Titel:
På vej mod en profession
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:

Det kræver mindst fem ingredienser at gøre et fag til en profession, for anerkendelse stiger i takt med fagets levetid, uddannelses­niveau, løn, evne til at organisere sig og samfundets efterspørgsel. Men processen er man ikke selv herre over, siger lektor i sociologi Rasmus Willig.


 Af Annette Haugaard

Person:
Billede:
Rasmus-Willig_70x80
Navn:
Rasmus Willig
Titel:
Sociolog og forsker i professioner og anerkendelse
Arbejdssted:
Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet
Fotoreportage:
Lang tekst:

At titler som læge, advokat og psykolog er omgærdet med faglig respekt og anerkendes som etablerede professioner, er der ikke tvivl om. Men hvad med vejledere? Det er både en ubeskyttet titel og et relativt nyt arbejdsfelt i Danmark, og ifølge lektor i sociologi Rasmus Willig er det endnu for tidligt at definere vejledning som en egentlig profession.


Han forsker bl.a. i professioner ved Institut for Samfunds­videnskab og Erhverv på Roskilde Universitet og udpeger mindst fem ingredienser i opskriften på, hvordan man former og styrker en profession. Uddannel­ses­niveau, løn, historik, efterspørgsel og evnen til at organisere sig kan højne anerkendelsen af et fag, men professioner formes ikke blot på fagets eget initiativ. De skabes i høj grad via samfundets ydre blik.


"Et fagområde som vejledning er allerede bagud på point, fordi det kun har eksisteret i en relativ kort årrække og beskæftiger få mennesker, men der er tegn på, at det er på vej til at blive en profession. Man er bare ikke selv herre over, om det sker. Omgivelser­nes anerkendelse er noget, man tilkæmper sig og hele tiden skal vedligeholde, for den vil altid svinge over tid. Vi har fx set IT blive hurtigt etableret og respekteret, fordi samfundet fik behov for fagligheden, mens en gammel anerkendt profession som lærerfaget er kommet under pres," siger Rasmus Willig.


Prestige via uddannelse og høj løn

Vejledning er ikke et af Rasmus Willigs specifikke forskningsområder, så han udtaler sig generelt om, hvilke delelementer et fag skal rumme og udvikle for at blive opfattet som en selvstændig profession.


"En profession opstår først og fremmest gennem at have sin egen uddannelse og forstærkes af, at uddannelsen er anerkendt, akkrediteret og forankret i en institutiona­li­sering. Uddannelsesniveauet spiller en stor rolle, og logikken er, at jo længere uddannelse, desto mere prestige kan faget få, bl.a. fordi det typisk afføder et højere lønniveau. En profession bliver mere anerkendt, desto bedre lønnen er," siger han.


Uddannelsens indhold har også stor betydning, og Rasmus Willig fremhæver, at en profession fx kan forstærkes af, at faget har sin egen danske litteratur, institutionaliserer sine efteruddannelsesmuligheder og er forskningsbaseret. Det var derfor et vigtigt skridt på vejen mod at gøre vejledning til en selvstændig profession, at forsker Rie Thomsen i foråret 2019 fik landets første professorat i karriere­vejledning. Det blev understreget af institutleder Claus Holm fra DPU ved hendes tiltrædel­sesforelæsning med ordene: "En stilling som professor MSO er den højeste position ved et universitet, og en position der hersker ubetvivlelig respekt om."


Det er Rasmus Willig enig i.


"Et professorat i vejledning er symbol på, at faget er på vej til at få højere status."


Rasmus Willig_946x500

Rasmus Willig fortæller om bogen "Hvad skal vi svare?".


Afgrænsning gennem konkurrence

Et fags organiseringsgrad er også med til at forme en profession, understreger Rasmus Willig.


"Hvis man evner at etablere en selvstændig fagforening, der kan føre en professions­strategi, som vækker genklang politisk og på arbejds­markedet, er det med til at cementere en profession. Det kræver, at man er mange nok til at kunne øve indflydelse på overenskomster og lønaftaler og tilkæmpe sig nye ressourceområder."


