1) Hvorfor skal masteruddannelsen revideres nu? Ud fra hvilke kriterier? Og hvilke overvejelser har I gjort jer?
Masteruddannelsen i vejledning bliver revideret som led i en generel fornyelse af masteruddannelserne på DPU. Uddannelsen blev oprettet i 2004, og vi har lige siden haft tilfredse studerende, som evaluerer uddannelsen meget højt. Det gælder både uddannelsens indhold, undervisere og det netværk, de får gennem deres uddannelsesforløb. I fornyelsen af uddannelsen har vi derfor både haft fokus på at bevare styrkerne, men også på uddannelsens rolle i professionaliseringen af vejledningsfeltet i Danmark.

Langt de fleste af vores studerende er aktive, engagerede og erfarne vejledere. Derfor er det et centralt omdrejningspunkt at arbejde med, hvordan deres erfaringer og viden kommer i spil i mødet med den nyeste forskning, nationalt og internationalt.

De studerendes nye indsigter og faglige netværk giver større arbejdsglæde og lyst til at udvikle vejledningen.

Vi har også haft fokus på, hvordan uddannelsen kan bidrage til, at vejledning som profession bliver synlig i de organisationer, vores studerende kommer fra, såvel som i den offentlige debat.

2) Hvordan arbejder I med at synliggøre vejledernes tavse viden på masteruddannelsen?

Centrale omdrejningspunkter igennem hele uddannelsen er, at de studerende undersøger og udvikler deres egen praksis ved hjælp af forskellige metoder og teoretiske indfaldsvinkler.

På modul 1 beskriver de studerende en case fra deres egen praksis, som de analyserer i et vejledningsteoretisk perspektiv.

På modul 2 arbejder de studerende med at analysere deres egen vejledningssamtale, som kan være optaget på video eller lyd. Her sker det ofte, at de studerende bliver opmærksomme på hidtil ukendte aspekter af egen praksis. På den måde bliver en tavs viden synliggjort og bruges til at blive klogere på egen vejledningspraksis.

Modul 3 er et aktionslæringsmodul. De studerende arbejder her med at udvikle deres egen praksis ved hjælp af en metode, der kaldes forskningscirkler. I cirklerne laver de studerende et produkt, et oplæg til diskussion, et debatindlæg eller en kronik, hvor vejledning er i fokus. Strukturen bygger på en ambition om at gøre masteruddannelsen relevant for både de organisationer, de studerende kommer fra, og det omkringliggende samfund.

En masteruddannelse i vejledning er det højeste uddannelsesniveau inden for uddannelses- og erhvervsvejledning i Danmark, hvorfor en del af vores studerende indtager roller som faglige ledere af vejledning. På den måde medvirker de også til at sætte vejledningsfagligheden på dagsordenen i deres organisationer og til at løfte vejledernes viden og kompetencer frem.

3) Vi ved, at vejledningen virker. Men hvorfor ved alle andre det ikke?
Vejledning har levet og lever stadig et usynligt liv som en del af velfærdsprofessionerne. Vejledning er i studieordninger fra dette felt oftest kun nævnt i bisætninger, ligesom hverken vejledningsmetoder eller -teori indgår i uddannelserne.

Gennem de senere år har vi på masteruddannelsen i vejledning oplevet, at der kommer studerende ikke kun fra erhvervs- og uddannelsesvejledningsfeltet, men også fra professionerne (lærere fra alle uddannelsesniveauer, sygeplejersker, politi, fysioterapeuter m.fl.). Den udvikling peger på et styrket fokus på vejledning som det, der kan gøre en forskel i faglige udviklings-, valg- og uddannelsesprocesser i velfærdsprofessionerne.

For at vide om noget virker, må det både undersøges og dokumenteres. Det kræver tid og ressourcer, som mange vejledere ikke har i deres hverdag.

Masteruddannelsen i vejledning er organiseret sådan, at de studerende præsenteres for et væld af vejledningsmetoder- og teorier, som undervejs afprøves og på den baggrund kan integreres. Den akademiske arbejdsform sætter spor i deres praksis, fordi den giver de studerende kompetencer til at undersøge, analysere, evaluere og dokumentere samme praksis. Derfor bliver de også langt bedre rustet til at kommunikere om, hvad der virker – og måske lige så vigtigt – hvornår tiltag forringer vejledningspraksis.

Vi oplever, at de studerendes nye indsigter og det faglige netværk, de får, giver større arbejdsglæde og lyst til at udvikle vejledningen til glæde for de studerende, kolleger eller borgere, som de vejleder. 

