I Brøndby Kommune har vi i mange år arbejdet med at give vores børn og unge de bedste forudsætninger for at skabe det gode liv. Antallet af unge, der gennemfører ungdomsuddannelse, er en vigtig indikator for, om vi lykkes med at ruste vores unge til at træffe kvalificerede valg. I 2018 blev der nedsat et politisk udvalg (§17 stk. 4) med fokus på unge og uddannelse, der har biddraget til en øget opmærksomhed på unges valg og gennemførsel af ungdomsuddannelse i kommunen.

Bill Laws Karrierelæringsteori har fokus på, hvordan man kan arbejde med at kvalificere de unges valg af ungdomsuddannelse i en dannelseskontekst, hvor karriere skal forstås som sammenhængen mellem liv, læring og arbejde. I Brøndby har vi derfor valgt at arbejde med karrierelæringsteori i forbindelse med en fælles indsats omkring det obligatoriske emne "Uddannelse og job", UU-vejledning for alle (universel vejledning) og samarbejdet mellem hjem og skole. Målet er, at flere af vores unge gennemfører en ungdomsuddannelse.

Vi tror på, at vi ved at udvide elevernes og forældrenes forståelse af forskellige liv at leve, forskellige veje gennem uddannelse til jobs og ved at støtte eleverne i at reflektere over, hvad det gode liv er for dem, giver dem de bedste forudsætninger for at blive aktører i eget liv og træffe kvalificerede valg - gennem hele livet.

Elevernes karrierekompetence skal styrkes
Brøndby har i mange år arbejdet for, at så mange af vores unge som muligt gennemfører en ungdomsuddannelse. På trods af dette viser de nyeste tal, at 26 % af vores unge ikke har gennemført/påbegyndt en ungdomsuddannelse seks år efter, de har afsluttet deres folkeskole[i].

Vores antagelse er, at styrkede kompetencer i at reflektere over valg og fravalg i livet kan give eleverne bedre forudsætninger for at tage ansvar for eget liv – denne kompetence kaldes i karrierelæringsterminologien for karrierekompetence. Karrierekompetence er noget, man kan træne. Det handler om evnen til at reflektere, se sammenhænge og forstå, hvilke konsekvenser forskellige valg og fravalg kan have.

Vi tror på, at det er til de unges fordel, hvis vi træner karrierekompetencen allerede fra 0. klasse. Vi ønsker med et fælles kommunalt curriculum at sikre, at alle børn i Brøndbys skoler øver sig i dette gennem hele deres skolegang.

UU-vejledning for alle
Under overskriften "Fælles om Unges Uddannelse" har Social- og Sundhedsforvaltningen samt Børne-, Kultur-og Idrætsforvaltningen siden 2017 arbejdet med indsatser, som skal give vores unge bedre forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det handler både om at blive støttet i processen med at finde ud af, hvad man har lyst til i livet, og for nogens vedkommende at holde dem i hånden lidt længere, end grundskolen gør[ii].

De seneste år har individuel vejledning som bekendt kun været et tilbud til ikke-uddannelsesparate elever. UU-vejlederne i Brøndby har oplevet, at mange af de uddannelsesparate elever også profiterer af en individuel vejledningsindsats. Brøndby Kommune har fra april 2019 hjemtaget vejledningen, og i den forbindelse arbejder vi på at udvikle en "universel vejledning", hvor alle elever har individuelle samtaler med en vejleder.

Farvel til fredsvalg og gåsevalg
Socialstyrelsens nyeste socioøkonomiske referenceramme viser, at befolkningsgrundlaget i kommunen kalder på en særlig opmærksomhed i forhold til uddannelse. Dette er ikke ny viden, og selvom vi i mange år har arbejdet målrettet med at bryde den negative sociale arv bl.a. med fokus på at løfte uddannelsesniveauet, er vi ikke i mål endnu.

Vi har en antagelse om, at hvis vi udvider forældrenes viden om forskellige veje gennem uddannelse til jobs, forbedrer vi muligheden for at have en dialog om elevernes fremtid med elevenes ønsker i centrum.

Som mange andre kommuner har Brøndby kommune en formodning om, at det er en fordel for de unge selv, hvis en større del af dem vælger en erhvervsuddannelse frem for en gymnasial uddannelse. I forlængelse af dette forventer vi, at hvis vores unge bliver bedre til at reflektere over, hvad de selv vil, i stedet for at vælge det samme som deres kammerater (gåsevalg) eller efter deres forældres ønsker (fredsvalg), så vil flere af dem vælge en uddannelse, som de er mere motiverede for at gennemføre - til glæde for dem selv og resten af samfundet.

