Titel:
Der er behov for nytænkning: Brobygning skal give mening for de unge
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
Det er ingen hemmelighed, at Danmark mangler kvalificerede faglærte til at sikre vores produktion, eksport og konkurrencedygtighed. De sidste år er der indført flere obligatoriske brobygningsforløb, alligevel flytter det ikke de unges uddannelsesvalg. Så mere brobygning er ikke svaret – til gengæld ligger det lige til højrebenet at udvikle indholdet i den obligatoriske brobygning i 10. klasse.
Person:
Billede:
Lis Brok-Jørgensen_2425 copy_70x80
Navn:
Lis Brok-Jørgensen
Titel:
Vejledningskonsulent og pædagogisk konsulent
Arbejdssted:
Efterskoleforeningen
Billede:
Karin Skjøth_70x80
Navn:
Karin Skjøth
Titel:
Projektleder
Arbejdssted:
Efterskoleforeningen
Fotoreportage:
Lang tekst:

EVA har i en ny rapport om unges valg i 10. klasse konkluderet, at "de unge betragter 10. klasse som en mulighed for at tænke sig om og forberede sig til en ungdomsuddannelse. De færreste unge, der vil i 10. klasse, ønsker dog at gå videre på en erhvervsuddannelse, viser ny undersøgelse" og "Mange unge betragter 10. klasse som en mulighed for at forberede sig fagligt eller personligt og fx dygtiggøre sig eller blive modne nok til at starte på en ungdomsuddannelse. De unge forventer, at 10. klasse kan gøre dem 'mere klar', og især de unge, der skal i 10. klasse på en efterskole, ser efterskolen som et sted, hvor de kan dyrke interesser og afprøve nye sider af sig selv."


Derfor har efterskolerne arbejdet med at styrke overgangen til ungdomsuddannelserne igennem flere år bl.a. via en markant styrkelse af vejledningsindsatsen og ved at skabe nye såkaldte erhvervsorienterede overgange til ungdomsuddannelse. Vi kan se, at arbejdet med erhvervsorienterede overgange fra efterskole til erhvervsskole er vigtigt og betydningsfuldt, og vi oplever, at unge får indsigt og interesse i erhvervsuddannelser. Et projekt, som har været med til at styrke overgangen til erhvervsskolerne, er E2E – fra Efterskole til Erhvervsskole, og det projekt ønskede Efterskoleforeningen at videreudvikle på.


Videreudvikling af E2E - fra Efterskole til Erhvervsskole
"E2E – nu med verdensmålene i hænderne" er et tre-årigt projekt støttet af Nordea-fonden. Projektet indeholder en opgave, den såkaldte IBO, som står for Innovations-Brobygnings-Opgaven (se faktaboks). Projektet har en ambition om at give de unge de bedste forudsætninger for at opnå tro på egne evner, gøre dem livsduelige og i stand til at træffe valg af ungdomsuddannelse på et reflekteret grundlag. Projektets formål er desuden at lade eleverne få ejerskab i forhold til bæredygtighed i et uddannelsesperspektiv.


IBO-Modellen

IBO-Modellen er et innovationsdidaktisk forløb og en nytænkning af Obligatorisk Selvvalgt Opgave (OSO) i 10. klasse, erhvervspraktik og brobygning.


IBO Modellen er udfærdiget i to udgaver:

  • Uge-Modellen, som er fem sammenhængene skoledage + en forberedelsesdag. Her brobygger eleverne udelukkende til virksomheder.
  • Modul-Modellen, som er ti skoledage fordelt over en periode + en forberedelsesdag. Her brobygger eleverne til både virksomheder og erhvervsskoler.


