"Jeg tænkte ærlig talt, at det var endnu et kedeligt forløb, så jobcentret kunne sige, at jeg havde deltaget i en aktivitet," siger Julie Malene Svendsen om det særlige brobygnings­forløb, der til hendes egen overraskelse blev første skridt mod at blive gourmet­slagter.

I Uddannelseshuset i Aalborg Kommune var de mindre over­raskede. Siden 2017 har brobygnings­forløbet 13U sendt mere end tusind unge ledige mellem 18 og 30 år ud på erhvervs­uddannelser for at afklare deres fremtids­drømme, og op mod 70 procent kommer ikke tilbage på jobcentret. De begynder på en uddannelse eller kommer i arbejde, fordi de opdager, at de kan begå sig i et normalt ungdomsmiljø og får øje på deres interesser og evner.

"Gevinsten ved vores brobygningsforløb er så slående, at man skulle tro det var løgn. Det giver verdens bedste afklaring at være på et værksted med praksisnær under­visning, hvor matematik handler om at gange mad­opskriften op og være sammen med andre unge, der tager en almindelig erhvervs­uddannelse. Her er det virkeligheden, der tæller og ikke et eller andet pseudoprojekt med ældre kolleger, man ikke kan spejle sig i," siger Jette Frederiksen, der leder jobcenterdelen af Uddannelses­huset i Aalborg, som også huser UU-vejledere og er kommunens koordinerende ungeindsats.

Gennem samme dør som andre

Hver anden mandag skoleåret rundt begynder nye aalborgensiske unge i et 13U-forløb. Det er bogstavelig talt for alle unge uden en kompetence­givende uddannelse. Uanset om de forlod folkeskolen med dårlige karakterer, knækkede halsen på at være stræberpige i gymnasiet eller stoppede på universitetet lige før bacheloreksamen for ikke at ramme uddannelsesloftet. Med brobygningsforløbet deltager de i løbet af 13 uger i undervisningen på op til seks værk­steder på enten den lokale SOSU-skole, TECHCOLLEGE eller Aalborg Handelsskole og snuser dermed til forskellige erhvervs­uddannelser.

"Det handler om at gå på opdagelse i en erhvervsuddannelse, for der er milevid forskel på at forestille sig, hvad en murer laver og så selv opleve, hvad det indebærer," siger Jette Frederiksen.

Det særlige ved 13U er dog, at det netop ikke er særligt. De unge ledige begynder på værkstedsfag samtidig med skolernes øvrige elever.

"Man går ind ad den samme dør som alle andre og deltager i morgensang og fredagsbar på lige vilkår, så der bliver ikke kigget skævt til dem. De møder præcis den virkelighed, de også ville møde, hvis de vælger at starte på en erhvervsuddannelse, og de oplever at være på lige fod. Det er helt afgørende, fordi mange i mål­gruppen har erfaringer med at være anderledes," siger Jette Frederiksen.

Mentor med daglig kontakt

Hver enkelt på 13U-forløbet får tilknyttet sin egen mentor, som er en brancheuddannet lærer fra erhvervsskolen. Det er et vigtigt anker i afklaringen.

"Mentoren er en slags klasselærer, som er med på værkstedet hele tiden og har tæt og daglig kontakt med den unge. De coacher dem og spotter, hvad man er god til. Vi har flere eksempler på, at unge på mentorens opfordring er blevet mere end to uger på et værksted, fordi faget fangede deres interesse eller har arrangeret en praktik på en relevant arbejdsplads," siger Jette Frederiksen.

Det var netop, hvad der skete for Julie Malene Svendsen. Hun drømte egentlig om at blive kok, men arbejdstiderne passede ikke til at være ung alenemor til en lille søn.

"En af faglærerne blev ved med at rose mit arbejde og fortalte, hvad gourmetslagterfaget indebærer. Det lød spændende, og da han sagde, at der var en ledig praktikplads hos en slagter, sprang jeg til. Jeg kom i praktik en uge, og mandagen efter begyndte jeg i ny mesterlære," siger hun.

Rydder benspænd af vejen

Ifølge Jette Frederiksen er det også mentorerne, der ringer til den ledige, hvis han ikke møder i skole om morgenen.

"Unges værste fjende er fravær og ustabilitet. Det er vigtigt, at de kommer, for hvem har lyst til at møde op til noget, hvor det er ligegyldigt, om man er der eller ej. Vi har tidligere været tilbøjelige til at tænke, at der nok var en god grund til udeblivelsen, og så trak vi dem ikke i ydelser. Det kan vi ikke være bekendt. Sanktioner viser netop, at de er vigtige, og vi tror på dem. Den kulturændring er vi i gang med," siger hun.

13U tager også hånd om andre problemer end at sove for længe. På YouTube-film kan unge ledige fx på forhånd se, hvordan skolerne ser ud.

"Små bitte ting betyder rigtig meget, når man er usikker. Så vi hjælper også de unge til at vide, hvordan de kommer ud på skolen og finder rundt på gangene. Der er mange banale barrierer, som kan fjernes for at komme frem til det egentlige: at tage del i et fagligt ungdomsmiljø."

Afklaring for gøre-mennesker

Den afsluttende afklaring i brobygningsforløbet sker i den sidste uge, men fortsat på erhvervsskolen og ikke jobcentret.

"Man evaluerer med sin mentor på værkstedet, for mange af de unge er gøre-mennesker, der har brug for det praksisnære. De er mere lydhøre for at snakke om deres videre plan, når de er i gang frem for at sidde ved et bord og samtale," siger Jette Frederiksen.

Selvom succesraten i 13U er høj, er det dog ikke alle, der fortsætter på en erhvervsuddannelse bagefter.

"Vi er blevet så uddannelsesfikserede, at vi nogle gange glemmer, at arbejde kan være det første skridt for nogen. Har man dårlige erfaringer med at gå i skole, er det ikke fedt at få at vide, at nu hvor du er ledig, skal du sørme endnu mere i skole. Men møder du en flink tømrer og opdager, at miljøet på byggepladsen er rart, kan det skabe motivation for en erhvervs­uddannelse. Brobygningsforløbet er ikke kommunal strafaktivering men en måde at finde sin vej fremad, så det er okay at sige nej tak til uddannelse."

Omvendt er der også unge, som bliver forlænget i brobygningen, så den varer mere end 13 uger.

"Hvis man beslutter sig for at starte på en erhvervsuddannelse, kan man få ekstra værkstedsundervisning eller komme i praktik inden for faget, indtil uddannelsen begynder. Det giver et forspring at kende maskinerne og arbejdsgangene, og mange af vores unge har ikke været vant til at være foran på point," siger Jette Frederiksen.