vi forsøger at give plads til faglige dialoger om praksis, når vi mødes lokalt i eget center, i arbejdsgrupper på tværs af centre og til større fællesdage og seminarer. Vi arbejder med makkerordninger for at have uformelle tilgange til livet som vejleder, med faglig sparring for at tale om arbejdsopgaver og –udfordringer, kollegial supervision og faglige fredage. I de kommende år skal det vokse, så endnu flere kan opleve sig som en del af et vigtigt fagligt fællesskab.  





Vil du vide mere?


Tidsskriftsnr.:
2020 nr. 2
Publiceringsdato:
12-05-2020
Kommentarer
Kommenter link:

Ophavsret


© Schultz Information

Se vilkår og betingelser

Kommentarlink:
kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 7228 2826  E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke