Hvad er det særlige, du kan bidrage med som borgerens rådgiver?

I mine 15 år som borgerrådgiver i Københavns Kommune har jeg på første hånd kunne iagttage, hvordan digitalisering påvirker borgerne og relationen mellem dem og det offentlige system. Meget har været vellykket, men der er også nogle ting, der går galt, fx fordi man ikke får tænkt alle løsningerne igennem. 

Nogle af udfordringerne handler om interaktionen og brugeroplevelsen, nogle handler om hård lovgivning, ikke mindst GDPR, og andre har mere etiske aspekter. Som offentlig myndighed har vi ret til at forlange oplysninger fra borgerne i en vis udstrækning, og det giver os efter min opfattelse en særlig forpligtelse til at passe på dem og behandle dem på en ordentlig måde.

Hvilke dataetiske spørgsmål er de vigtigste at udforske og rådgive om på beskæftigelsesområdet – og hvorfor? Hvilket dataetisk dilemma ser du som det største?

Det er for tidligt at sige noget meget konkret om, hvilke emner der er mest presserende. Dataetik omfatter meget store dele af samfundet og skal kunne overskues i en eller anden udstrækning, inden man ytrer sig om, hvad der er vigtigst lige nu. Og det udvikler sig med tiden. 

Personligt synes jeg umiddelbart, at metaspørgsmålet er, om vi rent faktisk skaber det samfund, vi ønsker for de mennesker, der bor i det, eller om teknologien i nogle sammenhænge bliver brugt uden tilstrækkelig refleksion over dens konsekvenser. Kender vi dem godt nok?

Hvordan kan dataetik operationaliseres i praksis?

Det er jo det store spørgsmål. Jeg tror på, at det kan lade sig gøre, men det er ikke let, og det kan i hvert fald ikke blive et quickfix eller en one-size-fits-all. Der er store variationer i udfordringerne, som handler om individet og samfundet og alt, der ligger derimellem.