IBO-Modellen
Modellen er udviklet over de sidste tre år mellem efterskoler og erhvervsskoler. Det særlige er den innovationsdidaktik, som anvendes og i kombination med brobygningen. Innovation bliver nemlig den lim, som kæder elevens opgave sammen med praktik og brobygning i et sammenhængende forløb. De vigtigste pointer i forløbet er:

  • Bæredygtigt tema som afsæt
    IBO-Opgaven tager udgangspunkt i et selvvalgt tema af eleverne. Det kan handle om alt lige fra arbejdsmiljø, vandspild, sundhed og bedre grøn transport. Den efterfølgende fase er en erhvervsbrobygningsdag, hvor eleverne selv står for kontakt og besøg til en virksomhed, hvor de skal researche på, hvordan de kan forbedre noget på virksomheden ud fra det valgte tema.
  • Praktik eller Erhvervsbrobygning
    Begrebet praktik får et nyt fokus og mere karakter af erhvervsbrobygning, fordi eleverne skal være undrende, undersøgende og nysgerrige for at spotte, hvor de kan idé-forbedre virksomheden ud fra deres tema. Det giver eleverne mulighed for at være eksperter på et felt, som de vil udvikle hos virksomheden. Da eleverne selv skal kontakte virksomhederne og udvikle et samarbejde, får de indblik i fremtidige jobmuligheder.
  • Ideskabelse
    Efter virksomhedsbesøget skal eleverne finde frem til et løsningsforslag til virksomheden. Det er en proces, som læreren skal facilitere, og det kræver kendskab til innovationsprocesser. Allerede her møder eleverne erhvervsskolerne, som på flere efterskoler kommer på besøg i forbindelse med idé-dagen og giver første sparring på elevernes løsningsforslag.
  • IBO-Brobygning
    Når eleverne tager deres løsningsforslag med i brobygning til erhvervsskolerne, får de en anden oplevelse af brobygning. Nu handler det om, at de skal bruge erhvervsskolernes faglige viden og indsigt i bæredygtighed til at gøre deres ideer bedre.
  • Nyt mindset i brobygning på erhvervsskoler
    Man kan tale om et nyt mindset i brobygning, der handler om, at eleverne får ny indsigt gennem faglig sparring på deres IBO-Opgave. Eleverne oplever, at det, de måske ikke synes, var interessant i første omgang, bliver relevant og spændende, fordi det er brugbart i deres opgave.

Ungeguiden_946x550


Brobygningsproblematik
Sammenkoblingen er også en løsning på en velkendt efterskoleproblematik. Almindeligvis er det nemlig sådan, at efterskoleeleverne under deres brobygningsforløb skal besøge en ungdomsuddannelse i nærheden af deres efterskole, selv om de bor i den anden ende af landet og derfor aldrig ville ansøge om en plads på besøgsinstitutionen. Derfor skal der være fokus på fagligheden og ikke på den konkrete erhvervsskole. Mange efterskoler efterspørger derfor en anden tilgang til brobygningsforløbet, for det giver ikke særlig meget mening, som det er nu. Den nye tilgang kan de få med denne opgave.


Lærke har en ide - eksempel på elevopgave
Lærke Dalgård Vogt går i 10.klasse på Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole og har lige afsluttet sin IBO-opgave sammen med Marianne: Fra projektets start valgte de temaet arbejdsmiljø og kontaktede en lokal tømrerforretning for at researche på udfordringer med det fysiske arbejdsmiljø.

De finder ud af, at der er risiko for tunge løft, og deres ide er at udvikle en sele til tømreren, som skal aflaste de tunge løft og advare mod forkerte arbejdsstillinger. Pigerne er på brobygning på Hansenberg "Håndværk og teknik", hvor de får sparring på deres idé. Ved aflevering af opgaven på efterskolen fremlægger pigerne for både læreren og tømrermester Carsten Lorenzen, der ser et potentiale i elevernes ide.


Det har Lærke lært - elevudtalelse
Lærke siger: "Det, jeg har lært, er at tænke lidt anderledes, end jeg plejer at gøre. Hvis jeg skulle skrive en større opgave i folkeskolen, kunne man gå ind på nettet og finde en masse fakta og skrive en hel masse. Her skulle man tænke lidt anderledes, fordi man ikke skulle skrive en hel masse. Man skulle tænke lidt ud af boksen, fordi man selv skal finde frem til, hvordan man vil løse opgaven. Det er en opgave, man ikke kan finde på nettet."


