Den 1. januar 2020 tager ni a-kasser – heriblandt FTFa – hul på et fireårigt forsøg, som ændrer på den ansvarsfordeling, a-kasser og jobcentre har i deres fælles indsats i at få forsikrede ledige i job igen.

Forsøget går helt kort ud på, at a-kasserne overtager en del af jobcentrenes ansvar for at få ledige i job. I de første tre måneder af medlemmets ledighedsperiode er det alene a-kasserne, der har ansvaret for, at medlemmet får et job. Det blev aftalt af de partier, som indgik aftale om forenklingen af beskæftigelsesindsatsen, ligesom det også var partierne, som udvalgte de ni a-kasser, som skal deltage i forsøget.

Klarere rollefordeling mellem a-kasser og jobcentre 

Det har aldrig været nogen hemmelighed, at a-kasserne over en bred kam har haft et ønske om større ansvar for deres ledige medlemmer. Her handler det i vores optik om at gøre det, som vi hver især er bedst til – hvis man skal parafrasere det gamle Danske Bank slogan.

Derfor var vi i FTFa af flere årsager ikke i tvivl, da vi fik muligheden for at byde ind på at være med i a-kasseforsøget.

For det første vil vi i forsøget kunne tilbyde en bedre service for det enkelte medlem af FTFa; Et enstreget forløb er også et mere enkelt forløb og giver os en mulighed for at tilrettelægge et målrettet forløb med det enkelte medlem.

For det andet er det vores mulighed for at vise, at a-kasserne leverer rådgivning, der får vores ledige medlemmer hurtigt i job igen.

Sådan griber FTFa forsøget an
I FTFa har vi valgt at deltage i forsøget i 36 kommuner, som alle ligger i nærheden af Aarhus, i Hovedstadsområdet og på Fyn.

Vores overordnede mål er, at flest mulige ledige kommer hurtigt i job. For at sikre det opstiller vi to mål for forsøget:

1. Vi ønsker at hæve antallet af ledige, der går i ordinært job eller opnår selvforsørgelse inden for 26 ugers ledighed i forsøgets første år med to procentpoint.
2. Vi ønsker, at antallet af medlemmer, der går i ordinært job eller opnår selvforsørgelse efter 26 uger, er mindst tre procentpoint højere i forsøgsområderne end i områder, der ikke er omfattet af forsøget.

Det første mål er meget konjunkturfølsomt og gælder derfor kun i forsøgets første år. Det andet mål er mindre konjunkturfølsomt. Vi måler på begge mål over 26 uger, da vi vurderer, at vores indsats har en effekt, der rækker ud over de 13 forsøgsuger, hvor vi har eneansvar for at få medlemmerne i job.

Når vi målet, vil vi årligt forbedre samfundsøkonomien med ca. 28 mio. kr., fordi resultatet reducerer samfundets udgifter til dagpenge og øger skatteindtægterne. Herudover sparer både FTFa og jobcentrene ressourcer til administration og aktive tilbud, fordi medlemmet i forsøgsperioden kun skal komme i a-kassen og ikke i jobcentret.

Derudover har vi et mål om, at deltagerne i forsøget er tilfredse med deres kontaktforløb, og at deres forløb styrker deres jobsøgning og jobmuligheder.

Her vurderer vi, at vi vil kunne se en øget tilfredshed hos medlemmerne. Det gør vi, fordi det også var tilfældet, da en række a-kasser overtog ansvaret for de forsikrede ledige i forbindelse med en partnerskabsaftale mellem Københavns Kommune og 14 a-kasser i 2013.

Endelig har vi et mål om, at opsagte medlemmer og medlemmer, der stadig studerer, bliver tilbudt en jobrettet indsats, der styrker deres jobmuligheder, inden de kommer på dagpenge. Her er vores forventning, at det vil være med til at forkorte deres ledighedsperiode.

Praksischok for medarbejderne?
Som a-kasse er vi underlagt en massiv regulering og regelsæt, som vi administrerer efter. En a-kasse lavede for nogle år tilbage en bog ud af de ca. 30.000 siders lovgivning, som a-kasserne skal arbejde ud fra. Det er et rigtig stærkt billede på, hvad det er for en virkelighed, der møder både medarbejder og medlem.

I FTFa har vi rigtig mange forskellige faggrupper med meget forskellige baggrunde ansat. Mange af medarbejderne kommer med en eller anden form for erfaring inden for beskæftigelsessystemet, men vi ansætter også nyuddannede kolleger.

Fælles er dog, at vi gør meget for at undgå praksischok hos nye medarbejdere. Vi er nemlig udmærket klar over, at virkeligheden i nogle tilfælde kan stå i skarp kontrast til det (ideal)billede, man som fx jobrådgiver, medlemskonsulent eller jurist har.