Fra ambitiøse anbefalinger til udvikling af praksis
I indeværende skoleår arbejder vores skoler[iii] og uddannelsesvejledere (UU-vejledere) på at omsætte ambitioner til praksis. Ambitionerne er dels politiske og dels bestående af en række anbefalinger til, hvordan vi i Brøndby kan lykkes bedre med at få flere af vores unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Anbefalingerne er resultatet af godt et års arbejde i en tværfaglig arbejdsgruppe[iv].

De tre arbejdsgrupper, som skal omsætte anbefalinger til praksis, består udover lærere og UU-vejledere fra alle kommunens skoler af skoleledere samt sparringspartnere, som er relevante for gruppens arbejde[v].

• Gruppe 1: Den oprindelige tværfaglige arbejdsgruppe, som fungerer som styregruppe for de tre andre grupper.
• Gruppe 2: Udarbejder et fælles kommunalt curriculum for 0. – 10. kl. i det obligatoriske emne "Uddannelse og Job".
  Fokus: Udvikling og afprøvning af forløb til curriculum samt ejerskab til curriculum på skolerne.
• Gruppe 3: Vejledning for alle elever fra 8. klasse (universel vejledning).
  Fokus: Udarbejdelse af en funktionsbeskrivelse for Uddannelsesvejledningen i Brøndby
• Gruppe 4: Skole-hjem-samarbejdet.
  Fokus: Hvordan øges sandsynligheden for, at forældrene understøtter karrierelærings-mindsettet?

Det har været en balanceakt at omsætte anbefalingerne til rammer for de tre gruppers arbejde, hvor arbejdsopgaven er tilpas tydelig, samtidig med at den kan formes indholdsmæssigt af de praktikere, som skal arbejde med den og kvalificere anbefalingerne med deres viden og erfaring. Ændringer i rammen må forventes, når praksis møder tænkte tanker.

Møderne i alle grupper er heldagsmøder, så der er plads til fælles oplæg, øvelser, drøftelser, sparring og konkret arbejde med gruppens opgaveløsning.

Arbejdsgrupperne inddrager lokale data
Kommunen iværksatte en forløbsundersøgelse i 2018 for at sikre et kvalificeret lokalt vidensgrundlag under uddannelsesindsatsen.  I den forbindelse følger vi en lokal 8. klasse. Der indsamles data gennem observationer og interviews med både elever og forældre. Interviews og undervisningsforløb transskriberes og analyseres af en tværfaglig følgegruppe bestående af viceskoleledere, uddannelsesvejledere og konsulenter.

Vi ønsker at blive klogere på elevernes udbytte af bl.a. praktik, introkurser, brobygning og vejledningssamtaler. Desuden undersøges, hvordan skolen i højere grad kan indgå i et samarbejde med forældrene i tråd med karrierelæringstilgangen.

Erfaringerne fra vores case-klasse viser, at der ligger et stort læringspotentiale i forbindelse med praktikugen. Følgegruppen anbefaler, at:

• Praktik gøres obligatorisk i Brøndby Kommune.
• Der udvikles et fælles koncept for erhvervspraktikken.
• Lærerbesøgene udvikles, dels så der stilles skarpt på erfaringer og relevante emner på tværs af klassens forskellige praktikoplevelser, og dels så de kvalificerer lærernes arbejde med de enkelte elevers UPV.
• Forældrene i større udstrækning informeres om formålet med erhvervspraktikken, så de har de bedste forudsætninger for at støtte op om elevernes læring.

Anbefalingerne understreger vigtigheden i at anskue karrieretilgangen i bred forstand, som også inkluderer forældrene, hvorfor arbejdet i grupperne skal kvalificere hinanden gensidigt.

Eleverne går nu i 9. klasse, og vi vil fortsat følge dem i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse.

Gruppe 2: Udvikling af et fælles kommunalt curriculum
Arbejdet i arbejdsgrupperne blev sat i gang i september 2019. Her beskrives, hvad vi har været særligt optaget af i opstartsfasen. Fokus vil være opmærksomhedspunkter i forbindelse med at udvikle et fælles kommunalt curriculum i gruppe 2.

Formålet med at udvikle et fælles kommunalt curriculum  er at sikre, at alle elever fra 0. – 10.klasse hvert år i deres skoletid modtager undervisning i "Uddannelse og Job" mindst en gang. På sigt ønsker vi, at karrierelæring er et mindset, som vores medarbejdere har med i deres undervisning i alle fag hver gang, det er oplagt.