Det har eleverne lært – et vejlederperspektiv
Lærkes vejleder Lea Østergård Iversen er ikke i tvivl: "I starten synes eleverne måske bare, at det er en skoleopgave, men når de så kommer ud i de her brobygninger og virksomhedsbesøg, hvor de får noget feedback og en succesoplevelse ved, at deres virksomhed rent faktisk kommer på efterskolen til deres fremlæggelse og siger "hvor er det en god idé, og det skal vi afprøve". De får noget selvtillid og boostet deres selvværd, fordi det har været en god oplevelse."


"Eleverne får meget mere ud af den her brobygning. Fra vejlederperspektivet bliver de meget mere oplyst på et bredt grundlag. Det er ikke så meget at sidde og skrive A4 ark op og ned, det er mere det at få ideer, samarbejde i grupper og med virksomheder, tænke innovativt og pitche og ”sælge” sin idé – det handler ikke mindst om at blive en god borger i det fremtidige samfund, hvor der bliver behov for at være innovativ og kreativt tænkende."


Efterskolernes vejledning
Efterskolernes vejledning er kendetegnet ved, at vejledningsaktiviteterne er en integreret del af skolens hverdag. Vi kalder det integreret vejledning. Her samarbejder lærere og vejledere om veldefinerede opgaver og har et fælles ansvar for vejledningsprocessen. Eleverne opdager, at der er en rød tråd i processen, og at de i højere grad bliver aktører i egen vejledningsproces.


Eksperterne er enige
Projektet er i tråd med den evalueringsrapport, som EVA udkom med i efteråret 19; "Hovedparten af de unge (79 %) oplever, at besøg på ungdomsuddannelser har hjulpet dem i deres overvejelser, men 21  % har svært ved at se relevansen af besøgene, bl.a. fordi de har manglet forberedelse og opfølgning på aktiviteten. Samtidig har kun to ud af tre unge været i erhvervspraktik – på trods af, at erhvervspraktik giver de unge vigtig viden om, hvad forskellige jobs og arbejdsmiljøer indebærer." EVA rapport 24/09 2019


Der er behov for nytænkning
Der er brug for at tænke nyt – både i forhold til praktik og i forhold til brobygning. Det er netop, hvad Innovations-Brobygnings-Opgaven gør. Nytænkningen af OSO og brobygning betyder, at eleverne nu både kommer ud på virksomhederne i "erhvervsbrobygning" og på brobygning til erhvervsskoler i et forløb, som ikke handler om valg, men om at opdage nyt og få nye indsigter. Vi ved også, at den form for brobygningsforløb giver mening for eleverne, nye indsigter i såvel erhvervsuddannelser og ikke mindst i egne evner. Det har Epinion undersøgt i forbindelse med E2E i Region Syddanmark - se faktaboks. Derfor breder Efterforeningen det nye projekt "E2E – nu med verdensmålene i hænderne ud til efterskoler i hele landet i de kommende tre år.


E2E

Som Forsøgs-og Udviklingsprojekt blev modellen evalueret af Aalborg Universitet, læs rapporten her.


E2E med Verdensmålene i hænderne er en videreudvikling af et udviklingsprojekt fra Tietgen, som var støttet af Uddannelsespuljen i Region Syddanmark, hvorfra navnet E2E (Fra Efterskole til Erhvervsuddannelse) er hentet. I den forbindelse blev IBO modellen undersøgt af Epinion: Læs rapporten her.





Vil du vide mere?


Tidsskriftsnr.:
2019 nr. 4
Publiceringsdato:
04-11-2019
Kommentarer
Kommenter link:

Ophavsret


© Schultz Information

Se vilkår og betingelser

Kommentarlink:
kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 7228 2826  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.