En stor lastbil med tippet førerhus står i værkstedshallen hos Scania, hvor 8. klasse fra Strandgårdskolen i Ishøj er på besøg. Lugten af motorolie blander sig med blød popmusik i baggrunden, da kundechefen fortæller om hestekræfter og priser på de køretøjer, som virksomheden sælger og reparerer. Imens holder nogle af eleverne øje med mekanikeren, der installerer en ny motor.

Det er UU-vejlederen og faget 'Job og Uddannelse', der en formiddag har flyttet undervisningen ud i en af de lokale virkeligheder, eleverne kan uddanne sig til, når de afslutter folkeskolen[i]. Undervisnings­formen kaldes Åben Skole og blev med folkeskole­reformen i 2013 ikke blot en mulighed men et krav om at give elever større kendskab til samfundet for på den måde at styrke deres læring bl.a. ved at variere skoledagen.

"Det er ikke muligt at sige, hvor stor betydning den åbne skole har fået isoleret set, men vores analyser tyder på, at kontakt med virkeligheden uden for skolen kan bibringe en autenticitet, der varierer undervisningen og motiverer eleverne, hvis samarbejdet er tilrettelagt med øje for faglig læring og ikke blot er underholdende sodavandsbesøg," siger seniorkonsulent Bjarke Frydensberg fra EVA, Danmarks Evalueringsinstitut.

Nye øjne på jobmuligheder

I kølvandet på folkeskolereformen undersøgte EVA i 2018, hvad skolers samarbejde med virksomheder, organisationer og lokale aktører kan bidrage med i undervisningen og i elevernes læreprocesser. Et eksempel er uddannelses­vejledningen på Strandgårdskolen i Ishøj, hvor UU-vejlederne før besøget på virksomheden Scania hjalp eleverne med at formulere spørgsmål til medarbejderne. Siden fik de en kort præsentation af relevante erhvervsuddannelser på en teknisk skole, og efterfølgende talte de med UU-vejlederen om, hvad de oplevede på virk­somheden. Det var eleverne glade for, viser EVA's evaluering.

"Det var interessant at se, hvordan folk har det med deres arbejde, hvad de godt kan lide, og hvad de ikke kan lide - at det ikke kun handler om, at man skal tjene mange penge, men også, at man skal kunne lide at gå på arbejde," siger Anton fra 8. klasse og bliver suppleret af Jasmin:

"Det var rigtigt godt at komme ud på en arbejdsplads, fordi man får en helt anden synsvinkel på det hele, end når man bare sidder inde i klasseværelset og hører om det. Og så er det interessant, fordi det handler meget om os, og hvad vi vil med vores fremtid.[ii]

For eleven Selma var det en særlig gevinst at lære med sanserne:

"Først er der læsning på skolen, det husker man ikke så godt. Så kobler man det til noget, man har set, så husker man det bedre. Men når man også får lov til at prøve, husker man det bedst," siger Selma.

Gør abstrakt læring konkret

Ifølge Bjarke Frydensberg fra EVA viser Ishøj-eksemplet, hvordan den åbne skole kan bruges til at styrke elevernes blik for job- og uddannelses­muligheder blandt andet, fordi besøget på en virksomhed blev vævet sammen med undervisningen før og efter besøget.

"Oplevelser er godt i forbindelse med læring, hvis det forstås som noget, der gør indtryk og vækker sanser, for man skal ikke bare bruge Åben Skole-tilgangen for at tage på tur og få et afbræk. Den åbne skole skal derimod vælges til, når det kan styrke og løfte undervisningens kvalitet, fordi elevernes oplevelser knyttes til en ambition om, hvad de skal lære."

I forhold til uddannelsesvejledning kan Åben Skole helt klassisk give indsigt i jobmuligheder, som elever ikke kender fra deres hverdag.

"Man kan stifte bekendtskab med fag og erhverv, der kan inspirere til elevernes egen fremtid. Vi har set flere eksempler på, at arbejdet med den åbne skole bringer lokale virksomheder i spil for skolerne, så eleverne prøver noget i praksis, der kan åbne deres øjne for fag og jobs, deres forældre måske ikke er beskæftiget med," siger Bjarke Frydensberg.

Han understreger, at Åben Skole også bruges til at arbejde anvendelsesorienteret i den faglige undervisning i fx matematik og historie, fordi det kan besvare elevers klassiske spørgsmål om, hvorfor de egentlig skal lære noget specifikt.

"I den traditionelle, faglige undervisning i klassen arbejder man ofte med tænkte situationer, og for nogen bliver det ret abstrakt. Men når man møder autentiske situationer og personer i virkeligheden uden for skolen, får færdighederne en værdi, der kan motivere eleverne til at lære og blive dygtige. Fagligheden får en mening."

Del viden med lærere

EVA har ikke kendskab til, hvor udbredt Åben Skole-tilgangen til undervisning er, men Bjarke Frydensberg vurderer, at det er ganske udbredt og foregår som en del af undervisningen mange steder, selvom man måske taler mindre om det i dag end i årene efter folkeskole­reformen.

"I en implementeringsfase har man typisk stort fokus på at vise, at man lever op til nye krav. I dag tænker man måske mere i at efterleve ånden i reformen end bogstavet, så man primært inddrager omverdenen, når det er relevant og styrker undervisningen."

En af udfordringerne ved Åben Skole kan dog være, at lærere ikke har kendskab til mulighederne i deres lokalområde og derfor ikke kommer i tanker om at samarbejde med lokale virksomheder og institutioner. Det kan vejledere hjælpe med.

"UU-vejledere har formodentlig allerede kontakter, fordi de hjælper med at sende elever i erhvervspraktik, så det er oplagt, at de deler deres viden om ressourcer i nærområdet med lærerne især i udskolingen."

Referencer

[i] Situationsbeskrivelserne tager afsæt i formuleringer fra EVAs rapport 'Skolernes samarbejde med erhvervslivet - Fokus på elevernes læring i den åbne skole'.

[ii] Citater fra elever i artiklen stammer fra EVA's rapport 'Skolernes samarbejde med erhvervslivet - Fokus på elevernes læring i den åbne skole'.