Skolerne har delt trinnene imellem sig ved udarbejdelse af det fælles curriculum– så en gruppe af lærere fra hver skole har ansvaret for at udvikle og afprøve ca. tre forløb hver (ét for hvert trin). Vi mødes tre gange i løbet af indeværende skoleår og sparrer med hinanden og relevante eksterne sparringspartnere fx kommunens erhvervskonsulent i forbindelse med åben-skole-aktiviteter.

Følgende tre opmærksomhedspunkter i gruppe 2 blev drøftet på første møde og drøftes løbende gennem hele skoleåret:

1. Ejerskab og aktualitet – i arbejdsgruppen og på skolerne

• Hvorfor er karrierelæringstilgangen vigtig?
• Hvad er formålet med at have et fælles kommunalt curriculum i "Uddannelse og Job"?
• Hvordan skal formen på et curriculum være, for at det opleves som hjælpsomt?
• Hvordan inddrager vi løbende skolens øvrige medarbejdere i arbejdsgruppens proces?
• Hvordan sikrer vi fokus på ”Uddannelse og Job” på skolerne, så emnet opleves som væsentligt at forholde sig til på alle trin?

2. Fra teori til praksis – en drøftelse af teoretiske nøglebegreber i en Brøndby-kontekst

• Hvordan understøtter vi bedst en progression for elevernes evne til at reflektere med udgangspunkt i "Karrierelæring" (Lærerprocessen: oplever, ordne, fokusere og forstå)?
• Hvordan udvider vi deres omverdensforståelse?
• Hvordan udfordrer vi deres normer og værdier?
• Hvordan understøtter vi bedst udviklingen af deres karrierekompetence?

3. Kvalificerende samarbejder – lærere, UU-vejledere, åben-skole (opbygning af netværk)

• Hvordan understøtter vi, i tilrettelæggelsen af arbejdet i arbejdsgruppen, et tættere samarbejde mellem UU-vejledere og lærere?
• Hvordan sætter vi begge parters fagligheder i spil, således at de komplimenterer hinanden?
• Hvordan inddrager vi eksterne kræfter for at kvalificere vores curriculum, så det bliver eksemplarisk og inspirerer til at tænke i nye muligheder fremadrettet?

De drøftelser, der udspringer af ovenstående punkter, er styrende for det videre arbejde i gruppen. På det første møde konstaterede vi fx, at det er for tidligt i processen at lægge sig fast på en konkret form på vores curriculum. Der blev også åbnet op for, at curriculum muligvis skal udformes forskelligt i indskoling, mellemtrin og udskolingen for at være hjælpsomt for dem, der skal bruge det – sådan var det ikke tænkt oprindeligt.

Gruppen er især optaget af at arbejde med progression for elevernes før-, under- og efter-refleksioner i forbindelse med de aktiviteter/forløb, som skal indgå i det fælles curriculum. Ambitionen i gruppen er at udvikle et curriculum, som er tilpas konkret til, at der rent faktisk bliver undervist i ”Uddannelse og job” på alle klassetrin, og som samtidig giver deres kollegaer mulighed for at gribe opgaven forskelligt an. De er optaget af ejerskabet til det fælles curriculum på skolerne og er enige om, at det skal anskues som en længere proces, som starter allerede under udarbejdelsen af vores curriculum.

Næste skridt
Efter første møde i gruppe 2 er der mange bolde i luften, mange beslutninger, der ikke er taget endnu, og mange drøftelser, der er påbegyndt uden at være afsluttet. Præcis som det skal være i starten af en proces, som tager de mennesker, der skal indgå i den seriøst. Næste skridt er at kaste de samme bolde op i luften igen og få nogle af dem til at lande i fælles beslutninger, smide nogle af dem væk, gribe dem, ingen havde set komme og kaste nogle af dem ud til resten af de mennesker, som skal løfte opgaven med at støtte Brøndbys unge med at træffe kvalificerede valg.

Referencer

[i] Cowi registerdatabase analyse for Brøndby Kommune, afgangsårgang 2011–12.

[ii] I Brøndby hedder en sådan hjælper en "Ungeguide". Dette er en lokal oversættelse af den "kontaktperson", som lovgivningen kræver i en koordineret ungeindsats (KUI).

[iii] Tre store bydelsskoler samt et 10. klassecenter.

[iv] En skoleleder fra hver af bydelsskolerne, lederen på 10. klassecenteret, ungdomsskolelederen, en familierådgiver, en UU-vejleder, en repræsentant fra jobcenteret og en repræsentant fra SOSUH og en repræsentant fra vores lokale produktionshøjskole samt skolechefen.

[v] I gruppe 2 er det fx erhvervs-/virksomheds- og foreningskonsulenter og for gruppe 3 er det fx familiekonsulenter og familierådgiver.