Titel:
Samspil på alle tangenter
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:

Bag Søren Stanges titel som erhvervsplaymaker i UU København gemmer sig en kæmpe indsats for at skaffe 2500 praktik­pladser til udskolingselever på et år. Det kræver benarbejde, men virk­som­hed­erne vil gerne, og de unge får ofte større skolemotivation og måske endda udsigt til en lærlingekontrakt.


Af Annette Haugaard

Person:
Billede:
Søren Stange_70x80
Navn:
Søren Stange
E-mail:
Titel:
Erhvervsplaymaker
Arbejdssted:
UU København
Fotoreportage:
Lang tekst:

En uges praktik som alt fra murer, VVS'er, frisør, kok og butiks­assistent til sportsjournalist eller koordinator i Læger uden Grænser er tilbuddet til de ældste elever i hovedstaden, som Søren Stange fra UU København møder. Han er såkaldt erhvervsplaymaker og har til opgave at udvide unges horisont for, hvad de kan blive, når de bliver endnu større.


I 2018 lancerede Københavns Kommune det treårige projekt 'Styrket Udskoling' bl.a. for at skubbe til den faglige udvikling i 7. til 9. klasse, fastholde elever i folkeskolen og gøre flere klar til ungdomsuddannelse. En del af projektet er at skaffe erhvervspraktikpladser, fordi det ofte øger motivationen for skolegang og åbner øjne for alternativer til det populære gymnasievalg. Men langt fra alle unge kan på egen hånd komme i praktik.


"Mit job handler om at give unge større viden om, hvad der foregår i det erhvervsliv, de engang skal ud i. På skoler med elever fra en privilegeret baggrund er det relativt nemt selv at skaffe sig en praktikuge hos egne eller andres forældre, men det er sjældent jobs, der matcher erhvervsuddannelserne, som vi også gerne vil gøre kendte. Og så er der en hel del københavnske unge, som ikke har et netværk til at komme i praktik," siger Søren Stange.


Populær titel

Der står erhvervsplaymaker i mailsignaturen under Søren Stanges navn, og titlen deler han med andre i samme funktion i bl.a. Aalborg, Varde og Vordingborg Kommune. Han griner lidt af spørgsmålet om, hvorfor jobbet har netop den overskrift.


"Ja, det er vel noget med, at jeg skal spille på alle tangenter for at skabe samspil mellem erhvervsliv og skoler."


Det har Søren Stange alle forudsætninger for. Han kom som ung i Søværnet og tog en erhvervsuddannelse som det, der i dag hedder finmekaniker, før han læste videre til maskiningeniør. I flere år arbejdede han rundt om i verden og solgte maskiner i farvelak-industrien, blev senere projektchef i Danmark, og da en fyreseddel på et tidspunkt indebar et års karantæne fra hans branche, begyndte Søren Stange som lærervikar. Han blev så glad for faget, at han tog en merituddannelse og siden efter­uddannede sig i vejledning.


"Jobbet som erhvervsplaymaker kræver både viden om, hvad der foregår i folkeskolen, rører sig hos unge, hvad arbejdslivet kan indebære, og hvordan man skaber motivation. Den cocktail har jeg mange års erfaring med."


Tidskrævende hurtigløb

Det er præcis et år siden, at Søren Stange blev ansat til at løfte en målsætning om at skabe 800 erhvervspraktikpladser til Københavns Kommune. I dag er der 2500 af slagsen i knap 100 virksomheder fra Deloitte, DMI og DTU Space til NGO’er, restaurant- og butikskæder, små og mellem­store håndværkervirksomheder og på kommunens egne arbejdspladser.


iStock-890634702_946x500


"Jeg vil ikke sige, at det er svært at skaffe praktikpladser, men det er heller ikke nemt. Det kræver tid, og vi har løbet virkelig stærkt."


Søren Stange begyndte med at interviewe elever i ti udskolings­klasser om, hvad verdens bedste erhvervspraktik var for dem, analyserede materialet og hyrede derefter et eksternt firma til at åbne døre hos mulige arbejdsgivere, som han selv holder møder med.


"De store virksomheder går typisk i samarbejde med os, fordi det gavner deres CSR-profil, og de gerne vil løfte et samfundsansvar. I hånd­værkerbranchen er motivationen snarere, at de er stolte af deres fag og gerne vil vise det frem, fordi de ved, at de kan få svært ved at skaffe lærlinge."


Genvej til nye møder

Det er via to timers kollektiv vejledning, at UU-vejledere på skolerne møder udskolings­eleverne - både de erklærede uddannelsesparate og det modsatte, for i begge grupper kan man mangle netværk til at komme i erhvervspraktik. 


Vejlederen hjælper med at afdække elevernes interesser, stærke og svage sider og mulighed for selv at skaffe praktik, og så skal de skrive en motiveret ansøgning til arbejdspladser, de vil opleve. Søren Stange sender derefter ansøgningerne videre og slipper så næsten opgaven.


"Vi vil gerne gøre det så lidt kommunalt som muligt. De unge bliver ringet op af virksomhederne, og hvis begge parter siger ja, skal arbejds­giverne lave et ugeprogram for, hvad der skal ske."


Efter praktikugen sender UU København en sms til både virksomhed og elev med spørgsmål om, hvordan det gik, hvad de lavede, hvad der var godt, og hvad de tager med sig hjem. Desværre har de endnu ikke ressourcer til at følge mere detaljeret op på elevernes praktiklæring, men det står på ønskesedlen.


"Vi lægger op til, at man i klassen skal fortælle om sin praktik og måske fremlægge viden fra et interview med en medarbejder, men optimalt stod vi selv for processen og samlede erfaringer og viden fx på et forældre­møde."


Gevinst for alle parter

For det er ikke kun elever, der lærer af erhvervspraktik. Det kan far og mor også, er Søren Stanges erfaring og nævner en dygtig dreng, som drømte om en anden vej end forældrene så for sig.


"Han kontaktede 24 ejendomsmæglere, indtil han fik en praktikuge og efterfølgende også et fritidsjob. Nu går han på EUX business i stedet for gymnasiet, som egentlig var planen. Det er en øjenåbner for mange unge og forældre, at man på den måde kan få både en erhvervs­uddannelse og studentereksamen."


En anden typisk gevinst ved erhvervspraktik er øget skole­motivation.


"Selv drenge, der måske hænger lidt i gardinerne til daglig, vokser enormt af at gå rundt på en byggeplads med to elektrikersvende. I princip­pet får de en masse undervisning uden at vide det, og mange kommer tilbage i skolen med en succesoplevelse. Nogen er pludselig motiverede for at anstrenge sig for bedre karakterer eller har fået et billede af, hvad de vil arbejde med."


Det er heller ikke unormalt, at erhvervspraktik fører til lovning på en lærlingekontrakt.


"Mange håndværkervirksomheder spørger os direkte efter den gode elev, som møder hver morgen og er nysgerrig og stabil. De vil gerne tage dem i lære senere, hvis mester har set dem an og kan stå inde for dem, selvom de ikke har 02 i dansk og matematik. Det er ikke verdens højeste karakter, men for nogen er det en hæmsko, og dem kan vi virkelig hjælpe med erhvervspraktik."





Vil du vide mere?


Tidsskriftsnr.:
2019 nr. 4
Publiceringsdato:
18-11-2019
Kommentarer
Kommenter link:

Ophavsret


© Schultz Information

Se vilkår og betingelser

Kommentarlink:
kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 7228 2826  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.