Den eventuelle kontrast vil vi som arbejdsplads forsøge at undgå – både i hverdagen og når forsøget går i gang.

Det starter allerede i vores rekrutteringsproces og fortsætter i det onboardingforløb og den buddy-ordning, alle nye medarbejdere deltager i.

Ad den vej arbejder vi målrettet med at forberede vores medarbejdere på den virkelighed, der opstår i mødet med medlemmet, virksomheder, jobcentre, faglige organisationer og vores øvrige samarbejdspartnere.

Når a-kasseforsøget går i gang den 1. januar 2020, har vores medarbejdere været igennem et forberedelsesprogram, som på forskellig vis klæder dem på til den lidt anderledes virkelighed, som de skal arbejde i efter nytår.

Konkret starter vi sammen med relevante medarbejdere med at etablere en fælles forståelsesramme om, hvad missionen går ud på i a-kasseforsøget. Vi drøfter, hvor der er potentialer for at få medlemmerne hurtigere i job, og hvilke målgrupper der fx har særlige risici og behov.

I og med at vi tager et nyt screeningsværktøj for langtidsledighed i brug, handler programmet i høj grad også om, hvordan vi konkret skal bruge værktøjet. Og ikke mindst hvordan vi skal tale med medlemmerne om, hvordan vi bruger redskabet i samarbejde med dem. 

Endelig handler programmet også om kompetenceudvikling. Her skal vi dele og opnå mere viden om, hvilke risikofaktorer der er for langtidsledighed blandt medlemmerne. Fx ved vi på baggrund af vores data, at hvis det seneste ledighedsforløb har været længere end fire måneder, er der dobbelt så høj risiko for at blive langtidsledig, næste gang du skulle blive ledig.

Praksischok for medlemmerne?
Når det gælder medlemmerne, er vi også i gang med at forberede os. Vi har øje på hele medlemsgruppen, som kommer til at deltage i forsøget, men jeg fremhæver to specifikke eksempler på, hvad vi vil gøre.

Vi har valgt at fokusere på begrebet employability, som helt kort skal forstås som summen af kompetencer, forståelse og personlighed, som tilsammen øger et medlems muligheder for at opnå beskæftigelse og succes inden for deres respektive område.

En del af vores indsats går derfor ud på at forberede vores medlemmer, der er studerende, som fx socialrådgiverstuderende, på deres kommende arbejdsliv, og på hvordan de får fodfæste på arbejdsmarkedet. Vi har en række medarbejdere, som i samarbejde med uddannelserne underviser de studerende undervejs på uddannelsen.

Vi ønsker at tage fat i vores studerende, inden de går i gang med at afslutte deres studie og deres afgangsopgave. Målet er at øge de studerendes employability og dermed forebygge eller afkorte ledighedsperioden, efter de dimitterer. Det er nemlig vores erfaring, at de studerende kommer for sent i gang med arbejdet med at finde en arbejdsplads. Vi ved fx, at det for mange er svært at sætte ord på deres kompetencer, som er helt grundlæggende for at skrive en ansøgning eller at indgå på en arbejdsplads som nyuddannet.

Et andet eksempel er, at vi har blikket stift rettet på vores før-ledige, forstået som opsagte medlemmer. Vi ser mange, som måske har haft ansættelser, som har varet 15-20 år, og i den periode har jobmarkedet ændret sig meget. Både i forhold til hvordan man skriver en ansøgning og et cv, men også i forhold til hvordan man bruger sociale medier og netværk i sine bestræbelser på at komme ind på arbejdsmarkedet igen.

Her arbejder FTFa ud fra en systematisk rådgivningsmodel, vi har udviklet, og som hjælper medlemmet med at afklare kompetencer, lægge en strategi for jobsøgningen og at udføre den i praksis.

Den model vil vi præsentere for vores før-ledige medlemmer så tidligt som overhovedet muligt, og derfor går en del af vores indsats i forsøget ud på at få kontakt med vores før-ledige, allerede inden de skal på dagpenge. Det kan forebygge eller afkorte ledighedsperioden.

Det betyder bl.a., at vi kan vejlede og rådgive medlemmerne om, hvor deres kompetencer kan bringes i spil på arbejdsmarkedet, så deres jobsøgning tager afsæt i, hvad de kan bidrage med på nye områder.

Grundlæggende handler det naturligvis om at få medlemmet så hurtigt i job igen som muligt. Men en lige så grundlæggende forudsætning er, at medlemmet er klar og er reflekteret om den situation, han eller hun står i.

Det er en af vores fornemste opgaver i FTFa at sætte vores medlemmer i stand til at komme tilbage i arbejde igen – selv og nogle gange i samarbejde med os, vores faglige organisationer og de virksomheder, vi samarbejder med.