1) Hvorfor skal masteruddannelsen revideres nu? Ud fra hvilke kriterier? Og hvilke overvejelser har I gjort jer?
Masteruddannelsen i vejledning bliver revideret som led i en generel fornyelse af masteruddannelserne på DPU. Uddannelsen blev oprettet i 2004, og vi har lige siden haft tilfredse studerende, som evaluerer uddannelsen meget højt. Det gælder både uddannelsens indhold, undervisere og det netværk, de får gennem deres uddannelsesforløb. I fornyelsen af uddannelsen har vi derfor både haft fokus på at bevare styrkerne, men også på uddannelsens rolle i professionaliseringen af vejledningsfeltet i Danmark.

Langt de fleste af vores studerende er aktive, engagerede og erfarne vejledere. Derfor er det et centralt omdrejningspunkt at arbejde med, hvordan deres erfaringer og viden kommer i spil i mødet med den nyeste forskning, nationalt og internationalt.

De studerendes nye indsigter og faglige netværk giver større arbejdsglæde og lyst til at udvikle vejledningen.

Vi har også haft fokus på, hvordan uddannelsen kan bidrage til, at vejledning som profession bliver synlig i de organisationer, vores studerende kommer fra, såvel som i den offentlige debat.

2) Hvordan arbejder I med at synliggøre vejledernes tavse viden på masteruddannelsen?

Centrale omdrejningspunkter igennem hele uddannelsen er, at de studerende undersøger og udvikler deres egen praksis ved hjælp af forskellige metoder og teoretiske indfaldsvinkler.

På modul 1 beskriver de studerende en case fra deres egen praksis, som de analyserer i et vejledningsteoretisk perspektiv.

På modul 2 arbejder de studerende med at analysere deres egen vejledningssamtale, som kan være optaget på video eller lyd. Her sker det ofte, at de studerende bliver opmærksomme på hidtil ukendte aspekter af egen praksis. På den måde bliver en tavs viden synliggjort og bruges til at blive klogere på egen vejledningspraksis.

Modul 3 er et aktionslæringsmodul. De studerende arbejder her med at udvikle deres egen praksis ved hjælp af en metode, der kaldes forskningscirkler. I cirklerne laver de studerende et produkt, et oplæg til diskussion, et debatindlæg eller en kronik, hvor vejledning er i fokus. Strukturen bygger på en ambition om at gøre masteruddannelsen relevant for både de organisationer, de studerende kommer fra, og det omkringliggende samfund.

En masteruddannelse i vejledning er det højeste uddannelsesniveau inden for uddannelses- og erhvervsvejledning i Danmark, hvorfor en del af vores studerende indtager roller som faglige ledere af vejledning. På den måde medvirker de også til at sætte vejledningsfagligheden på dagsordenen i deres organisationer og til at løfte vejledernes viden og kompetencer frem.

3) Vi ved, at vejledningen virker. Men hvorfor ved alle andre det ikke?
Vejledning har levet og lever stadig et usynligt liv som en del af velfærdsprofessionerne. Vejledning er i studieordninger fra dette felt oftest kun nævnt i bisætninger, ligesom hverken vejledningsmetoder eller -teori indgår i uddannelserne.

Gennem de senere år har vi på masteruddannelsen i vejledning oplevet, at der kommer studerende ikke kun fra erhvervs- og uddannelsesvejledningsfeltet, men også fra professionerne (lærere fra alle uddannelsesniveauer, sygeplejersker, politi, fysioterapeuter m.fl.). Den udvikling peger på et styrket fokus på vejledning som det, der kan gøre en forskel i faglige udviklings-, valg- og uddannelsesprocesser i velfærdsprofessionerne.

For at vide om noget virker, må det både undersøges og dokumenteres. Det kræver tid og ressourcer, som mange vejledere ikke har i deres hverdag.

Masteruddannelsen i vejledning er organiseret sådan, at de studerende præsenteres for et væld af vejledningsmetoder- og teorier, som undervejs afprøves og på den baggrund kan integreres. Den akademiske arbejdsform sætter spor i deres praksis, fordi den giver de studerende kompetencer til at undersøge, analysere, evaluere og dokumentere samme praksis. Derfor bliver de også langt bedre rustet til at kommunikere om, hvad der virker – og måske lige så vigtigt – hvornår tiltag forringer vejledningspraksis.

Vi oplever, at de studerendes nye indsigter og det faglige netværk, de får, giver større arbejdsglæde og lyst til at udvikle vejledningen til glæde for de studerende, kolleger eller borgere, som de vejleder.