Konkurrence med andre fagområder er nemlig med til at udskille en faglighed som selvstændig profession, siger Rasmus Willig og nævner som nye eksempler, at SOSU-assistenter har overtaget en del af syge­plejer­skens arbejdsopgaver på hospitaler, ligesom lærere for nogle år siden fik pædagoger som kolleger i folkeskolen.


"En profession kan både styrkes og svækkes af konkurrence fra andre fag, men selve grænsedragningen kan være med til at optegne professionen. I første omgang kan det måske virke som en trussel at skulle dele arbejdsområde med andre, men når man i praksis kommer tættere på hinanden, vil det ofte være en styrke, fordi man bliver tvunget til at forklare og legitimere sit fag og udkrystallisere, hvad man selv bidrager med sammenlignet med andre," siger han.


Flydende perioder af hot or not

I 1479 blev Københavns Universitet stiftet med traditionelle middel­alderlige fakulteter i teologi, jura og medicin. Den lange historie er en af årsagerne til, at de samme fag i dag fortsat er velansete professioner, men en lang levetid er ikke i sig selv nok til at opnå varig anerkendelse.


"Historikken spiller klart en rolle for at definere en profession og opnå høj autoritet, så når man begynder, er man aldrig særlig stærk som profession. Men det er ligeså væsentligt, at det man beskæftiger sig med omhandler vigtige spørgsmål, som samfundet er afhængig af eller tillægger stor værdi, og det er ikke statisk. Der vil altid være konjunktur­svingninger i, hvorvidt et fag er hot eller not," siger Rasmus Willig.


Det at være innovativ er fx blevet meget populært, selvom det ikke lever op til sociologens gængse definition på en profession.


"Det er umiddelbart en tom kategori at være entreprenør og udvikle noget nyt eller skabe en ny type virksomhed, og faget er både ungt, uorganiseret og savner en samlet uddannelse, men det tillægges alligevel stor politisk værdi og er højstatus for øjeblikket. Vi lever i et samfund, hvor forandringer accelererer i stadigt stigende tempo, så både værdier og kompetencer kan lynhurtigt ændre sig," siger han.


Cocktail frem for mere dokumentation

Etableringen og vedligeholdelsen af en profession foregår ikke kun på samfundsniveau, men udspiller sig også hos den enkelte, der er beskæftiget med faget. Og de to processer er nært forbundne.


"Som individ udlægger man løbende sit fags narrativ ved at fortælle og forklare, hvad det går ud på, og jo mere præcist professionen fremstår for omverdenen, desto klarere vil det opleves for den enkelte, hvem man er som profession, og hvad man bidrager med. Jeg vil antage, at det som ung profession er svært, især hvis man samtidig oplever at skulle indgå i nye samarbejdsflader med andre faggrupper," siger Rasmus Willig.


Mange fag tyer derfor til at styrke deres professions­forståelse ved at måle på fagets effekt på samfundet, men det vil sociologen ikke anbefale.


"Man kan godt bilde sig ind, at det vil styrke en profession at synliggøre sin virkning og måle og veje, hvorvidt man som faglighed præsterer og træffer de rette valg. Det er bestemt en legitim måde at skabe status om sin profession, men der er opstået en tendens til, at evalueringer, standarder og procedurer næsten antager karakter af tvang frem for at være en mulighed, og at man dokumenterer selv de mest banale og intuitive funktioner. Det risikerer at fratage den enkelte meningen med opgaven, og så får de gode intentioner utilsigtede konsekvenser," siger Rasmus Willig.


På spørgsmålet om, hvad vejledere kan gøre for at styrke deres fag og opnå større anerkendelse, henviser han derfor til ingredienserne i opskriften på en profession.


"Hvis man laver en cocktail af højt uddannelsesniveau og høj løn og gør sig til en efterspurgt ressource, der er velorganiseret, er man godt på vej."





Vil du vide mere?


Tidsskriftsnr.:
2020 nr. 2
Publiceringsdato:
15-04-2020
Kommentarer
Kommenter link:

Ophavsret


© Schultz Information

Se vilkår og betingelser

Kommentarlink:
kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 7228 2826  E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke